Bjergelauget arbejdsindsats tilpassedes de enkelte bjergningssituationer. Var det strandede skib slået i stykker, inden det var muligt for bjergerne at komme om bord, bestod opgaven i at sikre vraggods og ladning, der lå opskyllet på stranden. Bjergerne transporterede skyndsomst genstandene i sikkerhed bag de yderste klitter, hvorefter de blev lagt i nummerorden af hensyn til registreringen og den normalt efterfølgende auktion. Endvidere etableredes der, som det altid skete, vagt ved godset.

Blev skibet derimod stående mere eller mindre helt, gik bjergerne ombord, så snart vejrforholdene tillod det. De bjergede først mandskabets ejendele, dernæst proviant, inventar, sejl, tovværk og alt løbende gods. Tingene blev normalt kørt til strandfogeden.

Ældre bjergningsmetoder 

Der foreligger kun få oplysninger om bjergningsmetoder, som anvendtes for 250 – 300 år siden. De fleste beretninger omtaler bjergning af ladning og vragrester fra strandede eller sunkne skibe. Fra skibe, der var sunket eller strandet udenfor landgrunden blev sådan bjergning gennem mange år kun udført med kongelig bevilling og mod overladelse af en vis del af de bjergdede værdier til kronen, som en tid forbeholdt sig ret til at overtage det bjergede mod passende godtgørelse. Den først kendte danske professionelle bjerger var Mikkel Jensen, kaldet Mikkel ”Vrager”, der i 1560 fik kongeligt brev på, at han måtte ”varge” i danske farvande. 

Før dykkerapparater kom rigtigt ii brug, var vragernes vigtigste værktøjer lange stager forsynede med kroge og tænger, der måtte gøres meget tunge for at modvirke afdrift og strøm. De havde forskellig form efter arbejdets art og blev, når de havde bid i en genstand løftet med taljer fastgjort i godset på bjergningsfartøjets rigning. For at komme ind i et vrag var det nødvendigt også at have redskaber til at overskære og overhugge vant og stag, samt brækstænger, save o. lign. Til opbrydning af luger og til om nødvendigt at splitte hele skibet ad.

Eksempel på bjergelaugs kontrakt

Så tidligt som muligt i bjergningsforløbet skulle der aftales betingelser for det videre bjergningsforløb. Det var en proces der med datidens kommunikationsmidler kunne tage nogen tid. Her er et eksempel på en kontrakt mellem Nordby sogns Bjergelav og Em. Z. Svitzert: 

”KONTRAKT

oprettet imellem Nordby Sogns Bjergelav paa den ene Side og Em. Z.. Svitzers Bjergningsentreprise paa den anden Side om i Fællesskab at bjerge Skibe, Ladninger eller Inventar i alle Tilfælde, hvor Strandinger eller Grundstødninger finde Sted paa Strækningen fra Linjen mellem Sædenstrand Bag- & Forfyr imod Nord til en linje gaaende i Øst Vest fra Sogneskellet imellem Nordby og Sønderho imod Syd. 

§ 1.

Fra Dags Dato er det en Overenskomst imellem os Undertegnede, at alle Bjergninger, som maatte forefalde i ovennævnte Distrikt, hvor en af Parterne engageres, skulle udføresi Fællesskab, saaledes at vi Undertegnede Nordby Sogns Bjergelav give tilstrækkeligt Mandskab, Baade og andre Rekvisitter, som tilhøre Bjergerne, til Afbenyttelse, medens Entreprisen giver Dampskib, Damppumper, Dykker og andre Redskaber til Bjergningens Fuldførelse, hvorved enhver af Parterne bærr sine egne Omkostninger. 

§ 2.

Skule flere Fartøjer som Lægtere og Baade være nødvendige ved en Bjergning til Losning, Overførelse af Materiel eller lignende, end hvad Entreprisens Dampskib og Bjergernes Baade kunne indtage eller overføre, da skulle disse tilvejebringes og Omkostningerne bæres i Fællesskab. Saafremt Entreprisens Dampskib benyttes til at indtage Ladning fra et strandet Skib, da er første Tur uden Udgift for Bjergerne, hvorimod alle følgende Ture betales i Lighed med andre lejede Lægtere. Ligeledes skal, hvis flere af Entreprisens Dampskibe benyttes, disse betales extra og Omkostningerne fradrages Bjergelønnen, før Deling sker. 

§ 3.

Den erhvervede Netto-Bjergeløn deles saaledes:

Dampskibe:

Naar Bjergningen udføres ved Slæbning alene, uden at der losses afladningen, eller naar Skibet er vandfyldt, erholder Nordby Sogns Bjergelav 15 % (Femten Procent) og Entreprisen 85 % (Otti fem Procent). Naar der losses eller kastes over Bord af Ladningen, og Skibet ikke er vandfyldt, erholder Nordby Sogns Bjergelav 20 % (Tyve Procent) og Entreprisen 80 & (Otti Procent).

Sejlskibe:

Naar Bjergningen udføres ved Slæbning alene, uden at der losses af Ladningen, eller naar Skibet er vandfyldt, erholder Nordby Sogns Bjergelav 20 % (Tyve Procent) og Entreprisen 80 % (Otti Procent). Naar der losses eller kastes over Bord af Ladningen, og Skibet ikke er vandfyldt, erholder Nordby Sogns Bjergelav 25 % (Fem og tyve Procent) og Entreprisen 75 % (Syvti fem Procent).

Dersom Skibe strande i Distriktet og blive Vrag, og Ladning & Inventar bliver ilandsbjerget af Bjergerne alene, erholdes disse og Entreprisen hver Halvdelen af den erhvervede Netto-Bjergeløn, deltager Entreprisen i Bjergningen, deles Bjergelønnen som ovenfor angivet.

Før Fordeling sker, fradrages alle Omkostninger for Lægtere, Kommissionærsalær, Lods- og Havnepenge, telegrammer, Dusører, Assistance af det strandede Skibs Mandskab m.m. 

§ 4.

Kommandoen ved Bjergninger føres af Kaptajnen paa Entreprisens Dampskib, hvem den af Bjergelavet valgte Formand skal assistere efter bedste Evne, forudsat at ingen direkte er til Stede paa Entreprisens Vegne. 

§ 5.

Hvad der forefalder af Bjergninger udenfor ovennævnte Territorium vedkommer ikke denne Kontrakt, og Nordby Sogns Bjergelav maa hverken direkte eller indirekte konkurrere med Entreprisen eller overhovedet paatage sig Bjergningsarbejde udenfor territoriet. 

§ 6.

Kontrakten er kun gældende for grundstødte Skibe og Ladninger, men ikke for Skibe og Ladninger, som synke i Distriktet udenfor Landgrunden, og er den Fortjeneste, som Entreprisen kan erholde ved Bjergning af saadanne Skibe og Ladninger, saavelsom hvad der optages fra Havets Bund af Dykker, Bjergelavet uvedkommende, idet dette ej heller maa konkurrere med Entreprisen ved saadanne Forretninger. 

§ 7.

Hvad Tab eller Skade, der tilstøder Fartøjer eller redskaber under en Bjergning, bæres af vedkommende Ejer uden Hensyn til, hvem det træffer. 

§ 8.

Af Bjergeløn for Ladning eller Inventar, der er optaget af Dykker, afgives forlods den Dykkeren tilkommende Dusør af 5 % før Deling sker.

§ 9.

Bjergerne ere forpligtede til øjeblikkeligt at give Entreprisens Hovedkontor i København saavel som dens Repræsentant i Esbjerg Underretning pr. Telegraf eller Telefon, saasnart en indtruffen Stranding kommer til deres Kundskab. 

§ 10.

Denne Kontrakt er gældende, hvad enten Bjergningskontrakt afsluttes af Bjergernes Formand eller af Entreprisen, og enten Bjergningen udføres af en af Parterne eller af begge Parter i Forening. Kontrakten kan fra begge Sider opsiges med at Aars Varsel.

Skulde Uenighed opstaa om denne Kontrakts Indhold eller Fortolkning, skal samme afgøres af en Voldgift i København, bestaaende af to ansete Mænd, af hvilke hver af Parterne vælger en. Blive disse ikke enige vælge de en Opmand, hvis Afgørelse er bindende for begge Parter. Meningsforskel angaaende Kontraktens Fortolkning kan derimod ikke gøres til Genstand for retslig Afgørelse. 

Underskrevet af begge parter den 9. og 11. oktober 1915. Forbjergeren var på dette tidspunkt Niels Morten Kallesen.