HJEM

                                         

Links og litteraturliste
Indholdsfortegnelse
Fanøs historie
Fakta om Fanø
Lokalhistorisk forening
Tema
Fanø i sejlskibstiden

Norges Fjelde og Bavnebjerg 
 

Norges Fielde. Her var der i slutningen af fyrrerne en stor international jamboree med deltagelse af bl.a. svenske, norske, finske og engelske spejdere, men ingen tyske; de havde måske ikke flere telte. Lejren strakte sig på østsiden af "fjeldene" fra den nuværende campingplads nord for strandvejen og helt til skovkanten ved Torp. Der er i området en del bunkere til forskellige formål.

Norges Fjelde ved Strandvejen

Bavnebjerg. Her havde den tyske marine under krigen en større radarstation på toppen, den var dog mest til øvelsesbrug for de marinekadetter, der jo boede i lejren lige sydvest for. Radaren, der krævede vekselstrøm fik sin strøm via et nedgravet kabel fra en større generator, der var placeret inden i Kikkebjerg. Bavnebjerg er angivet til at være 15 m høj. 

En lille tilføjelse til Gunnar Engsteds betragtninger: 

” Området omkring Bavnebjerg blev langsomt men sikkert ødelagt af husbyggeri. Vi finder lokalplaner i 1986 og 88. i 1992 er det dog et andet problem der optager borgerne i Nordby. Fanø kommune anlægger en losseplads, i stedet for den man lukkede ved Jørgen Hansens plantage. På det naturområde, som mange før gik ture i, flød det nu med store dynger af grene og alskens affald. Senere ”inddæmmes” Bavnebjerg yderligere af et nyt industrikvarter.”

Bavnebjerg omgivet af industrikvarter

Panoramaview fra Bavnebjerg. Her var der tidligere udsigt til klitter og skov. 

Byggeriet fortsætter i 1996, godt hjulpet på vej af kommunens prispolitik med særdeles gunstige grundpriser, 80.000 kr. pr. grund. I oktober vedtog byrådet lokalplan nr. 54 for boligområdet Kallesbjergvej og Spelmanns Toft, så dermed endnu flere boliger i området.

Tilbage Fremad