Fanø i gamle dage

MIN FADER, Peder Klemmensen Pedersen var en samler af alt fra svundne tider om hans fødeby, Sønderho, og i , hans efterladenskaber har jeg fundet mange interessante tildragelser optegnelser. Måske kan en del af disse interessere "Mågen"s læsere, og jeg vil derfor gengive enkelte af dem. Således fortælles der følgende:

Fanø havde kort før reformationen kun een kirke og een præst. Efter hvad traditionen fortæller, var de kirkelige forhold på Fanø på den tid alvorlige, forstyrrede og alt andet end tilfredsstillende for menighederne. Over den sidste præst før reformationen, hr. Svend, klagede Sønderho menighed til biskoppen. i Ribe, og denne måtte foretage en rejse til øen i den anledning. Ved hans ankomst trådte nogle mænd af menigheden frem for bispen og gentog deres be­sværing over hr. Svend. Bispen lovede, at undersøge forholdene - og derefter bringe sit svar til dem. Dagen derpå var en søndag, og bispen ville da overvære gudstjenesten i kirken. Som sædvanlig gik hr. Svend også denne søndag på prædikestolen og oplæste den selvsamme prædiken, som han i sine mange embedsår havde oplæst.

" Det var jo bibelsk godt", var det  svar, bispen gav de mænd, som tidligere havde været hos ham.

" Ja, men det er den samme prædiken, vi nu i mange år har fået oplæst", sagde mændene.

" Så kan I den vel udenad?" spurgte bispen, og bad mændene hver for sig gentage prædiken. Men enten måtte pastor Svend have læst for dårligt, eller også måtte mændene have hørt for dårligt, thi ingen af dem eller nogen i menigheden havde endnu lært den omtalte prædiken udenad.

Jeg må så svare den kære menighed: Lær denne prædiken først, så får I nok en ny, var bispens slutningstale. Dog måtte bispen kort efter tage menig­hedens klage til følge; thi hr. Svend blev forflyttet til Mandø, hvorom pastor Brun oplyser i sin beskrivelse om Mandø (trykt 1802).

Samtidig med ovenstående oplyses, at ifølge kirkeordinansen 1536, skulle præsterne på Fanø vælges af menighe­derne selv, og kaldsbrevene konfirmeres af kongen, men denne ret blev forandret derhen, at 7 af de ældste og mest agtværdige sognemænd skulle foretage

valget med provstens råd. Denne oprin­delige ret tabte sig dog efterhånden for menighederne på Fanø.  M. P.