Mitfanoe
Samarbejde med skibsmæglere i Hamborg


Alene turde Fanø skipperne til en begyndelse dog ikke vove sig ind i et sådant foretagende, trods deres uforlignelige dygtighed som sømænd og langt fra manglende kundskab til oversøisk fart, som de unge sømænd i mange år havde praktiseret. Der måtte store, rutinerede mægler firmaer, kendt på verdens handels centrer, til hjælp. Først skete der henvendelse til København om deltagelse i Indkøb af jernskibe, men uden resultat. Man henvendte sig da til Hamborg og fandt dér, hvad der ønskedes, nemlig folk, der havde tro på Fanøboernes hæderlighed og sømandsdygtighed og kendte deres medfødte sans for økonomi, og som derfor var villige til at være medinteressenter i deres forehavende.

Men Hamborgerne forudsatte den betingelse, at fragtslutningen helt og holdent lagdes i hænderne på første klasses hamborgske skibsmæglere. Herpå indgik man, og Fanøboerne stod sig derved, om end dette arrangement var en klækkelig afkortning i fortjenesten. Man turde dog ikke endnu bygge nye jernskibe, men indlod sig kun på købet af ældre engelskbyggede, som også købtes fordelagtigt efter tidsforholdene. Heldigvis gik fragterne i 1888 og følgende år godt i vejret, og skibene gav snart godt udbytte. Hvert skib blev et aktieforetagende for sig, og vist for dem alle var mindst halvparten af aktierne på førerens eller hans families Hænder, altså hjemmehørende på Fanø.

 

 

 

 

aktiebrev-lucuyas

 

 

Aktiebrev jernbarkskibet ”Lucayas Rhederi” 1888.


Jacob Meier, chef skibsmægler

I Jacob Meier (født i Ålborg), chefen for mæglerfirmaet Knøhr &. Burchards Eft. i Hamborg, fandtes en mand, der med energi deltog i arbejdet for at skabe en sejlskibsflåde til Fanø. I mange år havde han arbejdet sammen med kapt. N. L. Engers og erhvervet sig en stor del af dennes praktiske kendskab til handels-, søfarts- og befragtningsforhold i udlandet.

Da der var god udsigt til gennem søfarten at tjene penge, var det ikke vanskeligt at skaffe kapital til at købe skibe for, og ved Meiers Hjælp blev der nu købt flere skibe til Fanøboere, blandt hvilke der var adskillige mindre gode, nogle forældede typer, men dog mange gode jern- og stålskibe, i hvilke skibe der anbragtes både tysk og dansk kapital. Det var Meiers plan at få samtlige nykøbte skibe ind under et selskab, og heri fandt han også støtte fra nogle Fanøboeres side, men planen lod sig dog ikke realisere; rnan mente fra anden side, at skibsførerne burde som hidtil i hvert enkelt skib være interesseret med den størst mulige kapital og derved betragte skibet som sin egen ejendom, og for hvilket han havde det største ansvar og derved skabe garanti for den mest økonomiske drift. Fanøskipperne ville nødigt betragtes som en slags kusk på et befordringsmiddel.

 

 

Følgende fortegnelse udviser, hvor mange jernskibe, der købtes til Fanø i tidsrummet 1884—96 (Fanøs Jernalder kaldet).


 

1880erne til 1896/97. efter en beskeden tilbagegang i begyndelsen af 1880erne synes Fanøsøfarten nærmest at eksplodere. Skønt antallet af skibe generelt er faldende, stiger tonnagen mod skyhøjder - et udtryk for, at Fanøflåden nu indeholder en anselig mængde virkelig store skibe. At disse for størstepartens vedkommende må være erhvervet udenfor øen, fremgår af, at skibsbyggeriet fra 1870erne er i fortsat tilbagegang og i 1896 helt ophører.

 

Til Nordby:

 

1887

Jernbark

Venus

447 R. T

40.000 Kr.

C. P. Holm.

1888

Jernbark

Coranne

820 R. T

90.000 Kr.

Fører H. J. Jessen.

1888

Jernbark

Maria

545 R. T

54.000 Kr.

P. L. Kolster

1888

Jernbark

Maren

580 R. T.

58.000 Kr.

Fører J. H. Svarrer

1888

Jernbark

Puck

473 R. T

40.000 Kr.

J. Poulsen Clausen

.

         

1888

Jernbark

Elna

464 R. T

50.000 Kr.

Math. M. Madsen

1889

Jernbark

Havila

489 R. T

42.000 Kr.

M. H. Mortensen

1889

Jernbark

Anne Agneta

612 R. T

90.000 Kr.

Th. M. Andersen

1889

Jernbark

Casma

638 R. T

79.000 Kr.

S. H. Sonnichsen

1889

Jernbark

Serapis

995 R. T

127.300 Kr.

M. N. Winther

1889

Jernbark

Professor

512 R. T

63.000 Kr.

H. Christiansen

1889

Jernbark

Lottie

513 R. T

74.400 Kr.

Sv. Clau sen

1889

3 m. Jernskonnert

Thea

189 R. T

27.500 Kr.

H. Jessen

1889

Jernbark

Nordby

601 R. T

90.000 Kr.

P. L. Kolster.

1889

Jernbark

Doris  Brodersen

643  R. T

102.000 Kr.

H. A. Mathiasen.

1890

3 m. Jernskonnert

Solid

342 R. T

35.555 Kr.

H. N. Jørgensen

1890

3 m. Jernskonnert

Dania

362 R. T

50.850 Kr.

P. Math Nørby

1890

Jernbark

Peruvian

590 R. T

90.000 Kr.

Jens Hanse n

1890

Jernbrig

Rosa

229 R. T

55.000 Kr.

N. H. Brinck

1890

Jernbark

Århus

640 R. T

91.000 Kr.

Chr. N. Gram

1890

Fuldrigger

Wilhelmine

842 R. T

122.667 Kr.

P. M. Pedersen

1890

3 m. Jernskonnert

Lemvig

387 R. T.

57.600 Kr

H. J. Hansen

1890.

Jernbark

Tercera

1024 R. T

134.667 Kr.

C. P. Holm

1890

3 m.  Jernskonnert

Mærdor

266 R.  T

58.500 Kr.

Oskar Mørch

1891

Jernbark

Halnaker

538 R. T.

72.000 Kr.

Th. Nielsen

1891

Fuldrigger

Gladstone

1118 R. T

122.400 Kr.

M. J. Christiansen

1891

Jernbark

Julie

610 R. T

52.000 Kr.

A. Riber

1892

Bark

Anita

304 R. T

31.000 Kr.

J. P. Lybecker

1893

Jernbark

Irvine

612 R. T

50.400 Kr.,

P. Sv. Ankersen

1893

Jernbark

Anne M. Schwalbe

605 R. T

31,500 Kr

J. N. Brinck

1894

Jernbark

Johanne

509 R. T

34.000 Kr.

A. A. Møller

1894

Jernbark

Esmeralda

673 R. T

44.000 Kr.

H. N. Madsen

1894

Jernbark

Thor

803 R. T

63.000 Kr.

D. H. Duysen

1895

Jernbark

Norwester

547 R. T.

33.000 Kr

Th. Nielsen.

1895

Fuldrigger

Copley

1740 R. T

137.000 Kr.

Fr. Struckmann

1895

Jernbark

Mary José

600 R. T

44.000 Kr.

S. Ankersen

1896

Jernbark

Sixtus

1707 R. T

 

H. P. Lassen.

1896

Jernbark

Mexico

477 R. T

17.100 Kr.

J. P. Lybecker.

1896

Jernbark

Valpariso

713 R. T

 

H. N. Jørgensen

 

Til Sønderho:

 

1884

Jernbark

Lucayas

445 R. T

36.000 Kr.

A. M. Knudsen.

1884

Jernbark

Hoangho

566 R. T

30.600 Kr.

S. Meinertz

1884

Jernbark

Sagitta

573 R. T

32.400 Kr.

Mads M. Brinch

1888

Jernbark

Eliza

489 R. T.

34.000 Kr.

J. M. Knudsen

1888

Jernbark

Bertha

720 R. T

75.000 Kr.

Søren Hansen

1889

Jernbar

Henny

498 R. T.

54.000 Kr.

S. Rask    Nielsen

1889

Jernbark

Else

483  R.  T

54.000  Kr.

H. J. Thomsen

1889

Jernbark

Erna

379 R. T

57.600 Kr.

J. Thomsen

1890

Jernbark

Hans

237 R. T.

36.900 Kr.

Th. H. Brinch.

1890

Jernbark

Elisabeth

499 R. T.

59.400 Kr.

S. L. Harreby

1890

Jernbark

Fides

474 R. T.

62.250 Kr.

Niels Sørensen

1890

Jernbark

Helene

524 R. T.

65.250 Kr.

S. N. Thøgersen

1890

Jernbark

Max

578 R. T.

76.000 Kr. 

N. N. Aarre.

1891

Jernbark

Phønix

683  R. T.

76.000 Kr.

A.  J. Øhle

1891

Jernbark

Ribe

449 R. T.

50.000 Kr.

Carl Schou

1891

Jernbark

Cingalesa

698 R. T.

90.000 Kr.

N. Jg. Thomsen

1893

Jernbark

Killena

765 R. T.

77.400 Kr.

Th. S. Thomsen

1893

Jernbark

Vennerne

558 R. T.

25.700 Kr.

N. N. Aarre

1893

Jernbark

Else

654 R, T

54.000 Kr.

H. J. Thomsen

1893

Jernbark

Anne Jensine

458 R. T.

28.000 Kr.

P. J. Øhle

1894

Jernbark

V enner

375 R. T

24.300 Kr.

N. N. Aarre

 

Med farten på Sydamerikas Vestkyst, Australien, de ostindiske rishavne for øje havde man begyndt at anskaffe flere stålskibe på indtil 1000 Tons og derover.

 

Stålskibe bygget i Helsingør af brødrene Winther

 

I Helsingør byggedes sådanne smukke stålskibe, og brødrene P. N., S. A. og P. L. Winther, der havde ladet flere store sejlskibe bygge i Vejle og på Fanø, byggede i 1892 - 93 stålskibene „Prinsesse Marie" og „Prins Valdemar", praktiske og bekvemt indrettede skibe, der fuldt ud kunne måle sig med skibe bygget på de skotske værfter.

De nævnte bygherrer var praktiske, indsigtsfulde og erfarne mænd, der i forbindelse med skibenes bygmester fik skibene byggede til den størst mulige fuldkommenhed, og Fanø er disse to mænd megen tak skyldige for mange smukke såvel træ- som stålskibes bygning.

 

 

Foregangsmænd fra Fanø


pclausensvarrer 125 casperpholm 93 pnharraby 93 andersmathknudsen 155
nielshbrinch 139
soerenafischer 143

P. Clausen Svarrer

Casper P. Holm

P. N. Harreby

A.   M. Knudsen

Niels H. Brinch

Søren A. Fischer


 

Nævnes skal også som Foregangsmænd for anskaffelse af jernskibe P. Clausen Svarrer, Casper Holm og P. N. Harreby af Nordby, N. H. Brinch, A. M. Knudsen og S. A. Fischer af Sønderho. Det var alle mænd, der som forhenværende skibsførere sad inde med stor erfaring i skibsfarten og havde åbent øje for alle fremskridt heri.

 

I „Esbjerg Avis" for 27. september 1893 får det nybyggede stålskib „Prinsesse Marie" følgende omtale:

 

Prinsesse-Marie-copy

 

 

Stålskib ”Prinsesse Marie”, 1288 r.t., ført af P. L. Winther.

 

Skibet var forsynet med alle de nyeste indretninger, så at besætningen trods dets størrelse, ca. 1300 R. T., kunne holdes nede på kun 20 mand. Det havde således patent ankerspil, der blev dreven af et gangspil på bakken. Kæderne gik lige op og ned af kædekassen uden anvendelse af håndkraft. 4 små vandrette svingspil til anhaling af fokke* og stor-skøder, to særlige patentspil til at hejse og nedfire mersesejlene med, hvilket arbejde da kunne udføres af kun 2 mand. kahytter, lukafer, kabys, sejlkøjer og proviantrum udmærkede sig efter deres forskellige brug ved smagfuld og praktisk indretning. Det var forsynet med 4 redningsbåde, der havde lufttætte kasser. Hds. kgl. Højhed Prinsesse Marie, efter hvem skibet var opkaldt, skænkede det sit billede i ramme; det fik sin plads i kahytten.

Ved ankomsten til Sundsvall blev skibet genstand for megen beundring, og et par hundrede mennesker var om bord for at bese det, deriblandt flere skibsredere, bygmestre og andre fagfolk. En præst fra land holdt gudstjeneste om bord en dag, og et sangkor assisterede og ledede sangen."

 

Af jern- og stålskibe nybyggedes til Nordby:

 

1891

Stålbark

Kronprinsesse Louise

618 R. T

Sunderland

126.000 Kr.

Morten J. Jepsen

1891

Stålbark

Kronprins Frederik

618 R. T

Sunderland

126.000 Kr.

Fr. Struckmann

1891

Stålbark

Ålborg

618 R. T.

Sunderland

126.000 Kr.

Math. P. Clausen

1892

Stålbark

Esperance

615 R. T

Sunderland

126.000 Kr.

J. P. Toft.

1892

3 m. Stålsk.

Maracaibo

280 R. T

Grangemouth

89.000 Kr.

A. Cl. Svarrer.

1892

Stålbark

Union

608  R.  T

Sunderland

126.000 Kr.

A. N. Svarrer.

1892

Stålbark

Prinsesse Marie

1288 R. T

Helsingør

.

P. L. Winther.

1893

Stålbark

Havila

1327 R. T.

Dumbarton

270.000 Kr.

M. H. Mortensen

1893

3 m. Stålsk

Bertha

243 R. T

Dumbarton

75.000 Kr.

 

1893

Stålbark

Prins Valdemar

1288 R. T

130.000 Kr.

 

S. A. Winther

 

Til Sønderho:

 

1891

3 m. Stålsk.

Agnes

294 R. T

Tønning

 

Jp. A. Thøgersen.

1892

Stålbark

Martha

367 R. T.

Tønning

97.000 Kr.

N. Nissen

1892

3 m. Jernskonnert

Elisabetha

288 R. T

Tønning

75.000 Kr

S. A. Fischer

 

 

Ethvert nyt skib, der blev tilført Fanøs flåde, blev af hele øens befolkning hilst med største glæde, og alle knyttede de store forhåbninger til en øget indtægt, der ville komme hele det lille samfund på den isolerede plet til gode. Men det må ikke glemmes, at denne gyldne tid også kunne få en baggrund mørk og sorgfuld. Jeg (N. M. Kromann) skal i denne forbindelse anføre, hvad den gamle skibsfører P. H, Clausen (død 1924) har anført i nogle optegnelser, han har overleveret mig:

 

”.. . Og hvad har så denne handelsflåde kostet Fanøerne i en retning, der ikke kan betales med penge? Kom en gang herover på Fanø og gå i kirke. Se på kvinderne. Mange er helt eller halvmørkt klædte. Mænd, fædre og brødre er gået væk på havet eller døde af klimafeber langt borte fra hjemmet, eller skørbug har knækket dem på de lange rejser og så fremdeles. - Tårer, lidelser og savn for de, der måtte miste deres nærmeste i deres lovlige kald langt borte fra hjemmet!

Og så denne skrækkelige ventetid, når de kære blev borte uden efterretning, afvekslende med håb og frygt, indtil håbet måtte opgives. Mangen sømandsbrud fik under en sådan periode et knæk på helbredet, der aldrig forvandtes.

 

Hvor store procenter af menneskeliv, søfarten kræver, kan jeg belyse med et par eksempler, som ligger mig nærmest. Af 22 drenge, der konfirmeredes sammen i Nordby i 1862 gik de 20 til søs, af disse er nu (1893) kun 3 i live og er skibsførere. Af 7 andre, som sammen med mig i 1875 og 1876 byggede skibe, er 5 døde af afrikafeber eller på søen.

 

.. . Hvad det vil sige at komme til et feberland og se den ene efter den anden af mandskabet bukke under - i dag rød, i morgen død - og ikke være i stand til at hjælpe, hvad det vil sige selv at være syg og selv være læge eller sygepasser med kun få eller ingen hjælpemidler, vil ingen kunne ane, som ikke har gennemgået en sådan frygtelig tilstand.

 

... At ligge på havet i måneder og tit døje storm, modvind og kulde, at leve af simpel enkel mad, at være borte fra hjem og familie år ad gangen, at leve næsten som eneboere eller mellem halvt civiliserede mennesker og dog holde humøret oppe og arbejdsevnerne vedlige, er noget, der mere burde på agtes, end det sker. Det er ikke min mening at gøre nogen bange for at gå til søs. Min fader var sømand og blev på havet, men jeg ønsker mig ikke noget bedre end at være sømand. Der er også mange behageligheder og glæder ved sømandens Liv. Han erhverver sig kundskaber og indblik i forhold, som ingen anden opnår. Jeg vil derfor også helst mine drenge bliver sømænd. Sømandslivet er trods alt frit, sundt og oplivende."

Således skriver den gamle erfarne skibsfører, der har sejlet på alle jordens have og oplevet både godt og ondt. Da han „lagde op" efter over en menneskealders fart på havet, udtalte han:

Lad andre harve, hvad jeg har plejet, så får de at vide, hvad jeg har døjet.

 

 

 


Gå til top

End Of Slide Box