
Stationen blev
oprettet som bådstation i henhold til lov af 23. januar 1862, og der
opførtes i 1862 et bådhus.
Bådhuset der var tækket med strå opførtes af tømrer P. C. Mortensen
for 480 Rdl. Bådhuset ombyggedes i 1888 af J. M. Dalgaard,
Lemvig, for 1776 Kr., hvor huset fik skifertag og betongulv.
Stationens første
redningsbåd, RRB.27, ankom i 1862 og byggedes af skibsbygmester
Bonnesen. Den var bygget af jernplader, men viste sådanne mangler,
at den i 1865 førtes til København for at forandres. Båden blev
imidlertid kasseret og solgt. Stationen sattes da midlertidig ud af
virksomhed, og mandskabet afskedigedes.
I 1868 ankom en redningsbåd RRB 24 fra stationen Tversted , som
oprindelig havde været ved Klitmøller.
Under en øvelse den
3. juli 1863 kæntrede redningsbåden, hvorved 2 af mandskabet omkom.
Båden havde en besætning på 11 mand, da en styrtsø fyldte båden med
vand, så mandskabet sad i vand til halsen – i samme nu kæntrede båden og
en mand, Mads Søren Jensen, 39 år, kom ikke fri af båden, men
blev liggende under denne og druknede. Alle havde redningsbælter på, og
det lykkedes 10 mand at komme op på kølen af båden, hvorfra dog 1 mand,
Jens Morten Lauridsen 53 år, skylledes ned og omkom. De andre
holdt sig på kølen til båden drev i land og blev derved reddet.
Fra en genfunden
kilde, nemlig et manuskript af vicekonsul Anthon Andersen, Claudis højre
hånd i 9 år, og senere redningsvæsenets leder i 40 år, skal her
refereres hans opfattelse af ulykken. Titlen på hans værk ligger i
jumbo-klassen: ”Fremstilling af det danske Redningsvæsens udvikling
og virksomhed fra dets organisation efter lov af
26. marts 1852 i de
påfølgende 50 år fremkommet ved landbrugsministeriets foranstaltning og
for Jyllands vedkommende udarbejdet af bestyreren for det nørrejydske
redningsvæsen: Vice Consul A. Andersen.”
Gengivelsen af
ulykken stammer fra en artikel af Anders Bloksgaard i Maritim Kontakt
26.
”Den 3die Juli 1863
indtraf den ulykke at stationen Rindbys redningsbaad kæntrede under en
øvelse, hvorved 2 af baadmandskabet tilsatte livet. Vejret og havet var
uroligt af VNV. For indgaaende og omtrent en ½ mil fra kysten ramtes
redningsbaaden pludselig og uformodet af en braadsø, der bevirkede
kæntring.
Det skyldtes nærmest
baadmand
Chr. Graffs optræden, at tabet af menneskeliv indskrænkedes til de
forulykkede 2 mand. Efter at han og de øvrige overlevende vare komne
udenfor baaden og søgte at holde sig paa dens bund, hvilket ikke vilde
have lykkedes i længden for alle, fordi det nødvendige støttepunkt
fattedes, dykkede Graff ned under essingen af den kæntrede baad og fik
fat paa et af dens drægtoug. Tampen førtes derpaa gjennem nogle af
udenbordslinernes bugter hen over klædningen og kjolen og fastgjordes.
Derved gaves de paagjældende et fast og for deres sikkerhed nødvendigt
holdepunkt, indtil baaden ved en heldig strømsætning drev til land. Det
reddede mandskab erklærede, at ulykken ikke kunne tilskrives nogen dem
bekjendt fejl ved redningsbaaden men en ren hændelig begivenhed.
Fornævnte kæntring
den 3die Juli 1863 af redningsbaaden ved stationen Rindby under øvelse
medførte, at baaden, som til forsøg var bygget af jern, sendtes til
Kjøbenhavn for ikke mere at tages i bryg. Indtil en anden baad kunde
tilvejebringes, blev bemeldte redningsstation midlertidig nedlagt.”
I 1887 blev
stationen udvidet til også at være raketstation.

I oktober 1888 ankom
en ny redningsbåd, RRB.66, bygget på Orlogsværftet. Den ældre båd blev
afgivet til stationen Svenske Knolde.
RRB 66:
Bygget 1888 på
Orlogsværftet. Af konstruktion var båden som de i de senere år til
Redningsvæsenet leverede, længde 30 fod. Der anskaffedes en ny
transportvogn og andet tilbehør til båden. Båden afløste RRB.24 I
september 1926 blev båden efterset, renset og malet. En del klinker blev
fornyet i båden, endvidere blev der foretaget en del mindre
reparationer.
I oktober 1931 blev båden underkastet en nærmere undersøgelse af A.
Tversted. En hel del klinker i tømmer og slingrekøl blev fornyet. Efter
A Tversted og opsynsmandens udtalelse er båden ikke i god stand, men bør
kasseres.
I Juli 1932 blev båden med tilbehør solgt til fisker Niels Josefsen for
235.Kr.

Redningsbåden RRB66
solgt til fisker Niels Josefsen
Den 11 juli 1932
modtager stationen RRB.78 efter at denne har deltaget på "Fiskeri
og Erhvervsudstillingen" i Esbjerg
I januar 1963 blev
roredningsbåd, RRB.78 solgt til Grønlandske Handel for 2000.kr., og
samme år blev stationen omdannet til raketstation.
Stationens sidste
opsynsmand, som også fik den lidet ære at stryge flaget den sidste gang,
1. juledag 1975, var Ejler Sørensen. Foto: Poul Just.


Af de mænd der har gjort tjeneste ved Rindby
Redningsstation, kan nævnes følgende:
 |
Stationens
første opsynsmand var skibsfører Hans Hansen Nielsen, der
beklædte stillingen fra 1 december 1862 til 28 november 1865, da
stationen midlertidig nedlagdes. Død 27. dec. 1872. på hans
gravsten stod:
Jeg dør med glade Tanker
Thi jeg er Jesu Lam
Jeg letter glad mit Anker
og sejler trøstig hjem.
|
 |
Christian
Hansen Nielsen,
DBMD, blev ansat som opsynsmand den 18. december 1875 og
beklædte denne stilling til den 1.oktober 1894, da han tog sin
afsked på grund af svagelighed. Han døde 1913. Han deltog 3
gange med redningsbåden i redningen af 16 skibbrudne og han var
dekoreret med Dannebrogsmændenes hæderstegn.
C. H.
Nielsen har fra barnsben pløjet søen og været en driftig og
energisk sømand. I treårskrigen 1848 – 50 gjorde han tjeneste
ombord på linieskibet ”Christian den Ottende”, men bjærgede
heldigvis livet, inden orlogsskibet sprængte i luften. Som fører
begyndte han i 1855 med en lille skonnert, ”Karen Louise”,
arvegods efter faderen. Derefter fik han i 1861 skonnerten
”Fanny” og endelig 1865 briggen ”Christian”. Til sidst slog han
sig på dampskibsfarten som fører af S/S ”Streatkam” (1871) og
”St. Gilda” (1872) af W. Hartlepool, hvor hans ældre broder var
købmand og skibsreder. Det sidste skib, N. førte, var S/S
”Esbjerg” (fra 1873) der ejedes af et Fanø rederi, senere ejet
af DFDS.
I 1874 sagde
N, søen farvel, men var derefter i en længere årrække reder for
ilat 16 sejlskibe. I 19 år, mens han endnu boede i ”Byen”, var
Nielsen betstyrer af Nordby redningsvæsen, hvorfor han i 1890
blev hædret med sølvkorset.
I årenes løb
har N. været betroet mange tillidsposter; han har således været
medlem af Nordby havneudvalg, af styrelsen for Enkekassen, Fanø
Skibsrederforening og medlem af styrelsen for Fanø Spare- og
Laanekasse og ”Fanø Bombebøsse”, som han var med til at oprette. |
 |
Søren
Mathiesen
blev ansat som bådmand den 1. december 1862 og tog sin afsked
den 1. oktober 1897 på grund af alder. Han døde 1917. han har
deltaget 4 gange med redningsbåden i redningen af 22 skibbrudne,
og han var dekoreret med redningsvæsenets jubilæumsmedalje. |
 |
Math. J.
Mortensen,
opsynsmand, død 27. okt. 1927. |
 |
Jens Madsen
Jensen,
DMND, blev ansat som bådmand den 1. april 1868 og tog sin afsked
den 1. oktober 1906 på grund af alder. Han har deltaget 5 gange
med redningsbåden i redningen af 25 skibbrudne og var dekoreret
med Dannebrogsmændenes hæderstegn og redningsvæenets
jubilæumsmedalje. Han var fisker og landarbejder. |
 |
Peder
Clausen Sørensen,
DBMD, blev ansat som bådmand den 1. juli 1871 og tog sin afsked
den 1. oktober 1906 på grund af alder. Han har deltaget 5 gange
med redningsbåden i redningen af 25 skibbrudne, og han er
dekoreret med Dannebrogsmændenes hæderstegn og
jubilæumsmedaljen. Han var fisker i 16 år, samtidig med, at han
hjalp til med landbruget på forældrenes ejendom. |
 |
Søren Jensen
Lauridsen
blev ansat som bådmand den 1. august 1873, hvilken stilling han
beklædte til 1. oktober 1913, da han tog sin afsked på grund af
svagelighed. Han døde 1921. Han har deltaget 4 gange med
redningsbåden i redningen af 19 skibbrudne, og han var dekoreret
med jubilæumsmedaljen. |
| |
Bådformand
P. P. Mathiasen efterfulgte H. H. Nielsen som opsynsmand,
der beklædte stillingen fra 28 november 1865 til den 18.
december 1875, da han afskedigedes på grund af en ham overgået
straf. |
| |
|
 |
Han
efterfulgtes den 1. oktober 1894 af bådformand Hans Nielsen
Sørensen, der var opsynsmand til sin død den 11. maj 1897.
Reddet 16 skibbrudne |
| |
Fhv.
skibsfører Mathias Nielsen Mortensen blev derpå
opsynsmand fra 1 juni 1897, og han beklædte stillingen til 1.
oktober 1920, da han tog sin afsked på grund af alder. Reddet 3
skibbrudne. |
| |
|
 |
Fra samme
dag konstitueredes fhv. styrmand Jens Marius Svendsen.
Fra 1 oktober 1922 ansattes Svendsen som opsynsmand. Grunden til
at J. M. Svendsen ikke straks blev ansat var den, at hans nerver
havde lidt en del ved, at Svendsen under krigen gentagne gange
som styrmand havde sejlet med skibe der var blevet torpederet af
tyskerne. Han beklædte dog stillingen helt frem til 10 april
1953 (i hele 31 år) da han afgik ved døden. |
| |
Dernæst
ansattes den 1 maj 1953 Svenning Boye i stillingen og han
aftrådte på grund af alder 30 november 1965. Boye døde i
september 1972, 76 år gammel. Han var født i Esbjerg, og herfra
drev han i sine unge år fiskeri, indtil han i 1922 flyttede til
Fanø, hvor han oprettede en fiskehandel på havnen og overtog en
landbrugsejendom. Han blev ansat som bådmand i 1926. Ved
redningsvæsenet var han med i flere farlige redningsaktioner,
hvor menneskeliv blev reddet, og han blev herfor belønnet med
ridderkorset og kong Christian Xs fortjenstmedalje. |
| |
1december 1965 blev Jens Marius Sørensen opsynsmand, men
nåede ikke rigtig at fungere i denne stilling i det han blev syg
og fratrådte 1/7-1966. |
|
I 1969 kunne
arbejdsmand Mads Mathiasen fejre sin 70 års fødselsdag,
og han havde udover sit arbejde ved Fanø Bad, hvor han blev
ansat som ganske ung, også se tilbage på 25 år i Rindby
redningsvæsen.
Omkring
midten af 1930’erne så bådbesætningen sådan ud:
|
Navn |
Født |
Ansat |
Antal reddede |
|
Svenning Ingv. Boye |
1895 |
1926 |
5 |
|
J. Andr. Christiansen |
1891 |
1918 |
|
|
Niels Andr. Iversen |
1898 |
1927 |
8 |
|
Jens Jensen |
1874 |
1897 |
|
|
Carl Math. Lauridsen |
1896 |
1920 |
5 |
|
Hans S. Lauridsen |
1879 |
1909 |
5 |
|
Jens H. Lauridsen |
1885 |
1913 |
5 |
|
Mads H. Mathiesen |
1899 |
1929 |
|
|
Morten A. Mathiesen |
1908 |
1934 |
|
|
Hans Cl. Sørensen |
1884 |
1906 |
5 |
|
Jens M. Sørensen |
1884 |
1915 |
5 |
|
P. Cl. Sørensen |
1901 |
1927 |
|
|
Opsynsmand |
|
J. Mar. Svendsen |
1890 |
1930 |
5 |
Formand
Mortensen indgiver sin afsked til
1. oktober
1920.
styrmand M Svendsen, Nordby bliver konstitueret som opsynsmand i
stedet for Mortensen
1. oktober
1931 kunne gårdejer H. Cl. Sørensen fejre 25 års jubilæum
som bådmand.
Skibstømrer
Jørgen Nielsen, Nordby død juli 1928, f. 16. februar 1842.
Arbejdede som skibstømrer, var første mand på pladsen, ringede
med klokken for at indikere arbejdsdagens begyndelse. Han gjorde
tjeneste i Nordby Redningsvæsen, og han var med til at redde
besætningen fra galeasen "Boneitxen", der under en rejse fra
Hamborg med træ i storm og uvejr drev ind på Nordby strand.
Endvidere var han i tyve år markmand.
1. oktober
1945 kunne formanden for Rindby redningsvæsen, Jens M.
Svendsen, og bådmand, Carl M. Lauridsen fejre 25 års
jubilæum for deres ansættelser. De to redningsmænd har gennem de
svundne 25 år tagen mangen en hård tørn med redningsbåden, men
ingen af dem roser sig af deres bedrifter, endskønt de i alt har
været med til at redde 36 menneskeliv fra døden i bølgerne.
Svendsen er uddannet som navigatør og Lauridsen som landmand.
Bådfører ved
Rindby redningsstation, gårdejer M. Sørensen blev i
februar 1947 udnævnt til Dannebrogsmand. Han blev ansat
den 1.
februar 1915
og i 1926 blev han bådfører. Sørensen har i de forløbne år været
med til at redde 51 sømænd.
Onsdag
den
1. oktober 1947
fratrådte gårdejer Jens Madsen Sørensen stillingen som
bådformand p. gr. a. alder.
I stillingen
som bådformand efterfølges Sørensen hos husmand Svenning Boye,
Nordby, hvis tidligere plads i båden som bådmand besættes med
Mathias Peter Sørensen, Rindby.
Fra
1. oktober
1948
er fhv. sømand, arbejdsmand Hans Marius Hansen ansat i
redningsvæsenet i stedet for snedker Carl Emil Lambertsen,
der grundet sygdom måtte fratræde.
1, marts
1950 kunne fhv. strandfoged Jens Johannes Jensen fejre 30
års jubilæum som bådmand. Han har gennem de mange år, ikke
forsømt en eneste gang, hvad enten der blev kaldt til hjælp i en
nødsituation, til vagt på stranden, eller til øvelse.
I april 1952
blev alle med 25 års tjeneste i redningsvæsenet tildelt
sølvmedalje:
I Nordby var
det bådformand Svenning Boye, opsynsmand Jens Marius Svendsen,
bådmændene Jens Christiansen, Karl Lauridsen og Peder Cl.
Sørensen
Følgende
afskedigede redningsmænd med 25 års tjenestetid bag sig modtog
også medajlen:
Bådformand
Jens Madsen Sørensen og bådmændene Mathias P. Iversen,
Morten Mathiasen, Jens Jensen, Hans Søren
Lauridsen og Jens Hansen Lauridsen.
I november
1965 tog opsynsmand Svenning Boye sin afsked efter 39 års
tjeneste, han var på det tidspunkt dekoreret som Ridder af
dannebrog. Ny opsynsmand blev reservepostbud Marinus Sørensen.
I april blev
depotindehaver, Ejler Sørensen udnævnt til ny opsynsmand
ved Rindby redningsvæsen i stedet for reservepostbud Marinus
Sørensen der afgik på grund af svigtende helbred.

Dekorerede
redningsmænd:
Christian
Hansen Nielsen
dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Deltog i redningen af 16 skibbrudne
Søren
Mathiesen
dekoreret med Redningsvæsenets Jubilæumsmedalje.
Deltog i redningen af 22 skibbrudne
Jens Madsen
Jensen
dekoreret med Redningsvæsenets Jubilæumsmedalje samt
Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Deltog i redningen af 25 skibbrudne
Peder
Clausen Sørensen
dekoreret med Redningsvæsenets Jubilæumsmedalje samt
Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Deltog i redningen af 25 skibbrudne
Jens Madsen
Sørensen
dekoreret
med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Deltog i redningen af 51 skibbrudne
Jens Marius
Svendsen
dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Svenning I O
Boye
dekoreret med Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Jens Andreas
Christiansen
dekoreret
med Dannebrogsmændenes Hæderstegn
Se her for
medaljerne.
|
Et udsnit af nogle af de
redningsforetagender der har fundet sted
|
|
26-08-1871 |
Skonnert »Columbus« af Twielenfleth |
6
mand reddet |
Redningsbåd |
|
06-11-1877 |
Galease »Johann Carl« af Finkenwärder |
3
mand reddet |
Redningsbåd |
|
19-12-1881 |
»Angela« af Papenburg |
6
mand reddet |
Redningsbåd |
|
07-10-1885 |
Brig
»Der Schwan« af Lübeck |
7
mand reddet |
Redningsbåd |
|
13-10-1905 |
Galease »Norden« af Baltrum |
3
mand reddet |
Redningsbåd |
|
16-11-1923 |
Skonnert »Vadder Victor« af Bremen |
5
mand reddet |
Redningsbåd |
|
27-10-1936 |
Fiskekutter »Elna« af Esbjerg |
4
mand reddet |
Redningsbåd |
|
28-05-1942 |
Sønderho redningsbåd kuldsejlet |
12
mand reddet |
Redningsbåd |
|
15-05-1945 |
Tysk
minestryger |
15
mand reddet |
Redningsbåd |
|
17-12-1945 |
Trawler ”Senator Predühl” |
15
mand reddet |
Redningsbåd |
Der er ved
Station Rindby reddet i alt 75 skibbrudne, alle med
redningsbåden. (1862 til 1954)
Desuden har stationens apparater i 20 tilfælde været i bevægelse
uden at benyttes af de skibbrudne.
Redningshusets videre skæbne
I oktober
1980 var Redningshuset i Rindby nær på en nedrivning, idet
farvandsdirektoratet havde forsøgt at sælge huset for 50.000
kr., men ejeren af grunden, hvorpå huset står, Magnus
Lauridsen synes nok at summen var lidt stor, og ville derfor
ikke købe.
Fannikerdagen havde brugt huset til opmagasinering, og satte nu
i gang for bevaring af huset. Og de fik prisen sat ned til 5.000
kr. som Kulturudvalget bevilgede.

Beretning om en ganske almindelig
øvelsestur i 1897 som skrevet i protokollen:
Ӂr 1897 1.
november fandtes vind og vejr passende til at tage den
forordnede øvelse med redningsbåden. Mandskabet mødte efter
tilsigelse kl. 13. øvelse med kunstig åndedræt samt med
raketapparaternes trosser og liner afholdtes i huset, hvorefter
båden kørtes til stranden med 4 par heste, aflæssedes og bragtes
i vandet og flot på sliskerne. Mast og sejl var ikke med. Vinden
vest, jævn kuling. Havet oprørt med sø på revlerne. Alle iførtes
de anordnede redningsbælter. Stagede og roede ud over revlerne
og gik til ankers. Halede ankeret op igen og foretog flere
øvelser i roning samt med kastedræg. Gik derefter mod land under
benyttelse af bådslæbet, som gjorde god nytte. Landsatte på
afgangsstedet. Ingen strøm. Slisker anbragtes under bådens
forstavn, og idet den blev holdt på ret køl, trak to par heste
den på land, hvorefter den pålæssedes og kørtes tilbage til
huset og bragtes på plads.
Alt i orden
og i brugbar stand. Opsynsmanden var med i båden og tilfreds med
øvelsen.
Kl.
18.30 samme
aften afholdtes øvelse med opsending af signalraket (nr. 418)
samt afbrænding af strandingslys (nr. 233), der afgav lys i
meget stor omkreds, brændetid 30 minutter.
Redningsstationen i Rindby den 18. november 1897.
12 mand a 9
kr. 108,00 kr.
opsynsmanden 9,00 kr.
4 par heste
a 6 kr. 24,00 kr.
_______
i alt 141,00 kr.
i
ovenomtalte øvelse deltog følgende: M. N. Mortensen,
opsynsmand, fhv. skibsfører M. P. Cl. Sørensen, formand,
gårdbruger S. M. Sørensen, arbejdsmand, P. Cl.
Sørensen, gårdbruger, Søren Lauridsen, husmand,
Jens Jensen, arbejdsmand, Iver H. Nielsen,
gårdbruger, Hans J. Iversen, husmand, Niels Jensen,
husmand, Hendrik Olsen, husmand, Carl Jensen
(ingen stilling anført), Laurids N. Iversen, arbejdsmand,
Morten Mathiasen, arbejdsmand.
Ejerne af de
anvendte arbejdsheste var: Ditlev Thyssen, møller,
Jens Berg, vognmand, Jens H. Iversen, gårdbruger, og
Jens P. Christensen, gårdbruger.
 |
|