Han afgik i november 1810 med Norge som sit bestemmelsessted og fortæller i søretten den 19. februar 1811, om hvordan han blev jaget af en fjendtlig kaprer:

 ”han sejlede så nær kysten som muligt, og kl. 13, blev han opmærksom på en sejler, som han til at begynde med antog for at være et dansk slup der førte dansk splitflag, hvilket dog hurtigt blev strøget og erstattet med et blåt flag.

Han vendte siden til og gav ham det glatte lag. Skipperen satte derfor skibet i stranden en mil syd for Nymindegab, men uden at kunne få øje på nogen kystmilits. På grund af den stærke fralandsvind drev han udad, lod ankeret falde, og gik i båden uden at få papirer med eller mulighed for at ødelægge skibet; mandskabet reddede intet udover det de gik og stod i. Han tilføjede at kuglerne peb om ørerne på dem. Fjenden havde to joller ude og bemægtigede sig skibet og da englænderne nåede land tog de også jollen som havde bragt mandskabet ind til land.

Opbragt på rejse til Norge den 8. november 1808. Samme skæbne overgik ham den 9. februar 1813, da han sejlede med sit skib, galeasen, ”Niels & Peder Buch” på rejse til Norge. Han beretter om dette i sin dagbog: 

”Kl. 07.30 så vi et lille blink i tykningen og fik da en brig i sigte på vor luvlåring ca. ¼ mil fra os, og satte derfor så meget sejl, som skibet kunne bære, for at nå land, men det var umuligt at sejle fra ham. Kl. 08.30 var han på siden af os, beskød os, og vi måtte overgive os. Dette skete ca. 1 ½ mil udfor Lillesand. Det var den engelske kutterbrig ”Loveret”, ført af kaptajn Georg W. Willes. Min styrmand blev ombord i galeasen for at sejle med til Yarmouth. Jeg og det øvrige mandskab kom omborg i briggen, hvor vi blev til 27. februar, da han satte os ombord i et norsk skib, der samme dag bragte os til Arendal.” Skib og ladning beholdt fjenden.

”Ebenetzer”, Niels Bertelsen, † 1827. 

Niels var bror til omtalte Anders og han oplevede samme skæbne, da hans skib på rejse til Norge, blev opbragt af fjenden.

Galease ”St. Andreas” af Randers, Søren Sørensen Brinch af Nordby 

Han afgik fra Kristianssand den 29. november 1808 med en ladning trælast og jern bestemt for Århus, men blev opbragt af den engelske fregat ”Crocodille”. Herom hedder det i hans dagbog: 

”Kl 6 om morgenen fik vi øje på en engelsk fregat ca. 2 ½ mil sydvest for Jæderen, og snart begyndte han at skyde på os, og kom derefter via sin slup ombord, og sendte os ombord på fregatten.

Der er ikke flere optegnelser i dagbogen, da kommandoen er overtaget af kapermandskabet, der førte skibet til Gøteborg. Skipperen forblev ombord på fregatten, mens mandskabet blev på hans eget skib, hvorfra han senere hentede sit tøj, det vil sige de sørgelige rester de engelske matroser havde efterladt til ham. Dagen efter blev skipper og mandskabet bragt ombord på et transportskib ”Nelly”, men to dage senere blev skipperen ført i land, og kom ikke tilbage. Efter tre ugers forløb skrev han til styrmanden og ønskede at få bragt noget tøj og regnskabsbøgerne, som en lods bragte ham. Styrmanden fik siden lejlighed til at besøge skipperen, der betroede ham, at han ved først given lejlighed ville flygte til Fladstrand ved Frederikshavn. Han havde sammen med nogle fanger købt en båd, som det også lykkedes dem at flygte i, men storm og stærk isdrift må have overmandet dem, og alle må anses for forlist sidst i februar 1809.

Mandskabet blev frigivet den 18. marts og bragt til Helsingør, hvorfra de rejste tilbage til Fanø.

Jagt ”Neptun”, Jens Jørgen Callesen, † 27. oktober 1829. 

Han blev opbragt i 1810 og prisedømt. 

Brig ”Talette”, Jens Jørgen Callesen 

Afgik fra Fanø den 14. marts 1811 med korn og fødevarer til Kristianssand, men blev allerede den 16. opbragt af en fjendtlig kuttertbrig ”Glückstadt”, ført af kaptajn Heimann, der indbragte skib og mandskab til London. Mandskabet blev sat i fangenskab på fangeskibe ”Bahama” i Chatham. Skipperen blev på sit skib, der dog blev sat på auktion. Et engelsk handelshus, som han før havde drevet forretning med forstrakte ham med 200 £, så han selv kunne købe skibet på auktionen. Ved hjælp af engelske venner, fik han sit mandskab frigivet og sejlede til Norge. Ombord på ”Tallette” var Anders N. Svarrer, der sejlede som passager, og som sad i 8 ugers fængsel.

Galease ”Maria Cathrine”, Niels Jørgen Callesen, † 17. maj 1844. 

Opbragt den 13. november  1808, prisedømt 

Slup ”Fanø” og galeaserne: “Edel Cathrine”, “Torsken” og “Falken”, Peder Clausen, † 1827.

Opbragt 1809 med sluppen ”Fanø” og galeaserne: ”Edel Cathrine” den 2. maj 1811, med ”Torsken” den 12. maj 1811 ?? og ”Falken” den 9. december 1811. Samtlige skibe blev prisedømt, og han selv måtte hver gang tilbringe et par måneders fængsel.  

”Haabet” og ”Anne Dorthea”, Hans Nielsen Fanø, † 1824.

Mistede ”Haabet” i 1808 og ”Anne Dorthea” i 1809 ved opbringelser.

Jagt ”Haabet”, Niels Andersen Fanninger, ældre, † 8. november 1845.

Afgik fra Fanø den 11. april 1811 med en ladning korn bestemt til Trondhjem, men blev den 29. april opbragt af englænderne, omtrent 5 mil ud for Bergen. Hans dagbog fortæller: 

”Den 23. april, vinden Ø.S.Ø., laber kuling, afklaret luft, styrede N.Ø. til N. med vinden. Kl. 4, da det blev dag fik vi land at se Ø. for os ca. 5 mil fra Bergen. Kl. 5 fik vi en sejler i sigte, som satte lige på os, og da han nærmede sig os, så vi, at det var en kuttertbrig, der havde alle sejl til; det var umuligt at undgå ham; da han kom os nærmere, satte han engelsk flag og prajede os om, hvor vi kom fra og hvor vi skulle til. Han satte derpå en båd ud, og kom om bord hos os og gennemså vore papirer og befalede os (styrmanden og matrosen) at pakke noget tøj, og følge med i båden, mens skipperen blev om bord i jagten. Vi kom ombord i briggen, og vor jagt blev besat med tre mand samt et fruentimmer, og kursen blev sat efter England. Vi blev ombord i briggen og lå og krydsede under Norge, og næsten hver dag passerede krigsskibe. Vi blev om bord i briggen til 3. maj.”

De to folk, Laurids Jensen og Hans Chr. Jensen kom ombord i en forbi sejlende brig ”Anna Dorthea”, 51 K.L., og førtes af kaptajn Hans Jensen Lyebo af København. Briggen skulle til Fanø for at laste en ladning korn til Island. Forinden den var kommet ind gennem Grådyb, blev den stoppet en engelsk brig, der var armeret med 16 kanoner, og som formodedes at patruljere uden for Fanø. De fik dog lov at fortsætte. Skipper Fanninger hjemkom den 27. maj.

Afgik fra Laurvig den 26. august 1809 med en last af jern og træ bestemt for Husum. Da han fik Bovbjerg i sigte, dukkede en engelsk kuttertbrig op; skipperen satte alle sejl til og havde held til at undslippe da mørket faldt på. Næste morgen blev han påny forfulgt af en engelsk kuttertbrig ”Agressor”, kaptajn John Watson, der indhentede ham og førte skibet til England, hvor Andreas Hansen blev ført i ”Prisonen” i Chatham. Her opholdt han sig i to uger, hvorefter han blev frigivet og fik skibslejlighed til Oslo (Kristania) og derfra hjem. Matrosen, Anders Hansen blev ikke frigivet før freden 1814. 

Evert ”Emanuel”, Hans Morten Hansen, † 1828. 

Han blev opbragt den 12. april 1811 og indbragt til Yarmouth, hvor mandskabet blev sat i fængsel og først frigivet ved freden i 1814. 

Jagt ”De tvende Brødre”, 6 K.L. 

Opbragt og prisedømt den 26. april 1809.

Evert ”Cathrine”, Mathias Hansen Jessen 

Opbragt den 23. juni 1809. Året efter mistede han sit skib ”De tvende Brødre”, der var lastet i Ringkøbing med 180 tdr. rug og bestemt for Norge. Han beretter i sin dagbog: 

”Den 2. august 1810 kl. halv fem om morgenen fik vi en robåd i sigte agterude, som fulgte efter os; vi antog, at det var en fiskerbåd fra Fanø, som ville stå Gabet ind, men da den kom på skudafstand af os, rejste den sine master og satte sejl, 3 råsejl og en klyfok, og vi kunne efter sejlenes udseende og signalerne fra bavnen (først flag på halv, så hel, og hurtigt strøgen ned og op) afgøre, at det var et fjendtligt fartøj, vi gik da fra borde og flygtede i båden. Vi fik lidt af vores tøj med, kom i land på Skallingen og herfra til Fanø.” 

Evert ”Anne Cathrine”, Søren Jepsen, † 4. maj 1821.

Den 20. juni 1810 en mil ud for Slien blev skibet opbragt af to engelske barkasser, der tog skibet, men gav mandskabet lov til at gå i båden, hvormed de nåede land, men fjenden tog skib og last. 

Evert ”De tvende Brødre”, Jens Sørensen Lauridsen, omkommet på havet 1813. 

På en rejse til Færøerne med fødevarer blev han den 20. juli 1808 opbragt af englænderne og indbragt til Yarmouth, hvor han i et stykke tid sad i fængsel.

Evert ”Haabet”, Niels Sørensen Lauridsen, † 17. maj 1843. 

Afgik fra Bergen den 22. januar 1811 med en last af sild og tran bestemt for Husum, men på højde med Ringkøbing blev han den 12. april fanget af englænderne og indbragt til Yarmouth, hvor skib og last blev kondemneret. Han tilbragte nogle måneder i fængsel.

”Fru Mette”, Søren Nielsen Lauridsen, junior, † 1821. 

Blev på en rejse fra Husum, hvorfra han afgik den 11. juni 1810 med en ladning korn bestemt for Bergen, opbragt af englænderne. Han beretter i sin dagbog: 

”Den 20. marts om morgenen fik vi Norge at se i N. Ø. ca. 4 mil af Næsset. Fik kl. 6 en luggart i sigte, som satte efter os, bordede og forlangte at se vore skibspapirer, og jeg måtte følge med ham om bord. Jeg fortalte, at skibet var læk, og derfor var nødt til straks at søge norsk havn, men han ville ikke høre på mig. Jeg selv og to mand til måtte blive i luggarten, men mit fartøj var prisedømt. Han bordede atter mit skib og sammen med sine folk plyndrede han skibet for alt tovværk, et dræg og en hel del mere, et vandfad blev kastet over bord. Han tog også et par sække byg fra lasten, og satte derefter kursen mod England. Men kl. 16, satte han os om bord i vort fartøj, og gav os fri, men da jeg bad om at måtte sætte kursen mod Norge, truede han med at ville brænde skibet. Han sørgede for at vi kun havde vand til 1 ½ dags forbrug og fulgte os 20 sømil S.V. af Næsset, men da luggarten var ude af sigte, ankrede vi op, og satte kursen N.Ø. efter Norge. 

Jagt ”De tvende Brødre”, Peder Pedersen Madsen, † 10. marts 1850. 

Opbragt den 13. november 1808 og indbragt til Gøteborg, og der prisedømt.

”Fru Kirstine”, Math. Søren Møller, † 26. maj 1843. 

Han blev ved krigens udbrud på en rejse Amsterdam – København i 1807 opbragt og skibet med mandskab ført til England. Han blev kort efter frigivet, og fik lov til at beholde skibet mod at love, at han ikke ville foretage rejser til Norge med korn, så længe krigen varede. Han måtte derfor lade skibet sejle med en anden fører, N. Vilkensen fra Norge. De turde dog ikke drive sejlads fra Fanø, men sejlede fra Løkken. De var nu uheldige, for den 4. august blev de taget af fjenden, ført til Gøteborg og prisedømt den 15. november 1808. 

Skibsdagbogen fortæller følgende: 

Den 15. juli ankrede vi på reden ved Løkken. Den 18. juli hen under aften var vi lastet med 637 tdr. byg. Der kunne ses fjendtlige krydsere under kysten.

Den 9. juli kom en fregat ind under land og udsatte to landbåde, godt bemandet. Vi forsøgte i al hast at sætte skibet på land, men fik fra kaptajn Gløt ordre til at tage i land, med så meget vi kunne. Fra batteriet på land blev der affyret to skud, som fik jaget bådene på flugt. Om natten varpede vi tilbage på reden. 

Den 22. juli måtte vi atter søge land, idet to fjendtlige fregatter og en kutter forsøgte at overmande skibet. Bataljen varede 3 – 4 timer, men fjenden måtte tage af sted med uforrettet ærinde, der var dog sket en del skader på vort skib. 

Den 31. juli var der ingen tegn på fjendtlige fartøjer så vi stak til søs. 

Den 1. august kom en brig ”Charles” på 18 kanoner mod os, indhentede os i løbet af en time, afgav skarpe skud og tvang os til at lægge bi. En båd hentede skipper og mandskabet undtagen styrmanden. Skibet blev besat med syv mand. Tog os på slæb til Gøteborg den 4. august, hvor vi blev til september, hvorefter vi blev bragt ombord på en engelsk brig for at afgå til Leith og derfra til ”Prisonen” i Greenlaw, hvor skipper Niels Vilkensen døde i december. 

Det øvrige mandskab blev holdt i fangenskab til fredsafslutningen. Math. S. Møller kunne intet få at vide om skib og mandskabets skæbne, før i 1814. Det var et stort tab for skipperen, der før var en rig mand. Nu mistede han alt, hvad han ejede. Et par år efter fik han dog mulighed for at få bygget en evert ”Maria Cathrine” på 9 læster. Han var af nød tvunget, trods sit løfte til englænderne, til at gå i fart. Den 10. januar 1810 afgik han til Norge med en last korn, men uheldet var ude, og han blev taget og ført i krigsfangenskab i England, hvor han blev til krigens slutning, altså i over fire år. Hans kone døde fra fem børn, mens han sad i fangenskab. Børnene kom ud at tjene forskellige steder i landet; men det gik dem alle senere i livet vel, og sad senere i gode stillinger. 

Galease ”Maria Cathrine”, Morten Nielsen, omkom på havet 1825.

Opbragt i 1810. Sad i fængsel et års tid. 

Galease, ”Den unge Jacob”, Anker Pedersen, † 1817. 

Afgik fra Nordby den 8. januar 1813 lastet med 818 tdr. rug, bestemt for Bergen. To dage efter blev han opbragt af en engelsk kuttertbrig, ”Princess Aguth”, og ført til Yarmouth, hvortil han ankom den 28. januar. Han og mandskabet forblev i fangenskab til den 10. april, og skibet prisedømt.

Slup ”Haabet”, Niels Jensen Rødgaard, † 8. januar 1836.

Afgik fra Bergen den 22. maj 1809 med en last tran bestemt for Altona, men blev opbragt, og fortæller i sin dagbog følgende: 

”Den 31. maj fik vi en konvojflåde i sigte, lagde kursen om og halsede nordover, men flåden satte kursen mod Kattegat og lod os passere, og vi vendte da sydover, men fik så en fregat i sigte, der satte kursen efter en galease, der var ½ mil forude til luvart af os; satte igen kursen nordover og håbede at slippe fra ham, idet natten faldt på, hvorefter vi satte kursen mod øst. 

Den 1. juni. Vi satte bredfokken for om muligt at nå land, og havde Bovbjerg ca. 9 mil fra os. Kl. 1 om natten passerede vi konvojflåden igen, som atter lod os passere, og på samme tid tog fregatten galeasen. Kl. halv tre fik vi atter fregatten i sigte agterude, som med alle sejl sat, fulgte efter os, og kl. 4 åbnede han ild mod os, så vi måtte dreje under; han bordede os, tog styrmanden og 2 matroser og anbragte dem i fregatten, og besatte vort skib med fire mand af sine folk. Jeg og drengen blev ombord og måtte følge fregatten.

Den 6. juni ankrede vi op ved Leith. Jeg forblev ombord til den 15. juli, hvor jeg kom ombord på en engelsk slup, der skulle til Helgoland, hvortil jeg ankom den 19., og hvorfra jeg rejste til Cuxhafen, og den 30. juli var jeg hjemme på Fanø. 

Det samme hændte ham, da han med sin jagt ”Marie Dorthea”, afgik fra Hjerting den 3. marts 1812 med en ladning korn for kongelig regning, bestemt for Bergen. Om sin opbringelse et par dage efter, skriver han: 

”Den 6. marts. Tiltagende kuling med svær sø, så dækket hele tiden var overskyllet med vand. Kl. 10, fik vi en sejler at se. Vi troede det var en fjende og satte alle sejl til og forandrede kursen for om muligt at undvige ham; men da han nærmede os, løsnede han tre skud mod os. Vi nødtes til at lægge bi omkring 15 mil af Norge. Kl. 12 kom en slup på siden af os fra det fjendtlige skib, som var kuttertbriggen ”Reffelman”. De tog styrmanden, Hans Hansen Gregersen og det øvrige mandskab ombord i kuttertbriggen, mens jeg måtte blive på jagten og følge efter ham, efter at mit skib var blevet besat. Kursen blev sat mod Leith i Skotland og sad i fangenskab til den 3. maj, da jeg blev frigivet og kom med en slup, der gik til Lillesand i Norge, hvortil jeg ankom den 7. maj. Den 8. juni afgik jeg med en Flensborg galease, der anløb Flensborg den 14., hvorfra jeg rejste hjem.

Evert, ”Anne Chatrine”, Niels Clausen Regis, † ca. 1820. 

Afgik fra Kristianssand den 23. april 1813 lastet med træ, bestemt for Fanø. Han blev på denne rejse opbragt, og hans dagbog beretter: 

”…. I morgengryet den 24. var vi omringet af fire skibe, satte nu alle sejl til, og gjorde alle mulige krumspring for at undslippe, men forgæves, da fregatten ”Hamadnyad” beskød os. Vi måtte da brase og holde ham under læ. En sluppe kom på siden af os, og skipperen måtte ombord for at vise papirer, hvilke kaptajnen beholdt. Skipperen kom tilbage på everten fulgt af en prisemester og 2 matroser samt to soldater, og vort mandskab blev taget ombord i fregatten sammen med vore to passagerer, krydsede derefter med østlig vind efter Gøteborg, og da der sejledes uforsvarlig med skibet, trak det en hel del vand; der var tre fod vand i skibet, så der blev givet ordre om at pumpe, men englænderne tabte modet over det meget vand og afgav nødskud, hvorefter fregatten stod ned efter os. Besætningen forlangte at komme om bord, da de ikke mente at kunne redde skibet. Sluppen blev udsat, men blev slået til vrag mod skibssiden, så besætningen kom ikke ombord den dag. 

Næste dag klarede vejret op, og besætningen gik fra everten og kom ombord i fregatten. Det tilbageholdte mandskab blev spurgt om de ville tilbage til everten, og da svaret var ja, kom de tilbage ombord på everten, og fik lov til at sejle, hvor de ville. Men englænderne plyndrede først everten for så at sige alt: sejl, tovværk, inventar, kedler, pander og kogekar, madvarer og ødelagde ellers alt, hvad de ikke ville have med. Heldigvis opdagede fjenden ikke et par brugbare sejl og ved hjælp af disse nåede everten den 29. Fanø.”  

Everten var så molesteret, at kommandanten på Fanø, kaptajn Winckler og krigskommissær Lybecker, efter at have undersøgt den, forseglede everten, for senere at føre bevis for udplyndringen.

Galease ”Freden” af Randers, Anders Nielsen Svarrer af Nordby, omkom ca. 1840. 

Opbragt og prisedømt 30. juni 1813. Skipperen var med som passager hos J. J. Callesen, da denne den 16. marts 1811 blev opbragt, og måtte da sidde i fængsel i otte uger. 

Jagt ”Wilhelmine Frederikke”, Hans Nielsen Svarrer, † 29. oktober 1846. 

Afgik fra Amsterdam den 5. juli 1807 med en ladning stykgods, bestemt for København. Den 11. blev han opbragt af en engelsk fregat, og i skibsjournalen er følgende noteret: 

”Satte kursen N.N.Ø., og kl. 13.30 fik vi en engelsk fregat i sigte, der kl. 14 gav os et kanonskud. Vi satte flag, men fik endnu et skud, og brasede sejlene bak, og straks efter kom en slup på siden af os for at afhente skipperen med papirer. Kl. 16 kom skipperen tilbage med fire mand, der tog kommandoen fra os, og satte kursen mod England.” 

Blev frigivet med skib og ladning den 4. august 1807. 

Jagt ”Frederikke Wilhelmine”, Kgl. Færøsk handelsskib, Hans Nielsen Svarrer 

Afgik fra Færøerne den 10. april 1808 med en ladning tran. Ifølge en søprotest af 20. april, fik han den 18. april kl. fire om morgenen et fregatskib i sigte på højde af Jyske Rev, som han antog, var et fjendtligt skib. Ved at sætte bredfok og med god vind lykkedes det ham, at undslippe fregatten.

Kl. seks observeres et jagtskib, som han troede var dansk, satte derfor dansk flag, hvad jagten også gjorde og sejlede forbi, men pludselig halsede den om og satte svensk flag samtidig med at han afgav et kanonskud. Skipperen brasede op og gik på siden af jagten, der tog ham ombord. Efter at have gennemrodet skibets papirer erklærede de ham for en god prise, men tilbød, at han kunne købe sig fri. Skipperen tilbød sit ur og en oktant, men svenskerne fandt det for ringe, og opbragte ham. Der blev sat prisemester ombord og styrmanden måtte gå ombord i kaperen, som Svarrer blev beordret til at følge. Skibet sprang læk, hvorfor prisemesteren opgav at følge kaperen og i stedet søgte mod Fanø, som nåedes dagen efter. Svarrer undgik altså opbringning, og kunne tilmed bringe en fange med hjem.

Året efter blev han opbragt på rejse fra Færøerne til Fanø. En af hans matroser, Morten Jensen og drengen Morten Jensen blev holdt i fangenskab til fredslutningen. Styrmanden Mathias Lauridsen Mathiasen døde i fængselet i december 1811; han efterlod sig enke og fem små børn, der nu måtte leve i fattigdom. 

”Samdrægtighed”, Hans Christian Schmidt, † 4. juni 1857. 

I oktober 1808 afgik han fra Fanø med en ladning korn, bestemt for Oslo. Men han blev opbragt af den engelske fregat ”Daphne”, kaptajn Rohrt, der førte skibet til Gøteborg og prisedømt. Besætningen blev ført til Helsingør med et parlementærskib. 

Året efter i april afgik han fra Fanø med skibet ”Venskab”, bestemt til Færøerne med 358 tdr. byg, med den 30 blev han opbragt af den engelske brig ”Kite”, kaptajn Joseph James. Skibet blev ført til England, men mandskabet blev ført til Sverige, hvorfra de siden kom til Larvik, og aflagde søforklaring der.

Galease ”Dorthea Maria”, Niels Pedersen Svarrer, † 30. december 1837. 

Opbragt af englænderne den 30. april 1812, men blev kort efter frigivet med skib og ladning. 

Galease ”Dragen” af Bergen, Søren Nielsen Svarrer. 

Opbragt på rejsen Bergen – Husum og prisedømt den 12. april 1811. 

Kuf ”Christiane Dorthea”, Peder Hansen Winther, † 1815. 

Afgik til Norge den 28. marts 1809 med en last af korn og fødevarer, men blev opbragt af englænderne, og fortæller I sin dagbog: 

”Den 31. marts kl. 12 middag tog vi lodskud på 30 favne vand med dyb grov sand, gisnede nordbredde 57 gr. 11 min., efter skaffen blev et skib var agterude, tilsatte bredfokken og styrede øst hen. Vinden N.N.V., tiltagende kuling; vi havde alle de sejl til, vi kunne have, men det var os umuligt at undgå ham. Kl. 3 om eftermiddagen befandt vi os efter gisning 12 mile i S.V. til S. for Listerland i Norge, da vi blev tagen til prise af det store engelske krigsskib ”Bellerephon”, som havde 74 kanoner, og vi blev beordret ombord, mens vort eget skib blev besat med englændere. Den 1. april faldt vinden østlig med frisk kuling, og om eftermiddagen kom jeg ombord på mit eget skib, som blev bestemt til England, da den blev besat med 5 matroser og en prisemester ved navn Stell; mine folk blev på det engelske skib, som gik til Gøteborg.

Den 9. april blev jeg med skibet indbragt til Aberdeen og den 20. april afgav jeg forklaring, lå så længe og afventede kondemnering, men der skete ikke noget, og jeg fik da bevis for opbringelsen. Fik så held til at flygte til London og fik skibslejlighed til Helgoland, og derfra med et fartøj til Husum, hvorfra jeg ankom til Fanø den 2. juni.

Styrmanden Søren Nielsen Thøgersen, matroserne Hans Hansen Winther og Math. N. Thing forblev i fangenskab til 1813, altså i fire år.

Evert ”Anne Marie”, Winther H. Winthersen, † 17. februar 1847. 

Afgik den 13. maj 1809 fra Kristianssand med en last af træ og jern, bestemt for Ringkøbing, men blev dagen efter opbragt af den engelske kuttertbrig “Royal George” og ført til Leith, hvor skib og last blev kondemneret. Skipperen og mandskabet forblev om bord i briggen som fanger til den 27. maj, da de blev sendt til ”Prisonen” i Greenlaw i Skotland; den 10. juli fik han parole pas og rejste til Peebles, hvor han blev til oktober, hvorefter han blev frigivet og kom med et engelsk koffardiskib til Gøteborg, hvorfra han i november kom hjem til Fanø.

Galease ”Ellen Cathrine”, Hans Sørensen Woldborg af Nordby, † 28. april 1837.

Kom til London den 25. juli 1807 fra Tønder lastet med havre, altså lige på det tidspunkt hvor krigen brød ud. Skib og last blev beslaglagt, og da han ikke havde forsikret sig mod opbringelse, tabte han alle sine penge. Han forblev i fangenskab i Reading til december 1808 og kom hjem til Fanø den 3. februar 1809 over Mandal, hvor han i et par måneder havde ventet på skibslejlighed.

Woldborg havde sin 13-årige stedsøn Mathias Peder Clausen med ombord som skibsdreng, da han blev opbragt, og han var i fængsel lige så længe som faderen, nemlig 2 ½ år, og blev konfirmeret under opholdet. Han tegnede to billeder af sine fængsler som gengives her.