Fanø sange

Genfortalt af fhv. Kaptajn

N. Thøgersen Brinch, Esbjerg

A haar spuer, dæ sku vær Lej,

o de sku vær i Awten

a vill osse gjan mæj

o de sku go lidt sawte

blywer et i hvor ejen By

saa blywer et i Daldouer

a vil ha mi Kjærest mej

for de æ de a hower.

Saa vil vi hvos en Gjenvej go

over Lones Touwte

a vil ha Stonthouser o

o mi Synteskoute.

Kjæsten hun vil osse mej

mæ hin hywrø Ærmer

og hin Silke lue o

som saa dejlig varmer.

Saa vil a daans' mæ Metmari

o saa mæ Hvolles Søster

o saa bitte An' Sofi,

saa længe som a lyster.

Saa vil vi ha hvos en Daans tebunds

saaren te de klemmer

saa vil vi ha hvos en Kaffepuns

i vor trætte Lemmer.

Laust, haar do da rein forglemt

hvad do mæ haar lovet

i haar vaen saa beklemt

te do ka alle troue et.

Aaltid snakket do mæ Mari

aller sou do te mæ

gjek saa sturoms mæ forbi

o vil et kjennes ve mej.

Lille Kjesten, no saa saut

te a vil et on prøw dej

de haar alle van mi aut

te a vil bedrøw dej

a haar tænt te Ateror

at vi vil ha hvor Høtte

a for Arbej o æ Goer

nær Per Hansen flytter.

A har snakket mæ mi Faar

han æ Stou;mæ lejer

den er baade hvarm og raar

ka vi ønsk' os bejer.

Ja, do smil, at sier et godt

Kjæsten'lil at tykkes

haar a dej, æ de kun smaat

ka' mej alting lykkes;

De hwaa rele om igjen

hvo mi Hjaat bløw lettet

Laust do ær en faale jen

te hva do haar udrettet

en et blywer et saa fed

hwa skul vi bedrøwes

hvot, dær kun er Kjærlighed

Rigdom et behøves.

Smukt i Procession

pænt og pyntet hver Person,

se der har vi Brudetoget,

blomstersmykt og broget,

se hvilken yndig Brud,

og hvor hun ser lyksalig ud,

skal man ej være glad paa sin Bryllupsdag.

Hun giftes skal alt med en Gaardmandsøn,

han er med og rigtig køn,

lidt for plump og for massiv er han,

kan ellers nok gaa an,

pas paa, han bliver nok i Ægtestand.

To og To i Rad,

se hvor pænt de følges ad,

selv den gamle Bedstefader,

ung sig føler atter.

Han tænker paa den Gang,

da de samme Klokker klang,

da de kimed for ham og hans Hustru kær,

endnu saa rørig og saa rank han gaar,

rank og stolt ,trods sine hvide Haar,

Børnebørn det er hans Placer,

i Dag saa smaat han ler,

han ler, fordi, han ved, nu er der Haab om fle'r.

Hør nu Hillemænd,

hør til Skolemesteren,

han har rejst sig op fra Borde,

han rømmer sig tur Ordet.

Han ønsker Parret Held,

og hvad mer, hvad tror de vel,

en Rekrut af de smaa inden næste Aar,

og Bruden rødmer bliver ganske flov,

Skolemester den er lovlig grov,

Fatter raaber, dersom nu l vil,

er Loen lavet til,

og saa vil vi ha' en Sekstur og en Tre­

mands Reel.

En Sweitrit og Forkert,

hver en Dans den er probert,

men da det er alt er silde,

saa gaar vi hjem fra Gilde,

se slukket bliver hvert Lys,

nej, der brænder et,

ja tyst, det er vist hos det nygifte

Brudepar,

et Hurra vil vi derfor give dem,

et, som haver rigtig Fynd og Klem,

se nu, se nu slukkes Lyset brat,

og saa siger vi Godnat, Godnat, Godnat, ­

god rolig Nat.