Mitfanoe
Partsrederier


I begyndelsen af 1860'erne var de fleste Fanøskibe endnu kun skonnerter eller galeaser, der i reglen ejedes af føreren, muligvis nogle få venner og slægtninge som parthavere; men den største part ejede for det meste føreren, der, om han ikke havde midler til selv at tage en sådan, havde let ved at skaffe de nødvendige penge dertil ved lån. Samtlige parthavere hæftede hver forholdsmæssig for skibets forpligtelser. Aktieselskabsformen var endnu aldrig bleven anvendt.

 

Skipperen førte selv regnskabet, der sædvanligvis blev opgjort hver vinter, når skibet blev lagt op. Nogen særlig valgt korresponderende reder valgtes ikke. En sådan ville også i de tider have ret vanskeligt ved hjemmefra at øve nogen indflydelse på fragtslutning eller skibets økonomiske drift i det hele. Alt dette måtte skipperen selv klare på eget ansvar.

Når vinteren kunne ventes at indtræde, søgte galeaserne så vidt muligt hjem til Fanø for dér at ligge i vinterleje.

 

Skonnerterne, der havde faret på Østersøen og østjyske havne, lagde op dér.

Senere søgte de så vidt muligt at gå med stokfisk og klipfisk fra Island og Norge til Middelhavet for at undgå oplægning i vintertiden; tidlig på året kom de så tilbage med frugt, olie og vin til København og Østersølandene.

løvrigt lå den største fart foruden med trælast fra Sverige og Finland med korn til England og kul tilbage.

 

Skibene var alle jernfaste, så de kunne ikke kobberforhudes. hvorfor de, da damperne fortrængte dem fra Østersøen, forsøgte at give dem en zinkforhudning for at gå på Vestindien eller Afrika, men disse rejser forløb ikke heldigt. Skibene var ikke gode sejlere nok til den fart. De var for længe undervejs, så fortjenesten blev for ringe. Disse skibe havde en drægtighed af omkring 70 kommercelæster.

 

Efter at dampskibene som en mørk og truende sky, der trak hen over horisonten, begyndte at fortrænge sejlskibene bort fra de mest lønnende fragter med de mere værdifulde varer, blev disse efterhånden mestendels henvist til trælaster og kulfragter, en sejlads, der på grund af de korte afstande gav mere slid og arbejde end fortjeneste, På grund heraf sank de store træsejlskibe stadig i værdi, da vanskeligheden ved at opsejle et overskud blev stedse større. Mange skibe solgtes derfor ud af landet for meget ringe summer.

Under denne kamp for tilværelsen begyndte Fanøboerne at se sig om efter en anden type skibe end de hidtil benyttede (galeaser og skonnerter), og man valgte sådanne, som man mente ville kunne optage konkurrencen med dampskibene og af en sådan størrelse og en sådan dybgang, at de kunne besejle sådanne oversøiske pladser, som dampskibene vanskeligt kunne ,nå ind til eller lægge til ved, navnlig pladser ved det nordlige Afrikas Vestkyst, Brasilien, Vestindien og Mellemamerikas østkyst. Til denne fart valgtes brigger og skonnertbrigger, som til en begyndelse fortrinsvis byggedes i Varnanäs i Sverige. Det første skib, der byggedes dér, var briggen „Cathrine" på 225 Reg. Tons til M. M. Rødgård, Nordby. Indtil 1884 byggedes der i Kalmar og Sundsval og i Oscarshamn o. fl. steder omkring ved 18 store skibe af omtrent samme størrelse til Fanø, desuden nogle i Middelfart, Vejle, Fredericia og Svendborg m. fl. steder.

 

Af nedenstående fortegnelse vil ses, at Fanøboerne har bygget mange skibe udenfor øen.

Til Nordby således:

 

År

Type

Navn

Drægtighed

Bygget i

Fører

1834 

Sk.

Johanne

34 K. L.

Åbenrå

C. P. Clausen

1840

Sk.

Odin

52 K. L

Randers

N. L. Engers.

1840

Sk.

Emil

54 K. L

Altona

Chr. E. Husted.

1841

Sk.

Randers

61 K. L

Randers

Jens Clausen.

1842

Sk.

Union

67 K. L

Flensborg

Jørg. Andersen

1846

Sk.

Elisabeth

38 K. L

Horsens

M. J. Mor tensen.

1847

Bg.

Anne  Jørgiane

74  K. L

Åbenrå

M. M. Andersen.

1848

Sk

Anne

38 K. L

Altona

J. P. Svendsen

1849

Skbg.

Carl & Johanne

117 K. L.

Åbenrå

S. Brinch Hansen.

1849

Gal.

Mette Cathrine,

41 K. L

Mandal

H. M. Winther.

1850

Sk.

Onkel

48 K. L

Mandal

M. P. Clausen

1852

Bg

Acmel

108 K. L

Haderslev

N. L. Engers.

1885

Sk

Dan

54 K. L

Haderslev

N. L. Nørby

1856

Skbg

Karen Marie

52 K. L.

Haderslev

H. Jp. Jørgensen

1858

Sk.

Helga

77 K. L

Karrebæksminde

N. H. Svarrer.

1859

Sk.

Cathrine

48 K. L.

Middelfart

M. N. Poulsen.

1860

Sk.

Marie

43 K. L

Randers

P. Sv. Svarrer, ældre.

1861

Bk.

Anita

120 K. L.

Åbenrå

M. P.  Cl. Andersen

1863

Bg.

Johanne

78 K. L

Kiel

J. H. Christiansen

1863

Bg.

Conrad

92 K. L

Kiel

H. M. Clausen

1865

Sk.

Sophie

60 K. L

Randers

P. Sv. Svarrer

1867

Skbg.

Grev Rantzau

79 K. L

Horsens

N. N. Svarrer

1869

Bg.

Cathrine

225 R. T

Varnanäs

M. M. Rød gård

1869

Bg.

Johanne

258 R. T.

Varnanäs

J. Poulsen Clausen.

1870

Sk.

Cecilie

123 R. T.

Middelfart

N. S. Thøgersen

1871

Skbg.

Margrethe

159 R. T.

Varnanäs

S.  J. Farup.

1871

Skbg.

Venus

190 R. T.

Middelfart

C. P. Holm.

1871

Skbg.

Johanne

145  R. T.

Varnanäs

P.  N. Madsen.

1872

Bg.

Louise

243 R. T

Varnanäs

H. P. Lassen

1872

 

Gylding

240 R. T

Vejle

P. N. Winther.

1873

Sk.

Sophie

136 R. T.

Odense

L. Jp. Hansen

1875

Bg.

Cathrine

195 R. T

Fredericia

M. N. Winther.

1875

Skbg

Maren

166 R. T.

Varnanäs

J. M. Rødgård.

1876

Skbg

Cathrine

162 R. T.

Vejle

S. A. Dam.

1876

Skbg.

Maria

135 R. T.

Vejle

J. H. Meinertz

1876

Bk.

Dora

376 R. T

Varnanäs

Jg. N. Hansen.

1876

Skbg.

Mette  Cathrine

157 R.  T.

Tåsinge

M. H. Winther.

1877

Skbg.

Brunhilde

360 R. T.

Arnis

A. Math. Andersen

1877

Skbg.

Røhl

156 R. T.

Varnanäs

J. J. Kallesen.

1880

Bg.

Claus

240 R. T.

Varnanäs

H. H. Clausen

1800

Bk

Couqette

281   R. T.

Varnanäs

P.  L. Winther.

1881

Bg.

Ines Røhl

248 R. T.

Varnanäs

Th. M. Andersen

1882

Bg.

Johanne

258 R. T.

Varnanäs

J. Poulsen Clausen.

1884

Bg

Medor

266 R. T

Varnanäs

Hans Svarrer.

1885

Skbg

Afma

190 R. T

Svendborg

P. Sv. Ankersen

1893

3 m. Sk

H. Grohman

294 R. T

Oskarshamn

N. H. Gregersen

1894

Bg.

Anne & Emmy

247 R. T

Oskarshamn

Niels Svarrer.

1894

Bk.

Lenita

400 R. T.

Sundsvål

S. P. Clausen.

 

Om de i Sverige byggede skibe kan oplyses angående frisen, at skbg. „Maren", 166 R. T., har kostet 35,400 Kr. Bk. „Dora", 376 R. T., 70,376 Kr. Brig „Claus", 240 R. T., 35,000 Kr. Skbg. „Brunhilde", 360 R. T., 78,000 Kr. Bg. „Ines Røhl", 248 R. T., 36,327 Kr. Bg. „Johanne", 258 R. T., 36,000 Kr. Bg. ' '„Medor", 266 R. T., 37,868 Kr. Hertil kommer 3 %. Indførselstold.

 

I 1834 år er der efter en samtidig avisnotits bygget 5 skibe i udlandet til Nordby og 3 til Sønderho

 

Til Sønderho:

År

Type

Navn

Drægtighed

Bygget i

Fører

1851

Sk.

Mathilde

38 K. L

Ribe

P. N. Jensen

1854

Sk.

Hekla

40 K. L.

Åbenrå

P. Th. Jessen

1854

Sk.

Peder & Jens,

44 K. L

Haderslev

J. N. Jensen

1856

Sk.

Karen Marie

54 K. L

Haderslev

H. H. Olsen

.

         

1856

Sk.

Plutus

54 K. L.

Åbenrå

M. J. Fischer.

1857

 

Abba

50 K. L

Middelfart

Th. N. Jerne.

1858

GI.

Familiens Håb

42 K. L.

Kolding

J. S. Meinertz.

1859

Sk.

Kjerstine

47 K. L.

Middelfart

H. H. Pedersen.

1861

Sk.

Lene Marie

41  K.  L.

Åbenrå

S. A. Fischer.

1866

Sk.

Hessiane

49 K. L

Vejle

Th. N. Jerne.

1867

Sk.

Anne Dora Stine

 

Thurø

S. N. Thøgersen

1867

Bg.

Christiane

195 R. T

Kalmar

J. H. Madsen

1867

Bg.

Jens Wulff

82 R. T.

Middelfart

H. S. Thygesen

1867

Bg.

Ane

192 R. T.

Varnanäs

P. Brinch

1869

Skbg.

Providentia

168  R.  T

Oskarshamn

H. H. Pedersen

1869

Skbg.

Anne Sørine

130 R. T

Horsens

J. N. Nissen

.1870

Sk.

Cecilie

122 R. T

Vejle

N. S. Thøgersen

1870

Sk.

Anne Louise

110 R. T

Middelfart

M. J. Brinch.

1872

Bg,

Ane

229 R. T.

Varnanäs

P. Brinch.

1873

Skbg.

Anne Charlotte

153 R. T

Randers

J. N. Jensen.

1874

Skbg.

Esbjerg

126 R. T

Esbjerg

M. M. Brinch.

1875

Skbg.

Mette

130 R. T

Middelfart

A. Thøgersen.

1875

Skbg.

Dorthea Marie

156 R. T

Esbjerg

Th. H. Brinch.

1876

 

Termanne

146 R. T

Esbjerg

P.  P. Thomsen. 

1876

Skbg.

Thomas Jerne

134 R. T.

Vejle

N. J. Jerne.

 

De hjemlige skibsværfter byggede desuden i samme tidsrum, særlig 1882- 96, mange store skibe til samme fart, især på S. Abrahamsens Værft i Nordby, hvor der fra 1884 endog byggedes flere barkskibe på hen imod 400 Reg. Tons og ikke så få købtes i udlandet. De gik nu på fart over hele verden og bragte - navnlig i årene 1888  - 93  store kapitaler hjem. Til farten på Centralamerika, Mexico og Brasilien var de på Fanø byggede sejlskibe særdeles velegnede; de gjorde forholdsvis hurtigere rejser end jernskibene, og træskibene havde af den grund vedvarende velyndere.

 

En for disse skibe begejstret skibsfører udtalte en gang, at „de sejler og manøvrerer godt, vender og drejer som en top, er fortrinlige og stærke søskibe, der klarer sig fortræffeligt i storm. Jeg vil meget hellere gøre en rejse rundt Kap Horn i et af disse end i de større jern- eller stålskibe." En vistnok ikke overdreven anerkendelse af Fanø skibenes fortrinlighed.

 

At skibsbygningen til denne fart tog så stort et opsving, skyldtes to energiske mænd, begge fødte i Nordby, som selv med egne skibe - kun små skonnerter - fra først af havde sejlet i den gode tid på Kina, Australien, Californien etc., og som havde tjent så rigeligt, at de i en forholdsvis ung alder var i stand til at opgive søen og nedsætte sig i Altona. Ved egen og andres hjælp dannede de efterhånden en hel flåde af gode praktiske skibe, som de forstod at bestyre sådan, at rederne fik stort udbytte. Disse skibe var bemandet med Fanø sømænd og Fanø skippere.

Den ene af disse mænd var kaptajn N. L. Engers, der virkede som bestyrende reder.

Den anden - hans svoger - C. P. Clausen. Han virkede som inspektør, der tilså skibenes bygning, udhaling og proviantering, hvortil der krævedes stor erfaring og kendskab. Begge dele besad Clausen og var til uvurderlig gavn for de unge skippere, der måske endnu slet ikke havde sejlet i oversøisk fart.

 

Disse to mænd var til det yderste besjælet af vilje til og følte den største glæde ved at opofre sig for skibsfarten, der kunne sætte mange mennesker fra deres fødeø i stand til at tjene udkommet.

 

Det er disse to mænds ihærdighed og store praktiske dygtighed samt ærlige og uegennyttige arbejde, som Fanø - særlig Nordby - har at takke for de fleste af de større skibe, der byggedes i tiden 1860 - 95 og senere og så for en stor del interesserede sig for køb af nogle jernskibe, dog vist med noget forbehold. Selv om de ikke ville anerkende dampskibenes overlegenhed på visse farter, så frygtede de dem dog, men så dog ikke lige straks klart, at udviklingen gik i retningen af dampens anvendelse også på havet; som forhen var de dog altid tilrede med råd og dåd til alle, der kom til dem. Havde den unge styrmand et godt lov på sig som sømand, var han altid sikker på en hjælpende hånd til selv at blive fører.



Ikke mod på dampskibe

 

De største træskibe, Fanø ejede fra hjemlige værfter, var indtil 385 Reg. Tons. Årene 1880'erne, især de midterste, var en drøj tid at komme over. Thi fragterne var så lave, og over alt kom dampskibe i gang og fortrængte Fanøskibene fra de bedste farter, så det kun med den største anstrengelse, den yderste økonomi og - lykke og held var muligt at tjene lidt.

 

Selv kaptajn Engers, der nu var bleven gammel, tabte troen og tilliden til sejlskibene og mente - med rette - at sejlskibenes tid var forbi og frarådede endog andre at sætte penge i dem, men Fanøboerne havde ikke mod til at forlade sejlskibene og heri blev de støttet af H. Grohmann, medindehaver af det gamle danske sejlmagerfirma A. K. Schmidt & Co. i Altona.

 

Han havde længe været parthaver i mange danske skibe, deriblandt flere Fanøskibe, og han støttede fremdeles alle bestræbelser på at holde sejlskibsfarten vedlige og opmuntrede andre til at tage parter i nye skibe.

 

Jernsejlskibene indføres

Indtil 1884 fandtes ingen jernsejlskibe i Danmark; men i dette år blev der indkøbt 3 jernbarker til Sønderho: „Lucayas" på 445 Reg. Tons til A. M. Knudsen, „Hoang ho" på 566 Reg. Tons til S. Meinertz og „Sagitte" til Mads M. Brinch. De to førstnævnte tjente sig fri på ca. 3 år, det sidste, der allerede forliste 3 år efter med hele besætningen på en rejse til Sydhavet, var knap så heldig, men dens fortjeneste var dog god.

 

Jernbark-Lucayas

Jernbark ”Lucayas”, 455 r.t., Fanøs første jernskib, købt i 2.000 £. Ført af A. M. Knudsen, Sønderho, d. 1931, 82 år og Th. S. Hansen, d. 1928, 78 år gammel. 

 

Hoang-Ho-3m-bark-FOS-4717-9

 

Jernbarkskibet “Hoang Ho”, 544 r.t., ført af S. Meinertz. FOS-4717-9, Fiskeri- og Søfartsmuseet.


sagitta bark NWDC FOS-4715-1

 

Jernbarken ”Sagitta”, 573 r., ført af Mads N. Brinch. FOS-4715-1, Fiskeri- og Søfartsmuseet.


 

Man havde længe på Fanø haft opmærksomheden henledt på de engelske og tyske jernskibes gode affærer på de lange oceanture. Men til bygning af disse kolosser af skibe havde man ikke tilstrækkelige midler. Kendskab til de store fragtmarkeder manglede vel også. Englænderne og tyskerne dels byggede større jernskibe og solgte de mindre og dels gik de over til dampskibene. Der var derfor altid jernskibe at få til købs, og da de ovennævnte første forsøg var faldet heldigt ud, spekuleredes der på fortsat køb af jernskibe. 


Gå til top

End Of Slide Box