Riberhus lensregnskaber fra år 1537 - 1685

Den store fiskerigdom, der langt tilbage i tiden fandtes i havet omkring Fanø, skabte en befolkning, hvis hovederhverv var fiskeri. Det er temmelig sikkert Ribe bys indbyggere, der først har slået sig ned ved Fanø og derfra drevet fiskeri i sommermånederne. Siden har de slået sig ned med fast bopæl.

Ribe var centrum for 1500- og 1600-tallets fiskehandel i den nordlige del af Vadehavet. Illustration fra Pontoppidans Danske atlas, 1763.

Om fiskeriets gang har vi pålidelige og nøjagtige oplysninger i Riberhus lensregnskaber fra år 1537 - 1685. Heri findes opgørelser om den afgift, der under navn af Sandtold (link) ydedes af samtlige fiskere i Ribe Stift til kongen og opkrævedes af lensmanden.

På reformationens tid gik fiskeriet hovedsagelig ud på hvilling.

Antal krogfiskende fiskebåde, hvilling og torsk:

*) Heraf er de 10 hjemmehørende i ”Albo”, den nu nedlagte bebyggelse midt på øens østkyst. 

Skuldfiskeri  (skuld = rødspætte)

Fiskernes fartøjer betegnes som skibe eller everter, altså større dæksfartøjer, og det vides fra forlis (link) i 1577 og 1613 at besætningerne bestod af 12 mand.

Ikke kun Fanøboerne og Ripenserne, men også udlændinge fiskede i havet omkring Fanø. De fremmede fiskere omtales i 2 kongebreve af 1547. I det ene pålægges det udlændingene, at de ikke må forlade fiskelejerne før de har betalt sandtold, og det andet er rettet til Fanøboerne og befaler, at alle, som fisker dér, indenlandske som udenlandske, straks skulle yde deres sandtold. 

Danske købstadsboere og adelen var dog fritaget for denne afgift, det samme gjaldt for præsterne, strandfogederne og birkefogederne.