Fanø-smørrebrød

Hvor gammel denne skik med Fanø smørrebrød er, eller måden at smøre smørrebrødet på, kan vist ikke blive opklaret.

Spørger man blandt de ældre på øen, da får man svaret, at om dette fortalte både bedstemor og oldemor.

Til Fanø-smørrebrød bages der flormelskage (hvedebrød) i en bestemt stor størrelse.

I tidligere tid, da der bagtes i hvert hjem, var sagen ligetil, thi datteren lærte af moderen, og hun havde lært af sin mor, hvorledes og hvor stor kagen til Fanø-smørrebrøcl skulle være.

Alligevel skete der ikke brud på den gamle, nedarvede skik, da, bageovnene i Nordby blev  brudt ned. Bagerne tog  bagemetoden op, og til gilder og sammenkomster, hvor der skal serveres Fanø-smørrebrød, bestilte man blot hos bageren,det antal hvedebrød der skal leveres til Fanø-smørrebrødet, og de leveres, i den nøjagtige størrelse.

Hver hvedekage til Fanø-smørrebrød tager ca. 3 ½ pund mel. 

Til at smøre en sådan tallerken fordredes der 6 forskellige slags pålæg.

Man ser altså 6 slags pålæg i øverste lag og samme slags fortsætter nedefter i de to øvrige lag, for hvis 3 forskellige lag pålæg lægges ovenpå hinanden, får man smagen af de forskellige slags ødelagt ved sammenblandingen.

Som pålæg brugtes almindeligvis:

1. Saltkød.

2. Tunge.

3. Kogt æg.

4. Ost

5. Steg

6. Rullepølse

En tallerken med sådan 3 lag af 6 snitter med forskelligt pålæg ser både festlig og indbydende   ud, og dertil drikkes kaffe.  i de senere år også ofte chokolade, hvilket smagte særlig godt.

Ved et stort gilde, hvor der skal bespises op til 150 gæster med Fanøsmørrebrød må køksen og hendes hjælpere udføre et stort stykke arbejde med at få ­de mange tallerkener, der skal til, fyldt, og. det er ikke et arbejde, der kan udføres lang tid. forud. Maden må ikke blive tør og krølle sammen.

Fanø-smørrebrød er med held smurt dagen før gildet, men da må de forskel lige stabler mad med hver sit pålæg holdes adskilt, lige til det tidspunkt, tre­kanterne skal skæres ud og lægges på tallerkenerne.

Når der spises Fanø-smørrebrød, ta­ger man kun en skive ad gangen. Flere gange, har en fremmed, der var med til gildet, taget tre stykker, og straks er vedkommende blevet gjort opmærksom på, at det er almindeligt at tage et stykke ad gangen. Svaret har, altid lydt: Jeg troede skam, at det var lagkage. For en fremmed er det ganske naturlig at svare sådan, thi det ligner fuldstændig lagkager, når ellers smørrebrødet er lagt rigtig på tallerke­nerne.

Tallerken med Fanø-smørrebrød