Fanø Søfartsskole

I oktober 1974 kom de første planer for oprettelse af statens Søfartsskole på Fanø, man påtænkte at flytte skolen fra Esbjerg, der på det tidspunkt var blevet for lille. Betingelsen for at skolen kunne bygges på Fanø, var at finde en egnet grund, som kommunen skulle stille til rådighed for byggeriet. 

Søfartsskolen var på finanslovforslaget i 1975 og et skitseprojekt var under udarbejdelse. Søfartsskolen uddanner bl.a. indenfor sømandskundskab og hertil skal der bl.a. være en bro eller mole med davider og en bådehal. 

Fanø kommune skulle stille en grund til rådighed for byggeriet, men fredningsplanudvalget satte en kæp i hjulet, idet de havde indsigelse mod den grund kommunen havde valgt, og foreslog tre andre muligheder, der dog alle havde det problem at afstanden til navigationsskolen og til vandet var for lang. 

Et sted blev omsider valgt, men senere kom Tilsynsrådet ind i sagen i 1980 og meddelte at kontrakten mellem kommunen og Indenrigsministeriet ikke kunne godkendes. Kommunalbestyrelsen ankede ikke sagen, og herved opnåede en senere valgt kommunalbestyrelse af få en "næse", og "næsen" blev større idet Indenrigsministeriet skarpt kritiserede at kommunen ikke havde sørget for at opnå tilsynsmyndighedernes godkendelse. Indenrigsministeriet siger alligevel god for kontrakten i 1981 med henvisning til tidligere praksis, der er fx er der lavet en lignede ordning for Søfartsskolen i Sønderborg. 

Medlem af kommunalbestyrelsen i 1981, Jørgen Gram Madsen, funderede over sagen i et digt frit efter H. C. Andersens "Konen med æggene": 

Der var en kommune på vandet,

der fik sig en skole blandt andet.

Nu planlægge skole er ikke så let

De søfolk mangled' en byggeplet.

Dog var der et par, da de blev talt.

Det fandt Direktoratet ikke så galt.

Og Fanø vandt! Som altid er gået.

skal den jo ha', som før har fået.

Så købte kommunen lidt landzonejord

I engen hist for byen til nord

Det var jo så billigt, en daler pr. meter.

Og ingen anede skyggen af Sorte-Peter.

Så flyttede man lidt Søren Jessens sand,

Og fik forsigtigt projektet på land.

Nuvel, der var protester i de første etaper

Mest fra miljøfolk og fastlandskrapper.

Så det tog man let og gik vid're med sagen

Og glemte: Som man reder, man ligger på sit lagen!

Dog uden om amtet gik sagen sin gang.

Den korteste vej var jo rigelig lang.

Skønt man rodede til af alle kræfter

Og tænkte over og regnede efter,

Så blev den jord, man fik til et par kroner,

Efterhånden til noget med 4 millioner!

Og nede i amtet, vågned' de vise.

De læste om sagen i egnens aviser

Og kneb sig i armen: "Har vi set det før?

Næh, holde ørerne de folk vist vi bør".

Og der blev råbt op og vist også Gevalt!

"Det må i slet ikke" og "Nu har vi talt!"

se, var det nu gunstigt, eller var det galt?

Derom blev der gættet og gisnet og talt.

"Jamen giv dem dog ret!" sagde mange til Tage,

"Så får vi jo 4 millioner tilbage!"

"Så har vi til tennis og boldspil og svømning.

Vort liv bli'r i luksus og uden bekymring!"

"Næh holdt!" sagde advokaten, "Den tanke har en tanke.

I skal kun et: Send sagen i anke!"

Hm! Det var vi nogen, der ej syntes om,

Vi glated' i tanken kommunens vom.

Så sagen gik vid're til Indenrigs-Henning:

"Du må gi' besyv til en rigtig vending".

Og nu har han talt og flere med ham.

O'ak, O' ve, O' Jammer, O' skam!

Det blev kun til næser og det, der var værre:

Pengene er væk - selvfølgelig - desværre.

Tilbage er skolen, og det er så alt.

Afgør slev, om det er så galt. 

Søfartsskolen er en kostskole beregnet til 100 elever. Projektet forelå i 1976 som et råt skitseprojekt med et byggeri på 5.200 m² etageareal. Herudover opføres der en pedelbolig samt diverse udhuse. Skolens beliggenhed er ved Vester Nasen og Vangled. 

Søfartsskolens indgangsparti

Skolekomplekset består af en række øst/vest gående blokke der indeholder følgende funktioner: 

Idrætsfaciliteter, hobbyrum af forskellig art, samt kedelcentral og vaskeri. Værkstedsfløj bl.a. lokaler for søredning og metalarbejde samt i østgavl, lærerværelse med diverse birum. Klassefløj med bl.a. filmsrum samt administration. Endelig messe- og kabysfløj kombineret med 2 elevfløje med i alt 50 værelser samt elevernes kiosk, bibliotek og læsestue. 

Byggeriet udføres som etplansbyggeri i mursten med tegltage samt træbeklædte gavlpartier. Byggeriets samlede udgifter er kalkuleret til 24 mill. kr., bygherren er Direktoratet for Søfartsuddannelserne.

I januar 1980 kunne forstander Marstrand-Dahl byde elever og lærere velkomne på skolen. Skolen manglede stadig en bådebro, og foreløbig måtte man på grund af den stramme økonomi mangle en svømmehal. Ude skulle der anlægges stadion og beplantes.

I maj måned blev Søfartsskolen officielt indviet med 130 gæster. De forskellige talere var bl.a. industriminister Erlings Jensen, borgmester Tage E. Jensen, direktør Bergmann Dronningen overværede indvielsen og modtog som gave registranten for Sønderho. Herefter tale forstander Marstrand. 

I 1982 startede der i efterårssæsonen 112 elever, 12 mere end skolen er beregnet til, men man havde ombygget et par rum, så der var plads til alle. 

De 112 elever skulle gennemgå et 5 måneders grundkursus. Af de 112 elever er der 22 piger hvor de fleste satser på en senere uddannelse som telegrafist og evt. navigationsskole. - 4 arbejder i kabyssen og 4 på dækket. 

Skolen havde i denne periode sikkerhedskurser for off-shore-branchen. Dans Undergrunds Consortium havde 2 kurser og Mærsk Drilling også 2 kurser. Ved disse sikkerhedskurser gennemgås teorien på Fanø Søfartsskole og de praktiske øvelser afholdtes på havet med både fra vagtskibene.

På et informationsmøde i november 1983 oplystes bl.a. at der indtil november havde været 2.595 personer gennem offshore-sikkerhedsuddannelsen, heraf 650 personer på Fanø. Man ville "skyde" på at der i forbindelse med denne kursusaktivitet blev lagt 2. millioner kr. på øen. Der havde været 1100 overnatninger og blevet bespist for 25.000 kr. og kørt i taxa for 20.000 kr. 

Siden starten i 1980 har der været 800 elever på Søfartsskolen, og der var foretaget indkøb for 28 millioner kr. man regnede med at eleverne havde lagt ca. 1 million kr. i butikkerne på Fanø. Over halvdelen af personalet var bosiddende på Fanø. 

Fanø Søfartsskole blev valgt til at undervise i den nye styrmandsaspirantuddannelse i 1992. fire rederiforeninger: Danmarks rederiforening, Rederiforeningen af 1895 Rederiforeningen for mindre skibe og Bilfærgernes Rederiforening der sammen med Søfartsstyrelsen og Fanø Søfartsskole havde opbygget en ny struktur for styrmandsuddannelsen. 

Den tilbød styrmandaspiranter skolegang på Fanø Søfartsskole og garanterede praktikplads på et skib, således at eleverne i løbet af halvandet år var kvalificerede til at fortsætte 3 år på en navigationsskole for at få et styrmandsbevis og var sikret job efter uddannelsen. 

I 1992 havde skolen ansat 10 lærere inklusive inspektør og forstander. Det samlede antal ansatte ved skolen var 22 personer, heraf 13 bosat på Fanø. 

Søfartsprisen gik i 1993 til Fanø Søfartsskole. Prisen var på 25.000 kr. Om baggrunden udtalte formand for Rederiforeningen Niels Bach:  

"Når valget er faldet på Fanø Søfartsskole skyldes det den store indsats, skolen har ydet for at etablere en speciel uddannelse for de unge mennesker, som har en aftale med Søfartens Praktikkontor om at få en navigationsuddannelse. 

Ikke blot har samarbejdet mellem en statslig og privat organisation været forbilledligt, også den kreativitet og fleksibilitet hvormed forstanderen og hans medarbejdere har løst opgaven, viser, at der kan arrangeres gode og fornuftige samarbejdsrelationer til glæde for alle. 

Bestyrelsen for Danmarks rederiforening ved dog også, at det indimellem kniber med at finde penge til at indkøbe de ekstra undervisningsmidler, og vi er derfor i dag glade for at kunne hjælpe med søfartsprisens 25.000 kr. " 

Søfartsskolens bådebro nord for Nordby

I forårssemestret 1996 var der tilmeldt 47 elever der fordelte sig ligeligt på de to linier, søfartspraktiklinie, der fører direkte mod skibsføreruddannelsen. Herefter er der garanteret hyre, når eleverne er færdige på søfartsskolen.  

Den anden linie er ny 3-årig uddannelse som skibsmekaniker, der startede for halvandet år siden. Her skal de unge skiftevis ud at sejle og på teknisk skole. Denne uddannelse erstatter de tidligere skibsteknikere og matroser. Eleverne skulle gå på Fanø Søfartsskole til sommerferien. 

I 1996 var der 3 linier man kunne vælge, hvis man ville til søs efter folkeskolen. 

Man kunne gå på Fanø Søfartsskole og tage et grundkursus på 5 måneder, eller tage ud med et af skoleskibene "Danmark" eller "Georg Stage". Der fandtes også private skoler, bl.a. Kogtved i Svendborg der tilbød grundkursus. Herefter skal man have 18 måneders sejltid som ubefaren skibsassistent og afslutte med 13 ugers afslutningskursus på Frederikshavns Søfartsskole, hvorefter man kunne tage hyre som befaren skibsassistent. 

Der var også den mulighed at tage en aspirantuddannelse, hvis man ville være skibsfører. Her startes også med et 5 måneders grundkursus. Derefter 12 måneders fartstid, hvorefter man var klar til navigationsskolen. - På navigationsskolen tager det 3 år at blive skibsfører. 

Hvis man havde en faglig uddannelse som fx et svendebrev i et metalfag, kunne man tage et kortere maritimt kursus på 9 uger, hvorefter man kunne tage hyre som fuldbefaren skibsassistent.