Fødslen faldt sammen med søsætningen af skonnertbriggen ”Familien Haab”, som faderen sammen med broderen, skibsfører Niels Madsen Kromann, havde ladet bygge i et partsrederi med folk fra Sønderho og Nordby. Skibsbygmester var S. J. Sonnichsen, Skibet var fortrinsvis bestemt til at sejle opad Amazon floden i Sydamerika for et par Hamborg firmaer Onklen skulle føre skibet, der led en krank skæbne, ved forlis på barren ved indsejlingen til Larache Marocco, og blev vrag.

163 register tons. Redere: S. M. Kromann og N. M. Kromann, fører N. M. Kromann. Reder: A/S. J. Svendsen, fører: S- Hansen, fører: H. N. Jørgensen. Maj 1883: Omtaklet til skonnertbrig

21. april 1884: Solgt til J. Svendsen, Sønderho. September 1890:På rejse fra Plymouth til Larache Marocco, forliste på barren ved indsejlingen til Larache og blev vrag. Skibet var i ballast. Værdi: 30.000 kr., assurance: 28.000 kr. Vraget solgtes for $ 650.

Anne Nielsdatter med Mads og Niels

Kromann’s onkel Niels kaldte altid ”Familiens Haab” for hans tvilling­broder, for de var jo kommet til verden på samme dag, sagde han altid.

En søsætning var på den tid en festlig begivenhed, der trak byens borgere af huse. De var alle på den ene eller den anden måde involveret i arbejdet med søsætningen, også kaldet ”skibsbryllup”. De blev godt beværtet med varmt øl og Fanøsmørrebrød. 

Midt under arbejdet kom der besked fra købmandsgården, at en søn havde set dagens lys. Arbejdet blev standset et øjeblik, og forsamlingen udbragte et leve for ”kronprinsen”. Der lød kanonskud fra havnen, hvor farfaderen, krydstoldbetjent Mads Kromann, var skipper på toldkrydseren, og lod affyre kanonsalut.

Niels Møller Kromann’s hjem var centralt placeret i Sønderho. det var egentlig to bygninger som faderen havde ladet opføre i 1868. Husene var ret ens i byggestil, men størrelsen adskilte dem. Det største af husenene opførtes med 17 fag., ”5 fag butik, 3 fag dagligstue og værelser, 1 fag forstue og sovekammer, 8 fag storstue, sovekammer, køkken, spisekammer og dagligstue. Der varr kælder på 8 fag”.

Kromanns butik og fabrik set fra vest

Kromanns fabrikker set fra nordvest

Faderen havde som alle Fanødrenge prøvet, at stå til søs, som nu ikke lige var hans drømmejob. Skibet han kom ud, at sejle med var galeasen ”Concordia”, ført af N. Th. Nielsen.. Han havde, når skibet var i havn, nysgerrigt studeret handelslivet og købmændene i havnebyerne, og det blev det, hans hjerte brændte for. Han kom i lære i en af Ribes største købmandsgårde, hos H. J. Hansen. Læretiden var 6 år, men på grund af hans store dygtighed afkortedes læretiden med et år. 

Han startede købmandsvirksomhed i Sønderho den 1. december 1866. på det tidspunkt havde Sønderho 1000 indbyggere, men kun en lille butik i kroen med de mest nødvendige varer. Han mente derfor nok, at der var plads til en ordentlig og velforsynet købmandsbutik. Han var kun 20 år, da han grundlagde sit forretningsimperium, og altså ikke fuldmyndig (25 år), så det var faderen der måtte indløse næringsbevis. Det var også i faderens hus butikken startede under meget små forhold, to tønder med et bræt over som disk. Den første dag var omsætningen på 11 rigsdaler. 

Det gik godt for Sonnich Madsen Kromann, han blev partsreder for mange skibe i Sønderho. Han havde sin egen galease, der tre gange om året fragtede varer fra Hamborg og Altona. hans planer gik endnu videre og ønskede at anlægge en kiksefabrik, og opførte derfor i 1868 de to omtalte huse,

Det første år havde butikken ikke spiritusbevilling, men snart måtte farfaderen ansøge om dette. Årsagen var, at når der skulle være gilde i byen, skulle der serveres vine og snaps, som folk måtte købe i kroen og samtidig følte sig forpligtiget til også, at købe kolonialvarer, og den handel ønskede faderen, at få fat på.

Forretningen voksede sig hurtigt stor, og der handledes med alt lige fra tvebakker til pommerske bjælker. Sonnich købte landbrugsprodukter på fastlandet; han stod for det meste af skibsprovianteringen i Sønderho og forsynede også skibe der lå i havn andre steder i Danmark.

Der blev anlagt et ølbryggeri og et osteri samt et bageri til produktion af skonrogger (skibsbrød). Fra 1879 fremstillede han en ”Fanø Bitter”, der blev kendt landet over som et mavestyrkende middel.

I 1893 begyndtes en sæbefabrikation og her kommer Niels Møller Kromann ind i billedet, idet han ledede produktionen og overtog den del af virksomheden i 1895 og flyttede fabrikationen til Esbjerg. 

Niels havde altså valgt søen fra, ligesom sin far, og det var naturligt, at han fulgte i faderens fodspor og dertil kom hans store litterære interesser. 

Sin uddannelse fik han i en material- og farvehandel i Ribe, hvorefter han i 7 år arbejdede på faderens kemiske fabrikker. Senere lærte han hos firmaet Marseille i København sæbefabrikation. 

Under læretiden lærte han sig tysk og engelsk, tog privatundervisning og tilegnede sig faglige kundskaber gennem flittige studier af litteraturen. 

Produktionen af pakfarver til hjemmefarvning krævede en del tryksager og poser. I 1888 anlagde N. M. Kromann et akcidenttrykkeri for at dække fabrikkens behov for tryksager. Der var fire personer ansat i trykkeriet, der kun lovligt kunne trykke poser, konvolutter, regnskabsblanketter o.a. småting.

N. M. Kromann som "bogtrykker" 18 år gammel