Igen i 1860, den 5. august kom der pludseligt et usædvanligt højvande, som skyllede flere hundrede hølæs bort fra engene.

Den 23. gentog ulykken sig med stærke regnskyl og orkanagtig storm, og et lignende uvejr optrådte den 4. oktober.

Skibsfører J. J. Sonnichsen yngre har omtalt disse floder i sin dagbog og slutter med:

"Sidste tre Maaneder har været dårlige og uheldbringende for Sømanden. Har lukket manges Øjne for sidste gang. Herfra er mange skibe Forliste". 

Om et par voldsomme storme, der indtraf 16. og 17. december 1873 og 3. og 4. januar 1874 berettes fra Sønderho i "Varde Avis" følgende: 

"Det ser desværre sørgeligt ud her i Sønderho. Den stakkels By blev Natten mellem den 16. og 17. f. M. hjemsøgt af et usædvanligt stort Højvande, som gjorde særdeles megen Skade paa Søværnet. Den ene Del af samme, der bestod dels i nedrammede Pæle, dels i Sanddæmninger, som Naturen vel selv havde dannet, men som dog Beboerne med megen Møje og Flid havde arbejdet paa at tildanne og beplante, blev omtrent halvt ødelagt, medens den søndre Del af Værnet, Stenmolen, forholdsvis holdt sig bedre, skønt Havet ogsaa her har brudt adskillige store Huller, som kræver megen Tid og Bekostning at udbedre. Man betragtede Virkningerne af det graadige Hav og saa grant, at den skete Ulykke vilde kræve baade Tid og Penge for nogenlunde at blive afhjulpen. Dog trøstede man sig ved, at et nyt Højvande efter Rimelighed ikke saa snart vilde indtræde igen, forinden Skaden nogenlunde var udbedret. Men denne haabefulde Forventning glippede. Et nyt Højvande, mægtigere og frygteligere end det foregaaende, og hvis Lige man ikke har kendt til i en lang Række af Aar, indtraf Natten mellem den 3. og 4. ds. og borttog den sidste Rest af Værnet imod Nord, og Stendæmningen blev endnu mere ødelagt, end den var iforvejen, saa at Byen nu ligger ganske ubeskyttet imod Havet. Den Plads, hvorpaa en for omtrent et halvt Aar siden nedreven Smedie tidligere stod, eksisterer nu ikke mere, og et nærliggende Materialhus er allerede betydelig undermineret. Det saakaldte Tøndehus, som af Fyr, og Vagervæsenet benyttes til Opbevaringssted for et forholdsvis kostbart Materiel, er kun 10 Alen fjernet fra Ødelæggelsens Skueplads, og flere Huse er udsatte for stor Fare. Hvor Hjælpen skal komme fra, ved vi ikke, men saa meget kan vi sige, at Sognet selv umuligt kan bære Byrden alene." 

Under stormfloden den 15. oktober 1881 hedder det i "Natt." Den 17.: 

"Den orkanagtige Storm, som Lørdag den 15. Oktober gik hen over Landet, foraarsagede en saa ualmindelig Stormflod i Sønderho, som man ikke har set Mage til i næsten en Menneskealder. Floden steg til en Højde af ca. 10 Fod over daglig Højvande og truede den lille udsatte By alvorligt. Sønderho, der er beliggende paa den sydlige Ende af Fanø, har i en Aarrække stadig været truet af Oversvømmelser, og Nødvendig, heden af et forsvarligt Værn mod Havet, gør sig stedse stærkere og stærkere gældende; men det, at den lille By selv formaar at udrede i saa Henseende, forslaar kun lidt. Efter Stormfloden i Østersøen den 13. November 1872 betænkte den da nedsatte Komite for de Vandlidte Sønderho med 28.000 Kr., hvilken Sum imidlertid langtfra var tilstrækkelig, hvorfor den blev gemt i Haab om, at Staten en Gang vilde træde hjælpende til. Dette Haab er dog hidtil blevet skuffet, og da Vesterhavet bliver stadig mere og mere nærgaaende og ved hvert Højvande, der overstiger det almindelige med blot nogle Fod, bortskyller det løse af Flyvesand dannede jordbund i massevis, har Byen i de sidste Par Aar med Amtets Tilladelse maattet anvende Renterne af ovennævnte Sum til ved Bolværk at søge at sikre det mest udsatte Punkt. Dette Arbejde var imidlertid paa Grund af de begrænsede Midler ikke bragt til Ende, da Stormfloden indtraf, og det blev derfor for en stor Del ødelagt; men hvor svagt et Værn det end var, vilde uden det flere Huse uundgaaelig være blevne bortskyllede og en stor Del af Byen sat under Vand. Det var et Held, at Floden indtraf om Dagen, saa at man kunde følge dens Stigen og være paa Post imod dens Bestræbelser efter at omgaa det færdige Stykke Bolværk ved at bortskylle Sandet fra dets Ender. Byens hjemmeværende mandlige Befolkning var sammenkaldt, og ved Hjælp af Sandsække lykkedes det at forhindre Vandet i at trænge ind bagved Bolværket; thi hvis dette var sket, vilde Bolværkets Skæbne snart have været afgjort og dermed tillige Byens eller i alt Fald de nærmeste Huses. Under en følgende Stormflod vil Faren for Sønderho under de nuværende Forhold være meget alvorlig."  

I Nordby steg vandet lige så højt som 10. januar 1852. Kl. 22 var floden på det højeste og trængte ind i flere huse.

Tømmeret fra skibsværfterne var ikke til at få hold på, og meget drev væk. Vandet stod op på vejen ved kirken. 

I et hus beliggende nord for byen, havde beboerne søgt tilflugt på loftet, men blev reddet af et par navigationselever, der ikke uden livsfare sejlede ud efter dem i en pram, - lidt efter faldt gavlene sammen.  

Stormen den 12. februar 1894:  På Fanø berettes om stor skade såvel i Nordby som i Sønderho. Vandet har ikke stået så højt siden 1881.