Både på Fanø

Sjæklen 1988, Morten Gøtche: Registrering og opmåling af småfartøjer i Ribe Amt. 

På Fanø blev der indtil 1875 drevet et lignende fiskeri med åbne både fra vestkysten af øen (bådene førte storsejl, stagfok og klyver og sommetider også topsejl). Senere afløstes dette fiskeri af søgående dæksbåde fra havnen i Nordby. Folk fra Rindby vendte sig mod østsiden af øen og anlagde skuldergårde som erstatning for havfiskeriet. Også det omtalte vodfiskeri mellem revlerne blev drevet på Fanø. Som allerede nævnt var det trawljollerne, der i mellemkrigsårene dominerede fiskeriet i farvandet mellem Fanø og Esbjerg og i Hobugten.  

(I mellemkrigsårene og frem til 1950erne tales der meget om et omfattende fiskeri i Vadehavet med bomtrawl. I begyndelse anvendtes snurrevodsjollerne fra de store sejlførende kuttere, der var blevet overflødiggjort ved indførelsen af de mindre snurrevodskuttere med fuldkraftsmotorer. Senere anvendtes andre lidt større og dækkede fartøjer af varierende typer). 

I begyndelsen anvendtes snurrevodsjollerne fra de store sejlførende kuttere, men senere byggede man fartøjer specielt til dette formål. Trawljoller var oprindelig klinkbygget med elipsehæk og blev kaldt ”hajer”. Sædvanligvis knytter betegnelsen ”haj” sig til de første små snurrevodskuttere med fuldkraftsmotorer. Betegnelsen refererer til denne fiskeriarts påståede grådighed, hvilket man også tillagde disse første små snurrevodskuttere. Men betegnelsen bruges altså i dette tilfælde lokalt om disse bomtrawlere, uden at vi dog kender årdagen hertil. Mange trawljoller blev bygget hos Christoffersen i Nordby, senere af ”Kesse” Hus, der menes at have bygget ca. 20 af disse små klinkbyggede trawljoller. 

Allerede tidligt på foråret, umiddelbart efter at isen var gået, begyndte man at sætte sildegarn. Senere på foråret blev der sat tungegarn ude i havet. Derefter blev der med bomtrawlet fisket efter ising, rødspætter og torsk på forskellige pladser bl.a. inden for Langli. Bomtrawlerne blev også brugt til dørgning af makrel. Der var under 2. verdenskrig hen ved 30 – 40 både, der fiskede med bomtrawl, men frem imod 50erne ebbede dette fiskeri ud. 

Ud over fiskeriet med bomtrawlerne blev der drevet en del fiskeri med ringtogger fra små pramme i renderne nord og syd for Fanø. Det var Fanøs bådebygger Kesse Hus, der byggede disse pramme. Prammene sagdes at være lidt tunge i det. En søn af Kesse Hus, der i dag har et tømrerværksted i faderens gamle bådebyggeri, bygger stadig enkelte af disse pramme. Et særkende ved prammen fra Fanø er spejlet, der er sammensat af flere lodrette stykker. Derudover har prammene en krum forstavn med spunding. 

En anden karakteristisk bådtype på Fanø er en ca. 16 – 18 fods klinkbygget motorjolle med en flad negativ hæk. Jollen, der er bygget med dam, har agterstævnen placeret langt inde under hækken. Samtidig er den højbordet med et stærkt spring. Endnu findes en af disse joller bygget af Kesse Hus for ca. 30 år siden. Sønnen Ole Sørensen har bygget en tilsvarende motorjolle, lærk på eg og med en mahognioverbygning til sin bror. Tilsvarende joller bygges tillige af en fyrskibsmatros i Sønderho.

Fiskeri, fra Vadehavet - ind i næste årtusinde, SNS, 1999 

Fiskeriet har altid været en del af kystbeboernes hverdag. I dag koncentrerer erhvervsfiskeriet sig især om fangst af muslinger i Vadehavet og fiskeri af rejer vest for øerne. Fritidsfiskeriet efter fladfisk og ål i Vadehavet samt ørreder og laks i åerne er ligeledes en vigtig aktivitet for mange mennesker. 

Blåmuslinger 

Indtil midten af 1980erne fiskede man omkring 2.000 tons blåmuslinger om året, og fiskeriet i det danske Vadehav var ikke reguleret. På grund af stigende efterspørgsel steg fiskeriet til omkring 20.000 tons om året i 1984-86. Bestandene kunne ikke tåle et så stort fiskeri, og bankerne blev kraftigt reduceret eller forsvandt helt. Fugle, som lever af muslinger, fik forringede fødemuligheder, ligesom fiskeriet blev ødelagt i en årrække. 

Fiskeri efter blåmuslinger er i dag tilladt i Ho Bugt (Hjerting Løb), Knude Dyb i tidevandsområde og den nordlige del af Lister Dyb tidevandsområde. Det svarer til 54 % af det danske Vadehav, og der kan skrabes på såvel vader som i tidevandsrender. Der gives højst 5 licenser, og fangstmænderne fastlægges hvert år ud fra en vurdering af bestanden. Siden slutningen af 1980erne har fiskerne kunnet fiske ca. 5.000 tons om året. 

Hjertemuslinger 

Erhvervsfiskeriet blev indledt i Holland i 1960erne, i Tyskland i 1970erne og i Danmark i 1980erne. I 1997 blev der udstedt 36 licenser i Holland, mens der kun var givet én licens i henholdsvis Danmark og Tyskland.

Fiskeri efter hjertemuslinger kan foregå i afgrænsede områder langs nordsiden af Fanø og på den sydlige del af Langli Sand. Trafikministeriet kan desuden give tilladelse til fiskeri inden for Esbjerg Havns søområde. Der må fiskes i august samt fra november til marts - og kun i dagtimerne. Kvoten fastlægges hvert år ud fra en vurdering af bestanden og har i de senere år været op til 3.000 tons. 

Østers 

Tidligere var østers udbredt i store dele af Vadehavet. Fra 1662 tilhørete retten til østersfangst i den danske del af Vadehavet grevskabet Schackenborg ved kongeligt privilegium. I 1830erne dækkede østersbankerne godt 9 ha, men er nu helt forsvundet. I dag findes de eneste østers i Vadehavet på kulturbanker med importerede og udsatte stillehavsøsters ved øen Sild. 

Hesterejer