Skrånbjerg på Halespidsen.
Angivet til 14 meters højde, men det er den nu ikke mere.



Alle tre toppe er "udhulede" af betonbunkere til
luftværnskanoner. Der er nogen uenighed mellem de forskellige forfattere
af skrifter om befæstningen. I et af hæfterne angives batteriet at være
Flak 37, som bestod af 88 mm flakkanoner. Tallet 37 stod for typen af
datatransmissionssystemet, affutagen m.m. I et andet hæfte, der dog mest
handler om Esbjergs forsvar og i øvrigt virker mere amatøragtigt for
Fanøs vedkommende, angives disse flakkanoner at være 3,7, altså 37 mm.
En original tysk optegnelse viser dog, at de tre bunkere var bestilt og
måske også bygget til 3,7 cm flak, men måske er fundamenterne ens for
disse to slags kanoner?
Da jeg selv har set og hørt disse kanoner i aktion i foråret/vinteren
1945 under en luftalarm, hvor en kammerat og jeg havde skulket fra
søndagsskolen, og tilfældigvis befandt os på Sdr. Engvej, hvor der
dengang var frit udsyn over Vigen, og hvor vi i ro og mag kunne overvære
en større overflyvning af hjemvendende allierede bombefly, mener jeg, at
disse kanoners hule drøn sammenholdt med hele anlæggets størrelse rimer
bedst med, at det har været 88 mm flakkanoner. Den type kanoner var en
af krigens bedste og mest anvendelige, idet de kunne bruges både mod
luftmål, som haubitser og endelig som panserkanon. De havde en
rækkevidde på ca. 15 km. som haubitser.
For at berolige ældre læsere, vil jeg skyndsomst tilføje, at vi begge
bar "stålhjelme" i form af et par gamle gryder; vi havde formentlig
været i gang med at lege krig, da luftalarmen kom.
I øvrigt kom jeg selv til at skyde med 40 mm kanon, da jeg var i
søværnet ca. 20 år senere; deraf sammenligningsgrundlaget.
Den nordøstlige af disse bunkere fik under orkanen 03.dec.1999 blotlagt
den nordlige side, så hele halespidsen har nu fået et unaturligt, hærget
udseende. Sandsynligvis vil den næste større stormflod gnave endnu mere
af sandet bort fra halespidsen. Derefter kommer de to nordligste bunkere
sikkert til at stå helt frit.

Hvis kysten følges
videre avet om, er der ingen højdepunkter, før man kommer helt om på
vestkysten, bortset fra de tre bunkere med (37mm) luftværnskanoner nord
for Pakhusbanken, men de er jo ikke naturlige "bjerge". Nogle hundrede
meter sydøst for disse bunkere kan man stadig se spor fra tidligere
krige, nemlig rester af en skanse fra 1808 og 1864.