Mitfanoe
Bilag A


Reglement,

 hvorefter Fanø Ejlands stridbare Mandskab i nærværende Krigstid indtil videre haver at rette sig.

A. Vagtholdet ved Signalerne angaaende.

 

     1. Ved hvert Signal ansættes 2 a 3 Mand til Vagt ligesom hvert Sogns

Anfører finder det fornødent, og Afløsningen sker hver 12. Time.

 

2. Tilsigelserne til Vagtholdet skal ske af Sognefogderne efter rigtig Tur: og Omgang, og hvem som efter Tilsigelsen ikke indfinder sig paa Klokkeslettet til sin Post, betaler en Mulkt af 4 Mark til den af den gamle Vagt, som i hans Sted saalænge skal forblive paa Post. Udebliver nogen aldeles, betaler han 2 Rdl., hvoraf den, som i samme Sted forbliver paa Vagt, nyder det halve.

 

3. Fra Vagthold er befriet den som tjener Fædrelandet i nærværende Krig; men den, som bortrejser i sine egne Ærinder eller er svag, stiller en i sit Sted. Endvidere er befriet fattige Koner og Piger, hvor ingen Mands. personer er til Huse, ligeledes fattige Enker.*)

 

4. Ingen maa komme paa Vagt, som er under 18 og over 60 Aar; hvo, som herimod handler, betaler 3 Mark.

 

5. Befindes ved Patroulleringen, som flittig af samtlige Officerer maa gentages, at Vagten handler imod den samme givne og i hvert Vagthus opslagne Instruks, betaler hver paa den Post, hvor Uordenen befindes, en Mulkt af 2 Mark; men skulde fjendtlig Landgang formedelst Vagtens Skødesløshed finde Sted, kan de Skyldige vente at komme under lovlig Tiltale.

 

6. Skulde Vagterne nærmest Byerne forsømme at give de befalede Signaltegn til Svar paa Signaliseringen af de andre Vagter eller efterlader de at gøre hastig Anmeldelse for Anførerne, betaler de en Mulkt af 2 Rigsdaler.

 

7. Naar de ansatte Officerer faar Ordre fra Anføreren til en hastig Samling paa de bestemte Samlingspladser og ikke til bestemt Tid møder med deres underhavende Folk og Vaaben, betaler de hver 1 Rigsdaler og Mandskabet hver det halve. Sker denne Forsømmelse, naar Tegn til fjendtlig Landgang er given, betales dobbelt.

                          

 

                           B. Eksercitsen angaaende.

 

 

8. Landets Mandskab, unge og gamle indtil 60 Aar, er inddelt i 2de Kompagnier, og henhører Nordby Sogns Mandskab til 1. Og Sønderho til det 2. Kompagni.

Den Landet tilsendte kg!. Officer, Hr. Premierløjtnant von Nederaas, er Chef for disse Kompagnier, saaledes at han ,regulerer og bestemmer Eksercitsen, Mandskabet bør lære og underviser samme deri samt anfører Kompagnierne i paakommende Tilfælde mod Fjenden. Enhver ham underordnet bør altsaa vise ham tilbørlig Lydighed, og hvem derimod forser sig kan vente derfor paa lovlig Maade som Lydigheds Overtrædere at blive ansat.

 

9, Hvert Kompagni vælger sig desuden en Anfører og nogle Officerer, S0m de underordnede ligeledes bør vise al tilbørlig Agtelse og Lydighed.

 

*) De mødte dog frivillig og gik Vagt med.

 

10. Chefen underviser først Officererne i den Eksercits, han efter eget Skønnende anser for den hensigtsmæssige; og naar Officererne have lært den, underviser de Mandskabet deri paa den Maade og til de Tider, Chefen bestemmer; men hvem heri ikke opfylder sin Pligt og enten ikke vil lære Eksercits eller udebliver og saaledes nægter Lydighed mod Chefen eller Officererne, mulkteres Officererne for 1 Rdl., den underordnede 3 Mark, anden Gang dobbelt o. s. v.

 

11. Da hver Mand er lige pligtig at tage Del i Landets Forsvar, saa maa ingen forlade Øen i eget eller andens Ærinde, forinden han anmelder det - for 1. Kompagni for Birkedommeren og af 2. Kompagni for Toldfuldmægtig J. J. Sonnichsen, samt at han har sat en stridbar Mand i sit Sted, hvorpaa han af Kompagniets Anfører kan meddeles Tilladelse at rejse. Hvem herimod handler, anses ej alene som Fædrelandets utro Borger, men betaler ogsaa 10 Rdl. i Mulkt.

 

12. I fornødent Tilfælde skal ogsaa Landets aldrende Mænd, nemlig fra 50 til 60 Aar, indfinde sig paa Samlingspladsen efter vedkommende Officers Ordre for med de Vaaben, de kan tilvejebringe, at stride mod Fjenden. Den, som herudi viser Modvillighed og ikke vil gøre det, hans Kræfter for. maar til at stride med sine Medborgere, betaler en Mulkt af 2 Rdl.

 

 

C. Arbejdet ved Forsvarsvæsenet angaaende.

 

13. Alt det Arbejde, som til Forsvarsvæsenet skal gøres, være sig med Folk eller med Heste og Vogne, skal udredes af 'Landets Beboere efter rigtig Omgang i Sognene og Tilsigelse af Sognefogderne. Hvem som efter Tilsigelsen udebliver, betaler for en Vogn 1 Rdl., for en Karl 3 Mark.

 

14. Alt hvad Hr. Kaptajn Stub og, naar han ej mere er nærværende, Kompagniernes Anførere efter Overlæg med Officererne finder fornødent at anlægge til Landets Forsvar, det være sig paa Landet eller paa Vandet, deri maa enhver vise Lydighed eller i manglende Fald bøde 1 Rdl.

 

15. Mulkterne inddrive s uden videre Resolution af Sognefogderne, som derfor har at aflægge Rigtighed for Anførerne. Enhver Uvedkommende, som angiver nogen saadan Uorden, der i dette Reglement er benævnet, nyder 1/3 af Mulkterne, som, forsaavidt ej er anderledes bestemt, tilfalder Lan. dets Forsvarsvæsen.

    

Dette Reglement ville Hr. Birkedommer Engelstoft kommunicere alle Vedkommende til Efterretning og Iagttagelse.

    

Ribe Stiftamt, den 13. April 1801.

Molkte.


Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles