1. Sognet i Almindelighed 

Påbegyndt af Niels Hansen Friis, sognepræst i Nordby Sogn 1738-79 

Hvor stor Sognet fordum har været ved mand ikke, den største Part deraf har formodentlig boet midt paa Landet i den Egn, hvor Kirken laae; men da Beboerne formerede sig og lagde sig mere efter Søefart og Fiskerie, har de flyttet nærmere til Havnene, og paa den Maade menes, at den eene Sogn, som hele Øen i gammel Tiid bestaaet af, er bleven deelt i tvende Sogner, ved det, at nogle har flyttet Sønder paa og giort Begyndelse til Sønderhoe Sogn, nogle Nør paa og oprettet Nørbye Sogn.  

Hele Landet har fra gammel Tiid af tilhørt Kongen, der holdt en Foget til at opbære Skatter og Landgilde, give Fæstebrev paa Stederne, forrette Skifterne og andet; men Aar 1741 behagede det Hans Kgl. Majestæt Kong Christian den 6te ved offentlig Auction at sælge det, da det og blev Beboerne selv tilslagen. Siden den Tiid forrettes Skifterne af Amtmanden udi Riiber Huus Amt, og de Kongl. Skatter betales til Riibe Amt Stue. Sognets Contribuerede Hart-Korn er 63 Tdr. 2 Skp. l alb.  

Hele Sognet bestaar saa got som af een By. Den Deel der ligger til øster og Sønder kaldes Renderne eller Rindby. Derfra Nørpaa forbi Præstens Gaard kaldes Byen. Derfra og hen til Møllen, Nørbye. Omkring Møllen. Ved Møllen. Derfra og til Kroet, Odden, og det som er Norden Kroet, Nør Omme. Nogle som har bygt Vesten Odden boer paa en Sletting, kaldet Wandleye.  

Sognets bedste Næring bestaar

1. I Seiladsen, da Beboerne med deres Bode [både] med Huuse over (Everter eller Øvrer kaldede) farer til Hamborg eller andre Steder Sønder paa mest med sorte Gryder, som de indtager ved Hierting, og fører hiem igen Kiøbmands Vahre. Denne Næring er i disse Tider saa ringe, at de seilende neppe med ald Tarvelighed og Sparsommelighed kand have deres fornødne ud-Komme.  

2. I Fiskerie, som i disse Tider her under Landet er meget aftaget, thi nu i mange Aar har Fiskerne neppe kunne stoppe de Bekostninger, som derpaa anvendes; ey at melde om den megen Arbeide og Besværing, som de ved Fiskeriet her, fremfor andre Steder maae udstaae, da de maa seile 8, 10 ja flere Miile fra Landet, for at komme der, hvor Fiskene opholder sig. 

Den Besværlighed, som saaledes er forbunden med Fiskeriet, og den lille Profit, som dermed følger og i mange Aar har fulgt, er Aarsag til, at de Beboere, som nære sig allene af Fiskeriet geraader i disse dyre Tider i yderste Armod. Og blive tillige mismodige over deres slette Vilkaar.  

De ordinaire Fiske, som her fiskes, ere Flynder eller Skuller og Hvilling, hvilket deels Vindtørres, dels saltes. Det som deraf af Vaarfiskeriet kand overskyde fra deres egen Husholdning føres til Hamborg, Husum, Tønder, Ribe og andre Steder, hvor det kiøbes meget begiærlig, men ikke nær efter den Priis som i forrige Tider.  

Desuden fanges her Cappellau eller Torsk, Tonner, Hund-Tunger, Koehaller, Rochler, Trindbother, Haar, Sølvfisk, Søekokke, Selstørre, Backskuller, Kraber og Hummer, hvilke sidst opregnede Sorter falder ikke i nogen Mængde, allene paa visse Tider. De paa andre steder saa bekiendte og i Fyen og Sielland saa begiærlige Riiber-Skuller bliver alle fiskede her og kiøbte af nogle Fiskere i Ribe, som sælger dem i fornævnte Provincer, derved har de dér faaet Navn af Riiber-Skuller, da de med Rette burde kaldes Fanøe-Skuller.

3. I Auling hvoraf her falder saa lidet og det allene for dem, som boer i Renderne, Byen og Nørbye. Den bestaaer af Sommer-Rug (Valling) Byg og lidet Havre. Faa kan aule mere end de selv til deres Huusholdning behøver og mange mindre. De som boer ved Odden og Nør Omme, som er den største Deel af Sognet har liden eller ingen Auling, nogle haver nogle Pletter Jord hist og her imellem Sandbiergene, som Qvinderne graver og giøder med Hvilling-Hoveder og Indvolde af Fisk. Men de fleste, som nødvendig til deres og deres smaa Børns Føde, maae holde en Koe, kiøber til dens Vinter-Foer Høe fra det faste Land, hvor det baade kiøbes dyre og bringes med stor Besværing her til med Bode. Med lige Bekostning og Besværlighed maa mand og her forskaffe sig Ildebrand [brændsel], hvoraf intet haves af nogen Betydning her paa øen.  

4. Det som fornemmelig frie Beboerne fra yderste Armod er, at en anseelig Deel unge Karle, undertiden og Mænd aarlig rejser til Holland og derfra farer til Søes. De, som farer lykkeligen kand række deres fattige Forældre Haanden hjemme, men derved skeer det og, at naar disse unge bliver kiede af at fare, har de selv intet at sætte Boe med, saa Sognet derover er opfyldt med fattige Folk.

Ligeledes gaaer der aarlig en Deel af Pigerne fra MidSommer til Michels Dag ud at tiene Bønderne sønden Ribe i deres Høe- og Korn-Auling, hvorved de og bringer noget hiem til Forældrenes og egen Ophold om Vinteren.

Naar Sejladsen og Fiskeriet om Vinteren ophører, har Mandfolkene (hvor ingen Auling haves) intet synderlig at bestille. De seilende se deres Skibs-Redskaber efter. De som til Foraaret agter at fiske, reder deres Garn og Liener ud. Deres daglige Arbejde er ellers at knytte eller, som mand her kalder det, at prægIe Strymper [strikke strømper] til deres egen Brug. Qvinderne derimod har Vinteren igennem nok at spinde, saa vel for dem selv som for Lærrets Kræmmerne i Riibe, der kan sætte dem alle i Arbejde, om de var nok saa mange.

Sognet omringes paa alle Sider af Havet, de nærmeste Sogne ere Guldager i Nordøst, Jerne ere øster og Tjæreborg næsten i Syden. Til Jerne, som er nærmest herfra Øen; til de andre 2de Sogne noget længere.  

Sognets Længde fra Synder til Nør, eller fra den yderste Pynt paa Landet til den syndre, som er Sønderhoe Markskiel, regnes for ½ Miil, nogle nedgravede Steene giør Skiel imellem Nørbye og Sønderhoe Mark; og paa Stranden er til Skiel oprejst en Pæl af 31 Allens længde, som blev oprejst da Landet var soldt af Højl. Kong Christian den 6te.

Sognets Bredde fra øster til Vester er ulige, paa nogle Steder 1 Miil, paa andre ¼ og saa mindre.

Fra Sønderhoe Kirke til Nordbye Kirke regnes en stiv Miil. Aaer eller Broer findes her ingen af. Den bedste og almindeligste Vej herfra til Sønderhoe falder paa Havsiden, hvorved kiøres paa det jævne Sand som paa en Stuegulv.

Ildstedernes Antal er for nærværende 270, naard det mindsre Hus regnes med det største. Deraf har kun 50 Heste og Vaogn. Jorden bruges mestendels i 3 Aar og hviler i 3, noget er All-Sæd Jord, som bruges uden at hvile. Vinter Rug saaes her lidet af, det meste som saaes er Sommerrug, Hvilket her kaldes Waling.

Fiskeriet drives her paa 2 Maader, enten ved Garn eller med Liene, hvilke sidste bestaar af Fisker Snore, hvorpaa bliver sat Ormen, som Bønderne opgrave ved Strandkanten. Udførligere herom kan læses i DEN DANSKE ATLAS [udkom 1763]

Af vilde Dyr ere her ingen, uden nogle faa enkelte Harer og Ræve, af Fugle er her om Sommer og Vinter ganske faa. I Efterhøsten kommer de saakaldte Vildænder i store Flokke og blive her indtil Frosten driver dem tilbage.

Af Haandværksfolk ere her for nærværende Tid: 3 Skomagere, 2 Smede og en Skibstømmermand, som for et Par Aars Tid siden kom hertil fra Altona og nedsatte sig ved Odden for at nære sig af at fortømre baade fremmede Skibe, som have lidt Skade i Søen og Landets egne.  

Anm. Fra Nordby Sogns kirkebog 1734-1815: Den 24 August 1773 copulered Tømmermester Lorentz Holst og Catbrine Hedevig begge fra Altona

Paa Landet er en Tran-Syderie oprettet af Hr. Raadmand Rahr udi Ribe, hvor Trannet af Sælhunde bliver afkogt, naar hans Skibe om Aaret kommer hjem fra Grønland.  

Bygningerne her paa Landet er alle Bindingsværk, de Bønder som have Auling have 2de lange Huuse, staaende lige over for hinanden og ingen en indelukt gaard.  

I Henseende til Folke-Mængden da er Indbyggernes Tal i i disse sidste Aaringer temmelig formindsket, formedelst det unge Mandskab Aarligen rejse til Holland og andre Steder, hvor de forblive og kommer sjælden nogle tilbage.  

I Aaret 1776 vare 766, som svarede Extra Skat. Hvad angaar de dødes og fødtes aarlige Tal, da kan man ungefær regne 30 af hver slax.  

I Sognet er en stor Deel Fattige, hvortil enhver formuende svarer den efter Ligning paalagte Tribut af Korn. I øvrigt uddeles hvert Nytaar de Penge som Indbyggerne afvigte Aar, af et godvillig Hjerte har lagt i Arme-Bøssen, hvoraf er 3 her paa Landet, een bos Sognepræsten, een i Kroe-Huuset, og den 3die hos en anden Mand midt i Sognet. De fattigste kan ved Cassens Udbetaling faa i det højeste 1 rd.  

I Sognet er 2de Skoler

Degnen holder Skole for Rinderne, Byen og en Deel af Nørbye, hans Diciples Antal er om Vinteren 30 i det højeste; navnlig om Sommeren ikke over 10 á 12. Han skulle have Aarlig for hvert Barn 4 Mark Danske, men siden den største Deel gaar kun om Vinteren, og Degnen ofte har Tieneste af Beboerne med Pløjning, Kiørsel og andet, kan han ikke altid fordre sin Rettighed, men maa lade sig nøje med, hvad de selv godvillig vil unde ham.  

For en Del af Nørbye og Oddens Beboeres Børn er bygt en SkoeleHuus ved Odden, i den vestre Ende af samme er Birkets Tingstue, hertil er en gammel Skoleholder, som har været her over 40 År, han for i sin Ungdom til Søes, men mistede paa Lissabons Reed sin venstre Haand ved at en forladet Flint, som sprang i Stykker da de skød den af. Han blev ved denne ulykkelige Hændelse uduelig til at tiene sit Brød paa Søen, hvorpaa han begav sig her hjem og blev af Sal. Biskop Anchersen beskikket som Skoleholder, han er en gudfrygtig og stræbsom Mand og giør alt, hvad han formaar til Børnenes Undervisning. Han har om Vinteren 4 Snese Børn omtrent, om Sommeren 2 á 3 Snese. Han har ingen fast Løn; engang om Julen gaar Tavlen om for de fattige Børns Skole Løn, da der kan indsamles 4 á 5 Slette Daler; af de som skulle betale faar han lidet eller intet, thi de fleste ere uformuende.

Ifg. Nordby Fanø kirkebog for 1734-1815: Søren Andersen Skoleholder død 70 Aar gl. den 4. Febr. 1780 

Hvad Stranden anbelanger

da bliver den hvert 6te Aar opraabt til off. Auction og tilslagen den højstbydende, som igen modtager adskillige Interessentere, hvilke forbinde sig til med Eed at være hinanden tro i Forpagtningens Tid, som varer igen 6 Aar.

Foruden Vrag af fremmede Skibe - efter stærk Storm især af Sydvest falder her ogsaa undertiden en Deel Rav, mest efter Nordvest Vind, naar derpaa Følger Syd Ost. Finderen af samme beholder Halvdelen af dets Værd, naar det ved Auction er solgt, og den anden halve Deel hjemfalder til Cassen. Dog maa ingen samle der uden lnteressenterne i Selskabet, deres Hustruer og Børn eller Tienestefolk , thi hvis en anden uvedkommende findes at søge derefter, saa mister han ej alene, hvad han har samlet, men maa endog vente sig Straf for sin Umage.

Beskrivelse af sognet fra 1800-talets første halvdel ved Carl Peter Biering, hjælpepræst 1829-44 og sognepræst fra 1844-58

I Anledning af Forordningen af 6 Maj 1812 blev foretaget en Fortegnelse over Huse og Steder her i Sognet da befandtes at være ialt 311 Ildsteder, der.iblandt 42 Gaarde, Præstegaarden og Degneboligen med iberegnet, 178 Huse med Tilbehør af Jord og 91 Huse uden Jord.

Aar 1834 den 18 Februar blev ifg. Kongelig allerhøjeste Befaling foretaget en Folketælling i Nordbye Sogn paa Fanøe. Den hele Folkemængde befandtes da at være 1692, af hvilke 811 ere Mandfolk. af disse igen 269 gifte, 503 ugifte og 39 Enkemænd. 881 Fruentimmer, af dem var 267 gifte, 523 ugifte og 91 Enker.

Aar 1838 i Marts Maaned blev der ifg. Kgl. Befaling indhentet Efterretninger med Hensyn til Kreaturhold, Jordens Besaaning, Fattig og Skolevæsen m. v. for 1837 og 38.

De vigtigste Resultater deraf, saavidt Nørbye Sogn angaar, er følgende: I Februar 1838 var Antallet af Heste 105 af Køer, Stude og Ungqvæg 726, af Faar  1383, Bistader 45

I 1837 var Sognets Jorder besaaede med 268 Tdr. Rug, som med et Middeltal gav 3 3/4 Fold. 251 Tdr. Byg gav 6 Fold 5 Tdr. Havre 4 Fold 11 Tdr. Kartofler 9 Fold.

I Sognet fandtes 7 Wæve, som holdes i gang af dem som have deres Hovednæring af wæverie; til Husindustri 65 Wæve.

1 Mølle til Meelmaling alene, der antages at formale i Gennemsnit aarligen 2400 Tdr., samt og 1 Mølle til Meel- og Grynmaling 2000 Tdr.     .

I Pastoratet vare 2 Almueskoler, i hvilke der tilsammen i 1837 vare undervist 250 Børn. Disse Skoler ejer i Legatcapitaler 50 rdl. Deres Giæld er 400 Rbd.(rigsbankdaler). Til Skolerne er udredt for Aaret 1837 som Byrde for Kommunen 377 Rbd.

De Fattiges Antal var i Aaret 1837, 58, som havde været under stadig Forsørgelse, desuden har 35 erholdt midlertidig Understøttelse.

Fattigvæsenet ejer i rentebærende Capitaler 835 Rbd., ingen Giæld.

For Aaret 1837 er der udstedt som Byrde for Kommunen i Penge og Naturalier / disse beregnede til Penge efter Aarets Capitalstakst 570 Rbd. Sølv, og efter sidste Aars Gennemsnit 560 Rbd. aarlig.

sognepræst Carl Peter Biering fortsætter side 7 i Liber daticus fanoensis

Ved i Aaret 1844 at giøre nogle Optegnelser i denne Kaldsbog, er det anset for hensigtsmæssig at hensætte tillige nogle Bemærkninger m.H.t. de tidligere indførte Beretninger, forsaavidt Forandring i de daværende Forhold giennem Aarenes Række er indtruffen og Oplysning her er at erholde.

Hartkornet, der i en lang Række af Aar har været 67 Tdr. 2 Skp. l alb.(mere som forhen er anført i P.2., hvis oprindelige 63 Tdr. 2 Skp. 1 alb.), blev ved den allernaadigste Forordning af 24 Juni 1840 paabudte Taxation til en ny Skyldsætnings Indførelse, forhøjet til 79 Tdr. 5 Skp. 3 Fdk 1 alb., men iflg. allernaadigste Tilladelse ved Plakat, ligeledes af 24 Juni 1840 fandt ved een i Maj 1843 foretagen Omtaxation en Nedsættelse Sted, der bestemmer Sognets Hartkorn til 72 Tdr.1 Skp.O Fdk. og 2 album.

Sejladsen har i de senere Tider faaet et betydeligt Opsving, til Sognet hører  ______Fartøjer, af hvilke ____er over 10 Commercelæster, ____over 30 Commercelæster.

Antallet er ikke senere blevet udfyldt!

Af disse fortsatte omtrent 10 herfra Fart med sorte Potter paa Hamborg eller andre Elb-Steder, 2de paa Kjøbenhavn. Størstedelen af de øvrige gaar i Fragtfart i Nordsøen og østersøen, mest paa England og Holland og Belgien og Norge. De føre ofte Kornsorter did, mest indladede i vort kiære Fødelands Havne, en Del fra Hamborg og prøisiske Havne, de hjemføre da igen Kul, Kalksten, Tømmer og andre forskellige Han delsvarer. 4 til 6 af de største sejle paa trans-atlantiske Havne, mest Østkysten af Syd- og Nordamerika, et Par for Tiden paa de sydlige Middelhavssteder.

Medens saaledes Skibenes Antal her, som andre Steder i de senere Aar ere betydeligt forøgede, er dog Fortjenesten ikkun liden i disse Aaringer, da Fragterne i de sidste 6 Aar er falden til det halve; dog har dette Aar tegnet lidet bedre. Saare var det at ønske, at heldigere Langtursture maatte komme, eftersom Sejladsen og Fortjenesten paa Søen udøver saa at sige den hele Indflydelse paa Sognet og dets Beboeres Velvære, og en længere vedvarende Flauhed i Fortjenesten let kunne bringe Fattigdom over Sognet, dels fordi mange stolede paa de tidligere gode Forhold, have paadraget sig Giæld ved at bygge Skib, eller i det mindste har al deres Formue staaende i eget eller andres Skibe, som under disse. Omstændigheder giver lidet eller intet Udbytte, stundom endog Tilskud.

Derhos en stor Del af det Mandskab, som tager Hyre med Skibe herfra eller andet Steds fra, som i Tillid til de gode Hyrer, indladt sig i Ægteskab og følgelig har Familie at forsørge med de nu andre lavere Hyrer, saa at det næsten er forunderligt, hvorledes de kunne have endog kun tarveligt Udkomme.

Fiskeriet, skønt ogsaa denne Indtægtskilde er ringere end i Fortiden, især med Hensyn til Prisen, saa vilde det dog være et føleligt Savn om den standsede. Det kan nu ikke nægtes, at det drives paa en Maade, der udkræver, saavel mere Bekostning, Arbejde og Tidsspilde - og dog til ringe Udbytte end om større Fartøjer kunde udrustes dertil, som ikke med hver Forandring af Mandskab, saaledes som nu, vendte tilbage. Men da Fiskeriet for det meste drives fra Bøndergaardene og adskillige gamle, næsten affældige Mænd og andre til rigtig Søfart udygtigt Mandskab, saa er Udbyttet ej som det vist kunne blive; gammel "Skik og Brug", der saa' temmelig er Landsherre paa Øen, vil sagtens endnu en Tid hindre denne Indtægtskilde i at flyde rigeligere.

For Tiden gives her 14 Fiskebaade med en Besætning af 120 Mand; efter gjort Beregning skal i dette Aar være udført ca. 300 Skippund Tør-Fisk (Hvilling og Tørfisk: Skuller), dels til Tønder, Haderslev og Apenrade og Landet mellem disse Steder. Gennemsnitsprisen herhjemme menes i Aar, som et omtrentlig Middelaar at have været Hvilling 2 Mark pr Lispund , Torsken 3 pr Lispund, Skullere 4 pr Lispund.

I Margen er anført:  Fra 1855 fiskes med dertil byggede Baade til langt større Befarenhed og rigeligere Udbytte direkte fra Stranden.

Aulingen maa vel antages noget forbedret, da dels adskilligt før udyrket Jord er taget under Ploven, dels selve Jorden nok bleven noget forbedret ved den stadig aarlige Gjøden til hver Kjærv. Byg er Hovedavlen, i gode Aar, hvoriblandt 1842, hvad Byggen angaar, siges at staa over alle, som mindes, særdeles skjøn at skue.

For Tiden findes 40 Par Heste, 2de Par Plovstude. En Hindring for enkelt Mand i at giøre særegne Forbedringer i Avlsvæsenet er den stedfindende Løsgang om Efteraaret haft, førend det kiære Korn kan blive indbjerget; g~mel Skik, som desto vanskeligere vil kunne afskaffes uden Ufred paa Mark, bliver til større Ufred i Sind, fordi flere Beboere holde flere Faar og Kreaturer end de hele Aaret kunne græsse paa egen Mark.

En stor Del af Jorden bearbejdes af Fruentimmerne med Spade og Rive og høstes med Segl.

Fattigvæsenet

Da man følte Mangelen af et nogenledes rummeligt Fattighus, blev i 1841, samtidig med det nye Tinghus, kjøbt og tildels nyt opført et saadant ved den vestlige Udside af Odden. Det kan tjene til Ophold for 8 Partier og 4 enkelte Personer; en privat Lejlighed ibygt den østre Ende har Kommunen ved Bytte med et andet, ved et Almisse-barn tilfaldet Hus, erhvervet sig, det kan blive til Ophold for 2de Partier, for Tiden bortlejes det. For nærværende Tid har 9 Almissefolk Bolig i Fattighuset og 4 Personer fri Bolig uden videre Almisse.

Flere af Fattigvæsenet ejede smaa Huse solgtes i 1841-42 med Stiftsamtets Tilladelse.  

De Fattiges Antal i 1844 ere i lste Klasse 16, 3die Klasse 10; 2den Klasse 13 Børn, hvoraf 5 uægte, udtingede i Kost og Logiment for 11 rdl. cour. aarlig. 

De Almisselemmer, som ej boe i Fattighuset, boe enten i eget Hus, som ved deres Død tilfalder Fattigvæsenet, eller de opholder sig hos Familien. For Tiden maa Fattigskatten ikke kaldes trykkende.

N.B. 1856 indtraadte Fattigvæsenet i et nyt og glædeligt Stadium ved Kjøb og Indretning af en Forplejnings og Arbejds-Anstalt.

Sognepræst Carl Peter Biering fortsætter Liber daticus Fanoensis side 8 b. vedrørende skolevæsenet, men glemmer ofte at udfylde enkelte terminer.

Skolevæsenet

Som før bemærket i Pag.5. findes 2de Skoler med hvilke dog en Del Forandring i Tidens Løb er foregaaet.

Degneboligen var beliggende ved Kirken, men efter at denne i 1786 ere flyttet til det Sted, hvor den nu staar i Nørby, saa blev den kun Bolig for Degnen indtil ____ og i Aaret 1832 blev den nedreven og kun en liden Skolebygning tilbage, der var blevet meget forbedret i Aaret 1825, men da Læreren ikke kunne gaa oprejst under Bjelkerne, foretoges en ny Forandring med den, efter hvilken den kan ansees for et hyggeligt, Læreren' og Børnene tjenligt Lokale. Børnenes Antal er for Tiden 30 i øverste og 20 i nederste Klasse.

Blev gjennem Art.Synodal Rip. befalet Anskaffelse af en Embedsbog ved Skolerne, som giver Oplysninger i Lighed med Lib. daticus ved Præsteembederne.

Det før omtalte Skolehus ved Odden forringedes i den Grad at et Lokale maatte Lejes et Par Aar, indtil i 1815 kjøbtes det nuværende Skolehus beliggende lidet østlig for Møllerne. Det er __ Fags Huus med 2de Skolestuer. Pladsen er vel nogenlunde tilstrækkelig, men den ringe Højde til Loftet gør især i varme Somre Luften intet mindre end sund at indaande; med Folketallet er ogsaa Børnetallet tiltaget i den Grad, at for Tiden findes i øverste Klasse 90, i nederste Klasse 112 Børn over 7 Aar. Skolegangen er vel mindre stadig om Sommeren, men dog i det Hele upaaklagelig. En ubehagelig Afbrydelse giver den ved Amts-Tjeneste Skrivelse af 22.4.1830 givne Frihed i 7 Uger i Fisketiden April, Maj, Juni, for de Børn, som er over 10 Aar, thi da den benyttes af de fleste, giver den Tid kun tyndbesatte Skolebænke. For Tiden findes en Privatskole, hvori gives Undervisning for ca. 30 Børn, dels nogle Embedsmands- dels de største Skipperes.

De faste Skoler have et Legat Mette Mortens Datters, legeret 1815 d.21.9. til for Renten af 50 Rbd. at anskaffe Nye Psalmebøger.

Beklageligt er det, at Kommunen har ladet de sig tilbydende, maaske ikke tilbagevendende Lejligheder gaa forbi til at kjøbe en Degnebolig, som ikke gives for Tiden.

Anm. i Margen:  Degnebolig købt i 1852.

Nuværende Første Lærer Hr. Kirkeby, Skolelærer Siden 18__ ,Dannebrogsmand efter Kong F.VItes højl. Ihukommelse nærværelse i 183~ bor i eget Huus, hvorfor han godtgiøres 30 Rbd. aarlig i Husleie. Som Skolelærer nyder han Løn 120 Rbd. aarlig, men en god Jordlod og da temmelig betydelige accidenser og Højtidsoffer giver dette Embede Plads blandt de gode. 2den Lærer. ltgesom Læreren ved Byens Skole ere ringe aflagte med 104 Rbd. uden noget andet Vederlag, hverken fri Kost elier Bolig.

I Odden byggedes en ny Skole med 3 Stuer 1849 og i Byen l85 __

Havnen

Efter at det til at lade Strømmens Indskæren i Havnen til forskellig Tid, forhen var befunden nødvendigt at opføre Hoveder blev efterhaanden Nødvendigheden af et større Wærk af dette Slag mere indlysende.

I 18__ var den første Gang paa bane / og hvad værre var den Syne under Forhandlingerne om Udgifternes Fordeling at sætte de 2 Afdelinger i Sognet Landdistrictet (Nørby, Byen og Rindby) og Oddens Beboere, som stod begge Parter imod hinanden til sørgelig Hinder for Kommunens Virke.

Desto glædeligere var det, at et Forslag i den Anledning kom i Stand imellem Sogneforstanderskabets Medlemmer paa Beboernes Vegne ved Forhandling ifg. Skrivelse d.7 Nov.1842. Som en Følge heraf tilstodedes under Februar 1843 et Laan af.1en Kongl. Kasse paa 1000 Rbd. rede Sølv med Forrentning og Afbetaling i 28 Aar.

I 1844 blev derpaa skredet til Værkets Udføelse, hvortil man indkjøbte et paa Sønderho Strand inddrevet Slupskib, der danner det yderste af Hovedet, som kjøbtes for 130 Rdl. curant, men med tilkommende Bekostning ved at faa det flot og hertil omført m.v. beløber den paa Pladsen til ialt 180 Rdl.curant.

1841 opførtes et nyt Tinghus for Øen, for det meste paa de to Komuners Bekostning.

Efter H.Majst.K.C.VIII Nærværelse den 25 Juli 1842 skænked samme til Minde om hans høie Nærværelse paa Tinghuset l Eksemplar af Kroningsmedallien.

Den ringe Afstand mellem Husene ved Odden fremkaldte i 1842 Bestemmelsen, at intet nyt Hus maa bygges med Straatag, men med Tegl.