Igen
i 1860, den 5. august kom der
pludseligt et usædvanligt højvande, som skyllede flere hundrede hølæs bort
fra engene.
Den
23. gentog ulykken sig med stærke regnskyl og orkanagtig storm, og
et lignende uvejr optrådte den 4. oktober.
Skibsfører J. J. Sonnichsen yngre har omtalt disse floder i sin dagbog og
slutter med:
"Sidste tre Maaneder har været dårlige og uheldbringende for Sømanden. Har
lukket manges Øjne for sidste gang. Herfra er mange skibe Forliste".
Om et
par voldsomme storme, der indtraf
16. og 17. december 1873 og 3.
og 4. januar 1874 berettes fra Sønderho i "Varde Avis" følgende:
"Det ser desværre sørgeligt ud her i Sønderho. Den stakkels By blev Natten
mellem den 16. og 17. f. M. hjemsøgt af et usædvanligt stort Højvande, som
gjorde særdeles megen Skade paa Søværnet. Den ene Del af samme, der bestod
dels i nedrammede Pæle, dels i Sanddæmninger, som Naturen vel selv havde
dannet, men som dog Beboerne med megen Møje og Flid havde arbejdet paa at
tildanne og beplante, blev omtrent halvt ødelagt, medens den søndre Del af
Værnet, Stenmolen, forholdsvis holdt sig bedre, skønt Havet ogsaa her har
brudt adskillige store Huller, som kræver megen Tid og Bekostning at
udbedre. Man betragtede Virkningerne af det graadige Hav og saa grant, at
den skete Ulykke vilde kræve baade Tid og Penge for nogenlunde at blive
afhjulpen. Dog trøstede man sig ved, at et nyt Højvande efter Rimelighed
ikke saa snart vilde indtræde igen, forinden Skaden nogenlunde var
udbedret. Men denne haabefulde Forventning glippede. Et nyt Højvande,
mægtigere og frygteligere end det foregaaende, og hvis Lige man ikke har
kendt til i en lang Række af Aar, indtraf Natten mellem den 3. og 4. ds.
og borttog den sidste Rest af Værnet imod Nord, og Stendæmningen blev
endnu mere ødelagt, end den var iforvejen, saa at Byen nu ligger ganske
ubeskyttet imod Havet. Den Plads, hvorpaa en for omtrent et halvt Aar
siden nedreven Smedie tidligere stod, eksisterer nu ikke mere, og et
nærliggende Materialhus er allerede betydelig undermineret. Det saakaldte
Tøndehus, som af Fyr, og Vagervæsenet benyttes til Opbevaringssted for et
forholdsvis kostbart Materiel, er kun 10 Alen fjernet fra Ødelæggelsens
Skueplads, og flere Huse er udsatte for stor Fare. Hvor Hjælpen skal komme
fra, ved vi ikke, men saa meget kan vi sige, at Sognet selv umuligt kan
bære Byrden alene."

Under
stormfloden den 15. oktober 1881
hedder det i "Natt." Den 17.:
"Den orkanagtige Storm, som Lørdag den 15. Oktober gik hen over Landet,
foraarsagede en saa ualmindelig Stormflod i Sønderho, som man ikke har set
Mage til i næsten en Menneskealder. Floden steg til en Højde af ca. 10 Fod
over daglig Højvande og truede den lille udsatte By alvorligt. Sønderho,
der er beliggende paa den sydlige Ende af Fanø, har i en Aarrække stadig
været truet af Oversvømmelser, og Nødvendig, heden af et forsvarligt Værn
mod Havet, gør sig stedse stærkere og stærkere gældende; men det, at den
lille By selv formaar at udrede i saa Henseende, forslaar kun lidt. Efter
Stormfloden i Østersøen den 13. November 1872 betænkte den da nedsatte
Komite for de Vandlidte Sønderho med 28.000 Kr., hvilken Sum imidlertid
langtfra var tilstrækkelig, hvorfor den blev gemt i Haab om, at Staten en
Gang vilde træde hjælpende til. Dette Haab er dog hidtil blevet skuffet,
og da Vesterhavet bliver stadig mere og mere nærgaaende og ved hvert
Højvande, der overstiger det almindelige med blot nogle Fod, bortskyller
det løse af Flyvesand dannede jordbund i massevis, har Byen i de sidste
Par Aar med Amtets Tilladelse maattet anvende Renterne af ovennævnte Sum
til ved Bolværk at søge at sikre det mest udsatte Punkt. Dette Arbejde var
imidlertid paa Grund af de begrænsede Midler ikke bragt til Ende, da
Stormfloden indtraf, og det blev derfor for en stor Del ødelagt; men hvor
svagt et Værn det end var, vilde uden det flere Huse uundgaaelig være
blevne bortskyllede og en stor Del af Byen sat under Vand. Det var et
Held, at Floden indtraf om Dagen, saa at man kunde følge dens Stigen og
være paa Post imod dens Bestræbelser efter at omgaa det færdige Stykke
Bolværk ved at bortskylle Sandet fra dets Ender. Byens hjemmeværende
mandlige Befolkning var sammenkaldt, og ved Hjælp af Sandsække lykkedes
det at forhindre Vandet i at trænge ind bagved Bolværket; thi hvis dette
var sket, vilde Bolværkets Skæbne snart have været afgjort og dermed
tillige Byens eller i alt Fald de nærmeste Huses. Under en følgende
Stormflod vil Faren for Sønderho under de nuværende Forhold være meget
alvorlig."
I
Nordby steg vandet lige så højt som 10. januar 1852. Kl. 22 var floden på
det højeste og trængte ind i flere huse.
Tømmeret fra skibsværfterne var ikke til at få hold på, og meget drev væk.
Vandet stod op på vejen ved kirken.
I et
hus beliggende nord for byen, havde beboerne søgt tilflugt på loftet, men
blev reddet af et par navigationselever, der ikke uden livsfare sejlede ud
efter dem i en pram, - lidt efter faldt gavlene sammen.
Stormen den 12. februar 1894: På
Fanø berettes om stor skade såvel i Nordby som i Sønderho. Vandet har ikke
stået så højt siden 1881.