Jagt

 

Karakteristik:

En mastet rig med fremadbøjet mastetop, førte ofte bredfokrå. Fyldigt, spejlgattet skrog med kraftigt spring

Størrelse:

22 nettoregistertons

Bemanding:

2-3 mand

Fart:

Nord-og Østersøfart

Tidsrum:

1760'erne til 1900-tallet. Fik aldrig samme position i Fanøflåden som i det øvrige land.

 

P13B

 

Jagt ”Fru Else, 6 K. L., bygget i Sønderho 1785 af Hans Andersen. Ført af M. N. Frandsen, Sønderho, d. 1821, 69 år.


jagt anne 164

 

Jagt ”Anne”, 8 K.L, bygget i Nordby. Ført af Math. P. Clausen, d. 5. oktober 1851, 58 år.

 

Fælles for store og små er det store spring, skrogets krumning opefter hen imod såvel for som agter, hvad der overalt i målene giver ringest dybde midtskibs, men større afstand mellem dæk og køl halvvejs fremefter og halvvejs agterude. Set ovenfra havde de mindre jagter den udprægede »pæreform«, hvor den største bredde var noget længere fremme end skibets midte. Det resulterede i megen »fylde« i forskibet og betød et stort breddemål på dækket halvvejs fremefter set i forhold til bredden midtskibs. Ved forøgelse af dimensionerne synes pæreformen at være blevet modificeret.

Fælles for alle jagter var den enmastede rig med fremadbøjet mastetop, et storsejl, stagfok samt klyver og eventuelt jager på hver sin fremadskudte bom. En bredfokkera var ikke ualmindeligt, og da slet ikke, når fartøjet skulle males i magsvejr og for fulde sejl. Den løse rå såvel som de forskydelige klyver- og jagerbomme gav på den ene side en vis rigningsmæssig elasticitet, men må med de større og større dimensioner have krævet ganske megen muskelkraft, hvad ikke mindre må have gjort sig gældende for håndteringen af storsejlet, som på de største må have svaret godt til sit navn.


Jagten er en særlig dansk version af det en-mastede handelsfartøj. Jagten er den eneste af de viste typer hvor navnet er knyttet til skroget; med »jagtbygget« menes et buttet skrog med udadbuet (konveks) stævn, stort spring og det velkendte flade agterspejl. Ud fra afbildninger kan jagtens skrog udskiltes i en ældre og en nyere type; skellet imellem dem går ca. 1840-50.

Den ældre type har mere spring og dermed en form der af nogle betegnes »træskofor-met«; spejlet er delt i to af et vandret bræt således, at den øverste halvdel rager brædtets bredde længere agterud. De større udgaver, af de ældre typer, havde små vinduer i spejlets øvre halvdel, eller, for de mindre typers vedkommende - blot malede vinduer som led i spejlets staffering. Rorstammen løber altid op til rorpinden udenpå spejlet; dette træk er på gamle afbildninger et sikkert middel til at identificere et jagtskrog. De ældre jagter havde barkholterne (de øverste 2-3 klædningsplanker) »blanskrabede« (lakerede) så det gulbrune egetræ sås-- ofte kantet af en hvid eller kulørt dekorationsstribe. De ældre jagter, har endvidere ofte en åben lønning i stil med 1700-taIlets almindelige mode. En »åben lønning« fremkommer ved at skanseklædningen på lønningsstøtterne  undlades.

Jagten havde glat dæk, eller ofte et lille halvdæk agter til kahytten. I forskibet var et lille mandskabslugaf.

Rigningen er helt domineret af det store gaffelsejl. Et bovspryd, der er en nagelfast del af et skibsskrog, findes ikke på en jagt. Istedet findes en løs klyverbom der ligger på siden af forstævnen, og som kan tages ind når den er i vejen i havnene. En ligeledes løs jagerbom på klyverbommen er almindelig. Klyveren er nederst fæstnet til en jernbøjle der kan hales ud og ind langs klyverbommen; derved kan klyveren føres på f.eks. »halv bom«, - antagelig et middel til afbalancering af sejlføringen. På de ældre jagter har mastens top en dekorativ bøjning fremefter. Masten er dannet i ét stykke (pælemast) i modsætning til det andet samtidige en-mastede fartøj, sluppen eller kutteren, hvis mast har en lille topstang. Jagtens klassiske brug er som lastfartøj. I tiden op til midten af 1800-taIlet er jagten således næsten enerådende i fragten mellem landsdelene. 

 

jagt-toerrer-sejl web

 

 

Jagt tørrer sejl.

 

Senere indskrænkede dens betydning som handelsfartøj fordi kapaciteten blev for lille. Jagten, med sin karakteristiske sejlføring, finder man herefter i brug som f.eks. patruljebåd for det i 1836 etablerede sejlende toldvæsen - det såkaldte »Krydstoldvæsen«.

De gamle handelsjagter var ofte bygget på traditionel klamp, men senere anvendtes den gamle jagts grundform i en konstrueret og beregnet moderne version. Storebæltsoverfarten foregik i gamle dage med jagter ofte benævnt »smakker«.

De lastførende gamle jagter lastede fra ca. 6-10 tons og op til ca. 40-60 tons, enkelte endnu mere. Den store spredning i lasteevne skyldes skrogets runde facon, der ved en lille forøgelse af bredde- og dybdemålene bevirker en stor forøgelse af lastekapaciteten. En jagt kunne sejles med fra 2 til 4-5 rnand. Jagtens universelle- og langvarige brug, skal søges i disse forhold: De øvrige og mere langstrakte skibstyper kan ikke for omtrent samme længde, bringes til at laste mere, uden at ændre på skibets grundlæggende idé.



Gå til top