Den sidste uges megen blæst gik søndag den 5. november 1911 ved middagstid over til en stærk pålandsstorm, der i eftermiddagens løb udviklede sig til orkan, som ødelagde telegraf- og telefonlinier, væltede plankeværker og træer, og ødelagde tage, veje og broer. Heldigvis havde stormen advaret folk, så man havde i tide fået dyrene op på højere liggende jorder.

Lægteren "Ane Marie" fra Sønderho, lastet med kolonialvarer, strandede oven på Ribe plantages sydlige dige. Den havde ligget fortøjet i Sønderho havn; da stormfloden kom, sprængtes fortøjningerne og lægteren drev uden mandskab ad Ribe til. 

I Nordby trængte vandet også denne gang ind i flere huse; men floden kom ikke op på niveau med stormfloden i 1909, den var ca. en halv alen under forrige stormflodshøjde. 

Skaderne blev opgjort til: 

Nordby:  2.810,- kr. og i erstatning:  785,-

Sønderho:  9.435,- kr. og i erstatning:  1415,- kr. 

30. august 1923. der var her tale om en af de sjældne sommerstormfloder. Vandstanden nåede 4,20 m over DNN. Det er den højeste vandstand, der nogen sinde er målt i august måned ved den danske vadehavskyst. Ved Rejsby var man i gang med at bygge diget mellem Vester Vedsted og Søndernæs, og i en lille barakby nær Rejsby sluse opholdt en del af arbejdsmandskabet sig. Vandet kom meget pludseligt om eftermiddagen, og først næste morgen var det muligt at nå ud til slusen. Nogle havde reddet sig i land, men 19 mand druknede. Da redningsmandskabet nåede frem til, hvor barakbyen havde været, fandt man én overlevende, der noget forkommen sad på det ufærdige dige. 

Stormfloden den 24. november 1928. 

Beretning skrevet af Karen Jessen, f. Knudsen (1870-1944) 

Sønderho nedskrevet 25 Novbr 1928.  

Efter at det i flere Dage havde blæst stærkt, med svære Regnbyger, blev det i Fredags stærk Storm, der henad Aften blev til Orkan med vindstyrke 11-12. Dette vedvarede hele Natten, at sove var umuligt for de voldsomme Vindstød.  

Lørdag morgen d.24. blev der sagt mig at Flodvandet var steget højere end i Stormfloden 1909 & 11 og der var ikke Højvande før ved middagstid. I Capt. Søren A. Fischers Toft* sejlede man med en Baad der havde 4 Mands Besætning rundt og roede forskellige Folk over paa det Tørre da Vandet løb ind i paagældendes Huse.  

Da jeg ved 10 Tiden Form. kom over ved Lene Maries*, havde Baaden først hentet Sigvalds Kone og Søn* ud af afd. Anne Brinch Ibsens Hus*. S. vadede selv med Slagstøvler, derefter havde den hentet A.M. Jensen* den gl. mand græd - og nu var Baaden paa Vej ned til Math Thomsen* og det gik glat med den temmelig store Baad at sætte over Indhegningen om Toften og glide langs M.Th. Hus, hen til det mindre Udhus, hvor en stor Gris gik. Konen* var bange for den skulde drukne, da Vandet stod højt derinde, selv gik hun barbenet kun iført et Par Jersey Benkl. og vadede rundt. Da der endnu ikke var Fare for Grisen, kom Baaden tilbage for at hente Brus Sine*, hun vilde ikke med, da hun og Sigfred*, efter at have faaet tættet Huller og v. Døre mente, at kunde begrænse van det til Framrummene ved stadig at øse og skovle Vand op.  

Baaden tog saa Kurs efter Søren Brinchs Hus* for at hente Marie* og Rigmor*, kun sidste tog med. Det var et meget trist Skue, Vandet slog op paa Muren i Brugsf.* og alt tomt Gods og JernPetrol. Tønder sejlede rundt i æ NarToft, man saa lige netop Rundingen af Tønderne saa dybt var Vandet, og en Tønde saa jeg var strandet op mod H.P. Nielsens* Vestgavl. Alt P. Thøgersens* Skrammel flød ogsaa rundt, da jeg frøs, gik jeg tilbage, skulde til Mejeriet*, og saa da Vandet stod saa højt i P. Thøgersens Have at Bølgerne slog op paa Verandaen eller Platformen hvad man skal kalde det ? alt var et skinnende Hav den Vej paa, ved Jens S. Pedersens* slog Bølgerne over Indhegningen omkring Toften til Øst. Det er hvad jeg selv har set.  

Det følgende er, hvad man har fortalt mig. Hos Jeppe Anton* var baade Mand og Søn hjemme, de stoppede Huller og barikaderede Dørene, og slæbte i tre Timer alt hvad de kunde, for at faa Sengetøj og Møbler op paa loftet. Orglet satte de paa Stole, til sidst maatte de alle fire ud af Arkengabet, Mændene bar Lone* og Lilly* over ved Gl. Bagers* før de kunde sætte dem, flere G. var Vandet ved at slaa Benene fra dem paa Turen.

Værst var det vist ved Niels Henriks*, der var ogsaa baade mand og søn* hjemme, men de har vist ikke bjerget noget paa Loftet. Manden sagde at Vandet stod 26 Tommer højt inde i Værelserné det vår paa Højde med Vinduerne og alting flød rundt, Vandet gik op mellem Sengenes Madrasser.  

I afd. Anne Katrines* lejlighed flød baade Chacelongue Borde og Stole. En Forskrækkelse fik man for Posth. M. Kone', to G. var Baaden for at tage hende med, men hun vilde ikke, hun vilde blive for at have noget varmt til Hans Mejnerts* (der først kunde naa Huset ved 4 ½ Tiden om Eftm.) imidlertid var vandet ved at sive ind i Huset, saa hun syntes hun maatte væk, og fik sig vadet langs Husene til Nord hvor en høj Dige gaar langs Vinduerne hen til Mette Banks* knap var hun kommet ind før Vandet ogsaa der slusede ind. imidlertid var M. urolig for hende, og da Jens* kunde vade eller bunde med sine lange Slagstøvler jumhede han ud af Baaden, raabte men ingen svarede. M. var bange for hun var faldet omkuld i vandet.  

Kl. 11 ½ Middag faldt Vandet pludselig 2 Fod og man var klar over at Vandet maatte være brudt gennem Digerne v. Darum, som ogsaa senere blev bekræftet, da var det Jens kunde bunde, og kom rundt ved Husene og spurgte om Fru M. der sad i Behold ved Kaffe hos Mette B. Klases Kaaren* kom op til Doris*, baade i Hans Poulsens* og oml. Boliger trængte Vandmasserne ind. ingen gl. Folk kan mindes noget saa slemt. Vores høje Plankeværk er brudt sammen og mange flere Steder er den Slags Skader sket. Jens blev kaldt op allerede Kl. 6 Morgen da var det galt med Baadene ved Havnen, nogle sank og andre vilde drive af. Vestgavlen paa Jens Aksels* nye Hus faldt ned.