Kendte Vestjyder:
Fanø-Dreng,
Der blev Stor-Boghandler
Vestjylland rummer mange interessante livsskæbner, og nedenfor
fortæller Frk. Dyveke Junker Nielsen om en af dem. Det er Boghandler
Engers Hansen, Esbjerg, der fortæller, og Frk. Nielsen, der spørger,
og Læserne faar et interessant Indblik i Forholdene paa Fanø før, og
nu, samt om hvorledes en ung Mand arbejdede en Forretning op fra en
Omsætning paa 22,000 Kr. til 700,000 Kr.
En
Eftermiddag lige efter Lukketid træffer jeg Boghandler Engers
Hansen, og beder ham fortælle lidt om sig selv. - Hr. Engers
Hansen er beskeden og mener ikke, han er Omtale værd, men vi taler
lidt frem og tilbage, og Hr. Engers Hansen fortæller saa:
- Jeg
er født i Nordby paa Fanø den 20. Maj 1879; min Far var Skibsfører,
men holdt op at sejle i 1882, da han var syg; han havde daarlig
Mave. - Men min Far laa ikke paa den lade Side, da han kom hjem. Han
købte Boghandelen paa Hovedgaden. .Desuden var Far meget
interesseret i Plantningssagen, han fik beplantet 15 Tdr. Land Jord
mellem Nordby og Badet, og inde i Plantagen blev der anlagt en stor
Have. - Far havde foruden en stor Frugthave inde i Nordby og mange
Kolonihaver til Udleje paa Vestervejen .
Far
var i nogle og tyve Aar til sin Død i 1925 Bestyrer af
Handelsbankens Filial i Nordby, og vi havde Kontoret indrettet i en
Stue til Gaden, hvor det er endnu.
Til
mit
Barndomshjem, der endnu ligger paa Hovedgaden. hørte baade Mark og
Eng, og som Besætning havde vi en Ko.
- Var
Deres Forældre ud af Fanøslægt, Engers Hansen?
- Ja,
begge mine. Forældre stammede fra Fanø, og min Mor bar
Nationaldragten til sin Død i 1886. Vi var 5 Søskende hjemme, 3
Brødre og 2 Søstre, og alle Drengene blev Boghandlere.
-
Hvor gik De i Skole?
- Jeg
gik i Nordby Realskole - baade i den gamle Skole og senere i den nye
Skole, da den blev færdig i 1892. - Da jeg kom ud af Skolen, var jeg
i Lære hjemme hos min Far i 2 Aar og gik desuden i Teknisk Skole, og
derefter var jeg 2 Aar i Præstø, hvor min Broder var i Lære i
Forvejen. Jeg fortsatte saa der.
-
Hvor gammel var Deres Læremester i Præstø?
- Min
Læremester, der hed Andreas Jensen, var i sin bedste Alder. Han var
en dygtig Forretningsmand, hos hvem, man lærte godt. Jeg fik ingen
Løn, men derimod Kost og Logis. Vi begyndte KI. 7 om Morgenen og
arbejdede til KI. baade 9 og 10 om Aftenen. Desuden havde alle
Boghandlerne den Gang aabent Søndag Formiddag. - En Tid, husker
jeg, havde vi her i Esbjerg aabent hver Søndag Morgen fra Kl. 7-9,
og særlig Konfirmationssøndagene var der meget at bestille. Den Gang
var der ingen Kiosker, og saa kom Folk til Boghandlerne og købte
Kort og Telegrammer.
Kl. 4
Søndag Eftermiddag lukkede vi op igen et Par Timer; det var nu kun
de første Aar, jeg var her i Esbjerg.
|
Forretningen ved Fanø Vesterhavsbad |
Boghandler Engers Hansen
Da
jeg var udlært i Præstø, kom jeg hjem i min Fars Forretning et Aars
Tid, derefter 3 Aar i Bollerups Boghandel i Ringkøbing, hvor jeg fik
40 Kr., senere 50 Kr. mdl. + Kost og Logis.
En
Tid var jeg i Priors Hofboghandel i København og Ejnar Jespersens
Boghandel i Nakskov, dog var jeg hjemme i Sommermaanederne fra Juli
1901. - I København fik jeg 85 Kr. i Løn pr. Maaned og jeg gav 55
Kr. for Kost og Logis i K.F.U.M.s nye Bygning i Gothersgade.
I
1897 overtog min Far et Trykkeri i Nordby, som var startet af et
Aktieselskab, som ikke kunde faa det til at gaa. - Det var "Fanø
Ugeblad - Esbjerg Tidende - Bramminge Ugeblad og Holsted-Vejen
Ugeblad", der blev trykt en Gang ugentlig. Desuden trykkede vi
Ugebladet "Kritikeren" for Restauratør Jørgensen,
Havnerestaurationen, Esbjerg.
Jeg
husker endnu, hvor trættende, det kunde være, naar jeg stod og
drejede Maskinen med Haandkraft, men da der kom Gas, fik vi en Motor
til at trække Maskinen. - Senere blev Gassen jo afløst af
Elektriciteten.
Maskinen var købt som brugt nede i Hamborg, men den var god; den
gaar endnu. - Vi trykkede for øvrigt ogsaa Skibsdagbøger for Konsul
Lauritzen.
Far
ejede som sagt Trykkeriet og redigerede Ugebladet, senere blev det
redigeret af Bogtrykker Høgsted - Overlærer Thyssen,
Navigationslærer Busch, og nu er det Lærer Sneum, der er Redaktør.
Min
Broder Søren Clausen Hansen overtog Forretningen og Trykkeriet i
1920 og drev det til sin Død i 1936. - Nu er det min Broderdatter og
hendes Mand, der driver Forretningen og Trykkeriet.
I
1891-92 byggede min Far den første Villa ved Fanø Vesterhavsbad
(senere tilhørte denne Villa Dommer Esmann). Vi havde Butik og
Brevsamlingssted der, og jeg bar Post rundt i de Aar.
- Da
"Hotel Kongen af Danmark" blev bygget i 1895, byggede Far et Hus
lige over for med Hjørnebutik og Badepensionat ved Siden af, hvilket
Far havde til 1920. - Min Broder Søren Hansen havde det derefter til
1936. I mange Aar lejede Post- og Telegrafvæsenet sig ind hos os
derude ved Badet. - Omkring Aarhundredskiftet købte vi den store
Villa af Margarinefabrikant Steensens fra Vejle, hvor der var tre
Butikker og 20 Værelser oven paa, hvor vi drev Pensionat. - I 1916
købte vi af Tyskeren Schele, Bremen, "Strandhotellet" for 40,000 Kr.
og drev det i 2 Somre; vi solgte det i 1918 for 85,000 Kr. til et
Konsortium, der ejede Missionskurstedet Nyborg Strand.
- Ja,
fortsætter Engers Hansen, der skete noget i disse Sommermaaneder.
Kender De forresten ikke Historien om Flaget og Brygger Jacobsen? -
Det var i 90' erne; der var en Masse Gæster ved Badet. - En Dag var
der nede ved Stranden hejst et stort, tysk Flag paa en høj
Flagstang. Ved Siden af vajede Dannebrog paa en lille Flagstang.
Derover blev Brygger Jacobsen, som ferierede paa "Hotel Kongen af
Danmark", saa vred, at han tog Flagstangen med det tyske Flag og
knækkede den midt over. Men det bevirkede, at alle Tyskerne rejste
omgaaende, og da det hovedsagelig, var Tyskere, der boede paa
"Strandhotellet", som forpagtedes af Kaffe-Mathisen (der dog var
Hovedaktionær) rejste denne Sag mod Brygger Jacobsen.
Mange
Gange rejste Kaffe-Mathisen til København og talte med Brygger
Jacobsen, men Brygger Jacobsen vilde ikke have med ham at gøre.
I
Forretningen ude ved Badet solgte Far sjældne, oversøiske Ting, som
han købte af Skibsførerne, og mange fine Folk kom i Butikken. -
Blandt andre ferierede Prinsesse Marie en hel Sommer alene derovre,
og hver Dag var hun i Butikken. - Prinsesse Marie var meget ligefrem
og meget afholdt.
Jeg
husker saa tydeligt en Dag inde i Nordby. (Prins Valdemar var
da paa Besøg hos sin Gemalinde). - Prins Valdemar var inde i
Butikken og udenfor holdt Droschen med Prinsesse Marie. I det samme
kom Boghandler Digmann fra Silkeborg ind for at hilse paa Far, og
han siger da efter at han havde set Prinsessen sidde
udenfor i Vognen: "Naa, Hansen! Kan De ikke præsentere mig for
Prinsesse Marie ?" Prins Valdemar, der stod lige ved Siden af, hørte
selvfølgelig Udbruddet, og morede sig derover, og Far maatte saa
præsentere Prins Valdemar for Boghandleren fra Silkeborg.
Ja!
baade Carit Etlar og Drachmann har ogsaa ferieret derovre, og inde i
Nordby kom Drachmann ofte ind til Far i Forretningen. Drachmann
vilde meget gerne have et Glas Vin, og oftest vilde han gerne have
mere end et Glas, men det syntes Far ikke om.
Ved
Indvielsen af Fanø Bad i 1891 blev der foræret Grunde til
forskellige kendte Mennesker, for at faa dem til at bygge
Sommerboliger derude. - Badelivet og de mange fremmede Badegæster
prægede Øen i Sommertiden.
Jeg
husker tydeligt Grevinde Friis, Friisenborg, naar hun kom ridende
med sine Døtre; det saa vældig flot ud. - Den ældste Datter,
Grevinde Wedel Wedelsborg, er nu Overhofmesterinde hos Dronningen.
-
Hvad lavede De som Dreng, Hr. Engers Hansen?
- Vi
hjalp hjemme. – Saa snart vi kom fra Skole, skulde vi ud i Marken
efter Koen; vi hjalp ogsaa ude i Marken, og naar vi var
færdige med det, hjalp vi i Butikken.
- Det
er altsaa fra Barnsben, De er færdedes i en Boghandlerforretning?
-
Ja, den 7. August 1903 overtog jeg her i Esbjerg Chr. L. Grottrups
Boghandel. Indgangsdøren var den Gang samme Sted, som den er nu. -
Jeg gav 2000 Kr. i Afstaaelse og 900 Kr. i aarlig Leje. Der var en
Omsætning paa ca. 22,000 Kr., nu er Omsætningen omkring 700,000 Kr.
Den
Gang var det kun Frk. Bune og jeg, der var i Forretningen; nu
beskæftiger vi 30 Personer i hele Foretagendet.
I
1910 købte jeg Hjørneejendommen for 77,000 Kr. - i 1922
Jyllandsgade 19 for 42,000 Kr., hvor jeg har Trykkeri og
Bogbinderi, og i 1939 købte jeg Ejendommen Kongensgade 63 for
85,000 Kr.
-
Hvor stor var Esbjerg, Hr. Engers Hansen, da De begyndte her
i 1903? .
- Der
var vel ca. 14,000 Indbyggere, og nu har vi over 40,000.
- Ja,
alting forandrer sig. – Jeg husker i 1903 fik vi en Bydreng til 2,50
Kr. - 3 Kr. om Ugen, en Lærling fik gerne Kost og Logis, nu faar
en Lærling 40-50-65 90 Kr. mdl. i de 4 Aar, Læretiden varer, og i
Dag er det jo faktisk ikke saa meget værd som Kost og Logis.
-
Hvorledes med Rutebaadene? Prægede de Byen den Gang, De begyndte?
- Ja,
den Gang havde vi meget Handel med Passagererne, der kom med
Englandsbaaden om Aftenen. - - Der var kun Forbindelse med København
K!. 10 om Aftenen, og den Forbindelse tog de fleste ikke med. – De
overnattede gerne paa "Royal", og næste Formiddag havde vi meget
Handel med dem. - Nu derimod tager Passagererne lige igennem.
- Den
28. Februar 1944 blev vi ramt af en Bombeeksplosion, og nu har vi i
1944-45 faaet Hjørneejendommen bygget op og Forretningen fuldstændig
moderniseret.
Vi
sidder og ser ud af Vinduet til Jyllandsgade, og overfor paa det
andet Hjørne er der et lavt Hus, der netop i disse Dage er solgt for
176,000 Kr. - Og Engers Hansen fortæller, at nogle Aar efter, han
kom til Esbjerg, kunde dette Hus købes for 24,000 Kr. - - Det er en
rivende Udvikling, der har været i Esbjerg, og det er en stor
Prisforhøjelse, der er sket paa Ejendommene i Kongensgade.
-
Begynder De stadigvæk Kl. 7 om Morgenen? spørger jeg Hr. Engers
Hansen.
- Ja,
jeg synes det er saa dejligt at komme tidligt op - saa er her roligt
nede - og den første halve Time har jeg for mig selv. Vi lukker
nemlig først op KI. 7 ½ nu - -
Forretningen paa Hjørnet af Kongensgade og Jyllandsgade i
Esbjerg
Vi
gaar gennem den store og moderne indrettede Forretning med Hylderne
fulde af Bøger Papirvarer - Kunstsager - desuden er der Bogbinderi
og Akcidenstrykkeri og Kontormøbler i andre Lokaler - og jeg tænker
paa det Held, der faktisk altid har fulgt Hr. Engers Hansen i hele
hans Forretning. Venlig og opmærksom mod enhver, der kommer ind i
Forretningen, har Hr. Engers Hansen altid været. En dygtig
Forretningsmand med det store Overblik, og endnu er
Hr.
Engers Hansen med overalt i den store Forretning fra Morgen tidlig
til Aften sent.
I
1911 blev Hr. Engers Hansen gift med Frk. Juliane Winther fra
Nordby, og trods megen Svaghed gennem Aarene har Fru Engers Hansen
altid forstaaet at være den gæstfri Værtinde i det smukke Hjem paa
1. Sal, og samtidig været den store Støtte, der roligt og besindigt
hjalp sin travlt optagne Mand. I Ægteskabet er der ingen Børn.
DYVEKE JUNKER NIELSEN