I 1855 fortæller
folkealmanakken "Danmark", at Fanø har fået Badeanstalt, "men der hersker,
trods det, idet hele og store, stor sædelighed på Øen". Skribenten er
distriktslæge Lorch og han skriver endvidere:
"Fanø har i de senere år
fået en Badeanstalt, der benyttes temmelig stærkt og fortjener at blive
mere almindelig bekendt også udenfor Jylland på grund af Badets
fortrinlige beskaffenhed og lette tilgængelighed, da man ikke her, som ved
de øvrige betjente badesteder ved Vesterhavet, behøver at gøre en lang
strækning for at komme til vandet. Den, der vil bruge søbadene for sit
helbreds skyld alene, kan næppe finde noget dertil mere egnet sted, end
Fanø, men den, der ved et badested tillige søger adspredelse i musik,
dans, spil eller sligt, han gør rette i at holde sig derfra".
Distriktslæge Lorck
arbejdede for oprettelse af en mere moderne Badeanstalt på Fanø i
økonomisk samarbejde med Navigationsskolen, dette samarbejde kom nu aldrig
i gang.
Af dr. Lorcks arbejde for
sagen om et badested på Fanø beskriver han selv i en artikel i
"Hospitalstidende" nr. 25, 1865:
". . . Danmark har som
bekendt tabt den Gruppe af Øer, som ligger langs den slesvigske Vestkyst
og det Badested, som før blev en Del besøgt herfra, nemlig Wyck paa Føhr,
er gaaet over i fjendtlige Hænder. - - Det er sandsynligt, at ingen Dansk
vil besøge disse Bade, saalænge de er i tysk Vold og under tysk
Herredømme. Det er derfor heldigt, at vi endnu besidder et Nordsøbad paa
Fanø, der ganske er under de samme Betingelser som Wyck, hvor derfor alle
de samme Fordele kunne opnaas ved Siden af Omgangen med en loyal
Befolkning. Den for Nordsøbadene særegne store Saltholdighed, Vandets
Friskhed og Bevægelse, Bundens Renhed og Fasthed, alle disse Betingelser
er til Stede i fuldt Maal, og Fanø staar i ingen Henseende tilbage for
Føhr. Man er i Færd med at forsyne dette danske Badested med et
betydeligere og bekvemmere Etablissement, men som først vil komme i Stand
ad Aare, og som vil hæve det til et Badested af høj Rang, men allerede nu
er man i Stand til at modtage et betydeligt Antal Badende, for hvem god
Logi er sikret.
. . .Vi tør vel anse det
for gladeligt, dersom det kunne lykkes at hæve dette danske Badested lige
overfor dets mere eller mindre fortyskede Konkurrenter."

Efter Duysens død i 1868,
drev hans enke hotellet og badeanstalten i nogle år, hvorefter skibsfører
A. N. Ankersen overtog hotellet og badeanstalten ved færgestedet. Han
byggede en fløj til hotellet og anlagde i forening med skibsførerne N. H.
Svarrer, A. S. Ankersen og Johannes Abrahamsen en badeanstalt ved havnen
som åbnede 1. april 1873, hvor der kunne fås saltvands-, varme og kolde,
samt styrtebade. De samme mænd anlagde i 1879 en badeanstalt ved
Vesterstranden med 4 badevogne, anlagde en vej derud og byggede en
pavillon med restauration. Pavillonen ved stranden blev anlagt, hvor
senere hotel Kongen af Danmark blev opført.



Pavillon 1888 beliggende,
hvor hotel "Kongen af Danmark" nu ligger. Man ser den udbyggede vej til
stranden.
Træpavillon samt Badevejen i 1860

Badehusene i Nordby Havn
vedblev at være i brug til 1903.
Duysens arbejde havde for
så vidt båret frugt, idet der kom flere og flere gæster til øen. De boede
privat rundt i byen. Man spiste frokost i pavillonen ude ved stranden,
hvor der var restaurant og serveredes øl og kaffe. Her var også bygget en
keglebane.
