Duysens Badeanstalt

Duysens Badeanstalt(top)

Duysens Badeanstalt

Den mand, der fik ideen til at udnytte Vesterhavets forfriskende bølger som Badested, var P. Duysen. Han var født i Sophiekoog i Ditmarsken 1820 og ved stormfloden 1825, da vandet bortskyllede flere byer ved Vadehavets kyster, blev hans barndomshjem ødelagt af stormfloden, og hele byens beboere omkom i bølgerne, men Peder blev reddet. Sagnet går, at den første, der drev badevæsen på Fanø, som barn kastedes ind ude fra havet fastspændt til en vugge, altså noget lignende kong Skjold.

Det er jo ikke rigtigt, men noget er der om det, for så vidt som Peder Duysen på sin første rejse fik sig en ordentlig gyngetur. Han drev, fastspændt til en vugge ind til det højere land og blev reddet.

Han kom til Fanø i midten af 1840'erne som bestyrer af Fischers Saltværk, hvilket han senere blev ejer af.

I sommeren 1851 tager han det første skridt med at skaffe Fanø et Badested. Han meddeler i "Ribe Stiftstidende", at han "efter fleres Opfordring har ladet bygge et Bade- og Svømmehus med 4 kamre, som henligger i Nordby Havn til daglig afbenyttelse".

Duysens badeanstalt bestod af to tømmerflåder, en for kvinder, og en for mænd. Ved ankre var den fastgjort således, at man kunne bade både ved høj- og lavvande. På hver af disse flåder var der anbragt 4 kabiner (afklædningsrum) og ud imod vandet en stor markise, der gik ned til vandoverfladen. I disse vandrum under markisen, badede man så udelukket fra sol og luft. At gå udenfor var ikke passende, det tænkte man overhovedet ikke på. Hvert bad kostede 35 øre, en efter datidens prisniveau meget høj sum.

I sommeren 1854 annoncerer han i "Vestjydsk Avis" i Varde. Han kalder sig da ejer af "Søbadeanstalten paa Fanø" og bekendtgør "for Varde Bys og Omegns beboere er mit velindrettede Badehus udlagt ved Nordby Færgested til behagelig Afbenyttelse". Der kan nu købes 12 billetter for 9 mark. Samtidig anbefaler han "et styrtebad á en mark i min Bopæl".

Foretagendet havde succes. Der kom hvert år adskillige fremmede til Fanø for at bade og Duysen byggede et hotel - "Badehotellet" - kaldte han det (det senere Hotel Nordby) - hvor han kunne modtage badegæsterne, som nu også søgte ud til Vesterstranden for at bade, hvilket dog skete fra åben strand i en lang årrække.

Allerede i 1853 havde Duysen søgt om bevilling til at drive hotel i Nordby med restauration, billard og bageri og fik også sogneforstanderskabets anbefaling, men ingen bevilling.

I 1857 indgiver han på ny ansøgning om bevilling til opførelse og drift af et hotel ledsaget af anbefalede erklæringer fra pastor Biering og doktor Lorck samt følgende erklæring fra sogneforstanderskabet:

"Pluraliteten (5) af Sogneforstanderskabets Medlemmer anbefaler Ansøgningen til Bønhørelse dog under den Forudsætning, at Bevillingen, om den meddeles, kommer til at indeholde det Forbehold, at det kun tillades Supplikanten at udskænke Drikkevarer umiddelbart efter og i Forbindelse med Spisning. Minoriteten (3) af Medlemmerne fandt ikke at kunne anbefale Ansøgningen".

Heller ikke denne gang fik Duysen en bevilling. Først efter en 3. ansøgning opnåede han den 30. april 1862, at få bevilling til gæstgiveri og krohold, og opførte da "Badehotellet".