Forrige tiders epidemier

Den største og grusomste af fortidens epidemier er som bekendt Den sorte pest, der rasede her på egnen i år 1350 hele året igennem, og under hvilken (efter Kinch) halvdelen af Ribes befolkning, bukkede under for nævnte sygdom, og mange landsbyer uddøde helt. Gennemsnitligt regnedes med, at ca. 2/3 af hele befolkningen uddøde.

I 1699 rasede en ondartet sygdom i Sønderho, hvorom stedets præst, pastor Engelstoft beretter "at den er næsten alle overgået og derudover de fleste mennsker geråden i stor afmægtighed og skrøbelighd samt fattigdom.

I 1760 omtales en smitsom sygdom på Fanø, som kaldes sprinkelsyge, ”idet den skal fange på klæderne, så snart nogen kommer i de huse, hvor sygdommen er”, indberetter birkedommer Bølling til stiftamtmanden, der derefter (13. Februar) lader udgå forbud mod, at nogen fjerner sig fra øen i de første tre uger. Sygdommen vedblev at rase, så at endog samtlige øens matroser, der var udtaget til orlogstjeneste og skulle afrejse, blev tilbageholdt.

I 1818 udbrød en kraftig skarlagensfeber i Nordby, hvor 73 børn og seks koner blev angrebet. Af disse døde 50. Siden kom sygdommen til Sønderho, hvor der døde 14 børn.

l 1821 angreb en "forrådnelsesfeber” vel sagtens tyfus, en stor del af befolkningen i Nordby. Hvor mange der døde, ved jeg ikke, men kirkebogen udviser, at der i dette år er død i Nordby 52 personer mod almindeligvis omkring 20 personer så omkring 30 personer er sikkert døde af nævnte, sygdom.

l 1831 herskede i Tyskland og især i Hamborg og omegn en voldsom koleraepidemi. I den anledning, lod stiftsfysikus i Ribe, Ran­drup under dato 28., juni ud­sende til samtlige sogne i stiftet en bekendtgørelse, der skulle bekendtgøres ved kirkestævne af følgende indhold:       ,

"l anledning af den befrygtede kolera-sygdom samt også andre sygdomme, der angriber maven og fordøjelsesorganerne, ser jeg mig foranlediget til på det indstændigste at advare den arbejdende klasse mod den gamle her i egnen herskende skik i høslette tiden at tilbringe natten i det frie under åben himmel som også at sove henliggende på underlivet på den fugtige jord. Ligeledes må jeg i denne varme årstid advare mod overdreven øIdrikken, især når øllet som en følge af maltets beskaffenhed elIer tilberedelsesmåde ikke er tilbørligt tillavet. Derfor formener jeg, at det er såre nyttigt, at blande de sædvanlige portioner brændevin, som med måde, nydes af den arbejdende klasse med følgende krydderier: Malurt, karben­dikt, pommerantskal, angelikarod og ingefær af hvert 1 lod og af kryddernelliker 2 lod.

Disse krydderier kommes i en flaske, der tager godt 2 potter brændevin, hvorefter flasken tilproppes godt, hensættes i solen i 3 dage og omrystes et par gange daglig. Efter Anførte tidsfrist afsies det og fyldes da op med det kvantum brændevin, man er vant til at nyde.

Krydderierne fås på apoteket for 26 rigsbankskilling.

Et par smitsomme sygdomme, nemlig difteri og skarlagensfeber herskede på Fanø i vinteren 1865 - 66, hvad jeg hørte omtalt, i min barndom. Der døde da 37 børn; hvoraf konsul l. K. Bork i Nord4 by mistede 7 børn.

Niels M. Kromann