Fanø er kun et meget lille plet på landkortet og har nærmest kun gjort sig bekendt, nemlig 1) som center for en imponerende sejlskibsflåde i perioden 1850-1900, 2) som badested fra ca. 1850 og især efter 1891, og 3) endelig fra trafikradioen: "Der er 8 timers ventetid på Esbjerg-Fanø-Overfarten".

Det første punkt er for længst væk, idet sejlskibsflåden svandt fra ca. 130 skibe hjemmehørende på Fanø i 1897, (den største sejlskibsflåde uden for København), til det sidste Fanø-skib blev solgt i 1919.

Det sidste punkt er man heldigvis ligesom ved styr på, efter at man i foråret 1994 fik gravet en rende gennem Slunden.

Tilbage står Fanø som badested, og der får vi en forbindelse tilbage til punkt 1.

Hvis vi kaster et blik tilbage til begyndelsen af to århundrede, ser vi, hvordan industrialismen breder sig. I tusindvis af fabrikker skyder op over hele Europa med deraf følgende forurening gennem røgen fra de mange skorstene, og netop denne forurening synes fabriksejerne sig ikke om. De synes, de må forlade deres fabrik og rejser i stedet til stranden, og vi får badesteder rundt om som fx Ostende i Belgien, Scheweningen i Holland, Bournemouth i England osv. for blot at nævne nogle stykker.

Fanø Nordsøbad

På Fanø tilstræber sejlskibskaptajnerne at lægge så mange penge til side, at de kan gå i land, når de er først i 40'erne, altså stadig arbejdsaktive. En dag falder et par kaptajner i snak med nogle tyske penge mænd, der foreslår dem at gøre Fanø til et kursted. Denne samtale resulterer i bygningen af Hotel Nordby i 1863, og badningen kommer til at foregå i en slags flåder, hvor man slår markiser ned over de badende, så man ikke kan se noget af de badende. I 1889 stifter man i København Danmarks Turistforening, der som første opgave får overdraget at finde frem til det sted, hvor Danmarks første kursted skal bygges. Det bliver Fanø, og i 1891 åbner »Kurhotellet« som det første kur- og badehotel i Danmark. Bag dette står et aktieselskab, Fanø Nordsøbad, hvori stikker en del tysk kapital, men i 1904 bliver selskabet rent dansk og får navnet A/S Fanø Vesterhavsbad. Det er imidlertid blevet in at bo ved havet, så mange, specielt industriherrer, køber grunde af selskabet og bygger villaer: lensgreve Raben-Levetzau, Hess, Voss, Hans Broge osv. Enkelte står endnu: Nina, Quissisana, Tusculum m.fl. Man kan undre sig over deres størrelse, men man må huske på, at man rejste til sommervillaen med hele det hjemlige menageri, dvs. familie, stuepige, barnepige, kokkepige m.m. Og p.g. af beliggenheden måtte man også regne med gæster. Når man ser regnskaberne fra den tid, bliver man hurtigt klar over, at det er tyskerne, der køber grunde til sommerbeboelse. Se siden til venstre, der viser salget i 1892. Man ser, at der sælges grunde til både privat bebyggelse og hotelbyggeri. Der sælges 172 539 dansk kvadratfod a I 115 øre = 78 551,34 kr. i året 1892. Af køberne er 10 ud af 17 tyskere, og i 1893 er 17 ud af 21 købere tyskere, og af disse igen er 13 ud af 17 købere fra Berlin. I 1895 er det 13 ud af 17, der er tyskere. Blandt køberne finder vi grev Raben-Levetzau, Ålholm slot, Fanø Villa Consortium, Strandhotellet A/S. I 1893 bliver der købt jord til Hotel Kongen af Danmark, ligesom der til Kurhotellet er udstukket 98.142 danske kvadratfod til byggeplads og kurhusplads. I 1894 ser vi, at konditor Keller, Esbjerg, køber en grund, der i dag rummer det sidste af de oprindelige hoteller. Man får et indtryk af, hvad bestyrelsen forventer sig af Badets udvikling, idet vi har en ansøgning liggende om

»Sognerådets medvirkning til ekspropriation af nødvendig jord til anlæg af en jernvej fra Færgebroen til Fanø Nordsøbad«. »Vi ansee linien fra Færgebroen langs havnekajen, vest for hr. skibsbygmester S. Abrahamsens hus videre sydpå langs gaden og landevejen forbi Nordby kirke til selskabets egen vej, for meget heldig«.- »at det ikke er definitivt fastslået, om bevægkraften, såfremt det projekterede foretagende bliver realiseret, skal være damp, elektricitet eller hestekræfter«, - »nødvendigt, at der også på Fanø tilvejebringes moderne befordringsmidler«. Ansøgningen, der er fra 1897, blev sendt af kapt. Rødgaard, og projektet blev som bekendt ikke til noget. 

Det internationale islæt forsvinder under 1. verdenskrig, men kommer igen efter 1919, hvor man som et kuriosum kan nævne, at man etablerer Danmarks første flyverute mellem København og Fanø Strand i weekenden, så mændene kan være sammen med familien ved havet. Det kan også nævnes, at der, for at tiltrække gæster, arrangeres heste-, cykel- og motorvæddeløb. De sidste fra 1919 til 1924. Dette sammenholdt med de selskabelige arrangementer, koncerter, dans m.m. medfører, at kurstedet tiltrækker mange udlændinge, og Fanø Vesterhavsbad bliver det mondæne sted.

Badeliv i halvfemserne.