Hvad havet har kastet af sig af fisk og vildt, rav og strandingsgods, har fra de ældste tider været af den største betydning for vore forfædre på Fanø. Vel har stranden og hvad derpå skylledes op af havet ikke altid tilhørt beboerne, idet den tilhørte kongen, indtil beboernes køb af Fanø i 1741. Før den tid, tog man det ikke så nøje med ejendomsrettighederne til strandgods. Man har hørt om plyndring af skibbrudne, men så vidt vides er dette ikke sket på Fanø, selv om Fanø har haft sit dødemandsbjerg, hvor omkomne skibbrudne efter gamle sagn blev begravet. 

Dødemandsbjerge

På Fanø er det ikke lykkedes, hverken i Nordby eller Sønderho sogne at finde dødemandsbjerge afsat på kort. Forespørgsler hos nuværende og tidligere strandfogder har heller ikke givet oplysninger herom. Dog nævner Kromann i ”Fanøs Historie”, at ”øen har sit dødemandsbjerg, hvor omkomne skibbrudne efter gamle sagn blev begravet”, men desværre nævner han intet om stedet eller dets benyttelse. Det ville nok være sandsynligt, om der har været to dødemandsbjerge, et for hvert sogns strandlen.

I Nordby kirkebog findes det første lig så tidligt som i 1821, men da han genkendes som sømand Peder Nielsen fra Bornholm, er det naturligt, at han får sin grav på kirkegården. Det næste lig indføres i 1844, 3 i 1845, 1 i 1849, 1 i 1854, 1 i 1855.

Sønderho udviser det tidligst indførte indstrandede lig i samtlige kystsogne i amtet. Som vi har kunnet se af de foregående kirkebøger, bliver det almindeligt omkring 1845-50, og tidligere indførte er blevet identificeret som kendte med tilhørsforhold til den protestantiske kirke. Men her i Sønderho finder vi i 1818 følgende: ”ankommet på Sønderho forstrand imellem 24. og 25. marts og blev begravet i Sønderho kirkegård. Det døde legeme kjendtes ej, og især hovedet og armen vare afsvolpede og var meget i forrådnelse, begravet d. 25/3”

 Forbavsende tidligt er dette ukendte lig indført, og endnu mere bemærkelsesværdigt bliver det, at der skulle hengå 35 år, inden det næste lig indføres i kirkebogen d. 3/8 1853: »det blev begravet her på kirkegården efter at være synet af distriktslægen«. Det kan næsten ikke være muligt, at der i denne lange periode ikke er inddrevet et ukendt lig på Sønderho forstrand. Hvad årsagen kan være, tør jeg ikke gætte på. Det næste lig driver ind i 1869, og 1 i 1872.  

På Sønderho kirkegård står et mindesmærke over en ukendt sømands grav. Liget drev ind o. 1921, og dens inskription lyder:  

Vi kender ej dit navn, din stand,

og hvor du havde dit fædreland!

Hvor er din slægt, og hvor er din ven?

- kun bølgen førte dig herhen!

Du fandt ej fred i storm og hav -

nu i Guds havn du finder grav.

Så hvil da her i stille ro

på kirkegård i Sønderho.  

senere tilføjet:  

Vi Værner om dit hvilested

og ønsker dig al himlens fred,

thi også vi har grave

bag stormoprørte have.  

Dødemandsbjergene, har ingen stene, men er dog mindesmærker om fortidig skik, måske var det værd at beskytte disse steder gennem en fredning.  

Man mener at der på Fanø har eksisteret en galge til at hænge strandrøvere i.