Fanø Ugeblad den 1. februar 1990:
Stormfloden
Så blev hele beredskabet og de nye diger
afprøvet for alvor. Kl. 4 natten til fredag (23. januar 1990) kulminerede
vandstanden ved kote 4. - Det usædvanlige ved denne stormflod var, at det
skete om natten, og at vandet steg 2 timer efter normalt højvande. Der var
ikke slået
stormflodsalarm. De fleste sov mere eller
mindre trygge, trods stormens susen i husene.
Havneområdet blev hurtigt oversvømmet
tidlig torsdag aften og færgeriet indstillede driften. En del cykler og en
motorcykel druknede.
Portene blev smækket i og holdt vandet
rimeligt ude. de udsatte forretninger ved havnen, der ligger uden
beskyttelse blev oversvømmet. Det var især havnekiosken,
Danibo, Pers bageri og Krogården det gik ud over. Andre fik også vand ind,
men
i mindre omfang.
Digerne holdt både i Sønderho og Nordby. I
Sønderho, hvor diget lige var blevet forhøjet, nåede vandet ikke op til
det nye, så det ubegroede klæg fik lov at blive. Det
var dog nødvendigt at reparere diget et par steder med sandsække. Et par
meter forsvandt igen af "Hønen".
I Nordby havde vandet godt fat i de endnu
knapt tilgroede diger og skyllede en del klæg væk. Digerne vil nu
yderligere blive repareret, udover de sandsække, som blev
kastet på.
Den nye lystbådehavn holdt stort set til
stormen. Et par bomme blev brækket af. Flere lystbåde i havnen fik
slået hul i stævnen og een sank helt.
Der skete flere skader på tagene. Området
ved Posthuset blev afspærret, da det nye tag begyndte at blæse ned.
Også et nyt tag på slagter Sonnichsens hus
led skade, ligesom et par Fanøhuse fik lettet mønningstørvene eller rusket lidt løs i tagskægget.
Ved Fanø Bad var der flere huse hvor taget
led skade, således villa Nina, Tango og Frederiksgaard. I sommerhusområdet måtte Falck også ud for at dække et par
tage til.
Det nye dige i Rindby havde 30 cm at give
af, inden det ville blive oversvømmet. Generelt ville 30 cm højere
vandstand have skabt en katastrofesituation for hele
øen. Ved Rindby Strand var nedkørslen også truet og der er igen ædt et godt stykke af klitterne.
Stormvejret fortsatte hele weekenden, mere
eller mindre og færgen måtte igen søndag indstille driften i tre
timer, og havneområdet var oversvømmet.
Vi
har modtaget:
Indlæg vedrørende artiklen ,Stormfloden" under Ugens Nyt i Fanø Ugeblad
den 1. februar 1990:
Undertegnede må undres over skribentens manglende kendskab til de reelle
fakta om stormflodsnatten i Sønderho, hvad angår digeproblemer, "Børsen",
"Hønen" osv. Nedenstående skrivelse skal prøve at illustrere hvad jeg har
oplevet og noteret mig igennem stormflodsnatten og den følgende dag
desangående:
1.
Skribenten har ikke været til stede ved digerne om natten i Sønderho.
2.
Skribenten kender ikke skadernes omfang, og har heller ikke set, at
bølgeslagene virkelig faktisk skyllede hen over digekronen i perioder og
heller ikke set at vandet reelt stod helt op i det nye klæg på disse
diger, med deraf påført slidtage.
3.
"Børsen" holdt kun stand mod vandmasserne ved anbringelse af træbomme og
mange sandsække, som en hasteindkaldt flok beboere i en hektisk tid fik
fyldt og placeret. Betonstøtterne ved bådnedkørslen var tæt på at blive
skyllet fri.
4.
"Kalvekrog"-digehjørnet fik slidt et større areal af nyt klæg og grus af,
hvilket medførte reparationer v.h.a. sandsække fredag formiddag. Her
stillede Søfartsskolen med ca. 20 mand til assistance for ilægning af
henved 1000 sandsække samt opfyldning af omkring 6-800 sandsække til
placering vitale steder, hvor slidtage blev observeret. Mange tak for
hjælpen!
5.
Ved inspektion efter at stormen havde raset noget af, viste det sig at
hele "Hønen" er et kapitel for sig. - Her kan man uden problem ved selvsyn
konstatere at det ikke kun er et par meter (- som skribenten skriver -),
men hele ca. 10 meter klitrække der er vasket/skyllet væk, således at en
tilsvarende storm sandsynligvis vil bryde "Hønen" ved "Krogsand", og
derfor er situationen virkelig truende for selve Sønderho, hvor trykket
fra en stormflod i så fald vil presse uhyggeligt og med fuld kraft på det
gamle stenglacie og ovenforliggende smalle jorddige mellem "Børsen" og
"Hønevejen" forbi bl.a. Sønderho Kro. Der er svage steder i form af
hulninger i stenglaciet samt lavtbeliggende klitgryder bag tynde/ smalle
jorddiger ved Hønevejens overkørsel.
6.
På hele strækningen fra "Hønen" og til nedkørslen ved Sønderho Strandvej,
er der ligeledes betragtelige skader i form af store klit / skråningshøje
skred og indhug i yderste klitrække, der er skyllet væk. - Specielt
umiddelbart nedenfor "Lodden Bjerge" er der så at sige fri passage.
Billedet for områderne nedenfor "Skrædder- marken" og "Søndermarken" samt
,"Odensekolonien" viser også dystre markante bortvaskninger og indhug i
yderste / eneste klitrække.
Følgerne af disse observationer må være, at kommunen ikke kan sidde denne
situation overhørig, men må presse hårdt på respektive myndigheder ved
Klitvæsen, Kystinspektoratet og Fredningsmyndigheder, for at få hold på
"Hønen", således at Sønderho by fortsat kan have dette beskyttende skjold
i første række mod havet. Ligeledes bør der fås hold i de skadede
klitområder på hele strækningen op til Sønderho Strandvej, så truslen for
det store sommerhusområde mindskes, allerhelst helt elimineres!!!
Derfor har jeg som indsatsleder for stormflodsberedskabet i Sønderho
udarbejdet en rapport, og afleveret denne til både CF-leder/brandinspektør
Jan A. Jepsen og formanden for Teknisk Udvalg, Karen Boel Madsen,
for at belyse problematikken, med håbet om en snarlig og positiv
behandling indenfor indvolverede fora.
Konklusion: Udfra alt dette er det nærmest utilgiveligt, at skribenten af
føromtalte artikel (Stormfloden), så at sige negligerer disse skadefakta,
hvorfor samme skribent opfordres til næste gang at sætte sig bedre ind i
situationen ved at møde op og bese hvad der sker og hvor, - når de
hektiske strabadser udspilles i kampen mod havet.
-
Vi var heldige denne gang, - men hvad med næste gang???
Slutbemærkning: - Interesserede borgere der ønsker at styrke Dige-/Stormflodsberedskabet,
bedes kontakte undertegnede. Jeg kan oplyse at der allerede er tilgået en
del tilkendegivelser til en sådan alarmeringsliste. Dog må vi ikke glemme
de tidligere tiders beredskabsfolk. Her kan vi fortsat trække på den viden
og erfaring, som disse mennesker har indhøstet, således at indsatsen på
digerne samt andre strategiske områder kan blive optimal, - både for vor
by "Sønderho"s skyld og for FANØ. Tak. Venligst
ISL Hans Vium Nielsen, Landevejen 20, Sønderho
Fra
Vestkysten 9. januar 1991:
800 sandsække i brug på Fanø
Stormflodberedskabet
på Fanø virkede som planlagt - Størst problemer i Nordby
Beredskabsledelsen på Fanø
konstaterede, at stormfloden kulminerede kl. 8.40, da vandstanden
atter faldt. Stormfloden var på sit højeste kl. 7.55 med en vandstand på
3,88 m. Kl. 8.40 var den faldet til 3,73 m. ved Nordby.
Kl. 10.10 var stormflodssituationen
generelt lettet så meget, at politiet afblæste alarmberedskabet og gik
over til forhøjet beredskab.
Også denne gang har indsatsen på Fanø
især koncentreret sig om, at sikre huse på det oversvømmede
havneareal i Nordby og i umiddelbar nærhed op til hovedgaden.
Det blev således nødvendigt at spærre
Store Slippe med et betydeligt antal sandsække for at forhindre
vandmasserne at trænge op i Hovedgaden og dermed bl.a. true
dragtsamlingen.
Beredskabet i orden
Atter har stormflodsledelsen
konstateret, at beredskabet virker. Beredskabet etableres ved alarm, hvor
lederne er civilforsvaret, hjemmeværnet og politiet i den nye
kommandobunker på Stadionvej for at koordinere arbejdet og udsende særlige
vejpatruljer.
På intet tidspunkt har der været
optræk til panik på Fanø. Digesikringen virker og digeportene blev lukket
som de skulle.
Endnu ved 9-tiden havde vi ikke
modtaget meldinger om tilskadekomne fastslog Fanøs civilforsvars
operationsofficer Chr. Mortensen.
Vandmasserne var det største problem.
På Fanø blev der i de tidlige morgentimer bragt pumper ud til de truede
ejendomme ved havneområdet. Ved Navigationsvej måtte der yderligere pumpes
kloakvand væk - og ved Gl. Huse i Rindby blev der pumpet vand væk ved et
par gårde.
Der har tilsyneladende slet ingen
problemer været i Sønderho. Der er passage gennem det nye dige ved
"Børsen". Her blev der i vinter etableret nye skodder. De virker som de
skal - og vi har ikke haft meldinger om problemer i Sønderho, konstaterede
Chr. Mortensen ved 9-tiden.
800 sandsække
CF-leder Jan Alber Jepsen oplyste
samtidig, at man var ved at geare beredskabet ned.
Med den faldende vandstand kan vi tage
det mere roligt. Problemerne har været vand og vores opgave har for det
meste bestået i at sikre truede huse mod indtrængende vand. Jeg skønner,
at vi har brugt op mod 800 sandsække, hvoraf vi havde mange af dem i
beredskab. Bortset fra havnefronten er der os bekendt ikke trængt vand ind
i huse, fastslog Fanøs CF-leder ved 9-tiden.
Adskillige af sandsækkene blev gjort
klar i weekenden og placeret strategiske steder. Op ad formiddagen i dag
gik 25 elever fra Fanøs Søfartskole i gang med at fylde yderligere 100
sandsække. de skal være i beredskab, hvis stormflod atter truer.
Kilder:
Kaskelot nr.
25, august 1976: Vadehavet.
G. Stemann:
Ribe Amt: Stormfloderne på Ribe Amts vestkyst, 1911-14.
Bygd, 7.
årgang nr. 1, 1976: Stilhed før stormflod
Kai
Pedersen: Det tabte land i vest, sagn og beretninger om kystboernes kamp
mod hav og stormflod. Veskystens Forlag, 1977.
N. M.
Kromann: Fanøs Historie, bind 3.
H. E.
Sørensen: Vadehavet - marsk og mennesker, forlaget Melbyhus, 1995.
P. H.
Clausen, Fanøbogen, 1911
Sjæklen: Stormfloden den
24. november 1981.
Torben Jensen: Stormflod -
En billedreportage om stormfloderne i 1976. Vestkystens forlag
Stormfloden på Fanø
24.11.81, Fanø Bogtrykkeri.
Billeder og materiale fra lokalarkivet
i Nordby.
Ib Gram-Jensen: Stormfloder, DMI 1991.
HJEM
