Brig


Karakteristik:

Tomastet skibstype, hvor såvel fokkemast som stormast er tredelt og fuldrigget. Skrog i alt væsentligt som hos skonnerten

Størrelse:

122 nettoregistertons. Største hjemmehørende skib af denne type var »Criemhielde« på 326 registertons.

Bemanding:

8-10 mand

Fart:

Beregnet til langfart på bl.a. Kina, Ostindien, Vestafrika, Sydamerika og Vestindien. Flere af disse skibe ses endvidere i Stillehavs fart.

Tidsrum:

Allerede i Fanøs »sølvalder« ses flere brigskibe at være bygget på Fanø og være hjemmehørende på øen. Forsvandt i nedgangsårene edter Englandskrigen for igen at dukke op i 1850’erne.

Havde sin storhedstid i Fanøflåden i 1870'erne og 80'erne uden dog nogensinde at nå på højde med skonnertbrig og bark. Enkelte skibe af denne type indgik i Fanøflåden endnu i begyndelsen af 1900-tallet.

 

Briggen-Ane-Cathrine-bygget-i-Nordby-1878

 

 

Brig­gen ANE CATHRINE

 

Skibsbygmester Søren Abrahamsen i Nordby byggede i 1878 brig­gen ANE CATHRINE til N. H. Svarrer m. fl., Nordby. Den målte 207 tons br. og solgtes i juni 1889 til J. N. Jensen m. fl., Sønderho.

 

På en rejse fra Buenos Aires til Kanalen for ordre med en ladning bestående af 11.000 saltede huder og ca. 32.000 horn og hornpils mødtes orkanagtige storme, som fuldstændigt ødelagde skibet. Det besluttedes at gå i bådene, hvilket skete 25. november 1893 på 450 30' Nord og 70 50' Vest. besætningen, som bestod af 7 mand. blev taget op af dampskibet „Mariotis" af Liverpool og senere landsat i Gibraltar.

 

Briggen opstår i løbet af 1700-tallet, og er i perioden en fast indarbejdet og almindelig rigningstype, dog med tyngdepunktet i første halvdel af 1800-tallet. En brig har to fuldriggede master. Briggen havde i begyndelsen 3 store råsejl pr. mast; senere deles mærssejlene i hver to, således at der fra ca. midten af 1800-tallet er 5 råsejl på hver mast, når røjl-sejlet øverst medregnes.

Endnu i begyndelsen af 1800-tallet sejlede en ældre variant af briggen kaldet en »snau-brig« eller blot »snau«. En »snau« var en lille tynd mast der var fæstnet langs agterkanten af stormasten. Dens formål var at bære bom og gaffel til brigsejlet der i dette tilfælde kaldes »snausejl«.


En snaubrig er et eksempel på traditionens vedholdenhed i maritime forhold, for det er ikke muligt, at finde en egentlig begrundelse for denne komplicerende rigningsdetalje, undtagen den, at gaffelens og bommens klolettere griber om den tynde snaumast; men da snaumasten forsvinder i løbet af de første 2-3 årtier af 1800-tallet (som en del af den almindelige forenkling af skrog og rig) da sker det uden at stormasten gøres tyndere.

Briggen var nok det mest brugte universelle sejlskib med en »historisk set« lang karriere. Endnu i 1870erne var ca. hvert 5. officielt registrerede skib en brig, omend en del af dem var gamle; omkring 1900 var der næsten ingen tilbage. I dens storhedstid op til midten af århundredet er briggen, sammen med fuldriggeren, grundstammen i den store oceangående handel. I den spændende og senere ret betydningsfulde fart på Sydamerika er det ofte brigger der anvendes. Det var også en brig der som det første danske skib rundede Kap Horn allerede i 1824. I de årlige rejser til Grønland med forsyninger var det bl.a. brigger der længst var i brug.


En væsentlig grund til briggens popularitet er rigningens enestående manøvremuligheder. Med et fuldt sejlareal tæt ved skrogets ender, kan sejlføringen bruges til at understøtte roret ved vendinger og manøvrer. Det hed om briggen, at »den kan vende på en tallerken«. Dertil er en tværstillet sejlføring god i passatsejladsen over havene. Briggens ulempe er besætningsstørrelsen; en typisk brig som f.eks. svendborgbriggen »Chr. VIII« fra 1840 på knap 200 brt, havde en besætning på  ialt 9 mand (kaptajn, styrmand, 1 dreng og 6 matroser); på et billede af senere dato er vist 4 matroser og en dreng som ind. en styrmand og kaptajn i alt giver en 7 mands besætning - hvilket muligvis er det mindste en brig kunne sejles med.

Briggen er i den fase hvor de første skibs-konstruktører etablerer sig udi provinsen, det mest tegnede fartøj. En stor del af de ældst bevarede konstruktionstegninger viser en brig - dels skoletegninger dels afbenyttede tegninger.

Størrelsesmæssigt rangerer briggen i mellemklassen, enkelte var dog næsten så store som en lille fuldrigger. Dens gradvise forsvinden skyldes nok dens relativt store besætning og komplicerede og kostbare rig der i tidens løb viser sig at kunne erstattes af enklere typer som f.eks. skonnertbriggen og barkentinen.



p53 1


"Dorane". Godt ramponeret med bl.a. styrbords skanseklædning delvis ødelagt og ratgrejerne knækket ankom Dorane i marts 1904 til Le Havre fra Rio de Janeiro efter at have udstået en svær sydvestlig orkan på højde af Azorerne.

 


Gå til top