Mit
Fanø er en portal til Fanøs historie. Den er under konstant udvikling, og
indeholder et bredt udvalg af artikler om Fanø i fortid og nutid.
Skulle du have kommentarer, eller måske materiale til hjemmesiden er du
meget velkommen til at kontakte mig på:
torben.garmer@mail.tele.dk
Fanøboerne forstod at
feste. Det holdt familiebåndene sammen og
styrkede grandelaget (nabo-hjælpen). Det kunne
være mindre gilder efter veloverstået arbejde,
eller det kunne være en større højtid som et
bryllup.
Denne sektion
omhandler plantelivet på Fanø. Her kan du finde
beskrivelser af forskellige biotoper, tag med
til natursteder rundt omkring på Fanø og se
diverse gallerier med billeder fra naturen på
Fanø.
På Fanø findes to havne, Nordby og
Sønderho. Begge havne opstod som fiskelejer, og
Nordby havn udviklede sig med kajanlæg,
færgelejer og en del virksomheder langs med
havnen, mens Sønderho havn forblev naturhavn, og
gav god læ for de skibe der søgte havnen. Fra
Sønderho førtes fragter videre til Ribe på
tidens lastbil, everten.
Læs her om de to havnes historie og se
det ganske mangfoldige billedmateriale.
Fanødragten
består af en grunddragt fra 1700-årene der
moderniseres omkring 1800 og som tilføjes nye
elementer i årene 1800 – 1850 og endelig finder
sit faste leje i årene 1850 – 1890.
På
Fanø udvikledes en helt særlig egnsdragt, efter
min mening en meget smuk dragt med alle dens
variationer. Der var flere forskellige dragter
til flere forskellige slags formål, men faconen
er ens for dem alle. Det er stofferne og
farverne, der bestemmer, hvad dragten bruges
til.
Her er en gennemgang af dragtens
bestanddele og de enkelte dragter, en til hver
lejlighed.
Poul
Ulsdal, f.
1913 i
Nordby
mindes her
hvordan han
og de andre
drenge
boltrede sig
ved havnen
og i vandet.
Jeg har
indsat en
del billeder
der viser
hvordan der
var ved
havnen på
den tid.
Med en stor tak til
Ernst Sørensen kan mitfanoe.dk nu publicere to
erindringer, den ene skrevet af Ernst Sørensen
selv, kaldet
Barndom og ungdom, og den anden af hans
ældre bror, Peder Emil Sørensen, med titlen
Farfars Erindringer.
Tidsrummet er
1930'erne og 40'erne, og begge brødre er meget
iagttagende, og det er der kommet nogle rigtig
spændende erindringer ud af. Fokus er lagt på
forholdene på en gård i Rindby, Hæsset 1, deres
fødegård.
Det er med stor
fornøjelse, at mitfanoe.dk kan præsentere en
række artikler skrevet af Erling Sørensen,
omhandlende årene 1940 - 1945. Erling kommer
meget vidt omkring i sin beskrivelse af
besættelsestiden og sammen med artiklerne findes
et righoldigt billedmateriale.
Verdenskrigen og den tyske besættelse af Danmark
satte også sine spor på Fanø. Tyske tropper kom
i stort antal til øen, og der byggedes en del
forsvarsanlæg, som stadig skæmmer naturen på
Fanø.
Broplanerne fortsatte, men uden et konkret
resultat.
Vintrene var hårde og i 1942 var der isbro
mellem Fanø og Esbjerg, og på en søndag i
februar regnede man med, at ca. 15.000 mennesker
forcerede isen.
En kaskelothvals stranding i julen 1949 vakte
en del opsigt og en vise blev ligefrem digtet om
hændelsen.
Både
Nordby og Sønderho fik elektricitetsværk i
1920'erne. Den første bilfærge, "Fanø" indsættes
i 1926
med plads til
500 passagerer, og kan tage 8 biler ad gangen.
Fanø oplever to alvorlige stormfloder, nemlig i
1923 og 1928. Noget der optog sindene var
strandingen af 3-mastet skonnert "Vadder
Victor" i 1923 med en last af dynamit.
Motoriseringen holder sit indtog i transporten
af passagerer til og fra Badet og mellem
Sønderho og Nordby. I 1928 stiftes "Fonden Gamle
Sønderho", og den første Sønderhodag afholdes.
Fanøbarken "Havila" sælges som det sidste i
Fanøsejlskibsflåden. Under 1. Verdenskrig gjorde
danske soldater tjeneste på Fanø, de skulle
bevogte kabelhusene med linien til Calaix. I
1914 forsvandt gæsterne i løbet af 48 timer fra
Badet ved krigsudbruddet, og efter krigen måtte
der arrangeres forskelligt for at få folk
tilbage til Fanø. Man hilste det derfor meget
velkomment at der blev arrangeret Ridestævner og
Motorvæddeløb på Fanø Strand.
Nordby fik et vandværk i 1915 og i 1918
oprettes der et museum.
I
dette årti fik Fanø sit første "værk", nemlig
gasværket i Nordby, der åbnede for hanerne i
1907. Årtiet var præget af bekymring for Fanø's
fremtid, det dalende befolkningstal, den
stagnerende sejlskibsfart foruroligede folk, og
færgeriet blev igen det mest udskældte emne.
Erhvervslivet var i fremgang, omend man allerede
dengang måtte kæmpe mod handelen i Esbjerg.
i
1890'erne nåede Fanø's skibstonnage en
størrelse, så Fanø var den største i landet
næstefter København. Men det var i samme årti,
dampskibene for alvor overhalede indenom, og
mange solgte ud, men investerede ikke i
dampskibsfarten.
Den sidste bark "Thora" blev i 1896 bygget på
Abrahamsens værft.
i 1892 indviedes Fanø Nordsøbad og bygningen
af hoteller og villaer gav arbejde til mange
hænder.
Interaktive byvandringer
Ta' med
mitfanoe.dk på en interaktiv vandring gennem
historien i Nordby eller Sønderho. Du kan også
printe guiden ud med kort, billeder og
beskrivelse, hvis du har lyst til at tage turen
til fods.
Se
guiderne her.
”Der er en afglans af de
gamle vikingefruer hos de selvstændige, virkedygtige og
erfarne Fanøkoner og der er mere stof til et demokratisk
kvindeideal i en sådan kvinde, end hos hele skarer af
forlæste kvindelige studenter og bogholdere”.
Læs her om kvindernes vilkår hjemme på
øen, mens mændene var på havet.
Fanøhusenes
indretning er stort set skåret over samme læst uanset husenes
størrelse. En forstue (frangel) adskiller beboelse og stald.
Beboelsen opdeles på langs af en hovedskillevæg. På
hovedskillevæggens sydside ligger en stue (sønder donsk) med adgang
fra forstuen og efter denne stue følger gerne endnu en stue og måske
et kammer. På den anden side af hovedskillevæggen ligger køkkenet –
ligeledes med adgang fra forstuen – og efter køkkenet følger en
dagligstue (nørre donsk). I tilslutning til køkkenet er der
spisekammer og i de store huse med to ildsteder er spisekammeret
samt bryggersildstedet og den tilhørende bageovn anbragt i
staldafdelingen. Stalden er yderst beskeden og har fortrinsvis
rummet får og et par køer. Til stalden hører desuden en tærskelo.
Fanø har haft to mejerier. Nordby andelsmejeri blev startet i 1889.
Mejeriet blev bygget på en grund overfor Fanø Arrest, og mejeriet
startede med 36 leverandører. Mejeriet sluttede som andelsmejeri i
1989 og overgik på private hænder.
Sønderho mejeri blev oprettet i 1893 i
marts måned. Mejeriet begyndte driften med en håndcentrifuge, senere
gik man over til et mindre damp-anlæg. Dette blev i 1922 erstattet
af et turbineanlæg. Senere kom elektriciteten, først jævnstrømmen,
og i 1967 blev der indlagt vekselstrøm, hvilket kostede ca. 8000
kr., men da var man ikke klar over, at mejeriet kun havde så kort
tid tilbage.
Esepigerne; de kaldtes
ogsaa Grøwtersker skulle grave orm og ese dem
paa krogene. Meget tidligt skulle disse piger og
koner i ”Grøwt" for at grave sandorm. Det skete
langs strandkanten i ebbetiden, og gravningen
udførtes med en egen formet fork, der havde
lange tener, for at der kunne graves dybt og
hurtigt. Gravedes der ikke hurtigt nok, kunne
ormene trække sig tilbage efterhånden, som der
blev gravet, og udbyttet blev da ringe. Det var
et meget koldt arbejde, at grave efter orm en
tidlig forårsmorgen og med hænderne pille ormene
ud af det våde, kolde sand. Når det blæste
hårdt, var det til tider uudholdeligt, da vinden
slog op under de meget korte skørter - benklæder
brugte kvinderne dengang ikke, der ved hjælp af
et kiltebånd holdtes tæt sluttet om benene. For
ansigtet bar de halvmasker, der kaldtes struder.
Den store udvikling
indenfor hoteller og pensionater tog fart med
dannelsen af ”Fanø Nordsøbad A/S” i 1890.
Danmarks Turistråd havde valgt Fanø til at blive
et internationalt badested, og anlægsarbejderne
gik i gang i 1891, og i 1892 stod ”Kurhuset”
færdig. I 1893 var hotellerne ”Kongen af
Danmark” og ”Fanø Strandhotel” færdige og
samtidig blev der bygget et antal private
villaer. Fanø Bad blev det populære navn for
området ved Fanøs vestkyst, og havde sin
storhedstid op mod 1. Verdenskrig og igen i
30’erne indtil 2. Verdenskrig, som gav området
nogle gevaldige skrammer og hotellerne genvandt
aldrig storheden og populariteten igen. I
begyndelsen af 1970’erne blev ”Kurhotellet”
nedbrudt og et nyt moderne ”Danland” blev opført
med ferielejligheder. De resterende hoteller
blev nedbrudte og Badet ændrede fuldstændig
karakter med den moderne bygningsstil der blev
lagt for dagen, mestendels i byggeri med
ferielejligheder.
I Sønderho bragte
badeturismen også nye tiltag, som ”Sønderho
Badehotel” og ”Sønderho Strandhotel”, der nu for
længst er nedlagt som hoteller. I Nordby er
”Hotel Nordby” som bygningen stadig kaldes,
heller ikke hotel mere. Beretningen her stopper
med udgangen af 1989 og kommer således ikke ind
på det nyere byggeri.
Bankvæsen har på Fanø været præget af 4 aktører: Fanø Spare- og
Laanekasse, der startede sin virksomhed den 12. april 1869, og havde
altså 140 års jubilæum i 2009, og Esbjerg-Fanø Bank, der havde
filialer både i Nordby og Sønderho. Banken overgik senere til
Landmandsbanken, der til sidst blev til Den danske Bank.
Handelsbanken etablerede sig på Fanø i december 1899.
Esbjerg-Fanø Bank 1909
Handel, håndværk og industri på Fanø fra 1787 til
1969 - et portræt
Samlingen vil gennem 2009 og 2010 blive opdateret løbende. Vi
starter med det mere industriprægede, inden vi går over til
præsentation af handlende og håndværkere gennem folketællinger og
fra 1880 i årtier frem til og med 1969.
Plantager på Fanø
Frem
til 1850'erne var træer så godt som ukendte på Fanø. I 1854 forsøgte
en kreds af mænd, at få tilplantet en plantage, men beboerne sagde
nej og det var først i 1893, at det der skulle blive Fanø
Klitplantage blev anlagt og nu er på 1571 ha. Gennem tiderne har der
været drevet nogle private plantager, bl.a. ved Torp. Læs mere om
plantageudviklingen
her.
Her finder du en
række
artikler, der alle på en eller anden måde handler om Fanø.
Artiklerne har for en stor dels vedkommende været bragt i Fanø
Ugeblad, andre er fra litteraturen samt tidsskrifter. Indholdet
spænder fra det faktuelle, rejsebeskrivelser og erindringer.
Fanø
Apotek flyttede den 6. oktober 2008 til Hovedgaden 64. Læs her om de
øvrige steder apoteket har haft til huse, og læs om apotekere gennem
tiderne. Se mere
her.
Gammelmands
Snak - om Fanø og Fanøboere.
Fanøs historiker, Niels Møller Kromann indleverede
i 1953 dette manuskript til Dansk Folkemindesamling og
her
kan du læse hans spændende historier.
Udskriv hvad du vil, som du vil
Er du træt af at udskrive overfyldte og lange websider? HP Smart Web
Printing er en gratis software, som gør, at du kan nøjes med at
udskrive, hvad du ser på websiden.
»
Download det gratis program nu
Prøv dette
link til forskellige
tidslinjer om
begivenheder og hvilke personer der besad
specifikke embeder gennem årene.
Se noget om navigationsundervisningen på Fanø
gennem tiderne. Læs mere
her.
Fanø
Apotek flyttede den 6. oktober 2008 til Hovedgaden 64. Læs her om de
øvrige steder apoteket har haft til huse, og læs om apotekere gennem
tiderne. Se mere
her.
Gammelmands
Snak - om Fanø og Fanøboere.
Fanøhusenes
indretning er stort set skåret over samme læst uanset husenes
størrelse. En forstue (frangel) adskiller beboelse og stald.
Beboelsen opdeles på langs af en hovedskillevæg. På
hovedskillevæggens sydside ligger en stue (sønder donsk) med adgang
fra forstuen og efter denne stue følger gerne endnu en stue og måske
et kammer. På den anden side af hovedskillevæggen ligger køkkenet –
ligeledes med adgang fra forstuen – og efter køkkenet følger en
dagligstue (nørre donsk). I tilslutning til køkkenet er der
spisekammer og i de store huse med to ildsteder er spisekammeret
samt bryggersildstedet og den tilhørende bageovn anbragt i
staldafdelingen. Stalden er yderst beskeden og har fortrinsvis
rummet får og et par køer. Til stalden hører desuden en tærskelo.
Læs
om den første beboelse i Albo bugten til udflytningen i de to
fiskerlejer, Nordby og Sønderho, som videreudvikler sig til
skippersamfund.
Frem
til 1850'erne var træer så godt som ukendte på Fanø. I 1854 forsøgte
en kreds af mænd, at få tilplantet en plantage, men beboerne sagde
nej og det var først i 1893, at det der skulle blive Fanø
Klitplantage blev anlagt og nu er på 1571 ha. Gennem tiderne har der
været drevet nogle private plantager, bl.a. ved Torp. Læs mere om
plantageudviklingen
