Redningsøvelse på stranden

I juli måned 1965 havde Røde Kors indbudt til demonstration af en ny type redningsbåd, som nordisk gummibådsfabrik i Esbjerg havde konstrueret. Det blev dog hurtigt klart for de mange indbudte gæster og den store forsamling af tilskuere på stranden, at det ikke var en sådan båd, der kunne være til nytte ved en katastrofesituation. Båden kunne ikke klare revlerne i det urolige vejr. Den huggede gang på gang påhængsmotorens skrue i sandet, hvor den blev slået løs. Båden var åbenbart alt for let og havde tilbøjelighed til at hæve næsen højt i vejret i hvert bølgeslag. 

Redningsforsøget blev dog alligevel gennemført ved hjælp af en sværere plasticjolle, som Falck havde medbragt, og som havde en noget kraftigere motor. Unge svømmere fra Esbjerg svømmeklub medvirkede som nødstedte badegæster, og tre mand fra Falck i frømandsudstyr afprøvede de to bådtyper. 

Demonstrationen satte punktum for Røde Kors’ planer om at anskaffe den nye gummibådstype til redningsbåd for Fanø. En anden bådtype skal indgå i udbygningen af redningstjenesten på øen. Det er tanken at stationere båden hos Falcks repræsentant i Nordby, hvorfra den skal kunne rekvireres fra et net af telefoner langs stranden. Desuden skal de traditionelle redningsposter samt redningskrans og 300 m line anbringes i større antal langs kysten. 

Efter demonstrationen mødtes initiativtageren til effektiviseringen af redningstjenesten, læge E. Refslund, Røde Kors, Esbjerg med repræsentanter fra øens sogneråd, grundejerforeninger og myndigheder samt politimester E. Albjerg Nielsen, borgmester Henning Rasmussen, stationsleder E. Havemose, Falck, Esbjerg og repræsentanter fra Røde Kors og Jysk telefon. Under borgmester Henning Rasmussens ledelse førtes en yderst positiv debat om spørgsmålet, og mange forskellige bådtyper lige fra plasticjoller til norske pramme blev foreslået. 

For 6000 kr. redningsposter

Røde Kors gik i 1966 i gang med opsætning af redningsposter på Fanø til en værdi af 6000 kr. I alt 6 poster.

De nye poster bygger på et nyt system. Posten er udstyret med to redningsveste, en redningskrans, 220 m nylonlinie, der flyder ovenpå vandet, samt en stige til vådeulykker om vinteren. 

Posterne, der bekostes af Røde Kors, er opstillet, fordi de øvrige poster er blevet ødelagt af turisterne. Mange bilejere har brugt tovene til at trække deres vogne fri af sand, mens andre har ødelagt alarmtelefonen til private samtaler.