Mitfanoe
Forstandere og lærere på Fanø Navigationsskole

 

 

Skolens lærere 

 

navodder 316

 

 

Som lærere har der i tidens løb været N. A. Vodder fra 1872 til 1883, han blev senere skolebestyrer i København.

 

Her følger N. A. Vodders egen levnedsbeskrivelse fra 1931, da han fyldte 80 år:

 

"I 1851 kom jeg til verden i byen Seem øst for Ribe. Min fader, som var husmand døde, da jeg var 1 ½ år gammel, min moder da jeg var 6. I 2 år kom jeg så i huset hos en farbror i Skallebæk Mølle, derefter hos en morbroder i Hvidding.  

11 år gammel kom jeg til landvæsenet som bondedreng, i mit 14. år blev jeg sømand og sejlede fra Hamborg, til jeg var 20 år gammel blev helbefaren matros, som sådan gjorde jeg til tjeneste til orlovs 1873. I 1871 og 72 tog jeg styrmandseksamen på Fanø, hvorefter jeg blev lærer i navigation på skolen i Nordby. Denne bestilling holdt jeg i 10 år, hvorefter jeg blev bestyrer af en lignende skole i Sønderho. 

I den tid fortsatte jeg min uddannelse og tog i 1874 præliminæreksamen og skolelærereksamen i 1877. Mine tanker gik så over i mere pædagogisk retning. Som resultat af disse 14 år fik jeg udgivet en lille bog om "Sømandens Udvikling i Nutid og Fremtid", som nu kommer i 2. udgave og for tiden trykkes i Danmarks Handels- og Søfartstidende". 

 

 

I 1886 kom jeg til København og begyndte som legetøjsfabrikant. Det var min hensigt at lave legetøjet om, således at det kunne blive indledning til skolens første arbejde. Det var særlig professor Kroman og Herman Trier, der interesserede sig for denne sag og gav det navnet "opdragende legetøj". Men den opgave var for svær, jeg måtte snart opgive den og tage fat på en anden måde. 

Jeg indmeldte mig da som elev på A. Nielsens Sløjdkursus (siden gennemgik jeg tre sommerkursus til og fik sløjdeksamen i 1889). Allerede i 1886 begyndte jeg som børnelærer med sløjd som hovedfag ved Maribos skole i Stormgade. Der var jeg 6 år, og blev klar over, at skolen skulle laves om for at passe for børnene. Da jeg ikke kunne gennemføre denne plan ved nogen bestående skole, begyndte jeg en ny skole i 1892, som gik i 10 år og hvorved jeg fik udarbejdet et rationelt undervisningssystem for det første skoleår, som skal danne overgang til den "frie skole". Det er nu indleveret til skoledirektionen. 

Ved siden heraf havde jeg hele tiden et sløjdkursus.

Da jeg i 1902 ikke kunne komme længere på den bov, begyndte jeg igen på legetøjs og trævarefabrikation; men inden krigen gik mine tanker og arbejde i mere økonomisk retning, og omkring tyverne søgte jeg at få samling på alle samfundsopbyggende kræfter i foreningen "Fælles Maal", som så atter førte mig over til fatismen."

 

 

B1322 navigationskolelaerer

C. D. Spang fra 1871 til 1875, han blev senere adjunkt i Ribe

 

carlfalck 309

 

       Carl Falck

 

Carl Falck var lærer fra 1892 til 1893, og han blev i 1893 leder af navigationsskolen i Rønne og han købte i 1902 skolen. Skolen blev nedlagt i 1922 ved den nye lov om statsskoler af d. 1.4 1922

 

Kontorchef i Handels- og Søfartsministeriet, Emil Krogh fra 1899 - 1900.

Senere fører af havnedamperen "Aros" i Århus, V. Nielsen fra 1901 til 1910 og tidligere bestyrer af Fredericia Navigationsskole.

 

B1217 navigationslaerer S N

 

 

S.  N. Buch fra 1894 til 1930 og derefter hjælpelærer til 1933. Ved Buchs afsked fra Fanø Navigationsskole findes følgende i Fanø Ugeblad den 30. september 1933: 

"S. N. Buch er født i Jellinge den 21. oktober 1855. Som  ganske ung gik han til søs, og på sin første sørejse kom han ombord i Sønderho-skonnerten "Anna", der førtes af kaptajn Niels Callesen Jessen. I dette skib var han bl.a. med til at sejle fra Cardiff til Esbjerg, de jernbaneskinner der blev lagt på den nye bane fra Esbjerg til Lunderskov. Senere tog han de nautiske eksaminer, der dengang faldt i tre afdelinger. 1. og 2. afdeling tog han fra skolen i Kolding og 3.afdeling fra skolen i Nordby. Så sejlede han et års tid på Norge og Østersøen med briggen "Nova Molabest", der sejlede under russisk flag, men hvis hele besætning var dansk. 

1879 trak hr. Buch sig tilbage fra sølivet og oprettede samme år i forbindelse med styrmand Westermann en navigationsskole i Rudkøbing. I 2 år drev de denne skole i kompagniskab, så fik Westermann selv ledelsen, idet Buch i 1881 oprettede en ny navigationsskole i Fredericia. Her virkede Buch som forstander, til han den 1. april fik ansættelse som lærer ved Fanø Navigationsskole, hvor han altså har været i ca. 40 år. 

Gennem alle disse år har hr. Buch udelukkende været lærer i navigation og internationale søvejsregler, og det siger sig selv, at han er nået frem til en enestående indsigt i alt, hvad der ligger indenfor disse fags område. En mængde navigatører har gennem årene siddet på skolebænken hos ham og nydt godt frem og har vundet sig navne, der har en god klang i søfartskredse. Vi kan således uden at gå nogen for nær nævne kaptajn Mechlenburg, DFDS, kaptajn O. Dahl, ØK, fyrskibskaptajn Schjørring m.fl., der alle er hr. Buchs gamle elever og de allerfleste af vore egne hjemlige kaptajner og styrmænd kender også hr. Buch fra skolestuen. 

 

 

Ved siden af sin lærergerning har hr. Buch haft forskellige andre interesser. Han var således i mange år redaktør af Fanø Ugeblad (LINK) og medarbejder ved Fanø Posten (LINK), det konservative blad i Esbjerg. Desuden har han været og er endnu medlem af Nordby menighedsråd. I en årrække var han endvidere lærer ved Teknisk skole her i byen, og da han i sin tid som bestyrer af handelsskolen i Fredericia underviste i bogholderi, gav han gennem årene også undervisning i dette fag herovre. Buch var også formand i Grænseforeningen og i den konservative forening, endvidere formand for det lokale biograftilsyn. 

Hr. Buch har al sin tid været en såre flittig mand, der ofte forbavsede ved, hvad han kunne overkomme af arbejde. Han tog tiden godt i agt og lod så at sige ikke et minut gå til spilde. Han har været glad i sin gerning, og det er jo en mægtig drivfjeder til at få noget udrettet. Og selv om hr. Buch ikke er født herovre, har han til stadighed befundet sig udmærket ved at være her. Han agter da heller ikke nu ved sin afsked at flytte herfra, hvilket sikkert vække glæde blandt hans mange venner, der altid har sat pris på ham på grund af hans noble karakter og hans venlige og korrekte optræden. Da han den 1. september 1919 kunne fejre sit 40 års jubilæum som navigationslærer blev han udnævnt til ridder af Dannebrog." 

 

L. P. J. Hansen fra 1911 - 1913, han blev senere lærer ved Svendborg Navigationsskole. 

Som lærer i sygepleje virkede distriktslæge Søren Hansen Jensen fra 1892 til 1915, da han afløstes af læge N. H. Anthonisen.

 

 

Doktorlære på godt og ondt

 

"Læge Vestergaard erindrer: 

Doktorlære er det gængse navn for "Sundhedslære for søfarende" - et fag, der formentlig er blevet undervist i på navigationsskolerne siden deres grundlæggelse.

Personligt har jeg haft den opgave - og fornøjelse - at undervise i dette fag i 30 år på Fanø Navigationsskole, nemlig fra 1956 til 1986 … hvilket jeg - i hvert fald i starten - var ganske ukvalificeret til. 

Da jeg kom til Fanø i 1956 for at blive praktiserende læge, havde jeg faktisk ingen anelse om søfart og sømændenes vilkår på skibene. Ja, jeg kendte end ikke forskel på styrbord og bagbord (hvilket jeg dog lærte kort efter min ankomst, da min patient, gamle styrmand Poulsen, fortalte mig, at der var noget galt med hans bagbords testikel, samtidig med at han lod bukserne falde - siden har jeg kun behøvet at se styrmand Poulsens testikler for mig!), men never mind, der var ikke andre til at påtage sig jobbet som underviser.

Jeg var dog ikke uvant med at undervise - og indledte da også min første time i skibsførerklassen med at sige: "Ja, mine herrer, jeg er vant til at undervise små sygeplejeelever…" Så kom den første kommentar fra bagerste række "Det må sgu være en slem overgang, doktor". 

Siden er der kommet mange kommentarer. De egner sig ikke alle til at blive refereret. 

Som senere forstander Knud Dyhr ofte citerede, så er det sådan, at "blandt de blinde er den enøjede konge" - og det gik vist egentlig meget godt med undervisningen. Det er nok nærmest overraskende, at der kunne bankes noget ind i hovederne på eleverne, når det alt for lille timetal tages i betragtning.  

 

De første år måtte jeg nøjes med den medicinkiste, der blev anskaffet i 1917 - den har nu i flere år haft sin plads på "Skibsfarts- og Dragtmuseet", hvor enhver kan overbevise sig om, at mave- og kønssygdomme må have været de dominerende sygdomme på skibene i 1917. ikke desto mindre manglede kønsorganerne på de ældgamle, blufærdige anatomiske tavler, som jeg overtog. Lærebogen var efter min mening ej heller særlig god - det var den, hvor skibsføreren som indledning til fødselshjælp affører sig sin jakke og trækker manchetterne op. 

 

At undervisningen af danske søfolk i Sundhedslære var insufficient stod mig pinligt klart - ikke mindst efter at jeg i 1975 havde sejlet som skibslæge i 2 måneder på et krydstogtskib i Caribien med norske officerer - og 800 amerikanske passagerer - og hørte om den mere avancerede uddannelse i Norge og Amerika. Selvom undervisningen på navigationsskolen naturligvis kun var et bijob, søgte jeg selvfølgelig efter bedste evne at modernisere undervisningen og fik efterhånden bevilget flere undervisningsmidler og fik i samarbejde med overlæge Thing iværksat undervisningen på Skadestuen. Det havde elevernes store interesse - og deres senere beretninger om, hvad de havde oplevet, savnede ikke dramatik!.

Men endnu i 1986 var "Doktorlære" efter mit skøn et lidt forsømt fag, så det kan kun glæde mig at erfare, at der i de senere år er sket store omvæltninger i positiv retning på dette område.

Men uanset de primitive forhold, så har det altid været sjovt at undervise navigatørerne. Ikke sjældent har jeg rundt på færger og andre passagerskibe truffet tidligere elever - nu ansvarstyngede skibsførere - som snart når frem til: "og kan De så huske, doktor, den time, hvor…" Det kan jeg i reglen ikke, men det er da rart at eleven kan."

 

 

skolen 1935 313

 

 

       Elever og lærere ved Fanø Navigationsskole i foråret 1935. 

 

I midten af 1930,erne bestod lærerstaben foruden forstander J. P. Pedersen fra 1914 af A. Eskesen fra 1930, A. Joensen fra 1933 og som radiolærer P. M. Laursen. Som læreraspirant fungerede P. V. Funder.

 

laerere 1935 314

 

 

       Lærere ved skolen 1935:

I forreste række fra venstre: D. Joensen, M. Laursen, A. Eskesen, P. Funder.

I bagerste række: Læge Anthonisen, forstander Sørensen og J. P. Pedersen 

 

Ved 100 året for bygningen så bemandingen sådan ud: 

Forstander: Erland Hansen

Inspektør Jørgen Kastberg

Afdelingsleder Hans Skeby

Lærere:

 

 

Troels H. Povelsen

Ole Hundahl

Per Bjerg

Henrik Boyhus

Niels Hofdahl

Flemming Christensen

Per Sønderstrup

Margit Dyrehauge

Eiler Østerø

John Liljedahl

Rolf Pedersen

 

Hjælpelærere:

Torben Sekjær

Alex Jensen

Timelærer: Lone Eriksen

 

 

Kursuslærere

Rasmus Rasmussen

Ulrik Kirk

 

Den lærer der har arbejdet den længste tid ved skolen er S. N. Buch. Han var født i Jellinge 21. oktober 1855. Efter at have sejlet til søs nogle år, tog han de forskellige styrmandsgrader i Kolding og på Fanø. Han læste senere til navigationslærer og blev ansat i Rudkøbing,

og i 1882 blev han forstander for Fredericia Navigationsskole, som han ledede i 13 år til den blev nedlagt. Buch kom så til Fanø Navigationsskole i 1894. hans hovedfag var navigation. Den 26.september 1919 modtog han Ridderkorset. 

Den særlige kasket som eleverne bar i skoletiden, blev introduceret på Fanø 1. august 1896. Ideen til kasketten kom fra daværende elev E. Vielandt med støtte fra forstander L. Nic. Sørensen.

 

Navigationsuddannelsen

 

Kravene til navigatørernes uddannelse har naturligvis skiftet gennem tiderne. I Københavns Skipperlaugs artikler af 1685 nævnes bl.a., at styrmænd skal eksamineres af navigationsdirektøren "for saa vidt de farer på Øster-, Vester- og Nordsøen samt paa lange rejser hinsides Bugten (Biscayabugten)". Heraf synes at fremgå, at der på de tider kun krævedes særlige teoretiske kundskaber i den større fart, og at man i det store og hele kunne klare sig med praktisk uddannelse i småfarten.

 

bevis-som-skibsfoerer

 

den-almindelige-styrmandsek

 

Ved lov af 28. februar 1916 indførtes en skibsførereksamen som afløsning for den tidligere 2. afdeling af styrmandseksamen, og skibsførereksamen blev nu obligatorisk for den der ville have bevis som skibsfører. Kravene ændredes, og der indførtes nye fag så som sømandsskab, der omfattede en maritim teknik, engelsk til styrmandseksamen m.m. 

 

Nedenstående er et eksempel på et eksamensbevis fra 1867, hvor vi kan se, hvad der krævedes for at få sin eksamen: 

"EKSAMENSBEVIS

Anders Bertelsen Hansen,

Født i Nordby 17. November 1845 har jeg eksamineret i det, der efter Plakat af 11. april 1837 skal læres til den

Almindelige Styrmandseksamen,

Nemlig:

Kort begreb om Regning med Decimalbrøker, Talforhold og Brugen af Logaritmer; de allerførste Grundbegreber af Geometrien samt Begreb om de trigonometriske Linier og deres Anvendelse til retvinklede Trianglers Beregning.

Kundskab om Kompassets og Loggens Indretning og Brug.

Kundskab til Jordens Figur, dens Bevægelser samt de Linier og Punkter, man tænker sig paa den, og som tjener til at bestemme Stedets Beliggenhed.

Begreb om det platte og voksende Kort samt om Afsætning i Kortene og de dermed forefaldende Beregninger om Misvisningens Foranderlighed og Lokalattraktionen i Skibe, Kundskab om de forskellige Maader at et bestemme et Skibs Afstand fra Land saasom ved 1 eller 2 Pejlinger, ved udsejlet Distance eller Maaling af Vinkler imellem Genstande paa Land, om Loddets Vigtighed for Navigationen i Almindelighed og som Middel til at berigtige Bestikket, samt om Brugen af den for Tiden erkendte bedste Loddemaskine.

At holde Journal, regne Bestik ved de dertil indrettede Tabeller og kende Rudekvadranten, samt at afsætte og stille sin Kurs i Kortet og forbedre den for Strøm, Afdrift og Misvisning.

Begreb om den Maade, hvorpaa Himmelegemernes almindelige eller Daglige Bevægelse sker, om de Cirkler, man tænker sig paa Himmelkuglen, om Solens egen Bevægelse, samt hvad Kimmingdaling, Refraktion, Halvdiameter og Parallelaks er.

At undersøge og rette Spejlenes Stilling paa Okstanten eller Sekstanten, samt at bruge Instrumentet til at maale saavel Højden af Solen eller en Stjerne, som Afstanden lemme Genstand paa Land.

At finde, hvile Stjerner, der til en given Tid kommer i Meridianen paa deres Højeste eller Laveste, eller hvad Tid og hvor høj en given Stjerne kommer i Meridianen, at finde Bredden saavel ved Meridianhøjden af Solen udenfor Meridianen, med Tiden imellem Observationerne given, at finde Kompassets Misvisning ved en eller tvende Pejlinger i Horizonten samt ved Azimuthpejling, at beregne Tiden af Solens Op- og Nedgang samt Tiden af Høj- eller Lavvande.

Og finder, at han fortjener Karakteren Bekvem.

Fanø den 24. April Aar 1867. 

G. Tuxen

Navigationsdirektør.

Betalt den anordnede Gebyr:

Til Navigationsdirektøren                              5 Rdl.

Til Navigationsskolen på Fanø 7 Rdl. 4 Mk.

Stempel og Blanket                         4 Mk. "

 

Navigationsvæsenet

 

 

Navigationsvæsenet hørte oprindelig under Marineministeriet også efter 1893, senere lå det en kort overgang under indenrigsministeriet og fra 1908 lå det under Handelsministeriet, hvor Emil Krogh (LINK) blev kontorchef i søfartsafdelingen. Krogh kom i denne stilling til at øve en ret stor indflydelse på navigationsskolernes forhold i de kommende år; han samarbejdede tæt med bestyrer af Københavns Navigationsskole, Carl D. Neergaard, og spørgsmålet vedrørende læreruddannelsen lå dem begge stærkt på sinde. Foreningen til Søfartens Fremme anlagde fra ca. 1908 nye linier for navigationslærernes teoretiske uddannelse, hvorefter denne skulle adskilles med 1. del af den polytekniske eksamen i fagene matematik, fysik og rationel mekanik, i samme omgang som det krævedes for maskin-, bygnings- og elektroingeniører. Denne linie er senere blevet fulgt for alle navigationsskolernes egentlige navigationslærere, efter at lærernes ansættelse fra 1922 foretoges af Handelsministeriet og efter at navigationslærerne blev statstjenestemænd. 

Uddannelsen er baseret på at de pågældende er uddannet som navigatører (helst også med radioekspedientprøven til certifikat af II klasse), har sejlet som styrmænd og været hjælpelærere i mindst et år og har en skoleuddannelse, der afsluttes med matematisk studentereksamen. 

 

Fanø Navigationsfond 

Den 24. december 1890 meddelte generalkonsul H. Pontoppidan af Hamborg, Fanø Skibsrederforening, at han som et lille bidrag til oprettelse af en "Fanø Navigationsfond", havde skænket denne 1000 kr. i 3 ½ % indskrivningsbevis i Finansministeriet. Fonden tilhører nævnte forening, som administrerede den under kontrol af Nordby sogneråd. Med hensyn til fondens opgave meddeler giveren, at den skal være en hjælp til selvhjælp, alt i overensstemmelse med Skibsrederforeningens love. Kapitalen skal forblive urørt og forsøges bragt op til 10.000 kr. ved tillæg af renter og renters renter samt gaver.

Formålet med fondens virksomhed var at hjælpe og støtte uformuende, men flittige, ædruelige og lærevillige, unge danske sømænd, særlig dem der er hjemmehørende i Nordby, til ikke alene at tage styrmandseksamen, men samtidig at erhverve sig sprogkundskaber, navnlig tysk og engelsk. 

Kapitalen var i 1930'erne vokset til ca. 14.000 kr. og af dens understøttelse til 4 elever. Desuden ydes der fra forskellige sider understøttelser til eleverne samt fripladser. 

 

Fanø Navigationsskoles Jubilæumsfond 

I forbindelse med skolens 75 års jubilæum i 1935 opstod ideen om et jubilæumsfond og skibsreder Lauritzen gav 4000 kr. i startkapital, og ved indbetaling fra kaptajner og styrmænd voksede fondens kapital til 8000 kr. formålet for fonden var at støtte til flinke, unge og fortrinsvis mindre bemidlede sømænd, som søgte deres uddannelse ved skolen. Bestyrelsen bestod af kaptajnerne Larsen, Jacobsen og Clausen, skibsreder Lauritzen og kaptajn A. Nielsen. 

Først når fonden var nået op på 10.000 kr., udbetaltes renteuddeling, men dog kun halvdelen. Når fondet rundede de 20.000 kr., dog hele rentebeløbet. 

 

Praktisk undervisning i sømandskundskab.

 

Ved siden af den teoretiske undervisning på navigationsskolen, gav et par mænd undervisning i både sømandskundskab og i andre fag i forberedelse til sømandslivet. 

I "Vestjyllands Dagblad" for 13. april 1881 bekendtgøre lærer H. J. Hansen, Sønderho, at han har oprettet en sømandshøjskole, der "optager enhver Sømand og enhver, som ønsker at uddanne sig til Sølivet. Der undervises i de til almindelig Dannelse hørende Fag, dog saaledes, at Undervisningen helt igennem vil blive afpasset efter Sømandens særlige Trang og Tarv og lagt Vægt paa at bibringe Eleverne fyldige og solide Kundskaber." 

Det var dog ikke det store hit blandt de unge, og skolen fungerede kun i et par år, hvorefter Hansen kastede sig over journalistikken.

 

phclausen 85 mortenawarrer 135 pchrmolsen 115
P. H. Clausen M. A. Warrer P. Chr. Olsen

 

I 1895 oprettede skibsførerne P. H. Clausen, M. A. Warrer og P. Chr. Olsen en skole, som de kaldte "Fanø praktiske Sømandsskole". I programmet for skolen finder vi: 

"Hvad der først og fremmest vil blive lagt Vægt paa, er at lære Eleverne at arbejde i og med Baade, vrikke, ro, føre Varp og Trosser ud og ind, baade i en Brænding og at gaa ud fra en Strand med Baad, ligesom der vil blive meddelt Undervisning i Brugen af Redningsbaade og Raketapparat samt i Svømning. Alt sammen Ting, som vanskeligt siden læres om Bord i Langvejsfart eller i Dampskibe, da der kun sjældent gives Lejlighed til at komme i Baade, og mange Søfolk aldrig bliver fortrolig med disse Manøvrer, naar de ikke er lært, før de kommer til Søs. Dernæst vil der blive givet Undervisning i al slags Skibsmandsarbejde og Brugen af Kompas, Log og Lod samt Styring, og paa et Modelskib og herværende Skibsbyggeri vil der blive vist, hvorledes Stænger og Ror tages op og ned, samt hvad hver Del af Skrog og Rigning hedder. 

Der tilbydes endvidere Undervisning i Klatring, Gymnastik, Sprog, Kogekunst og Forberedelse i Navigationsundervisning."

Navigationsdirektør J. A. D. Jensen gav skolen sin bedste anbefaling og økonomisk støtte til starten blev givet af foreningen til Søfartens Fremme, Kjøbenhavns Skipperforening, Fanø Skibsrederforening og Fanø Sparekasse. 

P. H. Clausen henvendte sig yderligere til indenrigs- og marineministeriet, men det eneste han opnåede derved var at få overladt to gamle gigger, 2 kompasser og noget gammelt tovværk til samme pris, som ellers betaltes for de af orlogsværftet kasserede sager.

 Foruden den nævnte støtte, optoges et lån på 3.000 kr. i Sparekassen som bl.a. gik til indkøb af et ældre tomastet fiskerfartøj, der opriggedes op som topsejlsskonnert. 

Clausen opførte et hus, hvor der blev logi for eleverne, huset stod i 15.000 kr. og desuden blev der indkøbt en byggegrund til skolen. Alt i alt blev det 23.000 kr. der skulle forrentes, foruden lønninger til 2 lærere og bestyreren. 

Det første år havde skolen 26 elever, året efter 37 og det tredje år 45 og de følgende år i gennemsnit 25 elever frem til 1906, da antallet synker til 8. Året efter sluttede skolen af mangel på elever. Til praktisk træning af eleverne, havde skolen en kuf med navnet "Fortuna".

 

B1719 01 skoleskibet-Fortuna

 

Navigationsundervisning på Fanø:

 

 

1800 - 1806     Niels Michelsen, Sønderho

1804 - 1814     Hans A. Anthonisen, Nordby

1814 - 1933     kommandant Winckler, Nordby

1814 - 1829     Peder Morten Terkelsen, Nordby

1829 - 1844     Jens Søren Terkelsen, Nordby

1844 - 1855     Niels M. Mortensen, Nordby

                      Thomas Poulsen, Sønderho

1836 -             Jens Jessen Clausen, Sønderho

         - 1853    Hans Anth. Hansen, Sønderho

1836 - 1860     Chr. Jensen, Sønderho

1868 - 1892     Jes H. Schmidt, Navigationsskole uden eksamensret, Sønderho

1860 - 2005     Fanø Navigationsskole

1880 - 1884     M. C. Thodsen, Rindby

 

Forstandere på Fanø Navigationsskole 

 

 

1860 - 1868     S. Hempel

1868 - 1894     C. Drewsen

1894 - 1914     L. Nic. Sørensen

1915 - 1948     Gustav Sørensen

1948 - 1953     J. P. Pedersen

1954 - 1966     Arne Eskesen

1967 - 1971     Knud Dyhr

1972 - 1986     Edwin Fischer

1987 - 1995     Erland Hansen

1995 -             Peter Frey

 

Forstandere: 

Fhv. ejer og bestyrer af Fanø Navigationsskole E. Drewsen var født den 10. pril 1835. han var oprindelig sømand og tog sin styrmandseksamen ved Københavns Navigationsskole, som han derefter var knyttet til en tid som hjælpelærer. I 1860 oprettedes Fanø Navigationsskole af et aktieselskab der samme år ansatte som lærer og bestyrer, Hempel, ligeledes udgået fra Københavns Navigationsskole. Hempel fandt sig imidlertid ikke tilfreds med forholdene på Fanø og byttede med Drewsen i september 1867. Drewsen var forretningsmand, han så snart, at skolen havde en fremtid foran sig og købte efterhånden aktierne i skolen, så han fra begyndelsen af 70'erne ikke alene var bestyrer med tillige ejer af Navigationsskolen.

Da ministeriet ved en lovændring i 1892 forlangte en ny skolebygning som betingelse for skolens godkendelse, solgte han, der ikke var villig til at opføre den forlangte bygning, skolen til L. Nic. Sørensen og fratrådte sin stilling den 1. april 1894. Han blev ved denne lejlighed dekoreret med Ridderkorset.

De mellemliggende år havde været en opgangsperiode for Fanø, skolen var godt besøgt og Drewsen, der var en dygtig og forstående skolemand, trak sig tilbage som en velhavende mand. Han flyttede til Gjeldsted, og kom kun til Fanø enkelte gange siden, skønt han endnu ejede den gamle skolebygning, hvor der siden blev toldbod. Sidste gang han var på øen var ved skolens 50 års jubilæum den 6. oktober 1910. 

 

Navigationsforstander Nic Sørensen, født i Århus-egnen 18. oktober 1848 og blev 66 år gammel. Han tog lærereksamen fra Lyngby Seminarium, var en tid lærer og kirkesanger ved en landsbyskole, og derefter en kort tid lærer ved Lyngby seminarium. Tog så udvidet skolelærereksamen.

Han ansættes ved Fanø navigationsskole 22. august 1875 og virkede som lærer, var lærer til april 1894, hvorefter han blev skolens ejer og forstander. 

Store kundskaber og i besiddelse af udmærkede evner; var ikke alene en dygtig og energisk skolemand, men en mand med mange interesser, både kommunale og politiske. Han var da også i sin tid indehaver af adskillelige tillidshverv, var i en årrække medlem af Nordby sogneråd og mangeårig søretsmedlem. For 20 år siden udgav han en lærebog i søret til brug ved undervisning på navigationsskolen. 

Uden tvivl var dog afholdssagen, den sag, der stod hans hjerte nærmest; for denne sag kæmpede han i 25 år som medlem af I.O.G.T. Det er næppe for meget sagt, at han her på Fanø, stod som afholdssagens fader, og når denne sag har gjort så store fremskridt da skyldes det ganske særlig ham.

Men ikke alene på Fanø arbejdede han for afholdssagen, nej næsten over det ganske land var han kendt og skattet som en afholdsagitator og foredragsholder af rang. Et utal af foredrag har han holdt i sin tid, ikke alene om afholdssagen, hans mangesidede uddannelse og interesse, hans sjældne evne til at forme sine ord så han kunne rive en hel forsamling med sig, bevirkede at han ikke alene på Navigationsskolen, men mange andre steder holdt et stort antal oplysende og belærende foredrag.

Han var dertil slagfærdig og kastede sig stedse med djærvhed ind i en debat, og der skulle en god debattør til at klare sig mod ham. Han var dertil en afholdt personlighed, som i vide kredse efterlader sig mange gode minder. Han var også frimurer, var dekoreret med Ridderkorset. 

 

Forstander Gustav Sørensen var født i Nordby som søn af forstander L. Nic. Sørensen. Han tog i sin tid matematisk artium og kom derefter på polyteknisk læreanstalt, et studium som dog af økonomiske grunde ikke blev fuldført, - faderen kæmpede hårdt for skolens overlevelse. Derefter var han matematiklærer ved forskellige kursus og blev så tilbudt en navigationsuddannelse af Kommandør Bildsøe, så med statsstøtte blev han uddannet som navigationslærer. Efter at have været til orlovs med panserskibet "Olfert Fischer overtog han et embede som matematiklærer ved Horslunde realskole på Lolland. Fra 1908 - 13 var han leder af navigationsundervisningen ombord i skoleskibet "Viking". Hans far var imidlertid blevet syg i 1913  og sønnen følte det da som sin pligt at tage hjem for at hjælpe sin far med arbejdet på skolen. Og efter faderens død overtog Gustav Sørensen Fanø Navigationsskole og drev den videre, indtil skolen overgik til statsdrift i 1921, stadig med Gustav Sørensen som forstander, og denne stilling beklædte han til den 1. november 1948 hvor han tog sin afsked. Inden overgåelsen til statsdrift var de økonomiske forhold meget vanskelige, og det løb ikke rundt uden at Gustav Sørensen havde taget et job som driftsinspektør ved forsikringsselskabet "Hafnia", de penge der her blev tjent, hjalp til at skolen ikke måtte lukke. 

Det var sikkert ikke let for ham at sige farvel til Fanø Navigationsskole, som i de mange års arbejde jo helt havde taget hans hjerte med. Han holdt af sit arbejde blandt de unge sømænd, han holdt af den gamle skole, som hans far havde bygget, og han elskede sit hjem derude. Der var han født, og der havde han fået en værdifuld last om bord til sejladsen over livets hav. I arbejdet på skolen fandt han glæden, glæden ved at se det spire og gro omkring sig. Forstander Sørensen gav ofte udtryk for, at han var en lykkelig mand - lykkelig både i sit hjem og i sit arbejde. Han lagde aldrig skjul på, at han var sin hustru og sin far tak skyldig, fordi livet formede sig så vel for ham. 

 

Arne Eskesen var født i Thy 1899, hvor hans far var klitplantør. I 1916 kom Eskesen ud at sejle, og han kom i 1920 til Fanø for at læse til skibsfører, hvorefter han igen sejlede til 1926. 

Eskesen kom igen til Fanø som lærer på navigationsskolen og blev i 1954 forstander, hvilket han var i 13 år. 

Eskesen var en blændende dygtig lærer og matematiker, og da computeren dukkede op, var han den første på Fanø, der fik en sådan og den interesse holdt hele livet. 

En anden stor interesse var badminton. Han var med til at starte Fanø Badmintonklub i 1939 og blev æresmedlem i foreningen. Eskesen var måske verdens ældste badmintonspiller. 

I omkring 40 år passede Eskesen den meteorologiske station på Fanø.  

 

Knud Dyhr var født i Viborg, fik skibseksamen i Svendborg i 1930 og var derefter løjtnant i marinen. Senere sejlede han som styrmand hos Svitzer, inden han gik i land og tog eksamen på Den polytekniske Læreanstalt. I 1942 blev han lærer på Navigationsskolen med søret som speciale. Senere blev han inspektør og i 1966 udnævntes han til forstander - en opgave han varetog med omhu, indtil han gik på pension. 

Edwin Fischer, er af gammel sønderhoslægt, og han tog sine nautiske eksaminer ved Fanø Navigationsskole, hvor han siden kom til at virke som lærer, indtil han blev knyttet til navigationsdirektørens kontor i København og blev medlem af eksamenskommissionen. 

I 1972 blev Edwin Fischer forstander på Fanø Navigationsskole, hvor han blev anset som en fremragende leder og underviser. Fischer skrev en række lærebæger indenfor radiotelegrafi. Indenfor uddannelsesområdet for fiskeri har han ydet en stor indsats. 

Knud Hvidtfeldt Dyhr gik som ung mand til søs og tog sine nautiske eksaminer ved Svendborg Navigationsskole. Efter nogle år som styrmand blev han knyttet til navigationsvæsenet, i 1937 som lærer ved Marstal Navigationsskole. I 1942 kom han til Fanø Navigationsskole, hvor han virkede først som lærer, senere som inspektør og sluttede som forstander.

K. Dyhr var anerkendt som en særdeles dygtig lærer og var afholdt og respekteret af sine elever gennem de mange år. De satte stor pris på ham for hans klare og friske måde at undervise på, og den gav også de gode resultater. 

 

Forstander Erland Hansen var opvokset i Vejen og kom i en ung alder til søs. Efter afslutning af sine nautiske eksaminer ved Svendborg Navigationsskole, sejlede han I rederiet J. Lauritzen som styrmand. 

Da Erland Hansen kom til Fanø, havde dansk skibsfart været igennem en række økonomisk hårde år. Det blev talt om manglende tilgang af unge til erhvervet, og truende meldinger om skolelukninger berørte også skolen på Fanø. Erland Hansen indså, at en overlevelsesmulighed for skolen var at vække politikernes interesse for skolen, og den store høring om DIS på skolen i 1988 har givet vist minister og politikere, at skolen på Fanø summede af aktivitet og var et aktiv for dansk søfart. 

Det lykkedes Erland Hansen at overbevise Søfartsstyrelsen om, at Fanø Navigationsskole dækker flere erhvervsinteresser i hele landet, og ved ibrugtagningen af den nye fiskerisimulator blev det vist, at der på skolen var et omfattende tilbud om videreuddannelse til folk i fiskerierhvervet. De omfattende kursusprogrammer indenfor radar, edb, telex og det fremtidige satellit kommunikationssystem var også med til at understrege Fanøs position. De senest fremkomne tanker, om at der på Fanø skabes et maritimt uddannelsescenter måtte også tilskrives Erland Hansens oprigtige engagement for skolen.  

 

Fanø Søfartsskole 

 

I oktober 1974 kom de første planer for oprettelse af statens Søfartsskole på Fanø, man påtænkte at flytte skolen fra Esbjerg, der på det tidspunkt var blevet for lille. Betingelsen for at skolen kunne bygges på Fanø, var at finde en egnet grund, som kommunen skulle stille til rådighed for byggeriet. 

Søfartsskolen var på finanslovforslaget i 1975 og et skitseprojekt var under udarbejdelse. Søfartsskolen uddanner bl.a. indenfor sømandskundskab og hertil skal der bl.a. være en bro eller mole med davider og en bådehal. 

Fanø kommune skulle stille en grund til rådighed for byggeriet, men fredningsplanudvalget satte en kæp i hjulet, idet de havde indsigelse mod den grund kommunen havde valgt, og foreslog tre andre muligheder, der dog alle havde det problem at afstanden til navigationsskolen og til vandet var for lang. 

Et sted blev omsider valgt, men senere kom Tilsynsrådet ind i sagen i 1980 og meddelte at kontrakten mellem kommunen og Indenrigsministeriet ikke kunne godkendes. Kommunalbestyrelsen ankede ikke sagen, og herved opnåede en senere valgt kommunalbestyrelse af få en "næse", og "næsen" blev større idet Indenrigsministeriet skarpt kritiserede at kommunen ikke havde sørget for at opnå tilsynsmyndighedernes godkendelse. Indenrigsministeriet siger alligevel god for kontrakten i 1981 med henvisning til tidligere praksis, der er fx er der lavet en lignede ordning for Søfartsskolen i Sønderborg. 

 

Medlem af kommunalbestyrelsen i 1981, Jørgen Gram Madsen, funderede over sagen i et digt frit efter H. C. Andersens "Konen med æggene": 

 

Der var en kommune på vandet,

der fik sig en skole blandt andet.

Nu planlægge skole er ikke så let

De søfolk mangled' en byggeplet.

Dog var der et par, da de blev talt.

Det fandt Direktoratet ikke så galt.

Og Fanø vandt! Som altid er gået.

skal den jo ha', som før har fået.

Så købte kommunen lidt landzonejord

I engen hist for byen til nord

Det var jo så billigt, en daler pr. meter.

Og ingen anede skyggen af Sorte-Peter.

Så flyttede man lidt Søren Jessens sand,

Og fik forsigtigt projektet på land.

Nuvel, der var protester i de første etaper

Mest fra miljøfolk og fastlandskrapper.

Så det tog man let og gik vid're med sagen

Og glemte: Som man reder, man ligger på sit lagen!

Dog uden om amtet gik sagen sin gang.

Den korteste vej var jo rigelig lang.

Skønt man rodede til af alle kræfter

Og tænkte over og regnede efter,

Så blev den jord, man fik til et par kroner,

Efterhånden til noget med 4 millioner!

Og nede i amtet, vågned' de vise.

De læste om sagen i egnens aviser

Og kneb sig i armen: "Har vi set det før?

Næh, holde ørerne de folk vist vi bør".

Og der blev råbt op og vist også Gevalt!

"Det må i slet ikke" og "Nu har vi talt!"

se, var det nu gunstigt, eller var det galt?

Derom blev der gættet og gisnet og talt.

"Jamen giv dem dog ret!" sagde mange til Tage,

"Så får vi jo 4 millioner tilbage!"

"Så har vi til tennis og boldspil og svømning.

Vort liv bli'r i luksus og uden bekymring!"

"Næh holdt!" sagde advokaten, "Den tanke har en tanke.

I skal kun et: Send sagen i anke!"

Hm! Det var vi nogen, der ej syntes om,

Vi glated' i tanken kommunens vom.

Så sagen gik vid're til Indenrigs-Henning:

"Du må gi' besyv til en rigtig vending".

Og nu har han talt og flere med ham.

O'ak, O' ve, O' Jammer, O' skam!

Det blev kun til næser og det, der var værre:

Pengene er væk - selvfølgelig - desværre.

Tilbage er skolen, og det er så alt.

Afgør slev, om det er så galt. 

 

Søfartsskolen er en kostskole beregnet til 100 elever. Projektet forelå i 1976 som et råt skitseprojekt med et byggeri på 5.200 metageareal. Herudover opføres der en pedelbolig samt diverse udhuse. Skolens beliggenhed er ved Vester Nasen og Vangled

 

soefartsskolen 1

Søfartsskolens indgangsparti

 

Skolekomplekset består af en række øst/vest gående blokke der indeholder følgende funktioner: 

Idrætsfaciliteter, hobbyrum af forskellig art, samt kedelcentral og vaskeri. Værkstedsfløj bl.a. lokaler for søredning og metalarbejde samt i østgavl, lærerværelse med diverse birum. Klassefløj med bl.a. filmsrum samt administration. Endelig messe- og kabysfløj kombineret med 2 elevfløje med i alt 50 værelser samt elevernes kiosk, bibliotek og læsestue. 

Byggeriet udføres som etplansbyggeri i mursten med tegltage samt træbeklædte gavlpartier. Byggeriets samlede udgifter er kalkuleret til 24 mill. kr., bygherren er Direktoratet for Søfartsuddannelserne.

I januar 1980 kunne forstander Marstrand-Dahl byde elever og lærere velkomne på skolen. Skolen manglede stadig en bådebro, og foreløbig måtte man på grund af den stramme økonomi mangle en svømmehal. Ude skulle der anlægges stadion og beplantes.

I maj måned blev Søfartsskolen officielt indviet med 130 gæster. De forskellige talere var bl.a. industriminister Erlings Jensen, borgmester Tage E. Jensen, direktør Bergmann Dronningen overværede indvielsen og modtog som gave registranten for Sønderho. Herefter tale forstander Marstrand. 

 

I 1982 startede der i efterårssæsonen 112 elever, 12 mere end skolen er beregnet til, men man havde ombygget et par rum, så der var plads til alle. 

De 112 elever skulle gennemgå et 5 måneders grundkursus. Af de 112 elever er der 22 piger hvor de fleste satser på en senere uddannelse som telegrafist og evt. navigationsskole. - 4 arbejder i kabyssen og 4 på dækket. 

Skolen havde i denne periode sikkerhedskurser for off-shore-branchen. Dans Undergrunds Consortium havde 2 kurser og Mærsk Drilling også 2 kurser. Ved disse sikkerhedskurser gennemgås teorien på Fanø Søfartsskole og de praktiske øvelser afholdtes på havet med både fra vagtskibene.

På et informationsmøde i november 1983 oplystes bl.a. at der indtil november havde været 2.595 personer gennem offshore-sikkerhedsuddannelsen, heraf 650 personer på Fanø. Man ville "skyde" på at der i forbindelse med denne kursusaktivitet blev lagt 2. millioner kr. på øen. Der havde været 1100 overnatninger og blevet bespist for 25.000 kr. og kørt i taxa for 20.000 kr. 

Siden starten i 1980 har der været 800 elever på Søfartsskolen, og der var foretaget indkøb for 28 millioner kr. man regnede med at eleverne havde lagt ca. 1 million kr. i butikkerne på Fanø. Over halvdelen af personalet var bosiddende på Fanø. 

 

Fanø Søfartsskole blev valgt til at undervise i den nye styrmandsaspirantuddannelse i 1992. fire rederiforeninger: Danmarks rederiforening, Rederiforeningen af 1895 Rederiforeningen for mindre skibe og Bilfærgernes Rederiforening der sammen med Søfartsstyrelsen og Fanø Søfartsskole havde opbygget en ny struktur for styrmandsuddannelsen. 

Den tilbød styrmandaspiranter skolegang på Fanø Søfartsskole og garanterede praktikplads på et skib, således at eleverne i løbet af halvandet år var kvalificerede til at fortsætte 3 år på en navigationsskole for at få et styrmandsbevis og var sikret job efter uddannelsen. 

I 1992 havde skolen ansat 10 lærere inklusive inspektør og forstander. Det samlede antal ansatte ved skolen var 22 personer, heraf 13 bosat på Fanø. 

Søfartsprisen gik i 1993 til Fanø Søfartsskole. Prisen var på 25.000 kr. Om baggrunden udtalte formand for Rederiforeningen Niels Bach:  

"Når valget er faldet på Fanø Søfartsskole skyldes det den store indsats, skolen har ydet for at etablere en speciel uddannelse for de unge mennesker, som har en aftale med Søfartens Praktikkontor om at få en navigationsuddannelse. 

Ikke blot har samarbejdet mellem en statslig og privat organisation været forbilledligt, også den kreativitet og fleksibilitet hvormed forstanderen og hans medarbejdere har løst opgaven, viser, at der kan arrangeres gode og fornuftige samarbejdsrelationer til glæde for alle. 

Bestyrelsen for Danmarks rederiforening ved dog også, at det indimellem kniber med at finde penge til at indkøbe de ekstra undervisningsmidler, og vi er derfor i dag glade for at kunne hjælpe med søfartsprisens 25.000 kr. " 

 

baadebro soefartsskolen 1

Søfartsskolens bådebro nord for Nordby

 

I forårssemestret 1996 var der tilmeldt 47 elever der fordelte sig ligeligt på de to linier, søfartspraktiklinie, der fører direkte mod skibsføreruddannelsen. Herefter er der garanteret hyre, når eleverne er færdige på søfartsskolen.  

Den anden linie er ny 3-årig uddannelse som skibsmekaniker, der startede for halvandet år siden. Her skal de unge skiftevis ud at sejle og på teknisk skole. Denne uddannelse erstatter de tidligere skibsteknikere og matroser. Eleverne skulle gå på Fanø Søfartsskole til sommerferien. 

I 1996 var der 3 linier man kunne vælge, hvis man ville til søs efter folkeskolen. 

Man kunne gå på Fanø Søfartsskole og tage et grundkursus på 5 måneder, eller tage ud med et af skoleskibene "Danmark" eller "Georg Stage". Der fandtes også private skoler, bl.a. Kogtved i Svendborg der tilbød grundkursus. Herefter skal man have 18 måneders sejltid som ubefaren skibsassistent og afslutte med 13 ugers afslutningskursus på Frederikshavns Søfartsskole, hvorefter man kunne tage hyre som befaren skibsassistent. 

Der var også den mulighed at tage en aspirantuddannelse, hvis man ville være skibsfører. Her startes også med et 5 måneders grundkursus. Derefter 12 måneders fartstid, hvorefter man var klar til navigationsskolen. - På navigationsskolen tager det 3 år at blive skibsfører. 

Hvis man havde en faglig uddannelse som fx et svendebrev i et metalfag, kunne man tage et kortere maritimt kursus på 9 uger, hvorefter man kunne tage hyre som fuldbefaren skibsassistent. 

Som noget helt nyt startede man en ny uddannelse i 1995 som skibselektriker. Uddannelsen tog 3 år og 3 måneder. 

 

Kollegier

 

Sct. Georgs Kollegiet

 

B1520-21 Grundstens-nedlaegg

Borgmester Marius Sørensen ved grundstensnedlæggelse i 1970 

 

Sct. Georgs kollegiet blev indviet den 8. januar 1971, og var beregnet for unge under uddannelse på Fanø, fortrinsvis navigationsskoleelever. Kollegiet bestod af 2 fløje, hver med 14 værelser og køkken med spisekroge. Arkitekt på byggeriet var Inger Hinnerup. Byggeriet stod i 1,3 millioner kroner og var finansieret delvis ved kollegium statslån. Grunden hvorpå kollegiet ligger (gasværksgrunden) var skænket af kommunen. 

I 2004 blev kollegiet bygget om til lejligheder, 2 stk. 2-værelses og 6 stk. 3-værelses med Ungdomsbo som udlejer. Bygningerne skiftede navn til Niels Engers Gården. Kollegiet måtte give op mod dalende udlejningstal.

 

 

Mærsk kollegiet 

 

maersk-kollegiet 2

 

 

Blev bygget i 1974/75 og gav plads til et stort antal unge, der uddanner sig til de maritime erhverv. Kollegiet består af 4 gårde, der hver indeholder 4 2-værelses lejligheder og 14 1-værelses lejligheder, med bad og toilet og et the-køkken.

Byggeomkostningerne lå omkring 10 millioner kr., som i hovedsagen stilles til rådighed af A. P. Møller Fonden. 

Mærsk kollegiet blev indviet i maj 1975, hvor der blev holdt flere taler af bl.a. giveren Mærsk Mc. Kinney Møller. 

Efter udvidelsen af Fanø Navigationsskole i begyndelsen af 70'erne blev Fanøs behov for flere kollegieværelser akut. På lokalt initiativ og med støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal stiftedes da en selvejende institution med det formål at bygge et nyt kollegium på øen. Man stilede mod at skaffe husly til 88 beboere, fortrinsvis maritime studerende fra navigationsskolen på Fanø og maskinmesterskolen i Esbjerg. Bebyggelsen blev udformet som 4 firlængede gårdhuse i ét plan med hver 18 1- og 1 ½ værelses lejligheder. Fanø kommune skænkede den velbeliggende grund på ca. I hektar, og langt den væsentligste del af byggesummen blev stillet til rådighed af A.   P. Møllers Fond. Fondens samlede bidrag er på over 8 mill. kr. Den 15. marts 1974 blev det første spadestik taget af Fanøs daværende borgmester, hr. M. Sørensen 

 

 

B1520-20 Foerste-spadestik-M

 

 

Kilder:

 

 

Fanøbogen af P.H. Clausen

Fanø Navigationsskole 1893 - 1993

Fanøs Historie bind 3, N. M. Kromann

Fra Sejl til diesel, 2. bind. Redaktion F. Holm-Pedersen

40 år til søs - fortalt i ord og billeder, Thorkild Sandbeck

Sognearkivet Nordby

 

Fanø Ugeblad nr. 1750, 18.07.1931

Fanø Ugeblad nr. 1865, 30.09.1933

Fanø Ugeblad nr. 11, 14.03.1969

Fanø Ugeblad nr. 42, 30.10.1970

Fanø Ugeblad nr. 2, 13.01.2000

Fanø Ugeblad nr. 48, 21.12.2000

Fanø Ugeblad nr. 20, 26.05.1972

Fanø Ugeblad nr. 35, 08.09.1972

Fanø Ugeblad nr. 25, 29.06.1973

Fanø Ugeblad nr. 28, 20.07.1973

Fanø Ugeblad nr. 10, 08.03.1974

Fanø Ugeblad nr. 32, 16.08.1974

Fanø Ugeblad nr. 40, 11.10.1974

Fanø Ugeblad nr. 7, 15.02.2001

Fanø Ugeblad nr. 25, 28.06.2001

Fanø Ugeblad nr. 30. 01.08.1975

Fanø Ugeblad nr. 44, 12.11.1976

Fanø Ugeblad nr. 8, 21.02.2002

Fanø Ugeblad nr. 33, 05.09.2002

Fanø Ugeblad nr. 5, 02.02.1979

Fanø Ugeblad 20.11.1943

Fanø Ugeblad 12.09.1914

Fanø Ugeblad 07-03-1914

Fanø Ugeblad nr. 1920, 20.10.1934

Fanø Ugeblad nr. 1089, 16.11.1918

Fanø Ugeblad nr. 43, 18.11.2004

Fanø Ugeblad nr. 1, .01.2005

Fanø Ugeblad nr. 41, 03.11.1983

Fanø Ugeblad nr. 40, 18.10.1984

Fanø Ugeblad nr. 13, 03041986

Fanø Ugeblad nr. 1, 04.01.1990

Fanø Ugeblad nr. 17, 03.05.1990

Fanø Ugeblad nr. 1, 03.01.1991

Fanø Ugeblad nr. 25, 25061992

Fanø Ugeblad nr. 41, 22101992

Fanø Ugeblad nr. 19, 19.05.1993

Fanø Ugeblad nr.2, 12.01.1995

Fanø Ugeblad nr. 25, 29.06.1995

Fanø Ugeblad nr. 2, 11.01.1996

Fanø Ugeblad nr. 6, 08.02.1996

Fanø Ugeblad nr. 2, 09.01.1997

Fanø Ugeblad nr. 25, 26.06.1997

Fanø Ugeblad nr. 1, 08.01.1998

Fanø Ugeblad nr. 24, 25.06.1998

Fanø Ugeblad nr. 2, 15.01.1971

Fanø Ugeblad nr. 31, 26082004 

Vestkysten 12. december 1981 

På denne hjemmeside kan man finde et historisk overblik over begivenheder indenfor navigation: http://www.matematiksider.dk/navigate/navihist.pdf 

 

Gå til top

End Of Slide Box