Fanøsøfarten under krigen - del 3

 

 

Følgende beretninger er fra Sønderho


 

Galease ”Fortuna”, Jeppe P. Andersen, † 1833.  

Opbragt den 3. september 1809 og ført til Skotland, hvor han forblev i fangenskab til 1810. Skibet blev beslaglagt. Matros, Peder Hansen Clemmensen, måtte blive i fængsel til 1814. 

Galease ”Fru Mette”, Jeppe Anthonisen, † 1833. 

Afgik fra Sønderho den 25. september 1809, lastet med korn bestemt for Færøerne. Den 12. oktober blev han 20 mil ud for Hetland i Norge, opbragt af den engelske orlogsbrig ”Shekking”, kaptajn Thomas de Junge, og beretter i sin dagbog: 

”Den 11. oktober. Vinden Ø.N.Ø. med flov kuling, styrede kurs N.N.V. til om eftermiddagen; fik da en konvojflåde at se til luvart for os, satte kursen N.V. til henimod aften. 

Den 12. oktober. Vinden den samme. Kl. 9 fik vi en sejler i sigte til luvart, den holdt lige på os, og da han kom nærmere, beskød han os adskillelige gange, hvorfor vi opgav at redde skibet. Han kom derefter ombord og tog kommandoen fra os, og besatte skibet med fem mand, tog mig samt to af mine folk om bord i orlogsbriggen, mens styrmanden blev tilbage på galeasen.” 

Skibet blev indbragt til Garnes i England og prisedømt i London. ”Kondemnations Akterne, der kosted mange Penge, var det ham ej muligt at bekomme, da han hverken havde Penge eller Kreditiv” forklarer han i retten den 25. maj 1881, nogle dage efter hjemkomsten fra fangenskabet, hvorfra han var flygtet med et skib der gik til Fredericia. Hans matroser, Morten Gregersen og Peder Hansen fra Nordby, blev ikke frigivet før 1814. 



”Haabet”, Anthonis Nielsen Anthonisen, † 1819. 

Afgik fra Husum den 15. juli 1813 med en ladning fødevarer bestemt for Bergen. Dagen efter blev han opbragt af den engelske kuttertbrig ”Pertia”, kaptajn Thompson, og indbragt den 22. juli til Yarmouth. Skib og ladning blev kondemneret. Den 31. kom han til London og frigivet den 10. august 1813. 

Galease ”Cupedo”, Gregers P. Carstensen, † 30. maj 1816.

Opbragt og prisedømt den 22. december 1808. 

Galease ”Pauline” opbragt og prisedømt den 26. juni 1809.

Han var som styrmand i engelsk fangenskab fra 1807 i et års tid. 

 

Jeppe Jessen Callesen, † 1830 

 

Var opbragt tre gange og tilbragte hver gang nogle måneder i fangenskab. 

Jagt ”Enighed”, Sonnich Nielsen Degn, † 3. november 1824.

 

 Engelske krigskibe 7

Udgik fra Hjerting med en last korn bestemt for Norge og den 18. april bliver han opbragt af englænderne. Han beskriver hændelsen således: 

”Den 18. april kl. 10 klarede det op, og vi fik Norge i sigte. Lå stille til kl. 14 og fik da en stiv kuling af N.V. og satte kursen N.Ø. mod land ca. fire mil fra Næsset, og kl. 17 får vi en fregat i sigte forude til luvart, og efter en halv time gik han på siden af os, skød på os, så vi var nødt til at brase op. Han kom ombord med to slupper og tog kommandoen og halsede med skibet ud efter; da var vi ud for Mandal, ½ mil fra land. Jeg og styrmanden blev ombord sammen med fem englændere, og kursen blev sat efter Leith, hvortil vi ankom den 27. april 1809. 

Skib og ladning blev kondemneret og skipperen fik pas til Helgoland, fortsatte til Cuxhafen og fortsatte hjem til Fanø, hvor han den 29. august aflagde beretning for øvrigheden, og udtalte, at han i fangenskabet var blevet behandlet upåklageligt. Ved opbringelsen og på rejsen fra Skotland havde han modtaget 24 breve, som han afleverede i retten, til senere levering til modtagerne. 

Hans styrmand, Peder Nissen Sørensen, blev først frigivet i 1814.


”Anna Cathrine”, Søren Hansen Ibsen, † 1830.


kuttertbrig web


Afgik den 28. oktober 1808 med en last korn bestemt for Oslo. Tre dage efter blev han opbragt af en engelsk kuttertbrig og ført til Gøteborg, hvor skib og last blev prisedømt. Han selv og styrmanden, Niels Hansen Pedersen af Sønderho så sit snit til at flygte, og for 65 Rdl. fik han overtalt en fisker til at sætte ham selv og styrmand samt skipper Niels N. Thøgersen af Sønderho, over til Jylland.

Galease ”Anne Cathrine”, Hans Peder Jensen, † 14. November 1852.

hanspjensen 149

Hans Peder Jensen

Afgik fra Kristianssand den 9. september 1809 med en last træ, jern, salt og tjære bestemt for Fanø, men blev dagen efter opbragt af englænderne. Hans skibsdagbog fortæller: 

”Den 10. september. Vinden Ø.N.Ø. med hård vind, sejlede godt, til kl. halv to om natten da gaffelen brækkede. I mørket kunne vi ikke se nok til at reparere skaden, idet vi ikke kunne tænde lys, for derved at blive opdaget af fjenden. Ved morgengry fik vi gaffelen repareret og satte storsejlet og satte kurs S.S.Ø., og holdt hele tiden udkig efter fjendtlige fartøjer. Kl. 10 fik vi en brig i sigte på vores luvbov; han sejlede ret ned mod os og vi blev beskudt, og straks efter blev vi bordet med en slup og kommandoen blev frataget os. Jeg og styrmanden måtte følge med om bord på briggen, ”Rower”, kaptajn A. M. Vicar. Vi havde Bovbjerg Ø. Til S. for os. Matroserne blev ombord og fulgte med til Leith i Skotland. Vi andre to blev på briggen til 7. oktober, da vi kom på Leiths red og derfra til ”Prison” i Skotland.”

greenlaw-castle web

 Greenlaw Castle 


Skipperen blev i Greenlaw til den 4. april 1811, da han og mandskabet blev transporteret til Chatham fængselet i England, hvortil de ankom den 12. Kort efter forsvandt matrosen, Jens H. Lydom, og man hørte ikke mere om ham. Skipper Jensen og styrmanden blev i samme fængsel til den 24. december 1813, da skipperen kom på parole i Reading. Styrmanden blev tilbage, og døde kort efter. I Reading blev skipperen til 3. juni 1814, da han blev frigivet som følge af fredsslutningen. Han rejste til London og kom med et skib til Husum, og var hjemme på Fanø den 26. juni efter 4 ½ års fængsel.

Kuf ”Fru Regina Lybecker”, Mads Søren Jessen, omkommet 1824. 

Afgik den 29. september 1813 fra Tønder ladeplads med korn bestemt for Norge. På grund af stormvejr lå han ved List til den 20. oktober, hvorefter han stak til søs, men blev samme dag taget af englænderne. Hans dagbog beretter: 

”Den 20. oktober om morgenen gik vi med en god sydøstenvind til søs. Vi styrede N.V. til om eftermiddagen, da kulingen tiltog af øst. Satte nu ret N., og fik da en sejler i Ø.N.Ø. i sigte, som syntes at styre mod os. Vi antog den for et skib, der kom fra Fanø og skulle til Norge. Efter en halv time kom det nærmere, og styrede ret på os med forcerede sejl. Vi ændrede straks kurs til V. med forcerede sejl og gjorde alt for at undslippe det fjendtlige skib. Da han kom nærmere så vi, at det var en kuttertbrig, men vi satte vores lid til at kunne undslippe i mørket om natten. Kl. 18.30 kunne vi ikke se ham mere, og ændrede kurs til nord og mente at skære ham afsides forbi. Kl. 19 blev det opklaring og vi kunne nu se, at han styrede ret mod os, og nu var han ganske tæt på. Nu forandrede vi kurs til V.S.V. og forcerede farten for at undgå ham, men straks efter fyrede han efter os, men vi vedblev på kursen til 20.30, da vi atter kom under beskydning, og da han skød tværs over skibet, så vi os nødsaget til at overgive os. Kuttertbriggen sendte straks 14 mand ombord til os og tog kommandoen fra os samt vore skibspapirer. De tog os nu på slæb og satte en prisemester og to mand ombord, og vi blev ført til Helgoland. Dagen efter blev vi beordret i land med alt vores tøj og skibet blev losset. Vort rederi købte derefter skibet og den 2. november kunne vi igen gå ombord, for at reparere alt det englænderne havde ødelagt, og den 3. var vi sejlklar med kunne ikke få nogen fragt, så vi måtte sejle tomme hjem.

helgoland web

Jagt, ”Haabet”, Jes Nielsen Jessen, † 4. februar 1843. 

Opbragt den 26. april 1810 på rejse til Norge, skib og last beslaglagt. Samme skæbne overgik ham i maj med everten ”Anne Johanne”. Dette skib blev ført til England, hvor han blev sat i fængsel i et halvt år. 

Galease, ”Anne Mette Cathrine”, Anthonis Jørgensen, omkommet 14. oktober 1824. 

Afgik 6. marts 1810 fra Fanø med en ladning korn befragtet af købmand Jørgen Tranberg, Varde, til Norge, men allerede dagen efter blev han opbragt af englænderne. Følgende forklaring fra Fanø Birk: 

”Den 7. marts om morgenen fik vi en sejler i sigte forude i læ, og da vi troede det var fjenden, satte vi kursen ind mod land, men vinden var så østlig, at vi ikke kunne undslippe ham. Kl. 9 skød han efter os, så vi brasede op, og lagde bi. Han kom straks om bord til os i sin båd med seks mand og hentede mig og Andrew Schouboe, som var med som passager, om bord i kuttertbriggen og undersøgte vores papirer. Mens vi var om bord kom et andet fjendtligt skib og lagde til ved min galease og satte fem mand ombord. Schouboe og jeg blev nu sat tilbage ombord i galeasen, og skulle følge med til England. Vi var da 10 mil vest for Bovbjerg. Den 16, marts blev vi indbragt til Yarmouth. Schouboe kom ombord i vagtskibet, hvor han blev i otte dage, hvorefter han blev frigivet og sat i land. Skibet blev kondemneret, og vi fik tilladelse til at rejse hjem, men mandskabet sad stadig i fængsel (24. februar 1813, dagen for forklaringen til retten på Fanø).

”Anne Cecilie”, Niels P. Larsen, † 1824. 

På rejse hjem fra Norge i ballast, blev han opbragt af fjenden. Skibet var inden rejsen takseret til 3000 Rdl., og forsikret for lasten. Det viste sig svært, at få forsikringen udbetalt, idet der opstod tvivl, om forsikringen gjaldt, når skibet sejlede i ballast. Han indsendte gentagne gange rykkere for udbetalingen, og den 6. oktober 1812 afgiver birkedommer Nørup en erklæring: ”at andrageren ved denne ulykke er en ruineret mand og må leve i armod med kone og børn, og efter forhøret ikke kan udfinde, at han har forsømt noget for at undgå opbringelse.”

Han fik senere udbetalt noget af erstatningen, med det var til dels i værdiløse pengesedler, som følge af statsbankerotten 1813. 

Galease ”Cathrine Kirstine”, Hans Peder Madsen, † 20. juni 1856. 

Afgik den 26. juli 1807 fra Tønder til London med en ladning korn, og det var inden man tænkte på krig, så derfor var skibet ikke forsikret for dette. Han nåede London den 15. august, blev udlosset, men skibet lagt under embargo, og skibspapirerne blev taget fra ham, og han blev sammen med mandskabet sat i fængsel den 12. november.

Han mistede altså skib og last og måtte sidde i fængsel i over to år, blev frigivet den 25. oktober 1809, og det eneste økonomiske vederlag han fik udbetalt var 114 £ af den engelske konge, der skulle dække underhold og hjemsendelse. Da han ikke var forsikret, kunne han ikke opnå nogen erstatning, og kunne derfor heller ikke få et nyt skib, og var dømt til en tilværelse i fattigdom. 



Slup, ”Haabet”, Sonnich Madsen, † 7. oktober 1865.

Afgik fra Kristianssand den 8. november 1809 med en last af tran og skind til Husum. På rejsen blev han jaget af en fjendtlig kaper, og fortæller i sin dagbog: 

”Den 9. november, vinden Ø. t. N., med stiv kuling og klar luft, om eftermiddagen tog kulingen til. Vi fik lods ombord kl. 15.30  og bestemte os i Guds navn for at gå til søs. Kl. 16 kvitteredes lodsen, og vi satte kursen S. t. Ø med stiv bramsejls kuling, og vi sejlede godt til, indtil kl. 17.30, da vi fik et fjendtligt fartøj i sigte, som halede ind på os, samtidig med, at han beskød os, så vi i største hast måtte vende ind mod land med forcerede sejl. Da mørket faldt på, og vi ikke kunne få øje på noget mistænkeligt, halsede vi fra land, og satte samme kurs med stiv kuling og haglbyger. Vi måtte pumpe med 400 slag, idet skibet var læk på grund af den forcerede sejlads. Han nåede Sønderho den 10, hvor han måtte losse skibet. 

”Fru Cathrine”, Jens Jessen Mathiasen, † 1821. 

Ved krigens udbrud i 1807, lå han i London, hvor skibet blev beslaglagt, og han selv sat i fængsel til den 24. oktober 1809.

I februar 1813 er han med sit skib, ”Fru Marie”, undervejs til Norge med en ladning fødevarer, men blev den 10. Opbragt af en engelsk kaper, der førte ham og hans skib til England. Han måtte nu for anden gang gå i fangenskab, hvor han blev til den 2. juni 1814. 

”Haabets Anker”, Hans Hansen Munch, † 1825. 

Han blev den 7. september 1809 opbragt i Nordsøen af en engelsk kuttertbrig ”Rower”, kaptajn Alexander Mai Wiker. Skibet blev taget med til England som prise, mens skipper og mandskab blev landsat på den jyske kyst. 

”Maria Cathrine”, Jes Nielsen, † 1825. 

Fører af det kgl. Færøske og Grønlandske Handelskompagnis skib ”Maria Cathrine”. Blev på sejladsen til Færøerne opbragt den 16. juli 1813 og skib og last blev beslaglagt.

Han havde på samme måde mistet galeasen ”Anne Marie” i 1809.

Galease ”Fredens Forsvar”, Nis Nielsen Nissen, omkom på havet 1830. 

Var på rejse til Færøerne, da krigen brød ud. Han blev opbragt den 10. september 1807 og ført til London, hvor han blev frataget skib og last, og han selv og sønnen, Niels Nissen, sad i fængsel til 25. oktober 1809.

Da han ikke havde forsikret mod opbringelse, led han et betydeligt tab. 



Jagt ”Fru Anne”, Niels Hansen Olsen, † 21. maj 1840. 

Afgik 27. december 1811 fra Sønderho lastet med korn bestemt for Bergen, men blev to dage efter opbragt af englænderne, han fortæller derom i sin dagbog: 

”Den 29. december om morgenen kl. 6 fik vi skib i sigte i S.Ø., og vi lagde da nord over, men vi frygtede da med det samme, at det var fjenden, vi besluttede straks at sætte fokken til for at løbe fra ham. Det blæste helt hårdt med sne og haglbyger. Vi kunne se skibet agterude, som var et koffardiskib. Kl. 8 sprang vinden Ø.N.Ø. med byger; vi lagde bagbords halse, vi kunne sejle S.Ø. og S.Ø. til S., selvom det blæste hårdt. Vi mente at være 10 mil V.N.V. ud for Bovbjerg til den sydlige kant af revet på 26 ½ favne vand. Kl. 10 kom der et skib i sigte N.Ø. af os, som gik vest på; frygtede igen, at det var fjenden og besluttede os for at sejle sydover, for at undslippe, men forgæves. Han stod lige ned mod os, og kl. 11 beskød han os, og da kuglerne suste hen over os, lagde vi bi. Han satte sin slup ud og kom om bord og beordrede os til at vise skibspapirerne og ville beslaglægge os. Vores jagt blev besat med prisemester og tre matroser. Styrmanden og drengen kom om bord på den engelske fregat ”Rosa”, kaptajn Thomas Mansel. Skipper Olsen blev ombord på jagten der satte kursen efter Hull.” 

Her ankom jagten den 12. januar, og skipperen blev sat i fængsel til den 19. februar, hvor han blev frigivet og kom med et svensk skib til Kristianssand, og derfra hjem den 3. marts. Styrmanden Calle Nielsen Dækker og drengen Hans H. Olsen blev nogle dage efter ud for Norge sat over i en dansk galease, der førte dem til København. 

Galease ”Fru Cecilie”, Niels Hansen Møller, † 1837.

Lå ved krigens udbrud i Bordeaux. På grund af faren for opbringelse, turde han ikke stå til søs, men rejste selv hjem. Skibet blev liggende, men blev efterhånden totalt ødelagt.

Han fik derefter et mindre skib, ”Jomfru Marie”, som han var så uheldig at miste ved opbringning den 24. juni 1809. 

Galease ”Emanuel”, ejer Sonnich Jensen Møller 

”Emanuel” af Sønderho på 18 læster, var i 1809 blevet fragtet til at gå op til Kristiansand med 700 tdr. kongeligt magasinkorn. Skipperen, den 26-årige Søren Fischer, var instrueret om ikke at gå nærmere end nogle mil under den jyske kyst og holde en kurs på Lister vest for Lindesnæs. Han gik ud den 16. april med en strygende sydlig vind og holdt den befalede kurs, indtil han sigtede Listerland. Der blev ”Emanuel” jagtet af en britisk fregat, hvis kugler fløj om ørerne på galeasens besætning. Skipperen søgte forgæves at sejle fra fregatten. Englænderne tog Søren Fischer og matrosen Niels Bertelsen ombord og satte prisemandskab på ”Emanuel”. Da fregatten stod til søs, kom en norsk kaper ud og bemægtigede sig ”Emanuel”. Men uheldet var ude. En britisk orlogsbrig dukkede op; den norske kaper tog derfor ”Emanuel”s styrmand og skibsdreng ombord, og efter at have kappet masterne og ødelagt rigningen, bragte kaperen sig i sikkerhed, mens orlogsbriggen sejlede bort med galeasen.

Skipper Søren H. Fischer kom først hjem i februar 1814 efter fem års fangenskab. 



Galease, ”Emanuel”, Hans Jepsen Pedersen, † 3. november 1824 

Afgik fra Arendal den 20. marts 1808 med stykgods bestemt for Husum. På rejsen blev han opbragt af englænderne. Ifølge hans dagbog skete der følgende: 

”Den 30. marts om morgenen kl. 6, netop som det blev dag, havde vi en engelsk fregat, ”Melhomene”, kaptajn Parker, ganske tæt på os; han satte straks sluppen ud, kom ombord, og gjorde os til prise, og bragte os efter tre dages forløb til Shields i England.” 

Skib og last blev kondemneret og solgt ved auktion som en værdifuld prise. Skipper og styrmanden, Hans Nielsen Uldahl, blev frigivet i anledning af den engelske jubelfest 25. oktober 1809, og af et engelsk fartøj ført til en holstensk havn, hvorfra de kom hjem i midten af december.

Slup, ”Sophia og Maria”, Hans Jørgensen Schmidt, † 3. november 1824.

Afgik fra Sønderho den 17. september 1813 med en ladning korn og fødevarer, bestemt for Bergen. Han blev opbragt af englænderne dagen efter. Skibsjournalen meddeler: 

”Den 18. september. På hundevagten flov kuling, dagvagten ligeså. Ved solopgang fik vi en brig i sigte til luvart, styrende ned mod os. Vi var da ca. 10 mil fra land, som vi straks satte kurs efter, men kl. 8 var han på siden af os, og affyrede to skud, måtte derfor dreje under. Han kom nu ombord med otte mand og tog os fra borde; besatte skibet med tre mand og en officer, og styrede straks efter mod Helgoland.”

Skibet blev losset og last og skib solgt på auktion den 24. Skibet købtes af skipper Schmidt og medredere, og de vendte straks tilbage til Sønderho.

Schmidt var i 1809 fører af galeasen ”Thomine Charlotte” af Randers, hvilket blev opbragt den 24. januar 1809. 

Jagt, ”Venus”, Niels Nielsen Thomsen, † 1818. 

Afgik 14. oktober 1813 fra Bergen med en last af tran, bestemt for Ålborg, Ringkøbing eller Fanø, hvor han nu bedst kunne anløbe. Om rejsen beretter han til myndighederne på Fanø den 27. 

”Den 18. oktober på dagvagten blæste der en stiv kuling af N.V. med haglbyger. Kl. 8 fik vi en sejler i N.V. som styrede lige på os. Kl. 9 kunne vi bestemme det til en armeret fregat, som var ca. 1 ½ mil fra os. Vi stak reberne ud af storsejlet og stafokken og satte klefok til og forcerede sejladsen alt hvad vi kunne med kurs S.S.Ø. Kl. 10 drejede han under vinden og skød med kanonkugler tre gange, som gik agter om; jeg måtte altså dreje bi, hvorefter han bordede os, og synede skibspapirerne og tog dem i forvaring, tog mine to mand fra borde, og besatte skibet med fem mand. Jeg forblev ombord; vi skulle bringes til Gøteborg. Ved overgivelsen stod mit bestik 14 – 15 mil retvisende N.V. fra Bovbjerg, lodskud på ca. 40 favne. Ankom til Gøteborg den 24, kom i land med prisemesteren og aflagde forklaring; skib og last blev prisedømt.”

Mandskabet blev på den engelske fregat, men skipperen fik lov at rejse hjem.



Evert ”Dorthea”, Jens Nielsen Thomsen, † 1. juli 1846 

Opbragt og prisedømt i august 1807. Han og mandskabet forblev i krigsfangenskab til 25. oktober 1809. Skipperen mistede alt ved opbringelsen. 

Evert, ”Line Christine”, Mads Thomsen, † 12. februar 1836. 

Afgik fra Kristianssand til Sønderho den 4. september 1809 med stykgods. Han blev opbragt og ført til London. Hans dagbog fortæller: 

”Den 4. september. Vinden Ø.N.Ø. med stiv kuling. Var i søen kl. 4, satte vor kurs S.S.V.. En mand var konstant på vagt i stortoppen på udkig efter fjenden, intet at bemærke, så vi fortsatte vores bestemte kurs. Skibets fart var 5 ½ mil i vagten. Kl. 8 sattes vagten og en mand til at holde udkig, og sådan gik det vagten over. Den 5. på hundevagten. Tyk luft. Skibets fart 5 mil. Kl. 3 fik vi ikke langt fra os en sejler i sigte i N.N.V, som stod lige ned på os. Vi fik straks vort skib til vinden for at undgå ham, men da begyndte han at fyre på os. Da vi var inden for skudvidde, måtte vi dreje under vinden, da det ikke var muligt at undslippe. Han sendte en slup over, tog alle skibspapirerne og førte mandskabet over på kaperen ”Aggressor”, kaptajn John Watson. Vort eget skib besat med engelsk mandskab. Vi var 16 mil S.S.V. fra Kristianssand. Skibet bragtes til London og blev beslaglagt.”

Slup 1 web

Slup


Han kom hjem fra fangenskab i januar 1810. Styrmanden, Hans Jessen Sonnichsen, kom først hjem i juni 1814. 


Evert, ”Fru Anna”, Hans Søren Thomsen 

Afgik fra Kristianssand den 22. november 1808 med en ladning tran, jern, m. v. bestemt for Husum. Da han dagen efter fik Jylland i sigte og sejlede syd på lands kysten med gunstig vind, fik han en sejler i sigte forude til luvart, ”men kunde ej skønne, hvad skib det var; kort efter så vi ham forandre kurs og satte lige efter os; fik derover mistanke til ham og stillede derfor vor kurs lige ind mod landet for at undgå ham derved. Ved middagstid kunde vi klarlig se, at det var et fregatskib, og efter hans sejlads og anstalter kunde vi fornemme, han vilde om bord til os, men til vor lykke stillede vinden af, og vi måtte arbejde af alle kræfter for at komme stranden så nær som mulig. Dette nåede vi også ved Bovbjerg, hvortil vi kom kl. 3 slet eftermiddag, og gik der til ankers. Det blev på samme tid tyk og tåget, og vi var derved reddet.” 

Evert ”Mette Dorthea”, Niels Nielsen Thøgersen, † 21. februar 1842.

Opbragt 31. oktober 1808 på rejse fra Oslo med korn og indbragt til Gøteborg. Her fik han og mandskabet, sammen med S. H. Ibsen, der også var fange, en fisker overtalt til mod betaling af 65 Rdl., at hjælpe dem til flugt, hvilket lykkedes, idet de på flugten blev optaget af et dansk skib, der landsatte dem i Fladstrand (Frederikshavn) den 11. november. 

Den 1. november 1810 afgik han med sit skib ”Cathrine Marie” fra Kristianssand med en trælast bestemt for Tønder. Allerede dagen efter blev han opbragt af en engelsk kaper, og ført til Helgoland, hvortil han ankom den 6., og skibet kondemneret. Han måtte blive der i ca. 14 uger, og skibet blev solgt på auktion for kun 1550 Mk., og købt af en købmand fra Helgoland, som overlod skibet til skipperen for samme beløb, mod en anvisning på Amsterdam. Han fik derefter lov til at gå i ballast til Fanø. 

I 1813, den 7. juli, blev han for tredje gang opbragt, og skib og last beslaglagt.

Helgoland-Pressebild web

Helgoland


Galease ”Haabet”, Søren Nielsen Thøgersen, † 27. marts 1823. 

Opbragt den 11. september 1809. Han var fange til juni 1811. Ved opbringelsen mistede han alt. 

Evert, ”Mette Claudiane”, Jacob Nielsen Warrer, † 1853.

Opbragt 30. april 1812 og skib og last prisedømt.


Gå til top