HJEM

                                         

Links og litteraturliste
Indholdsfortegnelse
Fanøs historie
Fakta om Fanø
Lokalhistorisk forening
Tema
Fanø i sejlskibstiden

Stormfloder gennem tiderne_5(top)

Liber  Daticus, Til Sÿnderhoe paa Fanöe, forfattet og Tiid efter anden Sammenskrevne af Ove Foss, ved Bent Friis skriver:

 Ang. Stormen i 1909 kan bemærkes: Den 3.Dec. 1909 ved Middagstid blæste det stærkt, kl. 4 Eftermiddag haard Storm og kl. 6, da Uvejret var paa sit Højeste en ren Orkan, som rasede til kl. 3 om Natten. Midt under Uvejret, ca. kl. 8 blev Redningshaaden alarmeret, Baadsmand Niels Henrik Hansen laa i Fare lidt Nord for Blikkenslagerens Fuglekøje. Kl. ca. 10 Aften var Redningsbaaden kørt ind i Fuglekøjen og gik i Søen og maatte blive ude ved det betrængte Fartøj hele Natten. Først kl. 9-10 næste Formiddag kom de i Land velbeholdne med Niels Henrik Hansen og Mads Tranekjær, som var med ham. Endvidere lykkedes det i Eftermiddagens Løb ogsaa at bjærge Skibet, det samme, som ganske blev ødelagt 5. og 6. November 1911, som andet Steds omtalt. Af andre Ulykker, Stormen foraarsagede, maa særlig nævnes, at  

l. Mads Tranekjærs Baad, som ogsaa

2. Niels Hansens og

3. Thomas Thygesens, der laa helt inde i Havnen, og som man af al Evne vogtede paa, blev kastede ind paa Land og knustes. 4 andre Baade blev havarerede. Ude paa Peder Meyers Sand blev de 2 derværende Sømærker kastet om og bortført af Havet. Endvidere strandede Fyrskibet »Vyl« ved Blaavand (Note: Holmsland Klitter ved Bjerregaard) og en Mand, Chr. Thøgersen fra Mandø, af Besætningen, blev klemt ihjel ved at en Tønde Vandtønden væltede over ham p. g. af Skibets voldsomme Bevægelser. Ogsaa Fyrskibet »Graadyb« drev for Storm og Bølger, men blev dog bjerget ind til Esbjerg. Kun »Hornsrev« red Stormen af, men blev Dagen efter paasejlet, saa ogsaa det blev havareret. Her i Havnen stod Vandet 12-12 ½  Fod (ca. 3,85 m.) over Daglig højvande ved Stormen 1909 (Sydvestlig Orkan), 1911  var Vandet ca. 11 Fod (ca. 3,5 m.) over Daglig Højvande (Vestlig Orkan).  

De 3 Fyrskibe har ganske særlig Interesse for Sønderho, idet 20 af Mandskabet og 2 Kaptajner er herfra. Af Besætningen er Resten - 4 i alt - fra Nordby med Undtagelse af en mand fra Manø. Alle 3 Styrmænd og Kaptajnen paa »Vyl« er ogsaa fra Nordby. Hvert af Fyrskibene har 8 Matroser, l Styrmand, l Kaptajn.  

Efter at Stormfloden 3. Dec. 1909 havde vist Utilstrækkeligheden af det bestaaende Bolværk, Diget var lagt øde, bevilligedes der 6.000 kr. af ovenomtalte Midler til Opførelsen af et Klægdige, som blev opført Sommeren 1910, og strakte sig fra, Børsen eller omtrent ud for Hovedgaden, mod Nordøst. Diget består foruden af Klæg, ogsaa af kvas og Smågrene, der var lagt paa Klæget og fastgjort ved Staaltraad og nedrammede Pæle for at holde paa Klæget, og endelig var Diget belagt med Græstørv, for at gøre det ret sammenhængende.  

Men da Stormfloden kom 5-6. Nov. 1911, blev hele Diget lagt øde, dels jævnet med jorden, dels slugt af Havet. Og ikke det alene, men også det prægtige Stendige, der indledet ved en Sandhanke strakte sig fra Børsen, til den modsatte Side, altsaa mod Syd. De større Sten var slynget imellem hinanden,  

Blandt andre Ulykker, foruden nedblæste Tagsten - særlig Skolen fik en del Beskadigelse - afblæste Mønninger, Huller blæste i Stråtage, saaledes her i Præstegaarden - kan ogsaa nævnes, at Baadsmand Niels Henrik Hansens lægter blev helt ødelagt, og dens Kulladning tilhørende Købmand Lorentzen opslugt af Bølgerne. Baadsmand Morten Hansens lægter, der ligesom den før omtalte laa på Reden her, blev af Storm og Hav revet løs af sin Fortøjning og drevet over mod Fastlandet, hvor den endte helt oppe i Ribe Plantage, som Stormen havde sat under vand.  

De 3 Fyrskibe herud for Fanø fik deres uhyre Del af Uvejrets Rædsler. Storm og Sø rasede saa vældigt, at de svære Fortøjninger baade paa -Vyl og Graadyb sprang. Lykkeligvis bjærgede de sig begge, indtil Bjergningsdamperen Nordsøen kom ud og slæbte dem til Esbjerg Havn.  

Den seneste stormflod der alvorligt ramt Danmark, faldt d. 3. december 1909. En nat med vindstyrke på op til 38 m i sek. (173 km t) og en vandstand på 3,98 m målt ved Esbjerg. I Ribe nåede vandstanden op på 5 m. Dette var ikke længere en almindelig stormflod, men en orkan. Den kom fra Skotland hvor et meget kraftigt lavtryk havde formet sig og derefter passeret over Nordsøen mod Danmark. Folk vågnede op til væltede træer og ødelagte huse. 2 blev dræbt. Stormen kulminerede ved lavvande, og dette var et held da vandet ville have stået 1,5 m højere ved højvande. 

Stormfloden den 3. og 4. december 1909: Fanøfærgen blev kastet halvt op på kajen. I Nordby stod floden helt op i hovedgaden, fra Sparekassen og sydpå var det ikke muligt at komme frem. Og beboerne ved havnen måtte ud af deres huse. Ved 6-tiden om aftenen den 3. december brød vandet igennem klitterne ude ved Navigationsskolen og fyldte en stor del af vejen og haverne. Mejeriet stod også under vand. Ved Vesterhavsbadet rasede floden langs hele kysten fuldstændigt ca. 30 meter af de temmelig høje klitter. 

Bedre stod det ikke til i Sønderho, mange huse stod under vand, efter at sødiget var bortskyllet. Bolværket i Sønderho havn og alt hvad der lå i havnen, blev revet op og gik til havs.

Skaderne ved decemberstormfloden 1909 blev opgjort til: 

Fanø:   46.724 kr., Nordby: 30.124,- og Sønderho: 16.600,- Kr. 

Efter at regeringen havde ladet forholdene på stedet undersøge, fik Nordby udbetalt i erstatning: 3580,- kr. og Sønderho: 720,- 

Efter stormfloden i 1909 slog man sig til ro med, at da der havde været længe mellem stormfloderne, ville der nok også gå et halvt århundrede til den næste. Men der gik knap 2 år, så havde man den.

 

Tilbage Fremad