Fanø-søfarten under krigen

Opbringelse af Fanø sejlskibe

Her kan du læse historierne bag de mange opbringelser som Fanøskibe var udsat for under krigen. Historierne viser at mandskaberne forsøgte at undslippe fjenden på alle mulige måder, men som oftest måtte de overgive sig, med tab af skib og last som følge, samt udsigt til fangenskab i England.

Du kan finde en tabeloversigt over de opbragte skibe her.

Og du kan finde samme oversigt som pdf-fil her. 

Vi skal i det følgende høre om alle de besværligheder og farer, denne sejlads medførte. Mange blev kapret af englænderne, og måtte sidde kortere eller længere tid i fangenskab – ”Prison”. Fortegnelsen over de kaprede skibe er uddraget af Fanø Birks Notarialprotokoller og omhandler derfor kun dem, der har aflagt forklaring om deres opbringelse til dette ting. Det vides, at der er mange flere, der har været opbragt og har tilbragt tid i krigsfangenskab, men de har aflagt forklaring andre steder, idet loven foreskrev at denne skulle afgives det første sted man ankom til riget, inkl. Norge. Mage skæbner kendes derfor ikke. Man mener at over 200 Fanøsøfolk sad i fangenskab. Flere døde under opholdet, nogle fik helbredet ødelagt og nogle omkom under flugtforsøg. 

Fanøflåden dykker i antal 

Sejladsen til Norge skete på åbent hav med et væld af engelske orlogsskibe og kaperfartøjer – en massiv professionel modstander, som mange Fanø-skippere måtte bide skeer med.

Ét skib blev allerede opbragt lige efter udsejlingen fra Fanø. Selvom mange Fanø-skibe forsøgte i stedet for at lade sig overvinde, at løbe skibet op på stranden langs den jyske vestkyst, men det lykkedes kun sjældent. 

I alt skal cirka 200 Fanø-søfolk have tilbragt kortere eller længere tid i prisonen og mange kom ikke tilbage.

Antallet af opbragte Fanø-skibe under krigen beløb sig til mindst 75 skibe. De opbragte skibe betød store tab for Fanø i form af såvel tabt tonnage som den kapital, der var sat i ladningerne. Selvom mange forsøgte at forsikre sig, var hjælpen både langsom og sparsom. 

Før krigen havde Fanø 140 fartøjer på tilsammen ca. 900 læster og ved fredsslutningen var tallet omkring 40 skibe på godt 300 læster. 

I forhold til den øvrige provins var Fanø-flåden faldet til en fjerdeplads efter Ålborg, Dragør og Århus. 

Handelen på Færøerne og Grønland var et kgl. Monopol, der sorterede under Rentekammeret, som drev det ved Den kgl. Færøske og grønlandske handelskommission med en administrerende direktion, der atter havde en handelsforvalter i Torshavn, der indtil 1836 var monopolets eneste udsalgssted på Færøerne.

Fanøflådens tab ved kapringer 1807 – 1814 

En optælling af de afholdte søforhør viser, at der i årene 1807 – 14 blev opbragt følgende antal fartøjer.

Altså minimum 75 fartøjer i alt. Dette skal ses i sammenhæng med den totale Fanøflåde, som i 1813 angives til 115 fartøjer inklusive 59 både. Da både ikke var egnede til at sejle til Norge, var der altså højest 56 egnede fartøjer tilbage ved krigens afslutning. Tabet bliver endnu mere tydeligt, hvis man kigger på fordelingen af skibstyper. Af de 75 tabte skibe var der således en brig og 22 galeaser iblandt. Til sammenligning var der kun en brig og 6 galeaser tilbage i 1813. Disse skibstyper var de to største på Fanø. Meget tyder altså på, at nedgangen i flåden var endnu større, hvis man ser på skibenes lasteevne, uden dog, at de nøjagtige tal kan rekonstrueres.

Tabte skibstyper

De forholdsvise store tab på Fanø skal ud over tilfældigheder nok forklares med øens uheldige placering i forhold til leverancerne til Norge. Udover at der var forholdsvis langt fra Fanø, var øen også generet af den korte afstand til Helgoland. Denne ø var gennem krigen besat af englænderne og fungerede som en vigtig flådehavn, der udgjorde en alvorlig trussel imod vadehavsøernes sejlads. 

Det store antal opbringelser i 1808 og 1809 hænger sammen med, at den engelske flådestyrke var særlig stor i disse år. 

Kapret til/fra

Fanø og de andre

Fanøflåden 1813