Som lærere har der i tidens løb været N. A. Vodder fra 1872 til 1883, han blev senere skolebestyrer i København. 

Her følger N. A. Vodders egen levnedsbeskrivelse fra 1931, da han fyldte 80 år: 

 "I 1851 kom jeg til verden i byen Seem øst for Ribe. Min fader, som var husmand døde, da jeg var 1 ½ år gammel, min moder da jeg var 6. I 2 år kom jeg så i huset hos en farbror i Skallebæk Mølle, derefter hos en morbroder i Hvidding.   

11 år gammel kom jeg til landvæsenet som bondedreng, i mit 14. år blev jeg sømand og sejlede fra Hamborg, til jeg var 20 år gammel blev helbefaren matros, som sådan gjorde jeg til tjeneste til orlovs 1873. I 1871 og 72 tog jeg styrmandseksamen på Fanø, hvorefter jeg blev lærer i navigation på skolen i Nordby. Denne bestilling holdt jeg i 10 år, hvorefter jeg blev bestyrer af en lignende skole i Sønderho.  

I den tid fortsatte jeg min uddannelse og tog i 1874 præliminæreksamen og skolelærereksamen i 1877. Mine tanker gik så over i mere pædagogisk retning. Som resultat af disse 14 år fik jeg udgivet en lille bog om"Sømandens Udvikling i Nutid og Fremtid", som nu kommer i 2. udgave og for tiden trykkes i Danmarks Handels- og Søfartstidende". 

 Jeg indmeldte mig da som elev på A. Nielsens Sløjdkursus (siden gennemgik jeg tre sommerkursus til og fik sløjdeksamen i 1889). Allerede i 1886 begyndte jeg som børnelærer med sløjd som hovedfag ved Maribos skole i Stormgade. Der var jeg 6 år, og blev klar over, at skolen skulle laves om for at passe for børnene. Da jeg ikke kunne gennemføre denne plan ved nogen bestående skole, begyndte jeg en ny skole i 1892, som gik i 10 år og hvorved jeg fik udarbejdet et rationelt undervisningssystem for det første skoleår, som skal danne overgang til den "frie skole". Det er nu indleveret til skoledirektionen. 

 Ved siden heraf havde jeg hele tiden et sløjdkursus. 

Da jeg i 1902 ikke kunne komme længere på den bov, begyndte jeg igen på legetøjs og trævarefabrikation; men inden krigen gik mine tanker og arbejde i mere økonomisk retning, og omkring tyverne søgte jeg at få samling på alle samfundsopbyggende kræfter i foreningen "Fælles Maal", som så atter førte mig over til fatismen." 

 1882 blev han forstander for Fredericia Navigationsskole, som han ledede i 13 år til den blev nedlagt. Buch kom så til Fanø Navigationsskole i 1894. hans hovedfag var navigation.   Den 26.september 1919 modtog han Ridderkorset.

-- 

S. N. Buch var lærer fra 1894 til 1930 og derefter hjælpelærer til 1933.

Ved Buchs afsked fra Fanø Navigationsskole findes følgende i Fanø Ugeblad den 30. september 1933: 

"S. N. Buch er født i Jellinge den 21. oktober 1855. Som  ganske ung gik han til søs, og på sin første sørejse kom han ombord i Sønderho-skonnerten "Anna", der førtes af kaptajn Niels Callesen Jessen. I dette skib var han bl.a. med til at sejle fra Cardiff til Esbjerg, de jernbaneskinner der blev lagt på den nye bane fra Esbjerg til Lunderskov. Senere tog han de nautiske eksaminer, der dengang faldt i tre afdelinger. 1. og 2. afdeling tog han fra skolen i Kolding og 3.afdeling fra skolen i Nordby. Så sejlede han et års tid på Norge og Østersøen med briggen "Nova Molabest", der sejlede under russisk flag, men hvis hele besætning var dansk.  

 1879 trak hr. Buch sig tilbage fra sølivet og oprettede samme år i forbindelse med styrmand Westermann en navigationsskole i Rudkøbing. I 2 år drev de denne skole i kompagniskab, så fik Westermann selv ledelsen, idet Buch i 1881 oprettede en ny navigationsskole i Fredericia. Her virkede Buch som forstander, til han den 1. april 1894 fik ansættelse som lærer ved Fanø Navigationsskole, hvor han altså har været i ca. 40 år. 

 Gennem alle disse år har hr. Buch udelukkende været lærer i navigation og internationale søvejsregler, og det siger sig selv, at han er nået frem til en enestående indsigt i alt, hvad der ligger indenfor disse fags område. En mængde navigatører har gennem årene siddet på skolebænken hos ham og nydt godt frem og har vundet sig navne, der har en god klang i søfartskredse. Vi kan således uden at gå nogen for nær nævne kaptajn Mechlenburg, DFDS, kaptajn O. Dahl, ØK, fyrskibskaptajn Schjørring m.fl., der alle er hr. Buchs gamle elever og de allerfleste af vore egne hjemlige kaptajner og styrmænd kender også hr. Buch fra skolestuen. 

Hr. Buch har al sin tid været en såre flittig mand, der ofte forbavsede ved, hvad han kunne overkomme af arbejde. Han tog tiden godt i agt og lod så at sige ikke et minut gå til spilde. Han har været glad i sin gerning, og det er jo en mægtig drivfjeder til at få noget udrettet. Og selv om hr. Buch ikke er født herovre, har han til stadighed befundet sig udmærket ved at være her. Han agter da heller ikke nu ved sin afsked at flytte herfra, hvilket sikkert vække glæde blandt hans mange venner, der altid har sat pris på ham på grund af hans noble karakter og hans venlige og korrekte optræden. Da han den 1. september 1919 kunne fejre sit 40 års jubilæum som navigationslærer blev han udnævnt til ridder af Dannebrog." 

Hans hovedfag var navigation. 

Den særlige kasket som eleverne bar i skoletiden, blev introduceret på Fanø d.1. august 1896. Ideen til kasketten kom fra daværende elev E. Vielandt med støtte fra forstander L. Nic. Sørensen.

 --

L. P. J. Hansen virkede som lærer fra 1911 - 1913, han blev senere lærer ved Svendborg Navigationsskole. 

--

Som lærer i sygepleje virkede distriktslæge Søren Hansen Jensen fra 1892 til 1915, da han afløstes af læge N. H. Anthonisen.

--

Doktorlære er det gængse navn for "Sundhedslære for søfarende" - et fag, der formentlig er blevet undervist i på navigationsskolerne siden deres grundlæggelse.

Personligt har jeg haft den opgave - og fornøjelse - at undervise i dette fag i 30 år på Fanø Navigationsskole, nemlig fra 1956 til 1986 … hvilket jeg - i hvert fald i starten - var ganske ukvalificeret til. 

Da jeg kom til Fanø i 1956 for at blive praktiserende læge, havde jeg faktisk ingen anelse om søfart og sømændenes vilkår på skibene. 

 Ja, jeg kendte end ikke forskel på styrbord og bagbord (hvilket jeg dog lærte kort efter min ankomst, da min patient, gamle styrmand Poulsen, fortalte mig, at der var noget galt med hans bagbords testikel, samtidig med at han lod bukserne falde - siden har jeg kun behøvet at se styrmand Poulsens testikler for mig!), men never mind, der var ikke andre til at påtage sig jobbet som underviser.

 Jeg var dog ikke uvant med at undervise - og indledte da også min første time i skibsførerklassen med at sige: "Ja, mine herrer, jeg er vant til at undervise små sygeplejeelever…

 Så kom den første kommentar fra bagerste række "Det må sgu være en slem overgang, doktor".  

 Siden er der kommet mange kommentarer. De egner sig ikke alle til at blive refereret. 

 Som senere forstander Knud Dyhr ofte citerede, så er det sådan, at "blandt de blinde er den enøjede konge" - og det gik vist egentlig meget godt med undervisningen. Det er nok nærmest overraskende, at der kunne bankes noget ind i hovederne på eleverne, når det alt for lille timetal tages i betragtning.  

 At undervisningen af danske søfolk i Sundhedslære var insufficient stod mig pinligt klart - ikke mindst efter at jeg i 1975 havde sejlet som skibslæge i 2 måneder på et krydstogtskib i Caribien med norske officerer - og 800 amerikanske passagerer - og hørte om den mere avancerede uddannelse i Norge og Amerika. Selvom undervisningen på navigationsskolen naturligvis kun var et bijob, søgte jeg selvfølgelig efter bedste evne at modernisere undervisningen og fik efterhånden bevilget flere undervisningsmidler og fik i samarbejde med overlæge Thing iværksat undervisningen på Skadestuen. Det havde elevernes store interesse - og deres senere beretninger om, hvad de havde oplevet, savnede ikke dramatik!. 

 Men endnu i 1986 var "Doktorlære" efter mit skøn et lidt forsømt fag, så det kan kun glæde mig at erfare, at der i de senere år er sket store omvæltninger i positiv retning på dette område.

Men uanset de primitive forhold, så har det altid været sjovt at undervise navigatørerne. Ikke sjældent har jeg rundt på færger og andre passagerskibe truffet tidligere elever - nu ansvarstyngede skibsførere - som snart når frem til: "og kan De så huske, doktor, den time, hvor…" Det kan jeg i reglen ikke, men det er da rart at eleven kan." 

--

Nedenstående er et eksempel på et eksamensbevis fra 1867, hvor vi kan se, hvad der krævedes for at få sin eksamen: 

"EKSAMENSBEVIS

Anders Bertelsen Hansen,

Født i Nordby 17. November 1845 har jeg eksamineret i det, der efter Plakat af 11. april 1837 skal læres til den

Almindelige Styrmandseksamen,

Nemlig:

Kort begreb om Regning med Decimalbrøker, Talforhold og Brugen af Logaritmer; de allerførste Grundbegreber af Geometrien samt Begreb om de trigonometriske Linier og deres Anvendelse til retvinklede Trianglers Beregning.

Kundskab om Kompassets og Loggens Indretning og Brug.

Kundskab til Jordens Figur, dens Bevægelser samt de Linier og Punkter, man tænker sig paa den, og som tjener til at bestemme Stedets Beliggenhed.

Begreb om det platte og voksende Kort samt om Afsætning i Kortene og de dermed forefaldende Beregninger om Misvisningens Foranderlighed og Lokalattraktionen i Skibe, Kundskab om de forskellige Maader at et bestemme et Skibs Afstand fra Land saasom ved 1 eller 2 Pejlinger, ved udsejlet Distance eller Maaling af Vinkler imellem Genstande paa Land, om Loddets Vigtighed for Navigationen i Almindelighed og som Middel til at berigtige Bestikket, samt om Brugen af den for Tiden erkendte bedste Loddemaskine. 

 At holde Journal, regne Bestik ved de dertil indrettede Tabeller og kende Rudekvadranten, samt at afsætte og stille sin Kurs i Kortet og forbedre den for Strøm, Afdrift og Misvisning.

Begreb om den Maade, hvorpaa Himmelegemernes almindelige eller Daglige Bevægelse sker, om de Cirkler, man tænker sig paa Himmelkuglen, om Solens egen Bevægelse, samt hvad Kimmingdaling, Refraktion, Halvdiameter og Parallelaks er.

 At undersøge og rette Spejlenes Stilling paa Okstanten eller Sekstanten, samt at bruge Instrumentet til at maale saavel Højden af Solen eller en Stjerne, som Afstanden lemme Genstand paa Land.

At finde, hvile Stjerner, der til en given Tid kommer i Meridianen paa deres Højeste eller Laveste, eller hvad Tid og hvor høj en given Stjerne kommer i Meridianen, at finde Bredden saavel ved Meridianhøjden af Solen udenfor Meridianen, med Tiden imellem Observationerne given, at finde Kompassets Misvisning ved en eller tvende Pejlinger i Horizonten samt ved Azimuthpejling, at beregne Tiden af Solens op- og nedgang samt Tiden af Høj- eller Lavvande.

Og finder, at han fortjener Karakteren Bekvem.

Fanø den 24. April Aar 1867. 

G. Tuxen

Navigationsdirektør.

Betalt den anordnede Gebyr:

Til Navigationsdirektøren                              5 Rdl.

Til Navigationsskolen på Fanø 7 Rdl. 4 Mk.

Stempel og Blanket                         4 Mk. "

I "Vestjyllands Dagblad" for 13. april 1881 bekendtgøre lærer H. J. Hansen, Sønderho, at han har oprettet en sømandshøjskole, der "optager enhver Sømand og enhver, som ønsker at uddanne sig til Sølivet. 

 Der undervises i de til almindelig Dannelse hørende Fag, dog saaledes, at Undervisningen helt igennem vil blive afpasset efter Sømandens særlige Trang og Tarv og lagt Vægt paa at bibringe Eleverne fyldige og solide Kundskaber." 

Det var dog ikke det store hit blandt de unge, og skolen fungerede kun i et par år, hvorefter Hansen kastede sig over journalistikken. 

"Hvad der først og fremmest vil blive lagt Vægt paa, er at lære Eleverne at arbejde i og med Baade, vrikke, ro, føre Varp og Trosser ud og ind, baade i en Brænding og at gaa ud fra en Strand med Baad, ligesom der vil blive meddelt Undervisning i Brugen af Redningsbaade og Raketapparat samt i Svømning.  

Alt sammen Ting, som vanskeligt siden læres om Bord i Langvejsfart eller i Dampskibe, da der kun sjældent gives Lejlighed til at komme i Baade, og mange Søfolk aldrig bliver fortrolig med disse Manøvrer, naar de ikke er lært, før de kommer til Søs. Dernæst vil der blive givet Undervisning i al slags Skibsmandsarbejde og Brugen af Kompas, Log og Lod samt Styring, og paa et Modelskib og herværende Skibsbyggeri vil der blive vist, hvorledes Stænger og Ror tages op og ned, samt hvad hver Del af Skrog og Rigning hedder. 

 Der tilbydes endvidere Undervisning i Klatring, Gymnastik, Sprog, Kogekunst og Forberedelse i Navigationsundervisning." 

 Navigationsdirektør J. A. D. Jensen gav skolen sin bedste anbefaling og økonomisk støtte til starten blev givet af foreningen til Søfartens Fremme, Kjøbenhavns Skipperforening, Fanø Skibsrederforening og Fanø Sparekasse.   

 P. H. Clausen henvendte sig yderligere til indenrigs- og marineministeriet, men det eneste han opnåede derved var at få overladt to gamle gigger, 2 kompasser og noget gammelt tovværk til samme pris, som ellers betaltes for de af orlogsværftet kasserede sager. 

 Foruden den nævnte støtte, optoges et lån på 3.000 kr. i Sparekassen som bl.a. gik til indkøb af et ældre tomastet fiskerfartøj, der opriggedes op som topsejlsskonnert. 

Clausen opførte et hus, hvor der blev logi for eleverne, huset stod i 15.000 kr. og desuden blev der indkøbt en byggegrund til skolen. Alt i alt blev det 23.000 kr. der skulle forrentes, foruden lønninger til 2 lærere og bestyreren. 

 Det første år havde skolen 26 elever, året efter 37 og det tredje år 45 og de følgende år i gennemsnit 25 elever frem til 1906, da antallet synker til 8. Året efter sluttede skolen af mangel på elever. 

Fhv. ejer og bestyrer af Fanø Navigationsskole E. Drewsen var født den 10. pril 1835. han var oprindelig sømand og tog sin styrmandseksamen ved Københavns Navigationsskole, som han derefter var knyttet til en tid som hjælpelærer. I 1860 oprettedes Fanø Navigationsskole af et aktieselskab der samme år ansatte som lærer og bestyrer, Hempel, ligeledes udgået fra Københavns Navigationsskole. Hempel fandt sig imidlertid ikke tilfreds med forholdene på Fanø og byttede med Drewsen i september 1867. Drewsen var forretningsmand, han så snart, at skolen havde en fremtid foran sig og købte efterhånden aktierne i skolen, så han fra begyndelsen af 70'erne ikke alene var bestyrer med tillige ejer af Navigationsskolen.

 Da ministeriet ved en lovændring i 1892 forlangte en ny skolebygning som betingelse for skolens godkendelse, solgte han, der ikke var villig til at opføre den forlangte bygning, skolen til L. Nic. Sørensen og fratrådte sin stilling den 1. april 1894. Han blev ved denne lejlighed dekoreret med Ridderkorset.

 De mellemliggende år havde været en opgangsperiode for Fanø, skolen var godt besøgt og Drewsen, der var en dygtig og forstående skolemand, trak sig tilbage som en velhavende mand. Han flyttede til Gjeldsted, og kom kun til Fanø enkelte gange siden, skønt han endnu ejede den gamle skolebygning, hvor der siden blev toldbod.

Sidste gang han var på øen var ved skolens 50 års jubilæum den 6. oktober 1910. 

Navigationsforstander Nic Sørensen, født i Århus-egnen 18. oktober 1848 og blev 66 år gammel. Han tog lærereksamen fra Lyngby Seminarium, var en tid lærer og kirkesanger ved en landsbyskole, og derefter en kort tid lærer ved Lyngby seminarium. Tog så udvidet skolelærereksamen.

Han ansættes ved Fanø navigationsskole 22. august 1875 og virkede som lærer, var lærer til april 1894, hvorefter han blev skolens ejer og forstander. 

  Store kundskaber og i besiddelse af udmærkede evner; var ikke alene en dygtig og energisk skolemand, men en mand med mange interesser, både kommunale og politiske. Han var da også i sin tid indehaver af adskillelige tillidshverv, var i en årrække medlem af Nordby sogneråd og mangeårig søretsmedlem. For 20 år siden udgav han en lærebog i søret til brug ved undervisning på navigationsskolen. 

 Uden tvivl var dog afholdssagen, den sag, der stod hans hjerte nærmest; for denne sag kæmpede han i 25 år som medlem af I.O.G.T. Det er næppe for meget sagt, at han her på Fanø, stod som afholdssagens fader, og når denne sag har gjort så store fremskridt da skyldes det ganske særlig ham. 

 Men ikke alene på Fanø arbejdede han for afholdssagen, nej næsten over det ganske land var han kendt og skattet som en afholdsagitator og foredragsholder af rang. Et utal af foredrag har han holdt i sin tid, ikke alene om afholdssagen, hans mangesidede uddannelse og interesse, hans sjældne evne til at forme sine ord så han kunne rive en hel forsamling med sig, bevirkede at han ikke alene på Navigationsskolen, men mange andre steder holdt et stort antal oplysende og belærende foredrag.

Han var dertil slagfærdig og kastede sig stedse med djærvhed ind i en debat, og der skulle en god debattør til at klare sig mod ham. Han var dertil en afholdt personlighed, som i vide kredse efterlader sig mange gode minder. Han var også frimurer, var dekoreret med Ridderkorset. 

Forstander Gustav Sørensen var født i Nordby som søn af forstander L. Nic. Sørensen. Han tog i sin tid matematisk artium og kom derefter på polyteknisk læreanstalt, et studium som dog af økonomiske grunde ikke blev fuldført, - faderen kæmpede hårdt for skolens overlevelse. Derefter var han matematiklærer ved forskellige kursus og blev så tilbudt en navigationsuddannelse af Kommandør Bildsøe, så med statsstøtte blev han uddannet som navigationslærer. Efter at have været til orlovs med panserskibet "Olfert Fischer overtog han et embede som matematiklærer ved Horslunde realskole på Lolland. 

 Fra 1908 - 13 var han leder af navigationsundervisningen ombord i skoleskibet "Viking". Hans far var imidlertid blevet syg i 1913  og sønnen følte det da som sin pligt at tage hjem for at hjælpe sin far med arbejdet på skolen. Og efter faderens død overtog Gustav Sørensen Fanø Navigationsskole og drev den videre, indtil skolen overgik til statsdrift i 1921, stadig med Gustav Sørensen som forstander, og denne stilling beklædte han til den 1. november 1948 hvor han tog sin afsked. Inden overgåelsen til statsdrift var de økonomiske forhold meget vanskelige, og det løb ikke rundt uden at Gustav Sørensen havde taget et job som driftsinspektør ved forsikringsselskabet "Hafnia", de penge der her blev tjent, hjalp til at skolen ikke måtte lukke. 

 Det var sikkert ikke let for ham at sige farvel til Fanø Navigationsskole, som i de mange års arbejde jo helt havde taget hans hjerte med. Han holdt af sit arbejde blandt de unge sømænd, han holdt af den gamle skole, som hans far havde bygget, og han elskede sit hjem derude. Der var han født, og der havde han fået en værdifuld last om bord til sejladsen over livets hav. I arbejdet på skolen fandt han glæden, glæden ved at se det spire og gro omkring sig. Forstander Sørensen gav ofte udtryk for, at han var en lykkelig mand - lykkelig både i sit hjem og i sit arbejde. Han lagde aldrig skjul på, at han var sin hustru og sin far tak skyldig, fordi livet formede sig så vel for ham. 

Arne Eskesen var født i Thy 1899, hvor hans far var klitplantør. I 1916 kom Eskesen ud at sejle, og han kom i 1920 til Fanø for at læse til skibsfører, hvorefter han igen sejlede til 1926. Eskesen kom igen til Fanø som lærer på navigationsskolen og blev i 1954 forstander, hvilket han var i 13 år. Eskesen var en blændende dygtig lærer og matematiker, og da computeren dukkede op, var han den første på Fanø, der fik en sådan og den interesse holdt hele livet. 

En anden stor interesse var badminton. Han var med til at starte Fanø Badmintonklub i 1939 og blev æresmedlem i foreningen. Eskesen var måske verdens ældste badmintonspiller. I omkring 40 år passede Eskesen den meteorologiske station på Fanø.  

Knud Dyhr var født i Viborg, og gik som ung mand til søs. Han fik sine nautiske eksaminer i Svendborg i 1930 og var derefter løjtnant i marinen. Senere sejlede han som styrmand hos Svitzer, inden han gik i land og tog eksamen på Den polytekniske Læreanstalt. I 1937 blev han lærer ved Marstal navigationsskole og i 1942 blev han lærer på Navigationsskolen på Fanø med søret som speciale.

K. Dyhr var anerkendt som en dygtig lærer og var afholdt og respekteret af sine elever. Hans yndlingsreplik var, når han fortalte om nogen, som havde været uheldige: "Han gik på værtshus og det var en glidebane, hvorfra han tilsidst endte som bums i Nyhavn". Senere blev han inspektør og i 1966 udnævntes han til forstander - en opgave han varetog med omhu, indtil han gik på pension. 

Edwin Fischer, er af gammel sønderhoslægt, og han tog sine nautiske eksaminer ved Fanø Navigationsskole, hvor han siden kom til at virke som lærer, indtil han blev knyttet til navigationsdirektørens kontor i København og blev medlem af eksamenskommissionen.  

 I 1972 blev Edwin Fischer forstander på Fanø Navigationsskole, hvor han blev anset som en fremragende leder og underviser. Fischer skrev en række lærebæger indenfor radiotelegrafi. Indenfor uddannelsesområdet for fiskeri har han ydet en stor indsats.  

Forstander Erland Hansen var opvokset i Vejen og kom i en ung alder til søs. Efter afslutning af sine nautiske eksaminer ved Svendborg Navigationsskole, sejlede han I rederiet J. Lauritzen som styrmand. 

Da Erland Hansen kom til Fanø, havde dansk skibsfart været igennem en række økonomisk hårde år. Det blev talt om manglende tilgang af unge til erhvervet, og truende meldinger om skolelukninger berørte også skolen på Fanø. Erland Hansen indså, at en overlevelsesmulighed for skolen var at vække politikernes interesse for skolen, og den store høring om DIS på skolen i 1988 har givet vist minister og politikere, at skolen på Fanø summede af aktivitet og var et aktiv for dansk søfart.  

 Det lykkedes Erland Hansen at overbevise Søfartsstyrelsen om, at Fanø Navigationsskole dækker flere erhvervsinteresser i hele landet, og ved ibrugtagningen af den nye fiskerisimulator blev det vist, at der på skolen var et omfattende tilbud om videreuddannelse til folk i fiskerierhvervet. De omfattende kursusprogrammer indenfor radar, edb, telex og det fremtidige satellit kommunikationssystem var også med til at understrege Fanøs position. De senest fremkomne tanker, om at der på Fanø skabes et maritimt uddannelsescenter måtte også tilskrives Erland Hansens oprigtige engagement for skolen.  

 Byggeomkostningerne lå omkring 10 millioner kr., som i hovedsagen stilles til rådighed af A. P. Møller Fonden. 

 Mærsk kollegiet blev indviet i maj 1975, hvor der blev holdt flere taler af bl.a. giveren Mærsk Mc. Kinney Møller.  

Efter udvidelsen af Fanø Navigationsskole i begyndelsen af 70'erne blev Fanøs behov for flere kollegieværelser akut. På lokalt initiativ og med støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal stiftedes da en selvejende institution med det formål at bygge et nyt kollegium på øen. Man stilede mod at skaffe husly til 88 beboere, fortrinsvis maritime studerende fra navigationsskolen på Fanø og maskinmesterskolen i Esbjerg.

 Bebyggelsen blev udformet som 4 firlængede gårdhuse i ét plan med hver 18 1- og 1 ½ værelses lejligheder. Fanø kommune skænkede den velbeliggende grund på ca. I hektar, og langt den væsentligste del af byggesummen blev stillet til rådighed af A.   P. Møllers Fond. Fondens samlede bidrag er på over 8 mill. kr.