Strandfogeder

Her er der ikke gjort noget for at fremfinde fakta om alle strandfogeder, så nedenstående lister er meget mangelfulde.

Strandfogeder i Sønderho gennem tiden: 

                                                                                       Jens Nielsen Baggesen

                                                                                       Thomas Sonnichsen

                                                                                       Søren Brinch

1898 – 1908                                                                     Th. S. Thomsen

1908 – 1918                                                                     Kapt. Jens Thomsen                                   

1919 – 1934                                                                     S. P. Thomsen

1934 - 1943                                                                      landmand Jens Johannes Jensen

1943 – 1962                                                                      arbejdsmand Hans Jensen                          

1962 – 1978                                                                     Vagn Fischer

1. april 1978 -                        1. februar 1994                      Robert Iversen Skov

1. februar 1994 -                    28. februar 1998                    Max Myrup

1. marts 1998 –  

Strandfogeder i Nordby gennem tiderne:

                                                                                       J. S. Nørby     

S. Farup

                                                                                       Kapt. Mortensen

1913 - 1917                                                                      P. N. Pedersen

1932 -                                                                              kapt. P. A. Pedersen

                                                                                       Jens Johannes Jensen

                                                                                       Alfred Iversen

1952 -                                                                              Jens Severin Jensen

Instruks Strandfogderne

I Øster og Vester Herreder, Skads Herred og Fanø Birk 1902. 1.

Om Strandfogdernes Udnævnelse og Afskedigelse.

Strandfogederne ansættes af Amtmanden over Ribe Amt efter forud indhentet Er­klæring fra vedkommende Sogneraad; paa Fanø forbeholdes det dog Forstrandsejerne som hidtil selv at ansætte Strandfogder, mod at Valget godkendes af Amtmanden. Om Ansættelsen sker der Bekendtgørelse ved Kirkestævne.

Strandfogderne kunne afskediges af Amtmanden, naar de have vist sig forsøm­melige eller gjort sig skyldige i Misligheder, eller naar Tjenestens Tarv i øvrigt kræver det.

Angaaende Strandfogedernes Ansvar i Tilfælde af Forsømmelighed i deres Tjeneste henvises til Strandingslovens § 22, 2det Stykke. 

§ 2

Strandfogedernes Myndighed 

Strandfogederne ere undergivne Politimesteren, men indtil Politimesteren selv eller ved fuldmægtig kommer til Stede, udøve Strandfogederne den Politiet tilkommende Myndighed i Strandings- og Forstrandsanliggender. 

De skulle, hver i sit Distrikt, paase, at ingen uvedkommende foretager Bjergning eller bortfører Forstrandsgods fra Stranden, og hvis saadant maatte komme til deres Kundskab, skulle de snarest mulig anmelde det for Politimesteren med udførlig Oplys­ning om de nærmere Omstændigheder. Gribe Strandfogederne nogen i Strandtyveri, er det deres Pligt at anholde pågældende og at lade ham transportere til Politimesteren saa betimeligt, at han kan bIive fremstillet til Forhør inden 24 Timer efter anholdelsen. Det samme gælder, naar nogen maatte øve Vold mod Strandfogeder i Funktion.

Strandfogderne er ligeledes, naar Politiet ikke er tilstede, berettigede til at bort­vise alle uvedkommede, som indfinde sig ved en Stranding, og som skønnes at være til Hinder ved Bjergningsarbejdets Udførelse, ligesom ogsaa Bjergere, som ved Drukkenskab, Forsømmelighed eller Opsætsighed ere uskikkede til at bruges som saadanne.

Det Strandfogderne leverede Skilt skulle de bære synlig paa sig, hvergang de i deres Bestillings Medfør indfinde sig paa Stranden.

§ 3.

Om Strandfogdernes  Patrouillering paa Stranden.

       I Månederne Maj, Juni, Juli og August skulle Strandfogderne holde Vagt paa Stranden saavel Dag som Nat og i den øv­rige Del af Aaret fra Solopgang til Solned­gang, under alle Forhold, hvorunder der kan være Anledning til at befrygte Strandinger, f. Eks. naar det er usigtbart Vejr, forbundet med saa høj Sø, at aabne Baade ikke kunne lande uden Fare, og for øvrigt i et­hvert Tilfælde, hvor Strandinger ere at be­frygte.

Er der i et Strandlen ansat flere Strandfogder, overtager de Vagten skiftevis, i Maanederne, Maj, Juni, Juli og August, Døgn efter Døgn, regnet fra Solopgang til Solopgang, og i den øvrige Tid af Aaret Dag efter Dag, ∂: fra Solopgang til Solnedgang. De nærmere Instrukser i denne Henseende gives Strandfogderne af Politimeste­ren. Naar en Strandfoged har udført et Døgns (Dags) Vagtholdstjeneste - helt eller delvis -, skal han underrette den nærmeste i Rækkefølgen efter ham derom.

Strandfogderne have i Tilfælde af For­fald ved en enkelt Lejlighed eller som Af­løsning Ret til at lade Vagtholdstjenesten udføre af andre paalidelige Folk, særlig af deres Husstand. I Tilfælde af Forfald for et længere Tidsrum have Strandfogderne at gøre Indberetning desangaaende til Politi­mesteren, der saa træffer de nærmere For­anstaltninger. 

§  4.

Om Bjergning af Genstande fra Havets Bund og i aaben Sø. 

Strandfogderne skulle i paakommende Tilfælde bringe til Vedkommendes Kund­skab, at enhver, der fra Havets Bund opfisker Ankere, Ankertouge og andre Skibsredskaber, senest Dagen derefter skal anmelde det for Stedets Politimester (jrf. Lov af 22. december 1876), at Opfiskning fra Havets Bund af alle andre Genstande ikke maa finde Sted, forinden Anmeldelse er sket for Amtmanden og under de nærmere af denne fastsatte Vilkaar (jfr. Forordning af 16. Marts 1842 og Cirkulære Nr. 85 af 23. Juni 1887), samt at der om Skib eller Gods, som bjerges i aaben Sø, uden at der medfølger nogen, som lovlig repræsenterer Ejeren, af Bjergerne straks skal ske Anmeldelse til Toldvæsenet og Politiet i Overensstemmelse med Strandingsloven af 10. April 1895 § 14, hvis Bestemmelser i det Hele nøje ville være at følge.

Strandfogderne skulle advare imod, at der, naar Vrag ere uskadeliggjorte for Sejladsen, af private egenhændigt foretages Bortsprængninger eller andre Foranstaltninger, der kunne forandre Dybdeforholdene.

For at det kan kontrolleres, at foranstaaende Regler iagttages, skulle Strandfogderne gøre Indberetning til Politimesteren i ethvert Tilfælde, hvor det kommer til deres Kundskab, at der i deres Distrikt af private er foretaget Opfiskning fra Havets Bund eller indbragt Skib eller Gods, som er bjer­get i aaben Sø, eller iøvrigt truffen For­anstaltning som foranmeldt. 

§ 5

Om Strandfogdernes Pligter vedrørende Karantænevæsenet og opdrevne Lig. 

Det paahviler Strandfogderne i Henhold til Lov af 2den Juli 1880 § 6 at bistaa Toldvæsenet i Udøvelsen af de dette med Hensyn til det almindelige KarantænetiIsyn paahvilende Pligter.

Strandfogderne have uopholdelig til Politimesteren at gøre Indberetning om op­drevne Lig og foranstalte det fornødne til Ligets Hjemkørsel og Opbevaring paa forsvarlig Maade, indtil Ligsyn finder Sted, og derefter foranstalte Liget begravet paa sømme­lig Maade, alt under Iagttagelse af den største Økonomi, i hvilken Henseende de ere Am­tets Bedømmelse underkastede.

Naar der er Grund til at befrygte, at et Lig kan yære smittefarligt, skulle Strand­fogderne saavidt muligt drage Omsorg for, at ingen kommer i Berøring med Liget, forinden Politimesteren er kommen til Stede. 

§ 6.

Om Meldinger i Anledning af en Stranding. 

Saa snart Strandfogderne ved egen lagtagelse, gennem Underretning fra Opsyns­mændene ved Redningsstationerne eller efter Meddelelse, om hvis Rigtighed de uopholde­lig have at forvisse sig paa Strandingsstedet, have bragt i Erfaring, at et Skib er stran­det eller udsat for at strande, skulle de snarest muligt sende Melding derom til Politimesteren og nærmeste Toldfunktionær, men derhos først og fremmest, naar de paa Skibet værende Personel ikke skønnes at kunne reddes med de forhaanden værende Midler, sørge for, at nærmeste Rednings­station, forsaa vidt denne er beliggende inden­for en rimelig Afstand, paa den hurtigst mulige Maade faar Underretning om Stran­dingen.

Skønne Strandfogderne, at der er Ud­sigt til, at Skibet vil strande i et andet Stranddistrikt end deres eget, skulle de saa­vidt muligt underrette vedkommende anden Strandfoged derom eller, hvis saadan Under­retning ikke betimelig kan gives, selv foran­stalte det foran foreskrevne.

Til de i nærværende Paragraf ommeldte Meldinger er enhver, der hertil opfordres af Strandfogden, pligtig mod senere Betaling af Strandingskassen eller, hvis ingen saadan findes, af Statskassen, at afgive de fornødne

Befordringsmidler (saasom ridende eller kø­rende Bud).                              

§ 7. 

Om Tilbud af Bistand i Strandingstilfælde. 

I Tilfælde af Stranding ere Strandfog­derne pligtige til snarest muligt at tilbyde det offentliges Bistand.

Bistand maa ikke paanødes strandet Skib, og dette maa, saafremt levende Folk ses at være om Bord, ikke bordes, naar den, som har  Befalingen paa Skibet, ikke til­lader det. 

§ 8.

Om Skibbrudnes Redning. 

Naar Bistand ikke afvises, skulle Strand­fogderne iværksætte, hvad der efter Forholdenes Beskaffenhed er muligt og hensigts­mæssigt til de skibbrudnes Redning, indtil Redningsvæsenet kommer til Stede. Enhver er forpligtet til herved at Yde den Bistand, som han kan Yde uden Fare for Liv eller Helbred, og til mod Erstatning for den Skade, som derved sker, at afgive ethvert dertil tjenligt Redskab samt til at tilstede fornøden Færdsel over sin Grund og at yde Husly, Kost og Pleje til de skibbrudne.

Saafremt der er Grund til at antage, at strandet Skib eller Ladning kommer fra udenrigsk Sted, fra hvilket Indførsel af Pest, asiatisk Kolera, gul Feber, Dyssenteri, exantematisk Tyfus eller Børnekopper ifølge Justitsministeriets Bekendtgørelse kan befrygtes, skulle Strandfogderne, indtil Politimeste­ren kommer til Stede, sørge for, at Skibets Mandskab saavidt muligt holdes afspærret fra Samkvem med Andre, og at Godset, uden at Nogen kommer i Berøring dermed, for­bliver henliggende under fornøden Bevogt­ning. Forsaavidt der fra Toldvæsenets Side, forinden Politimesteren eller hans Fuldmæg­tig kommer til Stede, stilles Fordringer om Iværksættelse af Foranstaltninger til Afvær­gelse af Faren for Smitte i nævnte Tilfælde, skulle Strandfogderne saavidt muligt efter­komme disse, jfr. i øvrigt Lov af 16. Marts 1900, særlig §§ 10, 15 og 25.                                         

§ 9.

Om Bjergning af strandet Skib og Gods. 

Under den i forrige Paragraf angivne Forudsætning (at Bistanden ikke afvises) have Strandfogderne tillige, indtil Politiet kan komme til Stede, at iværksætte Bjerg­ningen af Skib og Gods, hvorved dog stedse maa bruges en saadan Fremgangsmaade, at den ikke bliver Politiet, naar det indfinder sig, til Hinder i at undersøge Sagen og forvisse sig om, at intet er blevet forvansket.

Findes der et BjergeIav paa Kyststræk­ningen i det paagældende Distrikt, skal ved Godsets Bjergning udelukkende dettes Med­virkning benyttes, dog at det er tilladt en Skipper, hvis Skib er kommen paa Grund, at benytte enhver tilstedekommende Hjælp til at bringe Skibet flot.

Findes der intet Bjergelav paa Kystrækningen i det paagældende Distrikt, skulle Strandfogderne være berettigede til, dog kun foreløbig indtil Politiets Ankomst og efter Raadførsel med mulig tilstedeværende Ejere af Skibet eller Godset eller  disses Repræsentanter, at antage den fornødne Bistand til Bjergningen paa de lov­lige Bjergelønsregler, eller, saafremt Bistand ikke kan faas herfor, da paa de Vilkaar, hvorom de med Vedkommende kunne komme overens. I saa Fald skulle de ligeledes være berettigede til at fordre, at Baade og Redskaber, som vedkommende Ejere ikke selv benytte, stilles til Raadighed ved Bjergningen mod senere nærmere fastsat Erstatning.

Iøvrigt have Strandfogderne ved Bjerg­ningens Udøvelse at rette sig efter Anordn. angaaende Politiets Pligter i Strandingstil­fælde af 1. Juli 1895.

Naar Politiet kommer til Stede, over­tager dette den videre Ledelse af Bjergningen og bestemmer, hvorledes der herefter skal forholdes med samme. 

§ 10.

Om Bjerning af løst Fra Havet opdrevet Gods. 

Naar løst Gods, Vrag eller Vragstykker inddriver paa Forstranden, have Strandfogderne, saa snart de faa Kundskab derom, at tilstille vedkommende Toldfunktionær Underretning om Vraggodset. De skulle derhos uopholdelig drage Omsorg for, at Godset bringes i Sikkerhed; er det imidlertid et fra en tidligere Stranding hidrørende Vrag eller Dele af samme, som ere drevne i Land, og Ejeren af det i Land drevne eller en repræsentant for ham er til Stede og har legitimeret sig, have Strandfogderne dog intet dermed at skaffe, medmindre deres Bistand begæres.

Skønne Strandfogderne, at det inddrevne Gods, der er Genstand for en samlet Bjerg­ning, ikke overstiger en Værdi af 500 Kr. uden Fradrag af Udgifter til Bjergning, Told, Transport og deslige, tilkommer det alene dem at bjerge samme hver for sit Distrikts Vedkommende. Som afgørende for, at der foreligger en samlet Bjergning, be­tragtes den Omstændighed, at Godset maa antages at hidrøre fra samme Ulykkestil­fælde og inddriver og indbjerges samlet eller i aIt Fald uden længere mellemrum.

Hvis Godset derimod maa antages at have større Værdi end 500 Kr., skulle Strandfogderne vel drage Omsorg for, at Bjerningen paabegyndes paa samme Maade som ved Bjergning af strandet Skib og Gods, se Bestemmelserne i § 9, der i det Hele ville være at følge, men de skulle uopholde­lig gøre Indberetning om Sagen til Politimesteren, og naar Politiet derefter kommer til Stede, forestaar dette den videre Bjergning. 

§ 11.

Om hvorledes der efter stedfanden Bjergning vil være at forholde med Godset 

Alt Gods, som Strandfogderne bjerge eller foranstalte bjerget, skal bringes i Sikkerhed, saaledes at det ikke er udsat for at blive bortskyllet af Havet eller at bortstjæ­les eller paa anden Maade forvanskes, og de kostbarere og let transportable Genstande bør saavidt muligt bringes i sikker Forvaring under paalidelige Folks Ansvar, ligesom Ting, der ere mest udsatte for Fordærv ved Luftens og Vejrets Paavirkning, saa vidt muligt bør bringes under Tag eller anden tilstrækkelig Bedækning.

Til Bevaring af Ting af den sidst­nævnte Beskaffenhed kunne Strandfogderne forlange, at enhver mod senere Betaling, der fastsættes af Politimesteren og eventuelt Amtmanden, skal afgive Husrum, som han i Øjeblikket ikke selv benytter. 

Strandfogderne have derhos snarest muligt at foretage Undersøgelse af Godsets beskaffenhed og Mærker.

Er det af nogen Betydning og i ethvert Fald, naar det er forsynet med et kendeligt Mærke, eller naar dets Værdi maa antages at overstige 50 Kr. efter Fradrag af Omkost­ninger og passende Bjergeløn, skulle Strandfogderne straks gøre speciel Indberetning om Godset og Mærkerne paa samme til Politimesteren, hvori tillige angives den Værdi, hvortil Godset skønnes at kunne ansættes.

§ 12

Om Opbevaring af bjerget Gods. 

Enkelte Stykker løst Gods eller Vrag­stykker skulle Strandfogderne, efterat det som ovenfor nævnt er bragt i Sikkerhed, saa snart som Omstændighederne tillade det, foranstalte transporteret til Distriktets Strandoplagsplads eller Pakhus, som dertil er godkendt af Politimesteren.

Opdriver der derimod Gods i større Mængde skulle Strandfogderne, selv om Godset ikke har Værdi af over 500 Kr., og Politiets Tilstedekomst saaledes er unødvendig, dog alligevel straks indhente Politimesterens resolution, om Godset indtil videre skal forblive henliggende paa det Sted, hvor det er bragt i Sikkerhed, eller om det skal foranstaltes henkørt til Strandoplagspladsen eller Pakhuset eller mulig andet Steds.

I øvrigt skal alt Gods, som Strandfogderne have Bjerget eller foranstaltet bjerget, eller som overgives dem til opbevaring af Politiet eller private, behandles paa forsvarlig og hensigtsmæssig Maade, og det henligger under Strandfogdernes Tilsyn og Ansvar, indtil det udleveres rette Vedkommende eller realiseres. Strandfogderne maa ikke udlevere nogetsomhelt bjerget Gods uden Politimesterens Ordre, og forinden Toldvæsenet har haft Lejlighed til at sikre sig de for Toldbehandlingens Skyld fornødne Data.­ 

§ 13.

Om Protokollering.

Strandfogderne skulle hver især være i Besiddelse af en Bjergningsprotokol og en Dagbog, der begge autoriseres af Politimesteren og indrettes efter hans Anvisning. Bjergningsprotokollen og Dagbogen bekostes af Forstrandskassen.

I Bjergningsprotokollen skulle Strandfogderne, hver Gang Bjergning af Gods har fundet Sted, straks samme Dag indføre dette under datum  og fortløbende Nr. for Regn­ingsaaret (1. April- 31. Marts) og saa vidt muligt for hvert enkelt Stykkes Vedkom­mende tilføje de skematiske Oplysninger om Godsets Beskaffenhed, Mærker og andre Kendetegn saa nøjagtigt og fuldstændigt som muligt, saavelsom Godsets Maal eller Vægt, forsaavidt for Toldvæsenets Skyld fornødent gøres. Tillige anføres Antallet af Læs og hvor mange Mand, der er benyttet ved Godsets Transport til Strandoplagsplads eller Pakhus, samt andre Udgifter til Vagthold m.m. 

Foranstaaende gælder ogsaa for Gods, der er blevet afleveret som bjerget i aaben Sø. Saaledes at der med Hensyn til dette Gods ogsaa tilføjes Protokollen Bemærkning om, hvem Bjergerne ere, og i hvor stor Afstand fra Land Godset er Bjerget. 

Naar noget Gods udleveres i Henhold til anerkendt reklamation, gøres Tilførsel derom paa vedkommende Sted i Protokollen.

I Dagbogen skulle Strandfogderne indføre, paa hvilken Tid der er holdt Vagt paa Stranden (Dag eller Nat og Klokkeslæt), om vagten er holdt af vedkommende Strandfoged selv eller af andre og i sidste Tilfæde af hvem og af hvilken Grund, hvorfra og hvortil der er Patrouilleret, samt endelig Vejrforholdene og Søens Tilstand. 

Protokollerne skulle forevises Politimesteren og Toldvæsenet saa ofte, det forlanges; men til andre maa Oplysning af Protokollerne ikke meddeles uden Poilitimesterens Tilladelse. 

§ 14

Om Strandfogdernes halvaarlige Opgørelse over inddrevet Gods m.m. 

Hver 1. April og 1. Oktober skulle Strandfogderne til Politimesteren indsende 2 ligelydende Eksemplarer af Forklaring over løst af Havet opdrevet Gods i Stranddistriktet i det forud liggende halvaar, herunder tillige, hvad der er afleveret som bjerget i aaben Sø, hvilke Forklaringer affattes nøjagtigt efter Bjergningsprotokollen og underskrives af samtlige Strandfogder i Distriktet, som ved Paategning paa hvert Eksemplar attestere under Eds Tilbud, at der paa Forklaringen er opført alt, hvad der i Distriktet i paagældende Halvaar dem bekendt er opdrevet eller afleveret som bjerget i aaben Sø. 

Ligeledes skulle Strandfogderne hver 1. April til Politimesteren indsende regning over Omkostningerne ved Transport af løst af havet opdrevet Gods fra Stranden til Strandoplagspladsen eller Pakhuset og andre Udgifter ved dette Gods i det forløbne Regnskabsaar, affattet skematisk efter Bjergningsprotokollen, samt endvidere Katalog til Auktion i 2 Eksemplarer over det i bemeldte Regnskabsaar opdrevne Gods, som ikke er udleveret, ligeledes affattet efter Bjergningsprotokollen. 

Det bliver nøje at iagttage, at det Nr., som Godset har erholdt ved Indførelsen i Bjergningsprotokollen, benyttes ved alle senere Udfærdigelser vedrørende Godset. 

Lignende Forklaring, regning og Katalog ville Strandfogderne have at indsende, saa ofte det forlanges af Politimesteren, for Gods, der er opdrevet i enkelte Perioder af Regnskabsaaret. 

Skematisk Papir skal benyttes til alle foranførte Udfærdigelser, og Strandfogderne kan erholde samme udleveret ved betimelig Henvendelse til Politimesteren. 

For saa vidt der er flere Strandfogder i et Distrikt, bestemmer Politimesteren, hvem af dem der skal have Strandoplagsplads og Pakhus til Godset, og som skal føre Bjergningsprotokollen samt affatte Ekspeditionerne vedrørende Godset. Da samtlige Standfogder i hvert Distrikt ere solidarisk ansvarlige for det i samme bjergede Gods, have de til enhver Tid Adgang til at efterse Bjergningsprotokollen og kontrollere det hos den regnskabsførende Strandfoged beroende Gods. 

Strandfogderne ere underkastede Politimesterens Afgørelse i Tilfælde af Tvistighed mellem dem indbyrdes angaaende Forhold, deres Bestilling vedrørende, dog med Adgang for dem til at indanke Politimesterens Afgørelse for Amtmanden.

§ 15

Om det Strandfogderne tilkommende Vederlag. 

Der tilkommer Strandfogderne fuld Bjergeløn for løst Gods, Vrag eller Vragstykker, der inddrives paa Forstranden, naar den samlede Bjergning ikke skønnes at have en Værdi af over 500 Kr. (jfr. § 10, 2det Stk.). ved de Bjergninger, der skulle ske under Politiets ledelse (jfr. § 9 og 10, sidste Stk.), erholde Strandfogderne en Bjergelod, foruden hvad der maatte tilkomme dem som Deltagere i Bjergningen.

 Bjergelønnen indbefatter Godtgørelse for at bringe det bjergede i Sikkerhed paa den i § 11, 1. Stykke omhandlende Maade og for den dertil gjorte Brug af Fartøjer og andre redskaber. 

Hvad der derudover foretages med Godset, saasom Vagthold ved samme, dets Transport fra Stranden til Pakhusene eller Oplagspladserne og dets Opbevaring, Vurdering og Salg, betales i Øster og Vester Herreders Jurusdiktion i Henhold til det derom den 1. September 1897 udfærdigede Regulativ og ellers efter Politimesterens nærmere Bestemmelse og Godkendelse, dog med Adgang for paagældende til at indanke Sagen for Amtmanden. 

§ 16. 

Strandfogderne bør omhyggelig opbevare Bjergningsprotokollen samt denne Instruks og øvrige Bestillingen vedkommende dokumenter. 

De have i øvrigt at rette sig efter Lovgivningens Bestemmelser og de nærmere Forskrifter, som gives dem af Politimesteren eller Amtmanden. 

Denne Instruks gælder ikke for Strandfogderne i Varde Købstads Landjurisdiktion og Ribe Herred, for hvem Instruks for Strandfogderne i Ribe Amt af 1. September 1897 vedblivende gælder. 

Ribe Stiftamt, den 29. April 1902.

               Stemann.