Friersang

fra Sønderho

Gamle Folk i Sønderho kan attestere nedenstaaende Friersang, der menes at stamme helt tilbage fra omkring Aar 1700.

Han: Hør Du Karen vil Du vel

. bliv min Ægtemage.

Jeg Dig lover Lykke og Held

idel gode Dage.

Jeg har Hus og Mark og Gaard,

 Heste, Stude, Køer og Faar,

Kælder, Loft og Have,

alting vel i Lave.

Hun: Ja jeg ved vel,

at Du er rig,

deraf  kan Du prale,

men tro ej at Rigdom ej skulde overtale.

Thi Du er en gerrig Knark,

 som ej giver bort en Mark,

 skulde jeg Dig tage,

fik jeg slemme Dage.

Han: Skønne Ting sig overlod

 min den salig Kone,

som jeg lægger for Din Fod.

Hundrede gamle Kroner

har jeg i en Læderpung,

jernbeslaaet Kiste tung

 pakket under Laaget

deri findes noget.

Hun: Ja, hvad, er det vel for Fjas,

gamle, stive Klæder,

men hvad nytter Modens Stads.

Mon Du mig tilsteder

ej Damaskes Trøje stiv

med halvalens lange Liv

eller Flasketrøje

kan mig stort fornøje.

Han: Nej min Nor Du klædes skal

 efter Stadens Mode

Du i Nattedug skal gaa

 dagligdags min gode,

Kniplinger med Tyll og Flor.

 skal Du faa min søde Nor,

Du med Skildpadskamme

i Dit Haar skal bramme. 

Hun: Ja, jeg ved vist, at jeg

 skal luge i Din Have,

røgteKo ogFaarestald

og Din Mad tillave.

Køre med i Mark  og Eng

 feje Gulv og rede Seng

vaske, brygge, bage

børste Lysestage.

Han: Nej, Du sidde skal til Stads

 i vor bedste Stue

med DinKaffeslabberads,

 som den største Frue.

Være for al Arbejd fri

 sovett rygt til Klokken ti.

 Fremmede modtage

Naar Du selv behage.

Hun: Ja jeg ved vist, at Du vil

 meget skinsyg blive

?m et Mandfolk morer mig,

 straks Du Skænd mig giver.

Om jeg med en ensom gaar

 straks Du slemme Nykker faar

 om etKys, jeg giver

aldrig vist, Du bliver. ­

Han: Nej for mig Du gerne maa

 alle Mandfolk kysse,

om jeg end i Sengen laa

Dig i Søvn at dysse.

Om jeg end udi Din Arm

 jeg dog skjule vil min Harm

jeg vil øjet lukke

tie stil' og sukke.

Hun: Nu velan saa tag mig da,

 mon vel nogen Pige,

kunde andet end som ja

til slig Bejler sige.

Men hvis nu, at Du holder ej,

 hvad Du i Aften lover mig,

 skal jeg alle Dage

volde Dig til Plage.