I 1830'erne kunne man af og til læse i datidens aviser, om enkelte personer der i sommertiden havde gæstet Fanø og fra åben strand havde taget en dukkert i Vesterhavets bølger, og fundet det så velgørende og forfriskende, at det gav anledning til omtale. Dette førte dog ikke til en større tilstrømning af badegæster. Bl.a. var besværlighederne ved en rejse til Fanø for store, samtidig med at ferie- og baderejser på denne tid var næsten ukendte. Men omkring 1890 grundlagdes Fanø badested, samtidig med at datidens sundhedseksperter i stigende grad fremhævede havets og havbadenes betydning for sundheden. Samtidig var der i Europa, bl.a. på grund af industriens fremmarch, opstået et stort europæisk borgerligt publikum, der havde tid og råd til at tage på kurbadeophold, og gerne til nye steder. Den nystartede Danmarks Turistforening så derfor mulighederne for at skabe et internationalt badested i Danmark, og valget faldt på Fanø.

Blandt Fanøs fordele var selvsagt især de naturlige omgivelser. I en samtidig beretning anføres bl.a.: "dersom der er noget sted i Norden, der ypperlig egner sig til anlæg af et stort badeetablissement af den art, som der findes i mængde langs Nordsøens kyster, så er det Fanø vesterhavsstrand. Den ualmindelige brede og faste strand, vandets saltholdighed, bølgerne og klitternes skønhed gav Fanø alle de fortrin, man kræver af et badested".

Og der skete store ting på Fanøs øde vestkyst. En stort anlagt bebyggelsesplan med veje, strandpromenader, concerthave m.v. blev udarbejdet, og man rejste på kort tid en række markante bygninger, Kurhotellet, Hotel Kongen af Danmark, strandhotellet m.fl. der i de næste 100 år skulle præge badets profil. 

Udviklingen ved Fanø Bad med de vældige bygninger, der skød op i det før så øde og fattige klitlandskab og det internationale "high society" liv, der udfoldede sig i sommermånederne, må have virket som et kulturchok på den lokale befolkning, der i århundreder havde levet i de små stråtækte Fanøhuse og hvis daglige tilværelse på øen i stort set alle henseender var den direkte modsætning til livet ved Fanø Vesterhavsbad. 

JEG bringer en Hilsen fra Fanø, denne skønne Ø i det danske Land.

Jeg bringer en Hilsen fra Fanø i Sol og Sommer, fra Øen med de rene Farver, den hvideste Strand, det blaa Hav, de grønne Klitter og den rene Luft.

Jeg bringer Dem en Hilsen fra Fanø en Sommerdag, naar Livet pulserer, hvor alle er glade, alle kønne, hvor den milde Havluft bringer Friskhed og Lægedom til alt levende.

Og i de stille Morgentimer, hvor Stranden ligger saa renvasket og hvid, hvor Højvandet har fjernet hvert Spor af Menneskefod, hvor Marehalmen sagte hvisker de ømmeste ord, hvor alt er Ro og Skønhed, hvor Naturen for den, der forstaar at læse i den, er som en aaben Bog.

Jeg bringer en Hilsen fra de lyse Nætter med deres betagende Skønhed, hvor Maanens Straaler lyser feagtigt, hvor Stjernehimlen hvælver sig over Strand og Klit som et uhyre Kirkeloft, og hvor Bølgernes sagte Brusen over Revlerne er som det skønneste Orgelspil.

Men jeg bringer ogsaa en Hilsen fra Øen, som den er, naar Stormen rejser sig og vælter hushøje Bølger ind over Stranden. Intet er saa skønt som Naturen i sin Vælde, som Havet med sine utallige Schatteringer, som Bølgerne, naar de hvidtskummende bruser ind over Land.

Jeg bringer Dem en Hilsen fra Fanø.  

Indledning fra bogen af: Olaf Lassen "Badestedet Fanø igennem 50 år".

Prisning af Fanø

Dagbladet "Vort Land" den 20.08 1904 ved en udsendt medarbejder. 

Fanø 

Hverken Trouville, Ostende eller Schveningen kan maale sig med Fanø Vesterhavsbad.

Jeg foretrækker Fanø for alt. Herovre er naturen i sin Vølde en Guldgrube, hvoraf der kan øses og øses uden Bund. Og tror man mig ikke, maa man bøje sig for en Rejseautoritet som Etatsraad Gustav Hansen, der i høje Toner taler om Badestedet her og konkluderer derhen: Jeg har været i Trouville, ved Middelhavet, i Ostende og i Schveningen, intet af dem kan maale sig med Fanø. Naar jeg ligger ude i Brændingen og som en Agurk triller rundt i den Saltlage, der hedder Vesterhavet, mindes jeg uvilkaarlig Professor Westergaard:

Den celebre Statistiker udtalte paa Afholdskongressen de ominiøse Ord, at hver halve Bajer forkorter Menneskets liv med 12 minutter. Jeg travesterer sætningen og forsikrer mine kære bysbørn ved det ferske Øresund, at hvert bølgeslag paa Fanø Strand forøger et menneskes liv med andre tolv. Alle, der drikker Øl, Vin, Kaffe, The og andre hidsende drikke, bør skyndsomst drage til Fanø.