Kaperfarten

 

Kaperfarten

Staten forsøgte med kaperreglementet af 14. september 1807, at motivere befolkningen til at handle i statens interesse. Det fremgår af reglementet, at det var muligt for alle, der ansøgte og betalte en afgift til staten, at opnå tilladelse til at oplægge skibe, der tilhørte eller handlede med fjenden. Ved at udstede sådanne tilladelser fik staten uden større omkostninger et effektivt middel til at forøge den danske handelsflåde og forstyrre fjendens sejlads. Hvis de opbragte skibe blev dømt for at være fjendtlige eller sejle for fjenden gik alle pengene fra bortsalget til skibet og mandskabet efter en fastsat fordelingstabel.. fra den 24. februar 1809 begyndte staten dog at kræve andel af byttet. Denne del blev forøget gentagne gange i løbet af krigen for så den 20. April 1813 at blive afskaffet igen. 

Der blev kun udstyret ét kaperfartøj på Fanø i løbet af krigen. Det var oven i købet kun på togt i 17 dage i alt. Det var Sønderho-skipperen, Gregers Carstensen, som mistede sit skib i december 1808. I foråret 1809 udrustede han sammen med kanonkommandøren fra Kræmmerbjerget, skipper Peder Thomsen, kaperen ”Selskabet”, som havde held til at opbringe en britisk slup under Helgoland. Skibet var ladet med rug, byg og færdigvarer. 



Carstensen beretter i sin skibsjournal: 

”28. April. Liden Vind af en S.S.Ø., styrede V. Om Morgen i Dagbrækningen fik vi en Sejler at se i Læ, purrede ud og gjorde klart Skib, satte an paa ham, der styrede bide Vind Ø. Over. Vi gav ham et Kanonskud med skarpt agter over, hvorpaa han halsede om til os. Kl. 5 gav vi ham et Geværskud, da han ikke vilde tone Flag, fik ham paa Siden og tog hans Papirer, som vi forseglede. Han opgav at komme fra Noden og vilde til Baltrum. 

Vi tog Skipperen om Bord og besatte Skibet med to Mand og en Prisemester, satte kursen N.Ø. efter Landet og gisnede os 6 a 7 Mil N.N.Ø. fra Helgoland. Derefter bød Skipperen os 300 Gylden for at slippe fri og bekendte, at han ligesaa gerne gik til Helgoland som et andet Sted. Paa dette Grundlag, og da han ikke laa i kursen efter Baltrum, opbragte vi ham. Kl. 7 fik vi Amrum i Sigte og havde 7 Favne Vand, fik 2 Fartøjer i Sigte under Landet, hvoraf den ene halsede om med os, som sa ud til at være en Blankeneser. Vi lagde 5 Aarer til og satte en Mand mere om Bord paa Prisen. Skipperen tilbød atter at vilde give 350 Gylden for sin Frigivelse. Kl. 5 ½ overlagde vi Tilbudet med Mandskabet. Vi tog da Pengene, men forseglede dem med den opbragte Skippers og vor Skibs Segl. Det var nu alt Bevis nok for, at hans opgive Bestemmelsessted var falsk. Tog endvidere af ham 23 st. Guldpenge. Laa saa og krydsede langs Sild. Vinden N.Ø., om Natten Ø.N.Ø, godt Vejr, hørte nogle Kanonskud falde i Nord, hvorfor vi holdt os under Landet. 

29. april. Om Morgenen var vi ud for Sildring Klaev. Stille Vejr. Kl. 11 var vi ud for Listerdyb, da fik vi Vinden af en N. med tiltagende Kuling. Kl. 1 tog vi vores Bramsejl og stak et Reb i Klefokken, det blæste haardt, da Vinden var skral og saa ilde ud, gik ind ved Ballert og der løb vi paa Grund i Indsejlingen, gav et Skud efter Sluppen og lod den ankre i flot Vand. Til Aften aftagende Kuling og Vinden løb østlig. Kom om Natten over i Ribe Dyb og ankrede. Fik Sluppen paa Siden. 

30. april. Kl. 3 ½ Morgen lettede vi og sejlede ud, Vinden var Ø.N.Ø., siden blev det Stille og vi maatte ro hjem, brugte vore Signaler som paabudt og ankrede i Sønderho Havn under Batterierne kl. 10 Fmd. tilligemed Prisen.” 

I retten forklarede den opbragte skipper, at hans navn var Atte Jansen Skatteborg, 32 år og ugift, født i Norden, Øst Frisland, at skibet tilhørte ham og en købmand i Norden. Ladningen bestod af korn og en del stykgods.

Skib og ladning blev solgt på auktion til fordel for kaperen. 

 

Uddrag en ”En Sønderho kaper” af F. S. Grove-Stephensen  

Den der ville være kaper, måtte henvende sig til stiftsbefalingsmanden og få udstedt et kaperbrev, men først måtte han stille en kaution for, at han ville udøve virksomheden i overensstemmelse med kaperreglementet. 500 rdl. pr. kanon kaperen har, dog ikke over 5.000 rigsdaler.  

Med kaperen og kaperbrevet om bord måtte han opbringe til prisebedømmelse eller undersøgelse alle engelske skibe, og sådanne skibe, der gjorde sig mistænkelige ved ikke at have de normale papirer for et skib, styrede en anden kurs end papirerne viste, var ladet med krigskontrabande, satte sig til modværge eller nærmede sig en eskadre, der blokerede de danske havne eller kyster.

Havde kaperen held til at indbringe en prise, skulle spørgsmålet om opbringelse eller ej straks indbringes for en priseret. I hvert stift blev en sådan nedsat, og for at forhindre unødigt tidsspilde blev det forbudt parterne at møde ved sagfører i priseretten.  

Adskillige kaperførere var hjemmehørende i Ribe stift, men at der var nogen af dem, der opererede fra havne i stiftet, synes ikke at være noteret. I alle tilfælde fremgår det ikke af Kay Larsens bog »Danmarks Kapervæsen«, at skipper Gregers Pedersen Carstensen af Sønderho var fører af en kaper, der opererede i Vesterhavet og tilmed til Sønderho indbragte en prise, der den 16. maj 1809 i Ribe dømtes som god prise.  

Dommen citeres in extenso, fordi den er meget omhyggeligt udformet og indeholder mange af kapervirksomhedens aspekter. Så vidt det kan skønnes formentlig den eneste priseretsdorn afsagt i Ribe.  

Udskrift af Ribe stifts Priserets protokol for så vidt den afsagte dom, den 16. maj 1809 angår udi sagen imellem kaper- kaptajn Gregers Pedersen Carstensen på Sønderhoe og den opbragte skipper Atte Jansen Schattenborg fra Ostfriesland.

 


Dom: Efter at denne sag i går er blevet behandlet ved priseretten og dermed søgt at erholde al den oplysning som var muligt, derhos om kaperkaptajnens Competence og derhos om og hvorvidt den opbragte slup kunne være at prisedømmes eller ikke, har man fundet således:  

At den opbragte skipper Schattenburg var den 22. april sidst udgående med sin slup og ladning fra Norden i Ostfriesland og destineret til Balstrum sammesteds, men at han den påfølgende 28.nde er blevet anholdt af kaperkaptajn G. P. Garstensen efter gisning 6 a 7 mile N.N.O. fra Helgoland.  

Kaperkaptajn G. P. Carstensen har påstået sig slup og ladning tilkjendt som god prise og henstilt om de retten overleverede 21 enkelte og 2 dobbelte preussiske Louisdører burde tilkjendes ham eller ikke.  

Indstævnte, opbragte skipper Atte Jansen Schattenburg forlangede snarest muligt en retfærdig dom.  

For denne sidste kunne i blandt andet anføres følgende grunde:

 

1.  at hans ladning indeholdt intet Contrabande.

2.  at han er en med Danmark i venskabelig forbindelse stående magts undersåt.

3.  at han kommer fra en neutral havn og var destineret til en neutral havn.

4.  at dokumenterne nr. 5 og 6 som fandtes i den forseglede pakke i går, godtgiør at ladningen er uddeklareret fra Norden.

5. at han ved tyk vejr og pålands vind var kommet af sin kurs og 7 a 8 sømil ud i søen.

 

For kaperkaptajnen kan derimod blandt andet siges:

 

a. bilagene nr. 5 og 6 i pakken indeholder aldeles intet til fordel for skipperen, de taler om rug og byg, men her nævnes ikke, hvilket fartøj det skulle modtage dette korn, ej heller skipperens navn eller hvorhen.  

b. derfor bliver det rigtigt, hvad skipperen har sagt i forhøret på Sønderhoe og tildels stadfæstet i går, at han aldeles ingen papirer havde.  

c. Her er altså intet søepas, inten adkomst, intet målebrev, ingen folkeliste, ingen tolddeklarerings seddel, ingen certeparti, eller connossememt, som mere eller mindre kunne dokumentere skipperens udsigende enten om hin ladnings bestemmelse eller hvad landsmand han selv måtte være.  

d. at stedet, hvor skipperen blev anholdt efter gisning 6 - 7 mil N.N.O. fra Helgoland var så aldeles ude af sin kurs bestemmelse som alene skulle være Baltrum, som han selv har opgivet.  

e. i går er det på søekortet befundet, at fra Norden til Baltrum er omtrent 6 ½  mile og, som med hans liden slup rigtigt og bequemmest og uden al fare kunne besejles »over Watten« uden at søge den åbne søe.



f. For retten i går har skipperen tilstået at have af rygtet hørt, at engelske krigsskibe låe ved Borkum, og netop er det Borkum, han skulle forbi for at komme i åben søe, uden nogen nødvendighed som her foran under litra e er viist, og hvorved bekræfter skipperen fuldkommen det som hans matros Simon Hendrichsen i forhøret har forklaret, nemlig. For engelske kapere var de ikke bange.  

g. skipperen har sagt i forhøret, at han havde magt til at sælge sin ladning, hvor han ville og best kunne, så at Baltrum var uden betydning.  

h.  Det hos ham fundne signetaftryk er et såre svagt bevis for, hvem han er. Denne bevismåde opvækker en ikke ugrundet mistanke om at skipperens hensigter ikke var rene.

i.  hertil kommer endnu at han har søgt ved penge at løskøbe sig fra kaperen. Sådan en handling giør ikke den mand, der tror at have en retfærdig sag. 

k.  endelig indeholder skipperens udsigende en modsigelse deri, at han siger, at pålandsvind var en medvirkende årsag til, at han måtte søge søen. Vi tror med fuldkommen vished, at det modsatte måtte finde sted. Når foranførte poster fra a til k på det nøjeste overvejes med hensyn til det kgl. reglement for kaperfarten og prisernes lovlige pådømmelse af 14. september 1807 vil slutningen blive, at kaptajnens påstand i bemeldte skib og ladning vil være at følge, men at skipperen bliver tilbagegivet sine Louisdorer. Og således kjendes og dømmes hermed for ret:



 1. At det af kaperkaptajn Gregers Pedersen Carstensen til Sønderhoe havn, den 30 f.m. opbragte båd eller slup, Aurora kaldet med sin ladning tildømmes ham herved som god prise.  

2 . Denne sags omkostninger som er 11 rdl. udredes af skib og ladning.  

3. Skipper Schattenburg bør selv betale sin og sit mandskabs underholdning fra den tid, da til Sønderhoe han er indbragt alt efter billig og lovlig regning.  

4. Når 3die post således af skipperen er opfyldt bør kaper- kaptajnen Gregers Pedersen Carstensen tilbagelevere ham de her foran berørte 21 enkelte og 2 dobbelte preussiske Louisdorer, som ved denne doms afsigelse vil af retten blive ham overleveret.      

I Alt foranførte fuldbyrdes under udførlig execution efter loven og anordningen.  

 

Til stadfæstelse under vores hænder og signeter med forsikring, at det behørende stemplede papir virkelig i sagen er forbrugt.

 

Priseretten for Ribe stift, holden på Ribe Rådstue, den 16. maj 1809.

 

D. C. Bagge   J. Lund.

 

Uden papirer og i nærheden af det besatte Helgoland var sagen tabt på forhånd, men det er et positivt træk, at de Louisdorer, som ikke har haft noget med skibet og dets virksomhed at gøre, ikke konfiskeres, det viser, at smuglergodset og det til virksomheden som smugler nødvendige, skibet, tildømmes kaperen og ikke andet.

 Om kaptajn Schattenburg så har fortjent det er en anden sag. Et år efter optræder han som en papenborg skipper i den københavnske priseret, hvor han blev frifundet. Foranståendc emne er i en lidt anden form tidligere omtalt i F.R.A. bd. VII, s. 61. (Red.)

Når det ikke blev til flere for kaperfartøjet fra Fanø, skyldes det ikke kun et forbud fra kommandant Winckler, men skibets besætning nægtede at opfylde deres kontrakt med henvisning til, at fartøjet var for langsomt, og hyren for ringe i forhold til risikoen.


 Hyrekontrakt 

Underskrevne Kaptajn Gregers P. Carstensen, førende det her fra Øen hjemmehørende og udrustede Kaperskib ”Selskabet” kaldet, tilstår herved dertil at have forhyret undertegnede Mandskab på følgende vilkår:

  1. Hver Mand giver jeg straks, når han påmønstres, 12 Rdl. dansk Kurant, der er hans Gage og Kostpenge for en Krydstur af 3 Uger.
  2. Desuden nyder Mandskabet Halvparten af Prisepengene, delt mellem dette og Skibet efter Skik og Brug.
  3. Hvis vi kommer ind i Holsten og derfra udruster, nyder Mandskabet Gage og Kostpenge efter 1ste Post betalt i Slesvig-Holsten. Kurant.
  4. For hver Tur der gøres, betales de da som anført efter 1ste og 3die Post.
  5. Indbringes Prisen i Holsten, og der gøres i Penge får Mandskabet deres Lod i Slesv-Hols. Kur., men indbringes de og sælges de på dansk Plads i Dansk Kurant.

 

I øvrigt opfører enhver sig på den Post, han betros, efter Lovene, og som det anstår en ærekær og retskaffen Sømand og går ombord så snart forlanges.

Fanø, 4. marts 1809.

 

Gregers P. Carstensen. 

(11 matrosers underskrift, deraf var 3 fra Nordby, resten fra Ho og Oksby. Sønderhoningerne syntes ikke at have haft mod til denne færd). 

 

Fanø ligger med hensyn til kaperfarten langt fra gennemsnittet af de øvrige skipperbyer i Danmark. Kapervæsnenet blev således på landsplan en overvældende succes med hundrede af kaperfartøjer og tusinder af matroser. Når der ikke blev udrustet flere kaperfartøjer på Fanø hænger det formentligt sammen med den lokale flådes beskaffenhed. Det perfekte kaperfartøj var en mindre kutter eller lugger med plads til et par kanoner og en besætning på 10 til 12 mand. Fanøflåden bestod imidlertid for en stor dels vedkommende enten af små både eller mindre bredbundede fartøjer. Af større fartøjer var de langsomme galeaser dominerende. Det var således kun en lille del af Fanøskibene, der egnede sig til denne sejlads. Dertil kommer, at dens placering tæt ved Helgoland formentligt heller ikke har opmuntret til udrustning af den slags fartøjer.


Gå til top