Mitfanoe
Ny bygning til Fanø Navigationsskole i 1893 

 

 

forstander cdrewsen 310

Forstander C. Drewsen

Hempel afgik som bestyrer af Fanø Navigationsskole den 1. maj 1868 og afløstes af C. Drewsen, der var skolens bestyrer til 1. april 1894. Drewsen opkøbte efterhånden aktierne i skolen og har fra begyndelsen af 70'erne været dens ejer, indtil han, efter vedtagelsen af en ny lov om de 7 godkendte navigationsskoler af 30. marts 1892 og regulativ af 24. februar 1893, solgte skolen til L. Nic. Sørensen, der havde været lærer ved skolen siden august 1875. Som betingelse for skolens fortsatte eksistens skulle der opføres en ny bygning der blev indviet 21. november 1893. Murermester Thobøl og snedkermester Gyde Jørgensen, begge Varde, stod for bygningen og skabte her byens mest monumentale bygning og landets smukkeste navigationsskole. Bygningen med inventar stod forstander Sørensen i 72.000 kr.

 

Forstander L. Nic. Sørensen skaffede ved lån, som kommunen kautionerede for, kapital til opførelse af den nye bygning. De følgende år blev en opgangstid for Fanø Navigationsskole; i midten og slutningen af 90'erne lå denne skoles elevtantal i enkelte år over elevantallet ved de seks andre godkendte navigationsskoler. Det højeste antal, 66, forekom i 1898-99, senere faldt antallet af elever noget og steg hen imod slutningen af 30'erne. I 1940 var der på et vist tidspunkt 75 elever.

forstander lnicsoerensen 310

 

 

 

B1144 navigationsskolen 189

 

 

 

Da L. Nic. Sørensen den 22. august 1900 kunne fejre sit 25 års jubilæum som navigationslærer, havde han undervist ca. 1200 unge sømænd. Ved denne lejlighed hædrede eleverne ham ved at forære ham 2 smukke malerier og byens borgere gav ham et smukt guldur. Sørensen døde 10. september 1914. han var uden tvivl en fremragende pædagog. Han var Ridder af Dannebrog, translatør i engelsk, en tid medlem af Nordby sogneråd og Fanø Birks Søret og i flere lokale foreningers bestyrelse. Han har med Marineministeriets understøttelse udgivet et 266 sider stort værk om den private søret.

Hans mange elever, for hvem denne kundskabsrige mand var en fantastisk vejleder, betragtede ham som deres gode ven, der også havde faderlige følelser for den enkelte. Intet under et det at eleverne kaldte ham "Fatter".

 

 

B1062 34 elever-1912

 

       Elever og lærere foran Navigationsskolen ca. år 1912. nr. 3 fra venstre i forreste række er min(Johs. Hansen) far D. P. J. Hansen (lærer). 

 

 

Ved 25 års jubilæet for skolebygningen i 1918, opgjordes elevantallet til siden skolens oprettelse i 1860:

1571 elever i 1. afdeling, 729 bestået  2. afdeling, 2451 bestået enkelte fag under 2. og 3. afdeling. Desuden har 24 bestået styrmandseksamen og 24 skibsførereksamen siden den sidste navigationslov trådte i kraft.

 

 

 

forstander gsoerensen 311

 

Efter L. Nic. Sørensen overtog sønnen Gustav Sørensen Fanø Navigationsskole, han havde bl.a. været skoleforstander på skoleskibet "Viking". På det tidspunkt da Gustav Sørensen overtog skolen efter sin far var Fanøs glorværdige sejlskibsperiode så godt som afsluttet. 1915 var der kun 4 af Fanøs stolte sejlskibe; de forsvandt i årene under og lige efter 1. verdenskrig. Efterhånden ophørte Fanøs ungdom med at gå til søs, og navigationsskolens elever blev med tiden rekrutteret andre steder fra, og at elevantallet har kunnet holdes oppe på det niveau, det har ligget på i Gustav Sørensens forstandertid, skyldes formentlig dennes energiske og omfattende agitation for sin skole i forbindelse med den velvilje og interesse, som rederiet J. Lauritzen har vist skolen gennem mange år. 

Forstander Gustav Sørensen var født i Nordby 1880 som søn af forstander L. Nic Sørensen og døde i september 1951. Han tog i sin tid matematisk artium og kom derefter på polyteknisk læreanstalt, et studium som dog af økonomiske grunde ikke blev fuldført, - faderen kæmpede hårdt for skolens overlevelse. Derefter var han matematiklærer ved forskellige kursus og blev så tilbudt en navigationsuddannelse af Kommandør Bildsøe så med statstøtte blev han uddannet som navigationslærer. Efter at have været til orlogs med panserskibet "Olfert Fischer overtog han et embede som matematiklærer ved Horslunde realskole på Lolland. Fra 1908 - 13 var han leder af navigationsundervisningen ombord i skoleskibet "Viking". Hans far var imidlertid blevet syg i 1913, og sønnen følte det da som sin pligt at tage hjem for at hjælpe sin far med arbejdet på skolen. Og efter faderens død overtog Gustav Sørensen Fanø Navigationsskole og drev den videre, indtil skolen overgik til statsdrift i 1921, stadig med Gustav Sørensen som forstander, og denne stilling beklædte han til den 1. november 1948 hvor han tog sin afsked. Inden overgåelsen til statsdrift var de økonomiske forhold meget vanskelige, og det løb ikke rundt uden at Gustav Sørensen havde taget et job som driftsinspektør ved forsikringsselskabet "Hafnia", de penge der her blev tjent, hjalp til at skolen ikke måtte lukke.

 

 

 

 

Det var sikkert ikke let for ham at sige farvel til Fanø Navigationsskole, som i de mange års arbejde jo helt havde taget hans hjerte med. Han holdt af sit arbejde blandt de unge sømænd, han holdt af den gamle skole, som hans far havde bygget, og han elskede sit hjem derude. Der var han født, og der havde han fået en værdifuld last om bord til sejladsen over livets hav. I arbejdet på skolen fandt han glæden, glæden ved at se det spire og gro omkring sig. Forstander Sørensen gav ofte udtryk for, at han var en lykkelig mand - lykkelig både i sit hjem og i sit arbejde. Han lagde aldrig skjul på, at han var sin hustru og sin far tak skyldig, fordi livet formede sig så vel for ham.

 

1922 overtog Nordby kommune skolebygningen og påtog sig samtidig, at levere lokaler og inventar til skolen, mens staten overtog driftsudgifterne og afholdt lærerlønningerne.

 

 

B1425 Fanoe-Navigationskole

Navigationselever og lærere ca. 1910

 

 

 

B1425  laerere-og-elever 192

       Navigationselever og lærere ca. 1920

 

 

Radioafdeling 

 

 

konsul-d-lauritzen

 

1934 oprettedes en radioafdeling ved Fanø Navigationsskole. Afdelingen blev oprettet efter at skibsreder, konsul D. Lauritzen og en række lokale mænd havde givet tilsagn om tilskud til afdelingens oprettelse. Det lykkedes også at få Søfartsministeriet til at yde tilskud og at overtage den fremtidige drift af afdelingen. 

Oprettelsen skete dog ikke uden problemer. Mange - især i telegrafistkredse - mente, at i en tid med lavkonjunktur og arbejdsløshed, at der var radioskoler nok i Danmark. At afdelingen blev oprettet skyldes ikke alene Konsulens ønske om at rekruttere styrmænd med radioeksamen fra skolen, men også Nordby kommunes og enkeltpersoners tro på at dette var et led i en fremtidssikret uddannelse af skibsofficerer. Som leder af afdelingen udpegedes radiolærer P. M. Laursen, som kom fra Svendborg Navigationsskole. 

Afdelingen indeholdt et pejleapparat til bestemmelse af skibets position, en hovedsender både til telegrafi og telefoni og kunne indstilles på alle bølgelængder. Skolen var i daglig forbindelse med de øvrige navigationsskoler i Danmark. Desuden fandtes morseapparater og en telegrafstation en korrespondancestation med gnistsender. Anlægget stod i 27.000 kr., hvoraf staten betalte halvdelen.

 

 

B1062 35

På dette kan jeg (Johannes Hansen) huske "fatter", lærerne Petersen og Joensen, læge Anthoniesen og radiolærer Laursen. 2. række som nr.1 fra venstre Jens Martin Toft der boede ved siden af biografen. 

 

 

Den tekniske udvikling i kølvandet på 2. verdenskrig kom ikke mindst til orde inden for skibsfarten. I krigens år blev der så at sige ikke bygget et nyt skib til den danske handelsflåde, og de forholdsvis få skibe som ikke gik tabt under krigen var opslidte og utidssvarende. Man tog derfor fat på en modernisering af disse skibe og et stort nybygningsprogram gennemførtes i disse år.

 

 

B1229 Navigationsskoleeleve

       Lærere og elever 1936 

 

 

Hvor et magnetkompas, en sekstant og en radiopejler hidtil havde været de vigtigste navigationsinstrumenter, så blev efterkrigstidens skibe udstyret med radar, ekkolod, gyro, loran, decca og moderne radioudstyr - en teknisk eksplosion og udvikling var sat i gang og kravene til navigatørernes uddannelse tilsvarende forøget.

Forklaringer på det nye udstyr se bilag D.

 

 

b72

       Fanø navigationsskoles forstander Gustav Sørensen, i midten, siger farvel til eksamenskommissionen.

 

 

Forstander J. P. Pedersen

 

 

Skolens bestyrer J. P. Pedersen, som i 1948 afløste Gustav Sørensen, gjorde flere gange myndighederne opmærksom på - ikke mindst gennem pressen - at en forbedring af uddannelserne var nødvendig, og at skolens kapacitet skulle forøges, hvis behovet for styrmænd bare nogenlunde skulle kunne imødekommes. 

Forstander Pedersen fik ansættelse som lærer ved Fanø navigationsskole fra 21. september 1914. Den 1. april 1947 blev han forfremmet til inspektør, og den 1. november 1948 blev han betroet embedet som forstander.

Forstander Pedersen underviste i mange forskellige fag: dansk, geografi, sømandsskab m.m. Og han varen meget dygtig lærer, der forstod at tilrettelægge sin undervisning sådan, at hans elever fik noget ud af det, samtidig med at undervisningen var præget af et vist lune og en til tider ikke ringe sarkasme, når dette var på sin plads. Der stod respekt om lærer Pedersens navn, det hørtes, når hans elever talte om ham både under skoletiden og i årene derefter. Da Pedersen fik betroet embedet som skolens leder, kom det som en ganske naturlig ting for Fanøboerne. Man kunne dengang ikke have tænkt sig nogen anden mand på den plads.

 

 

 

Forstander Pedersen havde også uden for sin skolegerning øvet en betydelig indsats i byens liv. Han var medlem af Nordby sogneråd fra 1937-43 og forstander for teknisk skole fra 1939-43. han blev medlem af menighedsrådet 1937, og fungerede som næstformand. Og med alt dette var det som med hans gerning i skolens tjeneste, det blev passet med den for bestyrer Pedersen så karakteristiske omhu.

Forstander J. P. Pedersen, Fanø navigationsskole, har søgt og fået bevilget sin afsked fra sin gerning fra 30. april 1954 på grund af alder, hvilket vil sige, at han har passeret 70-årsgrænsen.

Omkring 1950 stod det på Fanø da også klart, at en modernisering af den snart 60 år gamle skole var nødvendig, dels for at bevare skolen og dels for at være på højde med landets andre store navigationsskoler. 

I juni 1954 rejste en deputation bestående af sognerådsformand Marius Sørensen, bogtrykker Berg-Jensen, sognefoged Nørby Pedersen og toldforvalter P. Duysen sammen med navigationsdirektør H. A. Guldhammer ind til Handelsministeriet til forhandling angående ombygning og modernisering af Fanø Navigationsskole.

Guldhammer fremkom med de ønsker der var til anskaffelse af nye undervisningsmidler såsom et radaranlæg, ekkolod, gyrokompas og mange andre forskellige ting, såsom nye kompasser og sekstanter osv. Samt en væsentlig modernisering af radioafdelingen. Disse nyanskaffelser stod i 196.000 kr. 

Deputationen kunne rejse hjem med departementschefens ord for, at sagen ville blive forelagt ministeren hurtigst muligt, som ville anbefale sagen til hurtig løsning hos finansministeren og finansudvalget. I 1955 startede ombygningen og 300.000 kr. senere kunne man disponere over fire hele etager mod kun halvanden tidligere. Man fik yderligere et klasseværelse og et instrumentrum til nautisk afdeling, 2 rum til radioafdelingen, lærerværelse, bad, frokoststue og inspektørkontor.

 

 

B1520-15 Navigationsskolens

Borgmester Marius Sørensen taler ved indvielsen i 1956

 

gruppebillede 2

       Lærerpersonalet i 100 Aars jubilæumsåret 1960: Øverste Række fra venstre: Fhv. Bestyrer J. P. Pedersen, Lærer K. H. Dyhr, Lærer P. Johansen, Læge H. J. Vestergaard. – Midterste Række: Lærer Stidsholt, Bestyrer A. Eskesen, Lærer J. Kastberg, Lærer  Edv. Fischer. - Nederste Række: Lærer T. E. Jensen og Lærer N. Aa. Mathiesen.

 

 

p10a 1962

 

p10b 1962

 

       Fra Radioafdelingen i 1963, fotos af Thorkild Sandbeck

 

 

Radioafdelingen nedlægges mod nye udvidelser i den nautiske afdeling

 

 

 

I marts 1969 var der i København forhandlinger i handelsministeriet om navigationsskolens udvidelse. I mødet deltog handelsministeren med embedsmænd, direktør Bergmann fra navigationsdirektoratet samt sognerådsformand Marius Sørensen og bogtrykker O. Berg-Jensen fra Nordby kommune.

Det må herefter anses for helt klart, at radioafdelingen ved Fanø Navigationsskole er dødsdømt, men det står ligeledes helt klart, at ministeren vil indstille til finansudvalget, at der stilles midler til rådighed for en betydelig udvidelse af skolens nautiske afdeling. Det forventes at der vil blive stillet 2,5 mill. kr. til rådighed for byggeriet og Nordby må selv skaffe en halv million kr. I april 1972 var byggeriet af de nye fløje tilendebragt, og forstander Edwin Fischer kunne sammen med skolens personale og de studerende tage de nye klasseværelser i brug, ligesom den nye store kantine slog dørene op. 

Samme år udvidede skolen med en sætteskipper afdeling. 

I 1971 blev skolen udvidet med en klassefløj vest for den bestående bygning, der omfattede 9 klasserum. Desuden et hyggerum for navigationseleverne, endvidere byggedes et fysikauditorium. Mod nord byggede man en kantinefløj sammen med et filmauditorium.

 

 

B1520-18 Navigationsskolens

 

I begyndelsen af 70'erne blev skolens aktiviteter udvidet: arbejdslederkursus, radiotelefonikursus, brandsluknings- og røgdykker kursus samt kursus i maskinlære.

 

 

Radar simulator 

 

I 1972 fik Fanø Navigationsskole som den første institution i Danmark en radar-simulator, en computer med tilhørende program. Det nye anlæg havde i modsætning til det forrige en betydelig større præcision og alsidighed, idet det med forskellige plug-ins kunne knyttes til alle former for elektroniske navigationsinstrumenter og på disse fremkalde "situationsmeldinger", ganske som de ville gøre det under sejlads. Anlægget skal også indgå i EDB-undervisning for navigatøreleverne.

Det første område man tog fat på, var fiskerne, der ved hjælp af den nye simulator-computer, ville kunne lære at udnytte deres Decca-anlæg med en langt større nøjagtighed end i dag. 

Navigationsskolen deltog i et forsøg, Den Kongelige grønlandske Handel foretog med omskoling af et par styrmænd til at være førere af de store nye hæktrawlere. Navigationsskolen indgik også i et samarbejde med Nordby Aftenskole om at afholde kurser i navigation og søvejsregler. Og fiskere bliver tilbudt kortvarige kurser i fiskesøgning, radarbetjening og nyere tekniske navigeringsmidler. 

 

 

Esbjerg Skipperskole til Fanø 

 

I 1973 flyttede Esbjerg Skipperskole til Fanø, og gav mulighed for at eleverne til sætteskipper- og fiskeskippereksamen fik lejlighed til at få undervisning i det omfattende tekniske udstyr, som skolen var forsynet med. Til Skipperskolen var der tilmeldt så mange elever at der blev to coasterklasser og 1 klasse efter skipperlinien. Skipperskolens to lærerkræfter, bestyreren og en lærer, skal dække fagene navigation og søvejsregler, mens de specielle fag dækkedes af Navigationsskolens lærere. 

Samme år blev der afholdt kurser i : radarfejlfinding, radarbetjening, endvidere i samarbejde med aftenskolen: Radioteknik, radiotelefoni, kystskipperkursus, kursus til duelighedsbevis for søsportsfolk. 

1974/75 var der rigtig travlt på navigationsskolen: 4 kurser i fiskesøgning med 24 deltagere, 3 radarkurser for fiskere, 7 radarkurser for styrmænd, efteruddannelse af coasternavigatører, instrumentkurser. Skolen havde 90 elever i den nautiske afdeling og 45 i skipperskolen. 

I 1977 havde Fanø Navigationsskole et nyt øvelsesskib "Hans Christian Andersen", der gav de studerende mulighed for at have ansvaret for en vagt på et handelsskib. 

I 1986 udgik styrmandseksamen, eleverne skulle gå hele vejen igennem til skibsførereksamen. Det var en ny EF-regel som bestemte at danske navigatører for at gå selvstændig vagt på broen skulle have skibsførereksamen.

I 1987 fik skolen nyt PC-udstyr og kunne tilbyde undervisning i specialprogrammer. Skolen fik indrettet et bibliotek og et pædagogisk værksted. Man fik nyt logo og en opdateret brochure for skolen. 

 

 

 

I 1990 havde Fanø Navigationsskole været lidt ængstelige, idet der havde været indskrænkninger på navigationsområdet, Sønderborg søfartsskole måtte lukke og Københavns Navigationsskole var under nedtrapning, men Fanø var ikke så hårdt ramt. 

Den tekniske udvikling var i rivende hast, og det stillede store krav til både lærere og elever. Skolen var faktisk åben i døgnets 24 timer. Der havde været travlt på efteruddannelsesområdet og man havde et stort projekt for fiskeriuddannelse med en meget avanceret fiskerisimulator. 

Der blev indført visse ændringer i undervisningen i 1991, idet eleverne nu kunne sammensætte deres uddannelse i moduler. En nyskabelse var også en 1-årig vagtuddannelse, der gav ret til at sejle som vagtofficer. I 1990 tog skolen afsked med Tage E. Jensen og inspektør Niels Aage Mathiasen efter 40 års virke. 

Skolen havde i 1992 en stor tilgang af elever, til august kunne man starte et hold med 30 elever i vagtofficerklassen, og i september startede man en maritim forberedelsesklasse og en vagtofficersuddannelse for fiskeskippere i oktober, så sidst på året regnede man med at have ca. 140 elever. Dertil kom et antal kursister på efteruddannelseskurser hver uge. Lærerstaben blev udvidet betydeligt. 

 

 

100 års jubilæum for Navigationsskolens bygning

 

 

Fredag den 19. november 1993 kunne Fanø Navigationsskole fejre 100 året for bygningen. Der var inviteret 200 gæster og der var en speciel velkomst til søfartens minister, industriminister Jan Trøjborg, søfartsstyrelsens direktør, Torkild Funder, med hele sin bestyrelse samt talrige repræsentanter for rederier og søfartskredse i øvrigt. 

I forbindelse med jubilæet udgav man en jubilæumsbog med skildringer om skolen fra 1893 til 1993. 

Ved eksamensafslutningen i december 1994, kom forstander Erland Hansen ind på systemet med modulopbygninger, der var skruet sammen for at imødekomme erhvervets ønske om officerer med kompetence efter en relativ kort uddannelsesperiode, her tænkes på vagtofficeruddannelsen, der desværre har givet sig udslag i høje dumpeprocenter. Der var simpelthen ikke tid nok til, at den nødvendige viden kan sætte sig fast og danne grundlag for det videre studieforløb til skibsførereksamen. Erland Hansen udtrykte ønske om at en revision af modulsammensætningen sammenholdt med revision af STCW-konventionen ville bedre disse forhold. 

Erland Hansen fortalte om en markant udvidelse af skolens tekniske udstyr. Årsagen var, at der skulle ske en revolutionerende omlægning af uddannelsen af simulatorområdet, idet træningen som hidtil havde fundet sted på øvelsesskibet "Hans Chr. Andersen" stoppede i 1996, hvor øvelsesskibet stoppede sit virke. 

Uddannelsen på dette område ville omfatte dels CBT - computerbased training - i anvendelsen af søvejsregler, navigationssystemer og instrumenter, dels PTS part task simulering - på skolens radarsimulatorer, hvor teknik og instrumenter indgår i en større sammenhæng end i dag

 

 

 

Endelig indgår FMS - full mission simulering - med en stor simulator placeret ved skibsteknisk laboratorium i Lyngby. 

På skolen ville der desuden fortages en omfattende udvidelse af radarsimulatorerne og foretages indkøb af et stort antal pc'ere med meget stor kapacitet. Udgifterne ville ligge i millionklassen. 

På Fanø oprettedes et maritimt sundhedscenter, der skulle give undervisning i samarbejde med Søfartsmedicinsk institut på Sydjysk Universitetscenter i Esbjerg. Oprettelsen skete med baggrund i et EF-direktiv og skulle dække uddannelse for folk i handelsflåden og skippere i fiskerflåden til sygdomsbehandlere. Skolen måtte ombygges og udvides for 2,1 million kr. Centret havde ansat 5 sygeplejerske på fuld tid samt en læge på deltid. I grove tal uddannede skolen 250 studerende på grunduddannelsen til skibsfører og efteruddanner 450 navigatører, der virker som sygdomsbehandlere i skibene. 

I 1997 var der planer om ændringer i uddannelsen til juniorofficerer, det ville ikke længere være muligt at uddanne sig udelukkende til navigatør. Den nye uddannelse skulle opfylde kravene om at man også kunne udføre tjeneste som vagthavende maskinofficer. Man kunne således uddanne sig til at være "fuld" navigatør og "halv" maskinmester eller omvendt. 

Dette medførte at uddannelsen blev øget til 7 ½ år, før man fik senioruddannelsen på dækslinien. 

 

 

 

I kølvandet på katastrofen med færgen "Estonia" blev der i 1998 iværksat en efteruddannelse af personel i passagerskibe. Det drejede sig ikke blot om officererne, men om alle de personalegrupper, der på en eller anden måde var involveret i forbindelse med skibets og passagerernes sikkerhed. Derfor gik Fanø Navigationsskole i samarbejde med Svendborg Navigationsskole og Falck i gang med at udvikle kurser, der opfyldte de nye krav. Det drejede sig om kurser i stabilitet, krisestyring og om kurser i planlægning af båd- og brandmanøvrer. 

Udstyrsmæssigt investerede skolen i 1998 kraftigt i den nyeste maritime teknologi. Således blev der installeret 2 stk. Nera Saturn B anlæg, der var noget af det hotteste indenfor radiokommunikation. Dette åbnede op for et væld af anvendelsesmuligheder, hvoraf man bl.a. kunne nævne videokonference, highspeed dataoverførsel, duplex m.m., der igen muliggør fjerundervisning i forbindelse med skibsofficersuddannelserne. Til radarsimulatoren indkøbtes et system med og til håndtering ad elektroniske søkort. 

I år 2000 indledtes et samarbejde med Esbjerg Gymnasium og HF, Fanø Søfartsskole og Esbjerg Maskinmesterskole med start af et hold på den 3-årige gymnasiale uddannelse HF-søfart. Og som de første i landet er det lykkedes for de maritime skoler i området sammen med Teknisk skole i Esbjerg, at få et "Brobygningsprojekt" for folkeskolens 10. klasse afviklet. Temaet for projektet var søfartsuddannelse. Der arbejdedes ihærdigt med at lave endnu en gymnasial søfartsorienteret uddannelse i Fanø/Esbjerg området, nemlig HTX-søfart. 

 

 

 

Fanø Navigationsskole holdt eksamensafslutning i december 2000, som den sidste under de former der fandt sted i mange år. Fra den 1. januar 2001 var MUV en realitet. 

Man havde i året der var gået indført projektarbejdsformen og løbende evalueret de studerendes kundskaber, hvilket var meget ressourcekrævende men uden tvivl en rigtig fremgangsmåde for t sikre den viden og de færdigheder der er nødvendige, for at kunne klare det krævende og ansvarsfulde job som navigatør og skipper. 

Med hensyn til skipperuddannelserne havde det udvidede samarbejde med Danmarks Fiskeriforening, Esbjerg Fiskeriforening og ikke mindst Esbjerg fiskeindustri vist sig frugtbart. Det havde således været muligt ikke blot at starte et hold på uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad og kystskipper ved semesterets start, men endnu et hold i oktober måned. Et hold der næsten udelukkende bestod af fiskeskippere. En god udvikling, idet fiskerierhvervet har hårdt brug for unge skippere. Et tiltrængt og nødvendigt generationsskifte var i gang, hvilket understreges af, at på daværende tidspunkt var gennemsnitsalderen for fiskeskippere i Esbjerg langt over 50 år. 

 

 

MUV starter i 2001 

 

 

For at sikre et stærkt maritimt uddannelsesmiljø i det jyske, besluttede de maritime skoler i området, at indgå i en sammenlægning. Det drejede sig om Esbjerg Maskinmesterskole, Fanø Navigationsskole, Fanø Søfartsskole og Danish Offshore School. Sammen havde de, hvad der skulle til: gode faciliteter, stærke traditioner, kraftige rødder og betydning i lokalsamfundene og sidst men ikke mindst dygtige medarbejdere der gennem årene havde opbygget en meget stor erfaring og ekspertise. Planen var at skolerne 1. januar 2001 sammenlagdes under "Maritimt Uddannelsescenter Vest", MUV. 

På et kaotisk bestyrelsesmøde i december 2000 i MUV besluttedes det med 2 stemmer mod 2 (formandens stemme var afgørende), at al videregående uddannelse skal flyttes fra Fanø Navigationsskole til Esbjerg Maskinmesterskole i foråret 2001. Forslaget byggedes på en rapport fra den konstituerede leder Anders Bjerre, Esbjerg Maskinmesterskole der var udarbejdet i samarbejde med inspektør på Navigationsskolen, Kurt Lützhøft. Anbefalingen var ensidig, men man gjorde opmærksom på, at der var andre muligheder "som måske endda kan være mere økonomisk attraktive, og at man i den foreliggende model ignorerer tesen om, at der ad åre kunne skabes et unikt studiemiljø ved at samle centret ét sted, nemlig Fanø". 

2 bestyrelsesmedlemmer, Henrik Boyhus og Kjeld Nielsen bad om at få andre muligheder belyst, men dette afvistes. De to medlemmer mente så, at de måtte træde ud af bestyrelsen, samtidig med at de kraftigt opfordrede til at ændre beslutningen.

Lokalpolitiske interesser og stærke følelser fik bestyrelsens medlemmer til at smække med døren i debatten om en fremtidig centerdannelse der udgøres af 4 maritime skoler på Fanø og i Esbjerg.

 

 

 

Konflikten havde sit udgangspunkt i to modstridende ønsker. "Fanø siden" ønskede at alle aktiviteter flyttes til Fanø, en model der ville gøre det sandsynligt, at salg af maskinmesterskolen blev nødvendig. Et flertal i bestyrelsen fastholdte derimod løsningen om at beholde maskinmesterskolen og lægge skibsofficer uddannelserne der, mens faciliteterne på Fanø skulle anvendes til grunduddannelse og kursusvirksomhed. Denne etablering skulle bl.a. tilgodese fremtidens uddannelsesbehov, samarbejdet med øvrige videregående uddannelser i Esbjerg samt de unges behov for at været i et storbymiljø. 

De offentliggjorte planer om flytning af Fanø Navigationsskole medførte mange reaktioner fra lokal side, hvor nyheden spredte sig som en chokbølge. Fanø Skibsrederforening sendte et åbent brev til Søfartsbestyrelsen med opfordring til omgørelse af beslutning, og den ene forfatter af visionsdokumentet der lå til grund for beslutningen inspektør ved Fanø Navigationsskole indrykkede en længere artikel i Fanø Ugeblad, med en forklaring af indholdet i visionsdokumentet. 

Heldigvis genetableredes dialogen i bestyrelsen, der ved et møde i januar besluttede at der ikke som tidligere udmeldt skulle flyttes udannelser til Esbjerg. Det nævnte notat ville sammen med et visionsoplæg udarbejdet af forstander K. E. Lykke Hansen, forstander Kjeld Kristensen og forstander Peter Frey sammen med andet materiale indgå i et grundigt analysearbejde om uddannelsesstrukturen, der sigter mod at finde den mest bæredygtige løsning for Maritimt Uddannelsescenter Vest. Dermed undgik man en sprængning af bestyrelsen. 

 

Centeret fik en overraskende stor "julegave" ved et møde i Søfartsstyrelsen i form af et særligt tilskud, hvis størrelse gjorde det muligt at opstille et budget for 2001, der kunne balancere. Noget der kunne skabe ro om at få MUV op at stå.

Som rektor for MUV, udnævntes lodsinspektør i Farvandsvæsenet, Torben Frerks. Den nye rektor, havde i farvandsvæsenet ansvaret for Lodsvæsenets samlede operative drift og økonomi. 

 

 

forsiden-af-Navigationsskol

 

 

 

Med en skibsførereksamen fra Marstal Navigationsskole og en cand. Jur. Eksamen fra henholdsvis Århus Universitet og Nordisk Institut for Sjørett på Oslo Universitet, følte den nyre rektor sig godt rustet til de nye opgaver. Han udtaler: "Jeg tror på fusionen og på værdien af centrets placering i en aktiv havne-, offshore-, fiskeri- og uddannelses by. MUV har potentiale til at udvikle sig til et uddannelsesmæssigt kraftcenter, og der er allerede basis for et godt studiemiljø". 

MUV tilbød følgende uddannelser: 

 

 

  • Maskinmester
  • Skibsmekaniker
  • Skibsofficer
  • Voksenstyrmand
  • Skibsassistent
  • Shipping
  • HF-fart
  • Skipper
  • Fiskeskipper

Og følgende kurser var på programmet:

Offshorekuser: 

  • Grundlæggende Norsk Sikkerhedsoplæring
  • Elementary Safety
  • Extended Basic Safety
  • Lifeboat Captain / Coxwain
  • Helicopter Landing Officer
  • Mand over bord
  • Refuelling Refresher
  • Fireleader
  • First AID
  • heliterUnderwater Escape Training
  • Fast Rescue Boat
  • §-14, adfærdssikkerhed m.m. oddshore
  • Personal safety, social responsibilities, fire fighting

 Simulatorkurser 

  • ARPA
  • ECDIS incl. Anvendelse af simulator
  • Full Mission Simulation
  • Ship Handling
  • Bridge Team Management
  • Search and Rescue

Radiokurser 

  • Restricted Operative Certificate
  • Long Range Certificate
  • General Operative Certificate
  • Short Range Certificate

Maskintekniske kurser 

  • Køleteknik generelt
  • Procesregulering
  • PLC-styring
  • Elektriske installationer i eksplosionsfarlige områder

Diverse 

  • Instruktionsteknik for uddannelsesofficerer
  • Inspektion, syn & nye regler, tørlastskibe
  • Transport af farligt gods
  • Projektledelse
  • ISPS-koden, Ship Security, Port Facility Security Officer
  • Teambuilding
  • "Skræddersyede" kurser

 

 

I 2001 indviede Fanø Navigationsskole Danmarks mest moderne skibssimulator, der sammen med et nyt sejlplanlægningsværksted skulle styrke uddannelsen af navigatører. Anlægget bestod af 3 fuldt udstyrede styrehuse, hvorfra man kan se de omgivelser som navigatørerne normalt ser fra deres skibsbro. Broerne er med styrehusfronter, manøvrekonsoller og alt, hvad hjertet kan begære af navigations- og kommunikationsudstyr. På alle broer præsenteres et fast synsfelt på 1800 og et 4-kanals lydsystem, hvilket giver en høj grad af realisme. 

I forvejen indtog MUV en position som førende på verdensplan indenfor uddannelse i anvendelsen af en ny standard inden for elektroniske søkort, ENC, som vil afløse papirsøkortet. 

Senest udviklede og afholdt MUV et kursus i Bridge Team Management, BTM, som er et krav for tankskibsnavigatører. Kurserne omfattede teori og en række simulatorøvelser, hvor stress, kommunikation og ledelsesformer sættes i et overordnet perspektiv. 

I 2002 havde MUV stor succes med en shippinguddannelse for mægler- og rederielever, og senere søsatte man kurser for elever der ville supplere deres viden inden for skibsregnskab og befragtning. 

MUV gik ud af 2002 med et underskud på 3.7 millioner kr. bl.a. bundet i overgangen til selveje og taxametertilskud, men rektor Frerks forventer at budgettet balancerer i 2003. Midlet er besparelser, opsigelser, lukning af Navigationsskolen på Fanø samt markedsføring af nye uddannelser, som skal lokke flere studerende til.

 

 

Bagsiden-af-Navigationsskol

 

 

Offentliggørelsen af Søfartsstyrelsens søfartspolitiske vækststrategi i 2003, hvor i det fremgår, at der i de kommende år skal satses ekstra meget på udvikling af de maritime kompetencer, dvs. optimering af uddannelse og forskning, baner vejen for skabe et maritimt kraftcenter i Esbjerg/Fanø regionen. Optimismen fejlede ikke noget hos MUV's rektor Torben Frerks, der mente at regionen var hjemsted for et enestående maritimt kompetenceklynge. Med to universiteter og landets eneste maritime forskningscenter uden for København, har regionen særlige forudsætninger for at udvikle forskningsbaserede officersuddannelser af høj kvalitet. Aktuelle planer om etablering af en maritim masteruddannelse åbner samtidig mulighed for videreuddannelse af de mange søfolk, som på et tidspunkt i deres karriere vælger at gå i land.

 

 

 

MUV skal lukkes

 

Folketinget besluttede den 4. juni 1004 at MUV skulle lukke og uddannelserne for eftertiden skulle flyttes andre steder hen.

Tilgangen til skibsofficersuddannelserne i Danmark og iøvrigt i Europa var meget nedadgående og samtidig havde A. P. Møller valgt at satse ensidigt på uddannelsen i Svendborg, og dermed havde det for MUV været svært at sikre tilstrækkelig tilgang til uddannelserne. 

Beretningen om lukningen gav et ramaskrig og med politisk opbakning opnåedes der accept fra Bendt Bendsen til oprettelse af en ny vidensøjle med kompetencegivende uddannelser indenfor offshorevirksomhed. 

Hjemsted for de nye uddannelser under undervisningsministeriets regi blev EUC-Vest i Esbjerg. Samtidig arbejdede man på at den hidtidige kursusvirksomhed kunne fortsætte. 

I den øjeblikkelige overgangsfase, hvor der ikke kommer nyt optag af eleverne i januar 2005, og hvor det nye er meget usikkert, besluttede MUV at lægge Søfartsskolen på Fanø "i mølpose" en stor del af vinteren og foråret 2005.

Fakta: Navigationsskolen ejes af Fanø kommune som stiller lokalerne vederlagsfrit til rådighed for MUV og den selvejende institution CMS (Center for Maritime Sundhedsuddannelser). En stor del af bygningerne er finansieret med rente- og afdragsfrie lån i Hypotekbanken, som forfalder, hvis bygningerne ikke længere stilles til rådighed for maritime uddannelser. 

Søfartsskolen der er opført i 1980 af staten på jord, som er udlån vederlagsfrit af Fanø kommune. Staten har ved MUV's dannelse sikret sig ved, at der er optaget lån i halvdelen af bygningernes værdi. Provenuet er tilfaldet statskassen. Så længe bygningerne er til rådighed for maritim undervisning, har kommunen ingen rettigheder. Hvis bygningerne sælges, skal kommunen tilgodeses forholdsvis som ejer af jorden. Bygningerne må i henhold til gældende partielle byplanvedtægt kun anvendes til maritim undervisning. 

 

 

Bestyrelsen for MUV besluttede på bestyrelsesmøde den 17. november 2004 at likvidere Maritimt Uddannelsescenter Vest. Umiddelbart efter blev Ole Ingrisch udnævnt som likvidator og der blev udarbejdet en plan for afvikling af MUV. Alle uddannelsesaktiviteter skulle ophøre i MUV fra den 30. juni 2005. 

Borgmester Kjeld Nielsen skriver i sin nytårsberetning i Fanø Ugeblad af 6. januar 2005 følgende i uddrag: 

"…Beslutningen om lukningen er truffet i Folketinget under stærkt kritisable omstændigheder og uden saglig begrundelse, men er ikke til at ændre. Vi kan kun håbe, at der kommer noget positivt ud af det efterfølgende tilsagn om oprettelse af flere offshoreuddannelser i stedet. Under alle omstændigheder vil beslutningen betyde en stor og uønsket forandring for studerende, leverandører og ikke mindst personalet og deres familie o i givet fald må se deres beskæftigelsesgrundlag flytte andre steder hen….

… Forløbet omkring lukningen af MUV har været dybt beskæmmende og såvel ledelse, medarbejdere og studerende har måttet finde sig i en behandling fra Søfartsstyrelsen, som ikke er en stor statslig styrelse værdig…" 

Der er siden lukningen, nedsat en komité der har arbejdet for genåbningen af MUV og  journalist og forfatter Ann Bilde har skrevet en dokumentarbog ""MUV-affæren - Bendt Bendtsens torpedo mod Fanø". 

 

 

 

 avisartikler

 

 

Ann Bilde skriver i sammenhæng med artikelsamlingen:

"Fanø har været søfartens ø gennem mange, mange hundreder af år. Men efter Bendt Bendtsen reddede Ærøs maritime skoler i år 2000, blev han erhvervsminister og lukkede alle Fanøs maritime skoler, MUV, 4.6.2004. Det betyder bl.a., at Fanø er gået fra at være en af landets rigeste til at være en af landets fattigste kommuner, befolkningstallet og huspriserne falder, og der er nedgang i øens butikker, kroer, hoteller osv.

 

 

muv chr4-christiansborg  



Det står at læse i dokumentarbogen "MUV-AFFÆREN - Bendt Bendtsens torpedo mod Fanø", som journalist og forfatter Ann Bilde udgav den 6. januar 2006 på forlaget-freja.dk.
Bogen beskriver, hvordan Bendt Bendtsen den 14. januar 2000 demonstrerer foran sin arbejdsplads Christiansborg og redder Marstal Navigationsskole. Ikke fordi søfartserhvervet har brug for skolen, som er landets mindste. Men fordi lukningen vil være "en torpedo ind i øsamfundet", og fordi Ærø er en gammel søfarts-ø og har brug for søfarten.

Ved folketingsvalget i november 2000 tredobler Bendt Bendtsens fynske vælgere hans stemmetal. VK-regeringen tager over, og Bendt Bendtsen bliver økonomi- og erhvervsminister - og lukker Fanøs maritime skoler, MUV, som er landets næststørste.

Hermed sender Bendt Bendtsen en torpedo mod Fanø og sænker øens flagskib - søfarten. Det gør han ikke gennem en offentlig debat eller høringsproces, sådan som hans forgængere har gjort det. Det gør han i kraft af det, han selv kalder for "hulemøder" og strenge ordrer på at holde tæt.

Undervejs fører han Folketinget, erhvervsudvalget, søfartserhvervet, offentligheden og pressen bag lyset. Han holder også regeringspartneren Venstres erhvervsordfører Kim Andersen, som ikke vil lukke MUV, udenfor. Ved hjælp af Søfartsstyrelsens fabrikerede "facts" bliver Kim Andersen dog overtalt til at lukke MUV. Men så vil Søfartsstyrelsen alligevel redde MUV, fordi rederierne melder om stigende aktivitet, og at søgningen til de maritime uddannelser endelig stiger.
Men også det sidder Bendt Bendtsen overhørig, og den 3. juni 2004 efter kl. 22.19 om aftenen sender han reform af de maritime uddannelser ud til 4 af Folketingets Erhvervsudvalgs 17 medlemmer - det udvalg der har ansvaret for de maritime uddannelser. Næste dag kl. 12 lukker de - over en frokost med Bendt Bendtsen - mange hundreder af års søfart på Fanø med en administrativ beslutning.

Og det på trods af at søfartserhvervet har brug for MUV. Og på trods af at MUV ifølge Søfartsstyrelsen er landets bedste maritime skole, og på trods af at MUV bedst lever op til målene i Søfartspolitisk Vækststrategi - den strategi der skal sikre dansk søfart succes også i fremtiden.

I 2007 henter søfartserhvervet ikke mindre end 180 mia. kroner til landet, men rederierne mangler søfolk og kommer til at mangle endnu flere - dels fordi de er i gang med historiens største udbygning af handelsflåden, dels fordi de forventer at øge deres globale markedsandel med 100% indenfor de næste år."

 

 

 


Gå til top

End Of Slide Box