Minder fra gamle dage.

Fra Fanø Ugeblad 5. januar 1963.

Da vi var børn - skriver en af vore ældste læsere - skulle vi første nytårsdag ud at »kræ' nyorsga'«. Vi fulgtes ad nogle stykker, fætre og kusiner, hver med sin taske og pung. Når vi så kom ind til en onkel eller tante sagde vi: »Goddag og glædelig nytår, »nyors­ga'«. Så fik vi som regel det svar, at den, der krævede, selv skulle give. Men vi fik dog altid noget, kager og æbler til at putte i tasken og en skilling til pungen, oftest 5 øre eller måske 10 øre, lige som vi nu var beslægtet til. Sådan gik vi nu fra slægtning til slægtning, og var familien stor, kunne det hænde sig, at vi måtte hjem for at have tasken tømt. Jeg husker engang, da vi var kommet ind til Maren Sine Most, hvor der var mange børn til stede, at en af Rødgård Jessens drenge sagde, at han ikke ville have brune kager, men kun hvide. Det morede vi os meget over. Så kom vi ind til M. M. Andersen, han sad ved bordenden og havde foran sig en underkop med 25-ører og 10-ører, og så var der et glas, hvoraf vi alle drak mjød. Han sagde altid: »Tå' jer en dram og slo' jar mand«. Der kom både æbler, figner og kager i tasken. Vi sagde så farvel og godt nytår, så aflagde vi besøg ved vore naboer, og derefter gik det hjemad for at sortere kagerne. Det var ikke dem alle, vi ville spise. De fineste havde vi fået hos en tante, det var »konvolutter« og fine klejner, der var også kager dannet som mænd, koner og hanemænd. Kagerne kom vi i en dåse og spiste dem så efterhånden, således at vi gennem lang tid havde glæde af dem. I penge fik vi sædvanligvis 6 til 8 kr., der skulle sættes i sparekassen eller banken. Sådan en nytårsdag var en stor festdag for os børn, men vi kunne ikke lide, når nogen fremmed kom - de hørte jo ikke til på øen, syntes vi.

Da vi var børn, og julen kom, skulle vi til juletræ på Ankersens hotel, som det hed dengang. Vi samledes i et værelse og gik så ind i salen, hvor det store, flotte juletræ stod med masser af lys og flag, gaverne lå under træet, og hvert barn fik sin gave. Vi gik rundt om træet og sang de dejlige julesalmer. Provst Holck læste en julefortælling, og vi sang flere salmer. Inden vi skiltes, fik vi chokolade og boller.

Når fastelavn kom, skulle vi slå katten af tønden i Håndvær­kerforeningen. Der var ophængt en stor tønde, fyldt med appelsi­ner, og vi fik efter tur lov til at slå til tønden med en knippel. Der var præmier til dem, der var så heldige at slå tønden ned. Bagefter dansede vi til Møller Winthers orkester.

Folkefesten 5. juni 1899

Grundlovsdag var der stor fest i Skyttedalen. Vi marcherede inde fra torvet med musik og faner i spidsen, og alle skoler og fore­ninger var med. Der var telte på festpladsen, hvor vi kunne købe kager og sodavand samt honningkager. Der blev holdt taler, og der blev danset og sunget sange. Jeg husker endnu et enkelt vers af en af sangene:

Der var grundlovsfest i Skyttedalen,

i tætte klynger lytted folk til talen,

Der var dans i lunden, og der var blus på kind,

der var to, hvis hjerte slog dikkedik,

fagre ord må så tit man høre, fagre ord.