"Fanø Vesterhavsbads Kurtaxt Reglement" 

I "Fanø Vesterhavsbads Kurtaxt Reglement" fra 1907 fastslåes at "forpligtet til at betale kurtaxt (kurabonnement) ere alle Fremmede, der opholde sig ved Fanø Bad i tiden far 15. juni - 15. september". Kurabonnementet gav adgang til Kurlokalerne samt til alle i Kursalen stedfindende Concerter, Baller, Reunions, Børneballer etc. Og endvidere "kun Indehavere af Kurkort have ret til de forskjellige Abonnements  (Badeabonnements, Strandkurv, Tennis og Golfabonnements)".

I en brochure far 1909 beskrives en dag ved Fanø Vesterhavsbad hvor formiddagens oplevelse er badet og mødet med Vesterhavets bølger, "der løfter Dig op, bærer Dig som en bold og kaster Dig helt ind til strandbredden… Men efter Badet melder Sulten sig, og da det er nær Spisetid, driver man langsomt hjemad, længselsfuldt efter Gongonens Kalden. Forplejningen på Fanøs Hoteller og i dets Pensionater er den mest udmærkede. Om Eftermiddagen foretages smaaudflugter eller dyrkes Sporten. Golfbanen (med 9 huller) er i Aaret 1900 anlagt af en bekendt engelsk Professional og der udskrives matcher på banen i Saisonens løb". Beretningen om en dag ved fanø Bad slutter: "Intet er skønnere end en Sommernat paa Fanø Strand. Luften er ganske stille; Maanen, der staar langt ude på den mørke Himmel, kaster sit Sølvspejl henover havet. Og nede under klitterne bruser brændingen".

Togulykken ved Bramminge i 1913

Sommeren 1913 var begunstiget af ualmindelig godt vejr; i juli var Badet fuldt optaget, og al plads for august var forudbestilt. Den 26. juli skulle der komme mange gæster fra Tyskland, seks af dem nåede ikke længere end til Bramminge, hvor døden indhentede dem. Den ulykke, der berørte alle smerteligt, havde et trist efterspil for Fanø Bad. Statsbanerne bekendtgjorde, at ulykken skyldtes "Varmens indvirkning på skinnerne". Varmebølgen fortsattes, og da ingen turde rejse med togene, blev faktisk alle bestillinger fra ulykkens dag til feriens slutning annullerede, så Badet allerede de første dage af august var tomt. Det var en ynk at se, når de, der skulle rejse, tog af sted. Jeg husker en dame, der var på Fanø med 4 børn. Hun fortalte, at hendes mand ville komme og hente hende, for, som hun sagde, »sker der noget, vil vi dø sammen«. Mange afkortede jernbanerejsen ved at tage damper fra Vejle, Fredericia eller Kolding. Bramminge ulykken kostede Fanø en halv sæson.

Sommeren 1914

Heller ikke sommeren 1914 vil nogen sinde blive glemt af dem, der oplevede den. Mørke skyer trak op fra syd, og selv om ingen tænkte sig muligheden af en europæisk storkrig, blev alle grebne af nervøsitet og ængstelse i disse sidste julidage.

Alle håbede, og alle beroligede, så krigserklæringen kom for de fleste som en bombe. I løbet af 36 timer tømtes Fanø for gæster, såvel udlændinge som danske. I disse timer arbejdedes der uafbrudt med at få de tyske gæster og deres bagage over grænsen, og da alle var rejst, manglede vor administration mellem Kr. 20 og 25.000,-, for hvilke beløb der lå sedler i pengekassen. Forholdet var det, at ingen havde tænkt på en så hovedkulds afrejse og derfor ikke lå med rejsepengene. Fanøbad kunne ikke svigte sine gæster, og det skal siges, at i løbet af 14 dage var hver eneste øre betalt. Naturligvis rejste også alle danske, og mange over Århus for at undgå Storebælt.

Badet henlå midt i den absolutte højsæson som en spøgelsesby med fuldt bemandede, men tomme hoteller m.v. En økonomisk katastrofe for alle involverede. Mod slutningen af krigen blev forholdene efterhånden atter normale, og i 1920'erne vendte det danske og det internationale publikum tilbage til Danmarks mondæne badested.

Fanø Bads centrum med hoteller og pensioner 1914. Eneste tilbagevendende bygning nu - er "Kellers" til venstre, i mange år golfspillernes 19. hul. Golfbanens 1. tee findes dengang som nu, ca. 100 m til højre for tennisbanerne. Bag tennisbanerne skimtes "Sporvognen", Fanøs første golfhus.