I "Fanø Vesterhavsbads
Kurtaxt Reglement" fra 1907 fastslåes at "forpligtet til at betale kurtaxt
(kurabonnement) ere alle Fremmede, der opholde sig ved Fanø Bad i tiden
far 15. juni - 15. september". Kurabonnementet gav adgang til Kurlokalerne
samt til alle i Kursalen stedfindende Concerter, Baller, Reunions,
Børneballer etc. Og endvidere "kun Indehavere af Kurkort have ret til de
forskjellige Abonnements (Badeabonnements, Strandkurv, Tennis og
Golfabonnements)".
I en brochure far 1909
beskrives en dag ved Fanø Vesterhavsbad hvor formiddagens oplevelse er
badet og mødet med Vesterhavets bølger, "der løfter Dig op, bærer Dig som
en bold og kaster Dig helt ind til strandbredden… Men efter Badet melder
Sulten sig, og da det er nær Spisetid, driver man langsomt hjemad,
længselsfuldt efter Gongonens Kalden. Forplejningen på Fanøs Hoteller og i
dets Pensionater er den mest udmærkede. Om Eftermiddagen foretages
smaaudflugter eller dyrkes Sporten. Golfbanen (med 9 huller) er i Aaret
1900 anlagt af en bekendt engelsk Professional og der udskrives matcher på
banen i Saisonens løb". Beretningen om en dag ved fanø Bad slutter: "Intet
er skønnere end en Sommernat paa Fanø Strand. Luften er ganske stille;
Maanen, der staar langt ude på den mørke Himmel, kaster sit Sølvspejl
henover havet. Og nede under klitterne bruser brændingen".

Sommeren 1913 var
begunstiget af ualmindelig godt vejr; i juli var Badet fuldt optaget, og
al plads for august var forudbestilt. Den 26. juli skulle der komme mange
gæster fra Tyskland, seks af dem nåede ikke længere end til Bramminge,
hvor døden indhentede dem. Den ulykke, der berørte alle smerteligt, havde
et trist efterspil for Fanø Bad. Statsbanerne bekendtgjorde, at ulykken
skyldtes "Varmens indvirkning på skinnerne". Varmebølgen fortsattes, og da
ingen turde rejse med togene, blev faktisk alle bestillinger fra ulykkens
dag til feriens slutning annullerede, så Badet allerede de første dage af
august var tomt. Det var en ynk at se, når de, der skulle rejse, tog af
sted. Jeg husker en dame, der var på Fanø med 4 børn. Hun fortalte, at
hendes mand ville komme og hente hende, for, som hun sagde, »sker der
noget, vil vi dø sammen«. Mange afkortede jernbanerejsen ved at tage
damper fra Vejle, Fredericia eller Kolding. Bramminge ulykken kostede Fanø
en halv sæson.
Heller ikke sommeren 1914
vil nogen sinde blive glemt af dem, der oplevede den. Mørke skyer trak op
fra syd, og selv om ingen tænkte sig muligheden af en europæisk storkrig,
blev alle grebne af nervøsitet og ængstelse i disse sidste julidage.
Alle håbede, og alle
beroligede, så krigserklæringen kom for de fleste som en bombe. I løbet af
36 timer tømtes Fanø for gæster, såvel udlændinge som danske. I disse
timer arbejdedes der uafbrudt med at få de tyske gæster og deres bagage
over grænsen, og da alle var rejst, manglede vor administration mellem Kr.
20 og 25.000,-, for hvilke beløb der lå sedler i pengekassen. Forholdet
var det, at ingen havde tænkt på en så hovedkulds afrejse og derfor ikke
lå med rejsepengene. Fanøbad kunne ikke svigte sine gæster, og det skal
siges, at i løbet af 14 dage var hver eneste øre betalt. Naturligvis
rejste også alle danske, og mange over Århus for at undgå Storebælt.
Badet henlå midt i den
absolutte højsæson som en spøgelsesby med fuldt bemandede, men tomme
hoteller m.v. En økonomisk katastrofe for alle involverede. Mod slutningen
af krigen blev forholdene efterhånden atter normale, og i 1920'erne vendte
det danske og det internationale publikum tilbage til Danmarks mondæne
badested.

Fanø Bads centrum med
hoteller og pensioner 1914. Eneste tilbagevendende bygning nu - er
"Kellers" til venstre, i mange år golfspillernes 19. hul. Golfbanens 1.
tee findes dengang som nu, ca. 100 m til højre for tennisbanerne. Bag
tennisbanerne skimtes "Sporvognen", Fanøs første golfhus.
