1. februar 1953. en voldsom storm gennembrød digerne ved Zeeland (Maas-Waal-deltaet) i Holland og på Englands østkyst. Ca. 2000 mennesker omkom i Holland, og store værdier ødelagdes. Dette blev startskuddet til opførelsen af nye diger af hidtil ukendte dimensioner omkring de lave Zeelandske øer.

16. - 17 februar 1962. Digerne langs Elbens munding blev gennembrudt flere steder og store områder sat under vand. Værst gik det udover nogle af Hamborgs forstæder, hvor ca. 350 mennesker druknede, og mange tusind mennesker fik deres hjem og ejendele ødelagt. Ved Husum nåedes en vandhøjde på 5,24 m over tysk normal nul, og ved Hamborg på 5,70. For at sammenligne med danske tal, skal der lægges 0,24 m til. Halligerne blev totalt oversvømmet, og der skete store skader på husene, ligesom feddingeme (fersk- vandreservoirene) blev fyldt med saltvand og indskyllet affald, hvorfor de var umiddelbart ubrugelige. Øerne stod derfor uden drikkevand, og det måtte i den følgende tid sejles derud i tanke. Da denne situation var uholdbar, blev der i årene efter ført drikkevandsledninger ud fra fastlandet På Ejdersted skete flere alvorlige digebrud, og bl.a. Ülvesüll kog blev oversvømmet. Det samme skete med Dokkogen nær Husum, hvor diget blev totalt bortskyllet på et langt stræk. Det blev samme år udbedret og væsentligt forstærket både i højde og bredde.

Fra Fanø Ugeblad 24. februar 1962

Det voldsomme uvejr i slutningen af sidste uge, der hærgede så frygteligt både her i landet og i udlandet, satte også sine spor på Fanø. Uvejret kulminerede om fredagen og natten til lørdag, hvor vandet steg så stærkt, at det ved midnatstid fredag aften nåede op til Tinghustorvet og stod ca. 1 meter over Langelinie. Den hårde storm bevirkede adskillige skader i Nordby. Men værst gik det ud over gdr. J. Bjørslev Pedersens ejendom i Rindby og gdr. Ejgil Nørby Pedersens ejendom ved strandvejen. taget på hotel "Nordby" blev raseret ret stærkt, ligesom der adskillelige steder skete større og mindre skader på huse og andet fx fjernsynsantenner.

På stranden havde havet skåret et godt stykke af klitterne og nedkørslerne til stranden havde både ved Rindby strand og Fanø Bad taget stor skade.

Alt dette er dog kun materiel skade, som kan erstattes. Hårdere er de mennesker ramt, som nu sidder med savnet af en af deres kære, som var på havet i det frygtelige uvejr. Denne frygtelige uvished har også kastet sin skygge over et hjem i Nordby, idet fisker Hans Jørgen Pedersen, Nordby, er forhyret med kutteren "A. C. Lund", som er savnet efter stormen. Der er endnu ikke torsdag aften fundet noget sikkert tegn på, at kutteren er forlist, men efter som dagene er gået, og den store eftersøgning ikke har givet noget resultat, svinder jo også håbet om ar finde dem i god behold.

1968 (17. januar). Efter flere dage med hård frost pressedes enorme mængder af is ind mellem de Frisiske Øer, hvor det skruedes op i flere meters højde. Det lå helt op til digekronen ved Højer sluse og fyldte bassinet syd for Rømødæmningen, hvis sider blev svært beskadiget.

Fra Fanø Ugeblad nr. 3, 20. januar 1968:

Voldsom storm over Fanø

Straks fra tidlig morgen mærkedes stormen, og alle var klar over, at der var overhængende fare for en stormflod, da vinden var i sydvest, og man var også klar over, at stormfloden kunne blive ret voldsom, da det netop også var fuldmåne; men ingen havde vel troet, at stormfloden ville blive så voldsom, som tilfældet blev, og at den ville komme så pludselig.

Endnu ved middagstid udviklede stormen sig normalt, hvis man kan bruge et sådant udtryk i dette forhold. Men lidt over kl. 13 steg vandet med en voldsomhed som vist ingensinde tidligere her på Fanø. I løbet af uhyggelig kort tid væltede vandmasserne ind over engene nord og syd for Nordby og indover hele havneområdet, hvor vandet i løbet af en halv time stod over en meter højt.

Dele af Hovedgaden blev oversvømmet, det var et stykke omkring Tinghustorvet og på et stykke fra Landmandsbankens bygning (i dag Den danske Bank) op til mejeriet. Sidegaderne ned mod havnen og engene var oversvømmede og enkelte gadestrækninger mellem Hovedgaden og Mellemgade var under vand. Vandet nåede så højt op på Sparekassens bygning, at det kun var 5 cm under stormflodshøjden i 1909.

Ved godt 13-tiden skulle taxa-vognmand N. K. Bjerre, Nordby, ud for at hente en passager hos arbejdsmand Svend Hansen nord for Nordby. På vejen tilbage til byen kørte bilen fast, og inden det lykkedes at få den fri, var den helt omringet af det frembrusende vand, og føreren og hans passager måtte næsten med livet i hænderne, redde sig tilbage til Svend Hansens hus for der at vente på en lejlighed til at nå i land. Kort tid efter var bilen helt oversvømmet med vand.

Ved havnen blev den røde kiosk ved købmand Theodor Bechs forretning skyllet ud på gaden, og dagen efter lå den med bunden i vejret uden for toiletterne på havnen.

I hele det af vandet truede område fik beboerne travlt med at beskytte deres huse mod stormfloden ved at sætte skodder for dørene og lægge sandsække foran disse, men alligevel var der mange steder, hvor det var helt umuligt at holde vandet ude. Adskillige steder trængte vandet ind i husene, og nogle steder stod det op til en halv meter højt i stuerne og en masse kældre blev overfyldt med vand.

Værst ramtes vel nok området omkring det gamle skibsværft og omkring Svenskeren og de sydfor liggende huse og haver.

Nordby mejeri fik også vand ind i sine lokaler, hvilket bevirkede, at mejeriet ikke var i stand til at behandle mælken i nogle dage. Også flere forretninger blev overrasket af vandet, endda forretninger ved Hovedgaden fik vandet inden døre.

Mellem kl. 14 og 15 var stormfloden på sit højeste, hvorefter vandet begyndte at trække sig tilbage, først ganske langsomt, men senere omtrent lige så hurtigt, som det var steget.

Den nye tekniks indtrængende på Fanø med større anvendelse af elektricitet på mange områder, bevirkede også at adskillige huse blev ramt på dette område. Oliefyr gik ud dels på grund af svigtende strømtilførsel og p. gr. af vandets indtrængning.

Udover vandets ødelæggelser skete der tilsyneladende ikke væsentlige skader på bygninger i Nordby eller i sommerhusområderne. På "Halen" skete der alvorlig skade på et par huse. Efter, hvad der oplyses overfor os, er et hus tilhørende pens. overmatros J. M. Mathiasen, Nordby, helt skyllet væk, så kun soklen står tilbage. Et andet hus, tilhørende en mand i Esbjerg, har fået en gavl blæst om, hvorefter alt indbo er skyllet op.

I Sønderho

slap man med skrækken, siger man dernede. Det var dog tæt på, idet vandet stod meget nær ved digets kant. Man var dagen og natten igennem parat med sand og sække til at sætte ind, hvis der skete brud på diget eller vandet ville skylle indover dette.

Et forlydende om "Hønen" var blevet til en selvstændig ø, havde heldigvis ikke noget på sig. Det yderste stykke af "Hønen" var blevet overskyllet; men mere var der dog ikke sket. I "Børsen" stod vandet knap en meter højt, men den kan jo holde til det.

I Sønderho var man spændt på, hvordan den nye nedkørsel til stranden fra Strandvejen ville klare sig i en storm, men den var heldigvis lavet så godt, at dem modstod det hele uden at tage skade. Derimod forsvandt næsten alle granfaskiner, der var opstillet langs sydstranden for at beskytte klitterne.

Selv om man i Sønderho kommune har et lager på 500 sække til brug i en vanskelig situation ved diget, mener sognerådet, at det vil være påkrævet, at diget gøres en halv meter højere, og man har derfor allerede rette henvendelse til vandbygningsvæsenets kontor i Esbjerg for at få dette arbejde udført som en nødvendig beskyttelse af byen.