Stranding i Sønderho

Den foregik i "æ hjøtid" i firserne i juli måned. Det kan ofte blæse ret hårdt fra sydvest, som så sætter vandet langt. op på engene til skade for det nyslåede hø, særlig når det ikke er sat i stak eller hæs, som det også kaldes. Hvis det ikke var for de lange dage, kunne man godt sammenligne dem med efterårsstormene - så regnfuldt og usigtbart var det.

Sydvest for Sønderho ligger som bekendt Peter Meyers sand og udenfor igen den såkaldte Vesterbank, en by oprindelig kaldet Vesterho, som gik under med HalIin­gerne i 1634. På Peter Meyers sand var der dengang to båker.

Under en storm kunne en tysk brig ikke klare sig, men strandede på "æ vesterbank" tidligt om morgenen. Skibet stødte hårdt på grunden, og mandskabet gjorde sig klar til at forlade det. Medens kokken var oppe i storbåden, datidens redningsbåd, brækkede skibet midt over. Den øvrige besætning var da agterude på halvdækket, hvor der var et dækshus, som de klamrede sig til Og holdt sig fast på taget. Der var syv mand, medens kokken, den ottende, drev af i båden. Dækshuset med de syv mand drev ind på Peter Meyers sand, hvor folkene så kunne bjerge sig i de to båker.

Skibet var lastet med pommerske bjælker, som stormen drev ind på stranden og ind i Sønderho havn. Strandingen var blevet observeret fra land, og redningsbåden gik ud og bjergede de syv mand.

Båden med kokken drev forbi byen og landede på engen neden for den nordligste gård, og kokken spadserede i land. Gårdmanden blev jo meget forbavset, da .han blev tiltalt på tysk af en fremmed mand; han var ikke klar over strandingen; men eftersom han selv havde været sømand, fik han snart rede på, hvad der var passeret og kørte så kokken ind til byen og om til stranden. Da kom redningsbåden først i land med den øvrige besætning, som blev så glade, da de så kokken, at de alle råbte tre gange hurra.

De kom alle om i kroen, hvor de fik noget at spise og varme sig på samt fik skiftet tøj. De havde mistet alt, men reddede livet.

En sådan stranding vakte røre i en så udpræget sømandsby, og klitterne var fulde af folk, medens redningen eller bjergningen foregik. Der faldt jo senere 'en ekstra dagløn af for mange ved at bjerge så mange som muligt af de pommerske bjælker, som så senere blev solgt ved strandingsauktion til udenbys købere. Efter søforhør rejste de reddede tyskere hjem.

Den ovenfor omtalte stranding ved Sønderho er fortalt mig af kaptajn N. Thøgersen Brinch, der var født i Sønderho den 7. maj 1867 og død i Esbjerg 1950.

Dyveke Nielsen