Fanøskippernes farlige sejlads på Norge 

Den 9. december 1807 udsteder regeringen en bekendtgørelse om, at de skippere og købmænd, der ville fragte føde varer til Norge kunne blive forsikret for alle muligheder. Denne bekendtgørelse blev slået op i krostuerne på Fanø og læst fra prædikestolene.

De første skibe udtages 

Den 20. december kom der ordre til birkedommeren om at beordre samtlige skippere og skibsredere på Fanø til at møde i Varde tirsdag den 22. december, for at de der var egnede dertil, kunne udtages til at overføre korn til København, hvorfra det senere skulle fragtes til Norge. Der blev ved denne lejlighed udtaget ni skibe, som fik ordre til at møde ved Hjerting den 9. januar 1808 og laste et parti på 1800 tdr. rug og 2600 tdr. havre.

Fanøskipperne var ganske modvillige til at indgå i denne sejlads og sagde, at fragtsummen var for lille i forhold til risikoen, og at det var vanskeligt, at finde villige besætninger på denne årstid. Birkedommeren ville, hvis de fortsat nægtede, i stedet tvangsudskrive dem, og at hyre og fragt da ville blive bestemt af myndighederne, altså til en lavere takst og nu bøjede skipperne sig for det uundgåelige. 

Da risikoen for skib og ladning var større end ved almindelig sejlads, kviede skipperne sig for at tegne forsikringerne. 

Birkedommeren anbefaler derfor, at der ydes kredit på præmiesummen indtil betalingen for fragten var gennemført, samtidig gør han stiftamtmanden opmærksom på, at det er alt for risikabelt at laste skibene i Ribe, som det ellers var tænkt, noget skipperne modsætter sig på det kraftigste.

Skipperne nøler med afsejlingen, har ikke den store lyst til at sejle ud i vintervejret, og stiftamtmanden beklager sig i en skrivelse af 11. januar og ”forstår ikke, hvad der er i vejen, da indvånerne dér på landet dog ellers er besjælet af fædrelandskærlighed og uden tvang plejer at opfylde de pligter de skylder kongen og staten.” 

De ni skippere, der var udtaget til farten var: