"Læge Vestergaard
erindrer:
Doktorlære er det gængse navn for "Sundhedslære for søfarende" - et fag,
der formentlig er blevet undervist i på navigationsskolerne siden deres
grundlæggelse.
Personligt har jeg haft den opgave - og fornøjelse - at undervise i dette
fag i 30 år på Fanø Navigationsskole, nemlig fra 1956 til 1986 … hvilket
jeg - i hvert fald i starten - var ganske ukvalificeret til.
Da
jeg kom til Fanø i 1956 for at blive praktiserende læge, havde jeg faktisk
ingen anelse om søfart og sømændenes vilkår på skibene. Ja, jeg kendte end
ikke forskel på styrbord og bagbord (hvilket jeg dog lærte kort efter min
ankomst, da min patient, gamle styrmand Poulsen, fortalte mig, at der var
noget galt med hans bagbords testikel, samtidig med at han lod bukserne
falde - siden har jeg kun behøvet at se styrmand Poulsens testikler for
mig!), men never mind, der var ikke andre til at påtage sig jobbet som
underviser.
Jeg
var dog ikke uvant med at undervise - og indledte da også min første time
i skibsførerklassen med at sige: "Ja, mine herrer, jeg er vant til at
undervise små sygeplejeelever…" Så kom den første kommentar fra bagerste
række "Det må sgu være en slem overgang, doktor".
Siden
er der kommet mange kommentarer. De egner sig ikke alle til at blive
refereret.
Som
senere forstander Knud Dyhr ofte citerede, så er det sådan, at "blandt de
blinde er den enøjede konge" - og det gik vist egentlig meget godt med
undervisningen. Det er nok nærmest overraskende, at der kunne bankes noget
ind i hovederne på eleverne, når det alt for lille timetal tages i
betragtning.
De
første år måtte jeg nøjes med den medicinkiste, der blev anskaffet i 1917
- den har nu i flere år haft sin plads på "Skibsfarts- og Dragtmuseet",
hvor enhver kan overbevise sig om, at mave- og kønssygdomme må have været
de dominerende sygdomme på skibene i 1917. ikke desto mindre manglede
kønsorganerne på de ældgamle, blufærdige anatomiske tavler, som jeg
overtog. Lærebogen var efter min mening ej heller særlig god - det var
den, hvor skibsføreren som indledning til fødselshjælp affører sig sin
jakke og trækker manchetterne op.
At
undervisningen af danske søfolk i Sundhedslære var insufficient stod mig
pinligt klart - ikke mindst efter at jeg i 1975 havde sejlet som skibslæge
i 2 måneder på et krydstogtskib i Caribien med norske officerer - og 800
amerikanske passagerer - og hørte om den mere avancerede uddannelse i
Norge og Amerika. Selvom undervisningen på navigationsskolen naturligvis
kun var et bijob, søgte jeg selvfølgelig efter bedste evne at modernisere
undervisningen og fik efterhånden bevilget flere undervisningsmidler og
fik i samarbejde med overlæge Thing iværksat undervisningen på Skadestuen.
Det havde elevernes store interesse - og deres senere beretninger om, hvad
de havde oplevet, savnede ikke dramatik!.
Men
endnu i 1986 var "Doktorlære" efter mit skøn et lidt forsømt fag, så det
kan kun glæde mig at erfare, at der i de senere år er sket store
omvæltninger i positiv retning på dette område.
Men
uanset de primitive forhold, så har det altid været sjovt at undervise
navigatørerne. Ikke sjældent har jeg rundt på færger og andre
passagerskibe truffet tidligere elever - nu ansvarstyngede skibsførere -
som snart når frem til: "og kan De så huske, doktor, den time, hvor…" Det
kan jeg i reglen ikke, men det er da rart at eleven kan."
Elever og lærere ved Fanø Navigationsskole i foråret 1935.
I
midten af 1930,erne bestod lærerstaben foruden forstander J. P. Pedersen
fra 1914 af A. Eskesen fra 1930, A. Joensen fra 1933 og som radiolærer P.
M. Laursen. Som læreraspirant fungerede P. V. Funder.
Lærere ved skolen 1935:
I
forreste række fra venstre: D. Joensen, M. Laursen, A. Eskesen, P. Funder.
I
bagerste række: Læge Anthonisen, forstander Sørensen og J. P. Pedersen
Ved
100 året for bygningen så bemandingen sådan ud:
HJEM
