Vestjysk pioner var en rammende betegnelse for Claus Sørensen (1888 – 1976), der indgår i rækken af betydelige mænd, der med initiativ og vovemod har gjort en stor indsats for Esbjergs udvikling. Claus Sørensen var hele livet igennem meget optaget af fiskeriet, og han fik efterhånden oparbejdet et større rederi af både Nordsø- og Islandskuttere. 

 Claus Sørensen blev også pioner indenfor bjergning af strandede skibe. Før 1. verdenskrig blev der sjældent bjerget et strandet skib på Vestkysten, selvom Danmark havde verdens ældste bjergningsselskab med ekspertise og erfaring i bjergning af strandede skibe. Selskabet blev stiftet i 1872 af Em. Z. Svitzer med C. F. Tietgen som formand. Siden har A/S Em. Z. Svitzer været i første række med søgående bjergningsdampere, løftefartøjer, lægtere og bugserbåde og har skibe stationeret på strategiske steder over hele verden. Ved Jyllands vestkyst havde Svitzer dog tidligere et svagt beredskab. Bjergningsskibet ”Ægir” lå i Lemvig om vinteren, men blev trukket bort om sommeren, og strandede skibe blev som regel slået i stykker, før ”Ægir” og bjergningsmateriellet nåede frem. 

Med sit store kendskab til havet og kysten så Claus Sørensen muligheden for at bjerge strandede skibe. Helt på bar bund og uden nogen erfaring begyndte han sammen med broderen Mads Sørensen i 1917 en bjergningsvirksomhed. Som bjergningsentreprenør havde Claus Sørensen kun nogle mindre kuttere til rådighed, men med stor dristighed og ved dygtig planlægning kunne han ved hjælp af ankrer, taljer og spil trække strandede skibe fri af kysten.

I konkurrencen med Svitzer havde Claus Sørensen fordel af at kende kystens strandfogeder, som underrettede ham om skibe, der var i vanskeligheder eller strandet. Claus Sørensen var derfor først på strandingsstedet og kunne fra 1917 – 1924 bjerge 20 skibe. 

Den første egentlige bjergningsbåd fik Claus Sørensen i 1919. Det var et lille skib med navnet Esterburg, som blev brugt til at transportere materiel til strandingsstedet.

Claus Sørensen første bjærgnings- og bugserbåd ”Esterburg” 1919. 

Behovet for et rigtigt bjærgningsskib var stigende, og i 1923 fik Claus Sørensen bygget Danmarks første motordrevne bjergningsskib. Skibet, ”Bjørn”, der havde en 300 HK motor og spil med trækkraft på 25 tons, var velegnet til opgaven, og ”Bjørn” gennemførte i 1923 – 1930 over 40 bjergningsaktioner. 

Ved strandinger blev der stillet store krav til dykkere og andre, der arbejdede med bjergningen under ofte vanskelige forhold. Claus Sørensen deltog aktivt og skånede hverken sine folk eller sig selv. Hver strandning og redningsaktion er en historie for sig selv, og Claus Sørensens virke som bjergningsentreprenør blev et eventyr, der er beskrevet i hans erindringer fra 1975.

Dykker med blysko, blyplader på bryst og ryg, dykkerhjælm, luftslange, løbe- eller livline m.m. 

Svitzer så med stor skepsis på Claus Sørensens selskab, som ofte snuppede en bjergning for næsen af den. Efter bygningen af ”Bjørn” blev konkurrencen skærpet, og Svitzer gik i en forhandling med Claus Sørensen, der endte med, at ”Bjørn” i 1924 blev solgt til A/S Em. Z. Svitzers Bjergningsentreprise. Claus Sørensen overtog ledelsen af Svitzers aktiviteter på Vestkysten og indgik i 1949 et interessentselskab med Svitzer.