SØNDERHO
Kunstnernes by
I Sønderho bor - og har boet - mange af vore udøvende kunstnere. Frk.
Dyveke Junker Nielsen har besøgt Sønderho og nogle af kunstnerne der og
fortæller herom:
AT SØNDERHO er kunstnernes by forstår man udmærket, thi der er ikke
mange steder i Danmark, hvor man finder mere idyl end der.
De lave stråtækte fanøhuse, de hvide klitter, kvindernes skønne
farvestrålende nationaldragter, og den ro og skønhed, der findes
overalt, har været årsag til, at mange af vore mest kendte malere har
taget ophold i Sønderho sommer efter sommer. - De er kommen tilbage
ligesom trækfuglene, og i naturen og i de eventyrskønne fanødragter og
huse har de fundet skønheden og fæstnet den på lærrederne.
På en af de varme augustdage besøgte jeg en af de gamle, trofaste
sommerhusbeboere: malerinden fru Hedvig Frydensberg, der gennem 31 år
har ejet et af de ældste fanøhuse derovre.
Med undtagelse af et par år under krigen har fru Frydensberg hver sommer
i ca. 3 måneder nydt godt af fanøsolen og de friske strand bade.
Fru Frydensberg er nu 83 år, brunet af sommersolen og luften sidder hun
udenfor sit hus og nyder en cigaret og en kop the. Om halsen har fruen
en stor ravkæde og fra øreflipperne ringler ravørenringene. - Selvom det
kniber lidt med hørelsen, er fru Frydensberg frisk og veloplagt og
fortæller om sine tidligere år.
- Jeg er født i København. Mors familie var af fransk afstamning og far
var grosserer Volquarts i København.
- De er måske i familie med forfatterinden Ingeborg Volquarts?
- Nej! Det er jeg nu ikke.
- Hvornår begyndte De at male?
- Jeg var ca. 30 år, da min mand, der var kunstmaler, syntes jeg ikke
skulle nøjes med porcelænsmaling, men male på lærred; derfor begyndte
jeg at tage undervisning, først hos Luplau Jantzen, senere kom jeg til
Paris på akademiet Rauson, det var den danske maler og sølvsmed Mogens
Ballin, der kendte de franske malere, som skaffede mig der ned. Den
første vinter var jeg eneste skandinav på malerskolen. Jeg fik blandt
andet undervisning af Maurixe Denise og Bonnard, som alle malere nu
taler om.
Bonnard er på alder med mig, og meget berømt, et helt farvegeni.
Min mand og jeg rejste meget, og jeg har udstillet i København på
efterårs udstillingen, haft separat udstilling på Den frie og udstillet
på Charlottenborg.
- Var det særligt portrætter, De malede?
- Ja, særlig ganske unge piger og drenge. På Sønderborg slots museum
hænger et drengebillede. Det var en lille dreng fra Herfølge, der sad
model Der boede jeg dengang hver sommer. Det var Anes lille dreng, og
jeg husker, hun sagde til mig: "Nu kan vi jo se, om Johannes kan sidde,
ellers kan hun jo få Marie".
- Hvor længe er det siden, De holdt op med at male?
- 20 år - efter den tid lavede jeg en hel del batikarbejder.
- Hvorledes gik det til, at De, kom her til Sønderho?
- Jo! Jeg kom på besøg hos den svenske maler Forsberg. Vi kan herfra se
Forsbergs store hus - nu er de døde begge to, så huset står og
forfalder. Jeg købte sm sagt fanøhuset her for 31 år siden; det undrer
mig for øvrigt, at mit hus ikke er blevet fredet. Der skulle være 57
huse herovre, der er fredet nu. H set er et rigtigt fanøhus med alkove i
den store stue og kakler på ydervæggene. Der er bibelske kakler, der er
kakler med blot to mennesker påmalet, og i den store stue mod nord
findes der ved vinduet blandt andet fire kakler, der tilsammen danner
billedet af en stor kat.
Der skulle i Sønderho kun to steder findes kakler med en kat på malet.
I stuen findes gamle mahognimøbler og gamle malerier af fruens afdøde
mand. Et gammelt, hvidt hjørneskab passer smukt ind i stuen. På et stort
mahognibord står mange smukke, gamle ting, bI. a. et meget smukt krus,
som fruen har fået foræret af en fordreven russisk baron. - Ved zar
Nikolaj II's kroning blev der uddelt 6000 af den slags krus, og da alle,
der var med foran slottet til kroningsfesten, ville have fat i et krus,
blev mange den dag ligefrem trampet ihjel. Det er baron Behr "Papen",
der har foræret mig det; han blev som sagt fordrevet og kom under krigen
med Røde Kors til England, senere kom han til Danmark og boede i en
årrække i kunstmaler Agersnaps hus.
Vi vender tilbage til malerne, og Frydensberg fortæller, at Exner var
den, der opdagede Sønderho. - Han malede berømte billeder herovre, han
boede på kroen, og man har en Exners værelse der.
J o h a n R o h d e har også boet gennem mange år, og har malet mange
dejlige billeder herfra. Fru Johan Rohde bor stadig herovre hver sommer,
og sønnerne, sekretær Peter Rohde og afdelingschef i statsradiofonien
Henning Rohde, ferierer her også. - Familien Rohde har ikke mindre end
tre fanøhuse i Sønderho. - Endvidere hørte professor Wilckens,
kunstmaler Nøbbe fra Flensborg og kunstmaler Dohm til de faste
sommergæster.
- Hvilket af Deres billeder holder De mest af, fru Frydensberg? . - Jeg
holder mest af "En lille 13 års pige i en blå sofa.
Nu bliver vi afbrudt af fhv. lærerinde ved frk. Zahles skole, frk. Hanne
Maurier, der hører til Sønderhos trofaste sommerbeboere, og som
elskværdigt tilbyder at følges hjem til København med fru Frydensberg
engang i september måned.
På færgen træffer jeg forretningsfører K o k k e n b o r g fra Esbjerg,
som har et dejligt hus i Sønderho, der har tilhørt hans farbror.
Gennem hele sin barndom har Kokkenborg tilbragt ferierne i Sønderho hos
farbroderen, og han fortæller mig at hans farbror Marius Jensen passede
kunstmaler Forsbergs hus om vinteren og alle Forsbergs værdifulde ting
blev opbevaret hos ham. Hr. Kokkendal mindes tydeligt, at der bI. a. var
nogle meget store sølvfade med kulørte sten rundt i kanten, som hver
eftersommer blev bragt ned til onklen.
Af den yngre malergeneration bor Reinhard H e i n e m a n n, N ø b b e,
List og Jacob A g e r s n a p i Sønderho. De to sidstnævnte bor der
endog hele året.
En septemberdag, hvor solen står højt på himlen og søndagsstilheden og
freden ligger over byen som et kærligt skær, besøger jeg kunstmaler
Agersnap og frue i deres fanøhus, som de for to år siden lod reparere og
istandsætte på en ganske fortryllende måde. Gulvene blev sænkede, ca. 40
læs sand og sten blev kørt bort, nye ydervægge blev op muret indvendig,
nye skillevægge og smukke døre opsat. Køkkenet og badeværelset
fremtræder i moderne skikkelse med hvide fliser, og med mange praktiske
forandringer i køkkenet.
Hele den vestlige ende af huset optages af atelieret, hvor Jacob
Agersnap har sine lærreder hængende fra loft til gulv. Dejlige billeder
med sommerglade farver i de stråtækte fanøhuse, stemningsbilleder fra
rejser, kunstnerparret har foretaget til de sydlige lande, og billeder
fra Fanø, hvor man ligesom fornemmer en stille ruskregn.
l dagligstuen står gamle mahognimøbler, der stammer fra kunstmalerens
mors barndomshjem "Hulvadgård" ved Brørup, og gammel, fin kunst hænger
på væggene.
- Det er ikke mine egne billeder, siger Jacob Agersnap, det er et af
fars billeder, der hænger over sofaen, et stort vinterbillede. - ja,
tilføjer fruen, det var så morsomt, at min far købte to sofastykker, som
man sagde dengang, af Hans Agersnap, Det ene, "Iyngpartiet", var til min
søster, og "vinterbilledet" skulle jeg have. Dengang var jeg kun 6 år,
og ingen tænkte da på, at det skulle komme til at hænge her over sofaen.
Malerne professor Dorph og professor la Cour er også repræsenteret, og
disse gamle malerier giver en dejlig stemning i den skønne stue, - i
spisestuen er der gamle, sønderjydske egetræsmøbler, og på det rigt
udskårne hjørneskab står årstallet 1620. På det svære egetræsbord med
indlagte firkanter i pladen står et stort tinfad fra 1712. På
skuffemøbler står malerens tipoldemors gamle, fine porcelænskaffekande
og i vindueskarmene står oldemoderens porcelæn og bedstemoderens
kobberkaffekande ; arvesølvet fra fruens barndomshjem har smukke
navnetræk indgraverede.
Det er dejligt at være gæst i et så smukt og harmonisk hjem og blive så
venligt modtaget, som man bliver det hos kunstnerparret Agersnap.
Kunstmaler Agersnap fortæller, at både han og hans far stammer fra
Ansager vandmølle, og navnet kommer fra bedstefaderens fødegård Agersnap
ved Ølgod,
- Hvornår begyndte Deres far at male?
- Det var tidligt; allerede som barn tog han saften af de grønne
kålblade og forsøgte sig med at male med det. Det var trangen til at
smøre med farve, der var i ham. - Landskabsmaleren Henrik Jespersen,
hvis far var etatsråd Jespersen, der ejede "Endrupholm", kom engang
vandrende ind over heden for at finde motiver, og dér traf han far, og
han besøgte os, og besøget kom til at strække sig over flere måneder;
det var vel egentlig det, der gjorde, at maleriet i naturen åbnede fars
øjne.
Så forpagtede far møllen ud og kom over til København og tog
undervisning ved Krøyer. Senere flyttede vi til Vejle, og det var jo som
landskabsmaler, far blev berømt og blev Charlottenborg udstiller og hvad
dertil senere fulgte.
Det var landskabsbillederne med sne eller lyngpartierne, far malede;
desuden ledede far tegneundervisningen ved Vinding håndværkerskole.
Jacob Agersnap er født 1888, og jeg spørger kunstmaleren om lysten til
at male viste sig lige så tidligt hos ham som hos faderen.
- Ja, det lå i luften; jeg var jo med til at gøre fars palet i stand, og
derfra var det vist, det begyndte.
Dengang var synet på maleriet rettet mod naturen og det naturalistiske.
jeg kom i malerlære i Vejle, jeg skulle lære et praktisk håndværk, kom
på teknisk skole og senere på Jens Møller Jensens kunstskole i
København, hvorfra jeg bI. a. hjalp med udsmykningen af rådhusene i
København, Holbæk og Kerteminde. Vi modellerede i cement. - jeg mindes
udsmykningen af Bambino salen på hotel Bristol i København, hvor Kaj
Nielsen i en frise modellerede en mand og en kvinde - ligesom på
mediciernes gravmæle, - Det ville jo være spændende at vide, om denne
lille dekoration er der endnu. Er den borte, er der vel ingen, der har
tænkt på, at den var modelleret af den store billedhugger.
Vi er tre brødre, og vi havde tit en lille malerkasse med ude, når far
malede.
Senere søgte jeg uddannelse til optagelse på Akademiet; dengang var jeg
på Gustav Vermehrens gipsskole.
- Hvor længe gik De på Akademiet?
I to semestre, så kom problemerne til én under Rostrup Boyesens
lærergerning. Han var assistent under professor Tuxen, og i en lan
årrække Danmarks førende malerpædagog. -
Alt, hvad vi havde lært før den tid, blev kasseret. Han åbnede ens øjne
for det værdifulde indenfor kunsten og lugede alle unoder ud af folk. l
1919 begyndte jeg at udstille på Charlottenborg og har jo gjort det
mange gange siden.
Min kone og jeg rejste meget i udlandet for at opleve og samle indtryk,
og vi er lykkelige over nu efter i 20 år at have boet her i Sønderho om
sommeren, helt er flyttet herover.
Beboerne er herlige, hjælpsomme mennesker og Fanø er fyldt med motiver
Jeg har fået i arv efter min far helst at ville male ude i naturen.
Jacob Agersnap slutter samtalen med at sige, at kunst er en sjælden
vare, som jeg bøjer mig for og glæder mig over Der er en umådelig masse
behagelige ting, der hænger rundt omkring, som ikke har med kunst at
gøre. - Jeg synes ikke kunst er jævn; enten er det kunst
- eller det er det ikke.
For mig er livet her meget ideelt. Den ro, man kan få herovre, er for
mig herlig.
DYVEKE JUNKER NIELSEN
|
HJEM
