Fanøskippernes farlige sejlads på Norge

 

Fanøskippernes farlige sejlads på Norge 

Den 9. december 1807 udsteder regeringen en bekendtgørelse om, at de skippere og købmænd, der ville fragte føde varer til Norge kunne blive forsikret for alle muligheder. Denne bekendtgørelse blev slået op i krostuerne på Fanø og læst fra prædikestolene.


De første skibe udtages 

Den 20. december kom der ordre til birkedommeren om at beordre samtlige skippere og skibsredere på Fanø til at møde i Varde tirsdag den 22. december, for at de der var egnede dertil, kunne udtages til at overføre korn til København, hvorfra det senere skulle fragtes til Norge. Der blev ved denne lejlighed udtaget ni skibe, som fik ordre til at møde ved Hjerting den 9. januar 1808 og laste et parti på 1800 tdr. rug og 2600 tdr. havre.

66 prospekt varde web

Fanøskipperne var ganske modvillige til at indgå i denne sejlads og sagde, at fragtsummen var for lille i forhold til risikoen, og at det var vanskeligt, at finde villige besætninger på denne årstid. Birkedommeren ville, hvis de fortsat nægtede, i stedet tvangsudskrive dem, og at hyre og fragt da ville blive bestemt af myndighederne, altså til en lavere takst og nu bøjede skipperne sig for det uundgåelige. 

Da risikoen for skib og ladning var større end ved almindelig sejlads, kviede skipperne sig for at tegne forsikringerne. 

Birkedommeren anbefaler derfor, at der ydes kredit på præmiesummen indtil betalingen for fragten var gennemført, samtidig gør han stiftamtmanden opmærksom på, at det er alt for risikabelt at laste skibene i Ribe, som det ellers var tænkt, noget skipperne modsætter sig på det kraftigste

.

41 prospekt ribe web

 

Skipperne nøler med afsejlingen, har ikke den store lyst til at sejle ud i vintervejret, og stiftamtmanden beklager sig i en skrivelse af 11. januar og ”forstår ikke, hvad der er i vejen, da indvånerne dér på landet dog ellers er besjælet af fædrelandskærlighed og uden tvang plejer at opfylde de pligter de skylder kongen og staten.” 


De ni skippere, der var udtaget til farten var: 

Fra Sønderho

Niels Jørgensen Fischer

750

Tdr. rug

Hans P. Jensen

500

Tdr. rug

Niels Hansen Olsen

418

Tdr. rug

Jens Hansen Frederiksen

200

Tdr. rug

 

Fra Nordby:

Niels Jørgen Callesen

418

Tdr. rug

Peder Jensen Callesen

650

Tdr. havre

Hans Jensen Callesen

500

Tdr. havre

Søren Jepsen

330

Tdr. havre

Niels M. Hansen

218

Tdr. havre

Skibene afgår

  Den 20. januar var skibene ved Hjerting lastet og klar til at afgå, så snart vejrforholdene blev gunstige. Sejladsen skulle foregå gennem den holstenske kanal og lodsen fra Tønning skulle assistere dem, da der var megen is i farvandet.

Ejderkanalen web

Den slesvisk-holstenske kanal.


p21 hjerting web


   Stiftamtmanden imødekom ikke skippernes ønske om ikke at laste korn ved Ribe, men den 2. februar lå skibene stadig indeklemt i isen ved Fanø. 

Der var nu også beordret følgende skibe til at fragte korn til København: 


Fra Sønderho

Hans J. Pedersen

650

Tdr. rug

John Nielsen

230

Tdr. rug

Søren J. Svendsen

360

Tdr. rug

Niels P. Poulsen

340

Tdr. rug

Hans Jepsen Pedersen

700

Tdr. rug

Jes Jessen Anthonisen

360

Tdr. rug

 

Fra Nordby:

Hans J. Pedersen

650

Tdr. rug

John Nielsen

230

Tdr. havre

Søren J. Svendsen

360

Tdr. havre

 

Assurancen udgjorde 24 skilling pr. tønde rug. 


Lasten udlosses til lager 

Vinterkulden holdt sit tag i landet, og den 1. april er der endnu ikke afsejlet noget skib. Kornet var ved at blive ødelagt og regeringen mente nu ikke længere, at det skulle fragtes til København, og den 6. april gives der ordre til at stoppe med lastningen og de allerede lastede skibe skulle losses. 

Forskuddet på fragten skulle tilbagebetales og kornet omlosses til andre skibe for at blive luftet.

Arbejdet går langsomt og er hårdt. Birkedommeren er ved, at gå ud af sit gode skind, og skriver til amtsforvalteren, at han kun ønsker, at blive fritaget for styringen af udlosningen; det er svært at finde flere skibe der kan tage lasten ombord, der findes ikke oplagspladser på Fanø. Skipperne vil fritages og have deres skibe synede og reparerede. Rugen kan ikke opbevares forsvarligt til trods for omladningen. 

Det var muligt at skaffe skibe, men skipperne var meget betænkelige ved sejladsen og da en norsk kaper anløber Nordby havn, og kan berette at Norges kyster var vel bevogtede af fjendtlige skibe, tog deres frygt fart. 


Afgang fra Hjerting 

Først den 17. april afgår der ni skibe fra Hjerting. Skipperne får besked på, at gå så nær land som muligt, så de fjendtlige skibe med større dybdegang, ikke kunne opbringe dem. Men man kom ud i stiv modvind og da man mente at have set fjendtlige skibe, valgte man at gå sydover, og tre skibe søgte ly i Sønderho havn, nemlig Sonnich Jensen Møller, Hans Mortensen og Søren Nielsen Møller som kunne berette, at resten af skibene lå under List på Sild. 

Storm og modvind hindrer rejsens fortsættelse og fem skibe vender tilbage til Fanø med lækage.

De to andre var kommet på højde med Holmsland da de spottede en formodet engelsk kaper; det ene Fanøskib ført af Peder Jensen Callesen blev sat op på stranden, og for at lasten ikke skulle falde i fjendens besiddelse, slog man hul på skibets bund. 


”Haabet” forliser

Sidst i marts 1809 afsendes briggen ”Haabet”, hvis reder var købmand Niels Jacobsen, lasten var betalt af kammerråd Langelund i Kolding i forening med rederen og birkedommer Nørup og assurancen var tegnet hos regeringen. Skibet forliste ved Klitmøller, mandskabet blev reddet med skib og ladning gik tabt.

 Udskibningen af korn til Norge bliver nu lagt i hænderne på øens kommandant, Winckler og løjtnant Tuxen i Hjerting. 


Heldig rejse 

Skibsfører Jacob N. Warrer af Nordby gennemførte en heldig rejse med sit skib ”Mette Claudiane” til Norge, lastet med 450 tdr. rug for kongens regning og ved hjemkomsten ansøger han om højeste fragt. Birkedommer Nørup støtter hans ansøgning og understreger, at Warrer er en af de mest patriotiske skippere på øen. Sidste år gennemførte han for egen regning en succesfuld rejse med fødevarer til Norge, kom hjem i januar og tog endnu en heldig rejse.

Han fortjener at få 1 rdl. pr. tønde rug og 4 skilling pr. tønde i kaplaken*), og bør fritages for at svare mål, for hos ham findes intet svig. 

*) godtgørelse til skipperen, som befragteren betalte ham, for at han skulle varetage befragterens interesser med ekstra omhu under rejsen. Det var ofte en bestemt procentdel af fragten

 Flere skibe udtages til Norgessejlads

   Ud på efteråret blev de skibe udtaget, der om foråret skulle fragte korn og andre fødemidler til Norge. I den anledning blev de vurderet:

 

Type

Skib

Skipper

KML

Sum, skib.

Rdl.

Red.

skaber

Rdl.

I alt

Galease

Mette Cathrine

Anthon Jørgensen, ældre

18

2600

1200

3800

Galease

Anne Marie

Jens Jessen Anthonisen

16

2700

1400

4100

Evert

Frue Anne

Niels Hansen Olesen

9

1600

800

2400

Evert

Mette Dorthea

Niels Nielsen Thøgersen

8

900

650

1550

Sønderho

Evert

Frue Annne

Hans Sørensen Thomsen

5,5

900

650

1550

Galease

Anne Cathrine

Søren Hansen Ibsen

15

1700

1300

3000

Evert

Frue Cathrine & Anne

Jens Mortensen

9

1300

800

2100

Galease

Fortuna

Jep Pedersen Andersen

15

2300

1400

3700

Galease

Emanuel

Hans J. Pedersen

17

2800

1200

4000

Brig

 

Morten Hansen Toft

 

9500

4200

13700

Smakke

Frue Johanne

Jens Jensen Michelsen

11,5

1200

800

2000

Slup

Bodil Marie

Søren Nielsen Møller & Sonnich Madsen

12,5

1800

1000

2800

Smak

Johannes

Niels Nielsen Anthonisen

12

1200

1000

2200

Jagt

Ebenezer

Søren Anthonisen Hansen

9,5

1600

1398 + 32

3030

Galease

Frue Mette

Thomas Hansen Fischer, SH

17,5

2200

1800 + 35

4035

Evert

Chatrina Maria

Hans Nielsen Decher, SH

9

1600

900 + 30

2530

Galease

Emanuel

Søren Hansen Fisker

18

2000

1600 + 50

3650

Galease

Enigheden

Sonnich Nielsen

13,5

2050

1150 + 32

3232

Galease

Haabet

Søren N. Hansen

27

4600

1900 + 60

6560

Galease

Maria Cecillia

Hans Mortensen & Niels Pedersen Lassen

15

1600

1350 + 50

3000

Evert

Frue Cecilia

Niels Pedesen Poulsen

6

1200

800 + 28

2028

Evert

Frue Cathrina

Søren Jensen Svendsen

5

1100

1270 + 30

2000

Evert

Anne Johanne

Jep Jessen Callesen

9,5

1700

1270 + 30

3000

Galease

De 3 Brødre

Jens Jessen Clausen

31

3500

1950 + 72

5522

Galease

Den flyvende Stork

Søren Pedersen

12

1700

1400 + 35

3135

Slup

Haabet

Jep Jensen Jessen

10,5

2100

1820 + 35

3955

 

 

 

 

 

 

 

Nordby

Evert

Haabet

Jens Hansen Mandø

5

1450

980 + 40

2470

Evert

Chatrinne Margrethe

Claus Jessen

4

1050

860 + 30

1940

Evert

Christine

Søren Andersen Fanninger

5

950

770 + 30

1750

Evert

De junge Jan

Jens Jensen Clausen

4

1250

600 + 30

1880

Evert

Anne Dorthea

Hans Nielsen

5,5

2150

950 + 35

3155

Jagt

Stadt Flensborg

Mathias Pedersen Oldefar

9

1850

1125 + 40

3015

Slup

Fanø

Clausen

14

1625

835 + 30

2510

Evert

Ebenezer

Andreas Hansen

5

750

425 + 25

1200

Slup

Haabet

Niels Jensen Rødgaard

19,5

1650

350 + 30

2030

Evert

Mette Claudiane

Jacob Nielsen Warrer

9,5

1450

950

2400

Skibet

Frue Else

Andres Jørgen Møller

5,5

1900

 

1900

 

Beløbet i ”+” angiver værdien for joller 

Samtidigt blev to skibe beordret til at ligge ved List på øen Sild for at tjene som logiskibe for mandskabet på kanonbådene samt som vagtskib. Disse skibe var                              

 

Type

Skib

Skipper

KML

Sum, skib.

Rdl.

Red.

skaber

Rdl.

I alt

Galease

Frue Mette

Michel Johansen, SH

17,5

6000

3255

9255

Jagt

Flora

Sonnich Jensen Møller, jun, SH

15

1800

1200

3000

 

Efterhånden blev hele Fanøs skibsflåde udtaget til transport af fødemidler til Norge.

 I relation til ovenstående skal nævnes, at der ikke findes nogen fortegnelser over udskrivningen af Fanøskibe efter begyndelsen af 1809. 

Efterhånden som behovet for skibe til kornsejladsen blev større ændrede man opfattelse af hvilke skibe, der var egnede til formålet. Fortegnelser fra 1807 viser, at man kun har medtaget de større skibe. Den gennemsnitlige lasteevne for skibene var på 292 tdr. rug. I december 1808 var den nede på 292 tdr. rug for de skibe der var udskrevet fra Sønderho. 


Forhold ved sikkerheden 

Statsmagten udgav en instruktion til kornbådene i, hvordan de skulle forholde sig under den farefulde sejlads. Det fremgår tydeligt heraf, at man i centralmagten prioriterede kornforsyningen af Norge højere end skibenes og mandskabets sikkerhed. Det hed sig således om besætningen, at de ikke må tage sig af de fjendtlige kanonkugler. Det er nok mere end tvivlsomt, om kornskibenes mandskab har set på sagen på samme måde. 

Der er noget der tyder på, at det har været mere end almindelig vanskeligt at overtale Fanøskipperne til at gå frivilligt i fart. Det fremgår således af en skrivelse fra den 28. februar 1808, at stiftamtmanden beklagede sig over Fanøboernes manglende vilje til at gå i denne fart. Dette understreges af en skrivelse fra kommandant Winckler til samme stiftamtmand fra den 1. april samme år, hvoraf det fremgår, at ingen Fanøbåde endnu var afsejlet, trods ordrer fra sognefogeden. 


Tidslinje for udskrivning af Fanøskibe til kornsejlads til Norge 

 

 

Vinteren 1807

9 skibe udskrevet

20. december 1807

Skrivelse fra kongen til stiftamtmanden: ved at sejle frivilligt og selv stå for at tegne forsikring på lasten ville de få en højere hyre

Foråret 1808

Skibene er stadig ikke afsejlet, yderligere 8 skibe udskrevet

April 1808

22 skibe fra Sønderho i kgl. tjeneste

26. april 1808

7 skibe fra Nordby netop afgået eller lå i rekvisition.

3 udtagne i Sønderho.

1. maj 1808

5 skibe udskrevet

4. december 1808

41 fartøjer fra Sønderho udskrevet

 

Der foreligger ikke nogen nøjagtige tal over den totale Fanøflåde i 1807. 

December 1808 oplyses, at der ikke er flere egnede skibe til udskrivning. 

Norge web


Gå til top