Skibsbyggeri på Fanø - skibsbygmestre i Nordby - del 1

 

 

Selvom Fanøskibsfarten fra første færd hovedsagelig blev drevet med ældre tjalker og kuffer, der var indkøbt fra Holland, så blev der, takket være den raske fremgang, som gjorde sig gældende allerede i det 18. århundrede, naturligt nok snart basis for skibsbyggeri på selve øen, og hvor stærkt dette svang sig op i Fanøs såkaldte "Sølvalder" fra ca. 1780 til 1807, vil fremgå af, at Nordby i denne periode havde ikke færre end 3 skibsbygmestre, som samtidig drev deres håndværk, og Sønderho endda 4 - 5. 

Selvom det ikke er før 1768, vi kender navnet på nogen skibsbygger eller kan tale om bygning af større skibe på Fanø, har der dog været tømmermænd på Fanø, der havde forstand på skibsbygning.

Således fik lensmanden på Riberhus den 11. januar 1566 befaling om at sende skibsbyggere til København, og heri gives ordre til at sende bl.a. seks fra Ribe og to fra Sønderho, og efter Ribe Borgerskabsprotokol har Søren Svendsen far Sønderho 14. december 1649 taget borgerskab som skibsbygger i Ribe. 

Da et skib fra Ammeland ført af kaptajn Wyties, strandede på "Diget" i Grådyb den 16. oktober 1715, vides det at det blev bragt i havn i Nordby, for der at blive repareret. 

I 1718 nævnes i Sønderho Hans Knudsen og Niels Jessen som bygger fiskebåde. Bl.a. byggede de til fiskerne Søren Madsen og Hans Mortensen en fiskebåd, og da den skulle i vandet var det forbundet med en større festlighed og et stort forbrug af drikkevarer. Der blev drukket en del brændevin, som ikke var købt hos kromanden, som loven ellers påskrev, men i Ribe. Kroforpagteren får nys om festen lod han de to indstævne. Da sagen kom for retten blev den dog forligt. 

I birkefoged Morten Bøllings indberetning om skibsfartens tilstand på Fanø af 12. august 1771 omtaler han, at der på hele Fanø findes 22 Galiaser, 14 Jagtbaade og Tjalke, 2 Sprydsejlere, 7 stor Everter, 60 baade med fast dæk og 1 Snække, og at de alle var bygget på Fanø med undtagelse af Snækken. Disse 45 skibe og 60 dæksbåde kan ikke være bygget efter, at den nedenfor omtalte Lorentz Holst nedsætter sig som skibsbygmester i Nordby 1768, altså i et tidsrum på kun 3 år. 

 

Værfterne omkring 1800 

Folketællingen 1787 var ikke særlig præcis i sine angivelser af folk knyttet til skibsbyggeriet: 1 bådfører og skibstømrer, 2 skibstømmermænd og 2 tømmermænd er alt, hvad tællingen nævner for Sønderho. Årsagen skal søges i, at skibsbyggerne endnu ikke betragtedes som en egentlig stand. Der bliver i Nordby nævnt 7 skibetømrere med Lorentz Holst som skibsbygmester. Tømmermændene var: Bertel Frandsen, Jens Jensen Alrøe, Mathias Herman, Jens Lauridsen Borch, Hans Knudsen og Jes Hansen. Mange skippere byggede selv skibe om vinteren.  

I 1791 leverede pastor O. T. Foss en beskrivelse af Sønderho sogn, herunder skibsbyggeriet: 

"De mindre Fartøjer, som ere fra 4 Læster og derunder, opslæbes paa Landet, østen og norden for Byen, med stor Arbejde og Besværlighed, saavidt at Søen ei kan komme dertil, og ligeledes til Vaartiden nedslæbes igjen i Vandet. Naar de store Skibe skal nedsættes, da samles 4 - 6 Skruer, som løfter Skibet en Alen op fra Grunden, men af Mangel paa Skruer opvejes den ad Sandvægt og Bjælker, som for nogle Aar siden, med mange Menneskers Arbejde og Hjælp.

Bygningsmestre og Tømmermænd gives her ogsaa af Sognets egne Beboere, af hvilke der om Vinteren mest bygges mange Fartøjer, men sjældnere om Sommeren, da Mesteren og Tømmerfolkene ligesaavel som andre gemenligen farer til Søs. De bygger Fartøjer store og smaa, endog Smakker paa 20 Commercelæster. Ingen er i Sognet, som kan have sin fulde Næring ag Ager eller Engs udkomme, eller sin Avlings alene, uden Sejlads." 

 

På begæring af Commercekollegiet indsendte ligeledes birkedommer Nørup en serie beskrivelser af bl.a. skibsbyggeriets tilstand. Han beretter i 1803, at skibenes skrog er bygget af eg, som er hentet i Ribe og Haderslev amter via Ribe. Skibenes dæk og skot udføres af fyrretømmer importeret med egne skibe fra Norge. Reb og tovværk tilvirkes af egnens rebslagere, mens sejlene er strandet gods eller lavet "herhjemme af rå materialer". 

Smedene i Sønderho lavede alt jernarbejdet, men også her anvendte man indstrandede skibes udstyr. 

I Sønderho var der tre bygmestre, mens Nordby havde to. Sønderhos bygmestre havde 9 folk i dagligt arbejde, heraf 6 fra fastlandet, "men om Vinteren mens Farten er stille, gives her desuden 10 af Landets og Sognets Skippere, som øve Skibsbyggeri".

Nørup omtaler, at der nok i Sønderho findes en, der forstår at bygge efter tegning "men ingen bruger det". Det var Niels Nielsen Nissen, der i Holland havde skaffet tegninger fra en skibsbygmester. 

Nørup angiver prisen for at bygge et skib i 1803 til ca. 200 Rdl. pr. læst 

I 1807 kunne Nørup indberette, at antallet af bygmestre i Sønderho var steget til 4, som havde 12 tømrere i arbejde. Disse havde bygget 9 skibe i alt til 13.600 Rdl. krigsudbuddet og de engelske opbringelser ses i Nørups beretning at vække bekymring. Allerede nu er flere af værfternes nybygninger forsvundet ud af flåden "uden kongelig Erstatning". 

 

I 1818 havde Sønderho 5 bygmestre med 4 tømrere. De havde hver bygget et skib, hvis pris lå mellem 1600 og 3000 Rdl.  

I 1821 blev der ikke bygget noget, da det kneb med kapital. Toldvæsenet gav en håndsrækning og bestilte en jagt, der af en bygmester og to tømrere byggedes færdig og afleveret i 1822. 

Nørup omtaler havnepladserne i Nordby og Sønderho. 20 år før i 1803 kunne han berette, at der i Sønderho ikke fandtes noget fast værft, men at skibene byggedes "oppe i landet, hvor bedst Lejlighed gives og undertiden langt fra Havnen". I Nordby havde Lorentz Holst i 1769 etableret sig med to beddinger. Nu i 1823 kunne Nørup fortælle at der stadig ikke var et egentligt værft, "men Skibsbygmestrene slaar sig sammen og bygger Skibe uden saadant". Man lånte redskaber af hinanden og havde et arbejdsfællesskab. 

C. Dalgas skiver i 1830 om skibsbyggeriet på Fanø: 

"Medredere fra Ribe, Husum, Tøndern, ja fra selv Amsterdam, have hjulpet mange til deres Maal, saa i en Tid af 3 - 4 Aar 13 nye Skibe ere byggede og 5 gamle kjøbte… skibene i den senere Tid er bygget større end forhen brugeligt var. De skulde mangle udvortes sirlighed og rigtig dannelse, men stærke ere de. De bygges efter Øiemaalet, da Bygmestrene ikke forstaae at tegne eller levere Form til et Skib." 

Englands frigivelse af kornhandelen i 1846 slog igennem i Fanøs byggeri omkring 1850, selvom der 10 år senere var en midlertidig afmatning som følge af en krise i kornhandelen. Fra 1865 var priserne igen oppe og holdt sig lige til 1875, hvor nogle dårlige år satte en stopper for skibsbyggeriet i Sønderho. Men perioden 1850 - 75 var den anden glansperiode i Fanøs skibsbyggeri, fordi der var skabt et voldsomt tonnagebehov. 

 

 

Skibsbygmestre i Nordby 

 

 

Herunder findes et grafisk billede af skibsbygmestre ti Nordby fra 1768 til midten af 1900-tallet.

 

skibsbygmestre-i-Nordby 1

skibsbygmestre-i-Nordby 2

 

 

Nordbys første skibsbygmester

 

 

At den første mester nedsatte sig i Nordby i 1768, skyldtes lidt af en tilfældighed. Ribe-købmanden, rådmand Jens Rasmussen Rahr, begyndte omkring 1756 at drive skibsrederi og hvalfangst ved Grønland. I 1764 købte han på Mandø et dér indstrandet brigantiner skib, 19 læster drægtig, og i 1766 ligeledes på Mandø et indstrandet galeaseskib på 24 læster. Begge disse skibe fik han med megen møje og besvær indslæbt til Ribe, for at blive repareret der. Jens Rasmussen Rahr havde i 1767 med henblik på robbefangsten i Ishavet købt et på Rømø strandet skib, og dette skib var for stort til at kunne indslæbes til Ribe og i stedet for at lade dette reparere i Altona, hvor de nærmest liggende værfter fandtes, besluttede han at tilkalde en skibsbygger og valgte så Nordby som det bedst egnede sted for anlæg af et skibsbyggeri.

Den skibsbygger han kom i kontakt med, var Ærøboen Lorentz Holst, der hidtil havde virket i Altona. I forening anlagde de nu et værft, der bl.a. omfattede to beddinger, og som ved Rahrs død i 1787 blev overtaget af Holst som eneejer.

Nordby kommune overdrog ham vederlagsfrit benyttelsen af en plads på havnen til anlæg af beddinger. I 1792 mener kommunen, at Holst nok kunne betale et vederlag for pladsen og følgende kontrakt blev oprettet:

 

U d S k r i f t

af Fanøe Birketings Skiøde og Pante-Protokol - Folio 691 og 692.

                 ANNO 1792 Torsdagen dem 26 April blev for Retten paa Fanøe Birketing læst og paaskreven Documente som lyder saaledes : 

No.l. 17 Timus -Een 1792,   Fjerdedel Rigsdaler.

V i U n d er s k r e v ne

             2.de Sognefogeder Morten Pedersen Terchildsen og Hans Lauritzen med flerre Beboere her i Nørbye Sogn paa Fanøe, paa egne og samt­ lige Nørbye-Sogns Beboeres Vegne , og ing Skibs Tømrermester Lorenz Holst, boende ved Odden her her i bemeldte Nørbye-Sogn paa Fanøe,

tilstaar herved: at vi med hinanden har oprettet og indgaaet følgende:

l) at den ved Odden ved Havnen her i Nørbye-Sogn paa Fanøe af bemeldte Skibs Tømrermester Sr. Lorentz Holst for mange Aar siden anlagte Skibs Tømrer Værf østen ved hans iboende Huus, saaledes som

samme nu befindes, efterdags maa tilhøre merbemeldte Sr. Lorentz Holst og hans Hustru samt Deres Arvinger som Deres retmæssige Eijendom til Arrf og Eie, og hand og de samme til andre maae sælge og

afhænde paa følgende Vilkaar: 

a) at hand og hands Hustru samt Deres Arvinger eller efterkommende Eiere deraf, betaler aarligt til hvert Aars Udgang her til Nørbye­ Sogns Kirke 2. Rd. - siger Tou Rigsdaler dansk Courant-Mynt, der og

skal betales for dette indværende Aar. 

b) at de fremmede Skibe som sidder paa Tømmer Værfen om Vinteren, skal betale samme Penge her til Kirken, ligesaa fuldt som de laae her i Havnen til Vinterlag efter Reglementet 

 

II

c) Den almindelige Vey som gaar Vesten ved Tømrer Værfen maa ikke indskrænkes men alletider skal være saa vied og bred at 2.de Vogne kan passere Hverandre forbie 

d) Tømrer Værfen maa ikke giøres længere eller bredere end som den nu er, uden at det sker med Sognets Samtykke og tilladelse.

Og skulde den anførte aarlige Afgift af Tømrer Værfen her til Kirken, eij til hvert Aars Udgang vorde betalt til Kirkeværgeren, hjemfalder Tømmer Værfens grund her til Sognet og udlægges til Havnen igen., naar samme eij bruges til Tømmer Værf, da fornævn­te aarlige Afgift deraf bortfalder af sig selv.

2.) Med denne Contract er ing Lorentz Holst fornøyet, og for mig og min Hustru samt vore Arvinger saavelsom Værfens efterkommende Eiere lover og tilpligter mig samme i alt at overholde og efterkomme.

Dette til Bekræftelse haver vi denne Contrackt, som ing Lorentz Holst in originale beholder - og som inden Fanøe-Birke­ tings Ret maa læses, protokolleres og paaskrives uden Kald og Varsel os derfor paa nogen af Siderne) at give.

c - egenhændig Underskrevet og forseiglet .

 

Paa egne og hele Sognets Vegne: Som Sognefogeder­

Morten Pedersen Terchildsen

Hans Lauritzen

Ing. Mortensen

Jens Hansen Jeppesen

Søren Andersen

Niels Lauritzen i Byen

Calle Lauritzen

Hans Mortensen Jessen

Peder Søren Lauridsen.

    Nørbye-Sogn paa Fanøe den 17.dn. April 1792.

Paa egne og min Hustrus

samt vore Arvingers saavel­som Tømmer Værfens efter­kommende Eijeres Vegne ­

Lorentz Holst.

                                                              ( s i gn L. H.

Udskriftens Rigtighed Testerer- Fanøe den 5.te May 1792­

C. Engelstoft. ­

                           ( Segl)

 

 

B5047 Vaerftet 81 10 ca 1915

 

 

Det kneb hårdt at få faguddannede folk til værftet, og det blev ikke bedre af tvangsudskrivning til orlogstjeneste som i 1775 synes at skulle lamme skibsbyggeriet. Rahr ansøger derfor den 16. februar, efter at udskrivningschefen har været på Fanø og udtaget et betydeligt antal unge mennesker, admiralitetet om, at de folk, han havde brug for til skibsbyggeriet og sine Grønlandsfarere, måtte skånes for indkaldelse.

Stiftbefalingsmanden i Ribe, Lewetzau, giver hans andragende følgende anbefaling: 

"Til stor bekvemmelighed saavel for Fremmede som indenlandske har Supplikanten for et par Aar siden paa egen bekostning anlagt indbemeldte ikke ubetydelige Skibsbyggeri paa Fanø under Riberhus Amt. Hvor nyttigt og fordelagtigt dette virkelig patriotiske Værk er for det almindelige og mnage i Sædeleshed falder straks i Øjnene, da dette er det eneste Tømmerværft, som er eller nogensinde vides at have været paa hele Vesterkanten af Jylland, hvor nu ikke alene de Skibe af indtil Elven hjemmehører, nærmere end udenlandsk paa Forlangende med en taalelig Bekostning samt lige saa godt og forsvarligt som andetsteds, kan blive kalfatrede og fortømrede item nye Skibe byggede, hvorved ikke alene mane Penge kan holdes tilbage i Landet, som hidtil for saadant Arbejde er udgaaet, men ved og en ny Næringsvej er aabnet for flere Arbejdere i Landet. 

 

Det er og rigtigt, at Supplikanten paa dette sit Tømmerhverv har ladet bygge indbemeldte Skib, der er distineret i dette Foraar at afgaa paa Fiskeri under Grønland, oog lige saa rigtigt er det, at han i mange Aar paa bemeldte han derfor søger én Gang for alle til Bestandighed at erholde og forvisses om til fremdeles at kunne fortsætte saa nyttige Anlæg, synes Vigtigheden af samme fuldkommen at fortjene og og vil blive en ubetydelig Afsavn i de Søfolk, Deres Maj. Tid efter anden allern. Maatte finde for godt til Flaaden at lade udtage, men er ham saa meget mere angelegen og fornøden bestandig at være vis på, som han til begge Deles varige Fortsættelse nødvendighed behøver at betjene sig af de paa Fanø værende enroullerede Søfolk; og det var beklageligt, om enten hans Skibsbyggeri eller Fiskeriet under Grønland nogen Sinde af Mangel paa behøvende Folk skulde enten standses eller lide mindste Ophold.

p. t. Odense, 3. marts 1775,  Lewetzau. 

Det ser ud til, at ansøgningen gav pote, idet der samme måned kun afgik 15 unge mænd fra Fanø til orlogstjeneste, et mindre antal end sædvanligt.

 

vaerft

 

 

Når skibsbyggeriet kom så hurtigt i vækst på Fanø, var det ikke alene det betydelige antal store skibe, som rådmand Rahr og købmand og kroejer Niels JacobsenNordby, lod bygge der, men den betydelige udvikling, som Fanøs skibsfart havde taget efter beboernes køb af øen i 1741. Den beskyttelse skibsbyggeriet fik ved forordningen af 20. april 1796, hvorefter der fremtidigt skulle betales 10 Rdl.s afgift for kommercelæst af indkøbte skibe i udlandet., hjalp odså det hjemlige skibsbyggeris rentabilitet. Denne afgift svarede 10 - 12 procent af skibenes værdi, da et godt egetræsskib kostede omkring 80 - 100 Rdl. pr. kommercelæst. 

Lorentz Holst fik bygget i alt 48 skibe, hvoraf adskillelige var så store at de sejlede på Grønland, Island og Middelhavet. Desuden reparerede han en mængde skibe såvel af øens egne som fremmede, både inden- og udenlandske. Af skibe Holst byggede nævnes her: 

 

Briggen

Prinsesse Marie

 på 71 K. L.

Briggen

Ebenetzer

 på 39 K. L., til M. I. Rødgaard og interessenter

Briggen

Sophie Caroline

 på 31 K. L

Skonnerten

De fire Søskende

 på 41 K. L., til Math. Lauridsen

Skonnerten

Anne

 på 40 K. L., til A. S. Spelman

Galeasen

Dorthea Cathrine

 på 36 K. L., til madam Rahr i Ribe.

Galeasen

De Jonge Jacob

 30 K. L.

Galeasen

De frau Anne

 26 K.L., til Niels Jacobsen

Sluppen

Haabet

 19 ½ K. L

Sluppen

Venskab

 15 ½ K.L

Galeasen

Ellen Cathrine

 17 ½ K.L., til Jens N. Poulsen

Galeasen

Haabet

 15 ½ K.L., til N. H. Toft

Galeasen

Anne Margrethe

 13 K.L., til Jes J. Engers

Galeasen

Ellen Cathrine

 15 K.L., til Morten Andersen

Sluppen

Fanø

 14 K.L., til S. H. Farup

Skonnerten

Anne

 40 K.L., til A. S. Spelman

Galeasen

Enigheden

 15 K.L., til Claus Pedersen

Slupen

Mette

 19 ½ K.L., til J. M. Rødgaard

Jagten

Mette

 14 K.L., til Math Lauridsen

Galeasen

Marie Cathrine

 12 K.L., til Morten N. Jessen

Jagten

Anne Margrethe

 14 K.L., til H. S. Spelman

Galeasen

Fru Anne

 22 K.L., til M. H. Toft

Jagten

Ejlandet Fanø

 16 K.L., til J. N. Warrer

Galeasen

Die schnelle Jäger

 20 K.L., til P. M. Terkelsen

Everten

Regina Lybecker

 10 K.L., til Jens Mortensen

Galeasen

Inger Elisabeth

 19 K.L., til Anker Pedersen yngre

Everten

Cathrine Kirstine Marie

 9 K.L., til Morten Andersen

Galeasen

Haabet

 12 K.L., til M. Jessen, Hjerting

 

 

Holst spandt ikke silke ved bygning af de mange skibe; og da han bliver ældre og ikke længere selv kan arbejde med, er der ingen fortjeneste og han får vanskeligheder med at forsørge sin familie. Han er gift 3. gang. Hans sidste hustru, med hvem han i sin høje alder har 6 børn, er søster til Niels Jacobsens hustru. Holst søger nu kongen om pengehjælp i en ansøgning dateret 21. august 1804: 

"Som barnefødt på Øen Ærø, anvendte jeg min tidligst Ungdom til Søfarten og lærte derpaa Skibsbyggeriet; derefter nemlig for 36 Aar siden, bosatte jeg mig her på Fanø, hvor jeg med en Bekostning på 3.000 daler anlagde et Skibsbyggeri med 2 Værfter, Bolværker og med alt til Skibsbygning henhørende fornøden Værktøj m.m. saavel til at bygge nye Skibe som til Reparationer.

Dette Værk var det første af sin Slags her paa den hele vestre Kyst af Jylland fra Ringkjøbing til Husum.

Forhen vidste man kun at faa sine skibe bygget med megen stor Bekostning, men med mindre Standhaftighed, eller og købte man fremmede steder; men dette mit Værk har gjort, at her paa Ejlandet, hvor før kun boede fattige Fiskere med nogle Fiskebaade og kun enkelte Skibe, nu af større og mindre til inden- og udenlands Fart dygtige Skibe gives omternt 200, og her bygges aarlig flere.

Søfartens Flor, som er en sand Kilde til Landets Velstand, er saaledes her ved min Haand fra først formentlig befordret og mange Hænder derved af mig sat i Arbejde og Brødvinding.

 

 

Meget besværligt fik jeg i Førstningen de da behøvende Arbejdere samlet og oplærte til min Tjeneste; men den Gang lod det sig gøre, da jeg selv var ung og meget rask til at uddanne og lægge Haand på Værket, men derimod nu jeg er skrøbelig - 67 Aar gammel - og udarbejdet, føler jeg mig i mange Maader aftagende.

Mine Værfter er kostbare at vedligeholde, min Familie talrig, 1o børn, hvoraf 6 smaa.

Jeg slutter med at andrage om en liden aarlig Pengeunderstøttelse." 

Birkedommer Nørup anbefaler ansøgningen og har kun anerkendelse til overs for Holts virksomhed. 

Stedets præst, pastor Friis tilføjer, at "Holst er unægtelig en Mand af megen Fortjeneste som første Skibsbygger her paa Øen med stor Energi".

Stiftamtmand Molkte udtaler, "at han for sin Del kan meddele at han med megen Fornøjelse har set Skibsbyggeriet paa Fanø, den Virksomhed, som herved hersker, og den Nytte, samme ogsaa i saa Henseende stifter ved, at mange Mennesker finder Ophold her i Ribe." 

På denne ansøgning får Holst nu intet svar og han indsender en ny ansøgning den 10. januar 1806.

Denne gang imødekommes den. Finanskollegiet indstiller den 28. februar s.å., at der ydes ham en årlig ydelse af 200 Rdl. af Kommercekollegiet. Med denne indtægt og yderligere understøttelse fra sin rige svoger Niels Jacobsen, fik han det til at løbe rundt.

Lorentz Holst dør 2. maj 1814 og blev stamfar til slægten Holst i Nordby.

 

Joh. Fr. Schrøder

 

 

       Værftet blev i 1806 overtaget af den 24-årige Joh. Fr. Schrøder, der stammede fra Kerteminde, men en tid havde arbejdet som skibsbygger i Sønderho. 

Værftet med tilbehør opgøres til: 

 

2 Heldinger (Beddinger) med slæbesko og bolværker

5 hele sidetræer

25 tilhørende Knofer

1 kane

1 pram

2 store savbukke

1 kran

1 slibesten

1 knofvogn

4 stk. smøresko

3 gangpil med hoveder

håndspager og tilbehør

2 store giner og en håndgine

11 stk. skotove

11 hele skruer

4 halve do.

12 kettinger

3 skruebolte

3 koben

2 brandjern

2 store begkedler og 1 beggryde

2 heldingbolter med 2 træladsbænke

1 pumpestorstang med 3 borer

8 navborer

2 kransave og 2 korte save

2 dunkrafter og 3 kanthager

2 spigerdriver

8 små bukke

2 grovknive

2 fitter og 1 stor naptang

6 svære blokke med jernbøsninger og bolte

2 håndgineblokke med jernbeslag

4 mindre gineblokke med trænave samt nogle små do. Og uden beslet.

 

 

 

b302johfrschroeder

Joh. Frederik Schrøder kom til Sønderho i 1803 for at søge arbejde på derværende skibsværfter, hvor han også fik arbejde, kom så til Holst i Nordby, og overtager senere værftet. Englandskrigen lammede også skibsbyggeriet på Fanø, men Schrøder nåede alligevel i de 43 år han havde sit virke i Nordby at bygge over 100 skibe:

 

 

 

År

Type

Navn

K.L.

Bygget til

1806

Evert

Lene Christine

10

Mads Thomsen, Sønderho

 

Jagt

Vilhelmine Frederikke

8 ½

Hans J. Jessen

1808

Kuf

Christiane Dorthea

20 ½

P. Winther

1809

Galeas *)

Flora

15

S. J. Møller jr., Sønderho

 

Evert

Mette Kirstine

3 ½

Chr. Darum, Hjerting

 

Slup

Marie af Trondhjem

 

Repareret 2304 Rdl.

 

Brig

Venus af Norge

 

Repareret 4429 Rdl.

1810

Galeas

Merchurius af Bergen

 

Repareret 2332 Rdl

 

Galeas

Den unge Tobias

 

Repareret 1579 Rdl

 

Slup

Enigheden af Bergen

 

Repareret 2751 Rdl.

 

Slup

Nicolaus

 

Repareret 3105 Rdl.

 

Evert

Emanuel

 

Repareret 2215 Rdl.

 

Evert

Mette

 

Repareret 1640 Rdl.

 

Evert

De fire Tvillinger

6

H. S. Spelman

 

Jagt

De jonge Jacob

6

Thyge Sørensen, Sønderho

1811

Galeas

Den norske Bonde af Kristianssand

 

Repareret 9348 Rdl.

1813

Galeas

De to Sødskende af Bergen

 

Repareret 2293 Rdl.

1814

Evert

Mette

 

Repareret 5587 Rdl.

 

Slup

Lovens Aand af Norge

 

Repareret 4798 Rdl.

 

Skonnert

Caroline

40

A. S. Spelman

1815

Galeas

Haabet

29 ½

P. Svendsen

 

Galeas

Flora

38

Jes Madsen

1816

Evert

Cathrine

12

H. N. Svarrer

 

Galeas

Den gode Kone

 

S. N. Hansen

 

Galiot

Regina af Oldenburg

 

Repareret 768 Rdl.

1817

Galeas

Else Maria

24

H. Chr. Schmidt

1818

Evert

Dorthea

6

S. Larsen

1819

Evert

Anne Kirstine

6 ½

N. S. Brink

1820

Galeas

Mette Claudeane

29 ½

A. Bertelsen

1821

Slup

Ingeborg Kirstine

19

Jacob N. Warrer

1822

Evert

Kaalormen

6

Anders Nielsen

1823

Smak

Emanuel

18

A. Cl. Sørensen

1824

Galeas

Fru Anne

26

S. P. Hansen

1825

Galeas

Emanuel

24

S. S. Terkelsen

 

Galeas

Anna Kjerstine

10

P. M. Nørby

1826

Galeas

Emanuel

26

N. J. Callesen

 

Galeas

De tre Brødre

16

J. J. Beck

1827

Galeas

De tvende Brødre

20

H.J. Hansen, Hjerting

1828

Galeas

Cathrine

27

Sv. P. Svendsen

1829

Galeas

Marie

29

N. N. Svarrer

 

Evert

Cathrine Marie

9

Gr. Sonnichsen

 

Jagt

Fru Sidsel

10

H. Hansen

1830

Jagt

Maria

34

N. H. Jessen

1830

 

1 færgepram til Manø Hølade

 

 

1831

Jagt

Johanne Cecilie

9

J. N. Jessen

 

Jagt

Cecilie

12 ½

H. H. Jepsen

1832

Galeas

Karen Cecilie

23 ½

A. Bertelsen

1834

Slup

Elisabeth

21 ½

J. J. Engers

1835

Galeas

Mette Cathrine

18

J. J. Warrer

 

Jagt

Louise

19

H. H. Nielsen

1838

Galeas

Anne Caroline

 

Chr. Gjørtz, Ribe

1839

Jagt

Mette Cathrine

8

P. L. Svendsen

1840

Galeas

Anna

36 ½

N. Ankersen, ældre

1841

Galeas

Leo

33 ½

N. H. Jessen

 

Evert

Kirstine

9 ½

S. Ankersen

1842

Skonnert

Johanne Marie

44

N. N. Svarrer

1843

Galeas

Anne

36

N. Hansen, ældre

1847

Galeas

Chr. Husted

24

A. Cl. Sørensen

1849

Galeas

Anne Marie

36

Jac. N. Warrer

 

3m skonnert

Mariane

53

S. P. Clausen

 

Galeas

Aurora

37

S. P. Madsen

 *) Kromann bruger stavemåden Galeas og ikke Galease. De gamle Fanøskippere udtalte ordet med stærk betoning på sidste a og kunne ikke lide at udtale det som "Bæltfolkene" udtalte det.

Schrøder har endvidere bygget flere skibe i Ribe. Han døde 12. september 1870, 92 år.

 

Jens Jensen Alrøe

 

B5058 kutter-under-bygning

 

 

Jens Jensen Alrøe, født på Alrø i Horsens bugt, kom til Nordby som svend hos Lorentz Holst i 1786, blev siden mestersvend hos H. H. Knudsen, ældre. Han har bygget nogle pramme og mindre everter og både for egen regning. Han døde den 27. december 1823, 71 år. 

Jens Lauridsen Borck har bygget nogle få everter og et par jagter. Han døde i 1811. 

 

 

       Anders Nielsen Fanninger har bygget:

 

År

Type

Navn

K.L.

Bygget til

1786

Evert

Fru Maria

5

Peder Svendsen

1791

Evert

Inger Maria

7

S. N. Lauridsen, ældre

1792

Evert

Christine

8 ½

S. A. Fanninger

1793

Evert

Sidsel Maria

12 ½

Hans Jepsen

 

 

Af andre skibsbyggere i Nordby fra begyndelsen af det 19. århundrede kan også nævnes Hans Hansen Knudsen, ældre, der byggede ca. 20 skibe, deriblandt: 

 

 

År

Type

Navn

K.L.

Bygget til

1793

Evert

Johanne

7 ½

Anker Sørensen

1799

Galeas

Mette

8

S. N. Lauridsen, yngre

 

Galeas

Haabet

9

J. S. Terkelsen

1801

Evert

Mette Marie

7

Morten H. Lauridsen

1802

Skonnert

Farvel, bygget i Sønderho

27

S. J. Møller, Sønderho

1803

Evert

Anne Dorthea

13 ½

M. N. Winthersen

1804

Evert

Ellen Cathrine, bygget i Sønderho

 

Morten Mathiasen, Sønderho

1805

Galeas

Fru Cathrine

21

P. S. Hansen

 

Evert

Mette Johanne

12

S. H. Andersen

1806

Evert

Emanuel

11

H. M. Hansen

 

Galeas

Dorthea Marie, bygget i Sønderho

13

N. P. Svarrer

 

 

Anne Marie

9

W. H. Winthersen

1807

Evert

Anne Marie Cathrine

6

N. A. Jægurn

1808

Evert

Hansine Lybecker

5

N. J. Sørensen

1814

Galeas

Amtmand Lybecker

33

P. Svendsen

1815

Slup

Ester Maria, bygget i Sønderho

18

S. H. Ibsen, Sønderho

1826

Slup

Frederikke

16

Laurids Madsen

 

Desuden har han fortømret og ombygget briggen "St. Peter", 62 K.L., 1812 i Sønderho til P. H. Brinch. Dette skib var strandet på Henne strand i 1807; et andet skib til samme mand, strandede i 1815, ved navn "Aurora". H. H. Knudsen, ældre, døde 9. marts 1844, 86 år. 

 

 

Hans Hansen Knudsen, yngre, født 1781 en brorsøn af ovennævnte, byggede ligesom denne skibe i både Nordby og Sønderho; det vides at han har bygget følgende skibe:

 

År

Type

Navn

K.L.

Bygget til

1815

Galeas

Ellen Rebekka

14

H. P. Poulsen

1816

Galeas

Else Maria

24

A. H. Madsen

1817

Galeas

Johanne

20

J. P. Kallesen

1819

Evert

Ane Cathrine

6 ½

P. H. Mathiasen

1820

Evert

Haabet

11

S. Callesen

1822

Jagt

Halvmaanen

5

S. Jepsen

1825

Galeas

Anne

17

A. J. Pedersen

 

Galeas

Anna, bygget i Sønderho

 

S. L. Brinch, Sønderho

1826

Galeas

Grete, bygget i Sønderho

 

J. P. Andersen, Sønderho

1827

Galeas

Ane Kjerstine

15

S. H. Fanø

1827

Evert

De tvende Brødre

8

P. C. Pedersen

1830

Evert

Ingeborg

6

Sv. L. Svendsen

1832

Evert

De tvende Brødre

14

M. H. Lauridsen

1833

Galeas

Ane Cathrine

31

J. P. Svendsen

 

Evert

Unge Hans

6

J. Gregersen

1835

Evert

Ellen

25  P. N. Svarrer

 

 

Jens Jensen Brick

 

 

       

Jens Jensen Brick, født i Brøndum, uddannet hos Lorentz Holst, havde nedsat sig som skibsbygger allerede i 1795 og drev forretning indtil 1820, byggede ligeledes et betydeligt antal skibe, hovedsagelig dog mindre jagter, everter og galeaser, og derfor vakte det opsigt, da han i 1807 påtog sig at bygge briggen "Haabet" på 66 K.L. til M. H. Toft, at man gav ham det lidt ejendommelige tilnavn, som han for øvrigt beholdt, og hans efterkommere døbtes med samme navn.

Brick døde 15. maj 1855, 95 år. 

En lille stridighed fra 1802, af N.M. Kromann

I 1854 døde i Nordby en skibsbygmester ved navn Jens Jensen Brick i en alder af 95 år. Han var født i Bryndom sogn og kom til Nordby som ung tømrer hos skibsbygmester Lorentz Holt. Siden etablerede han sig som mester, og navnet Brick fik han - efter sigende - ved at han skulle have bygget det første brigskib på Fanø.

I 1802 - i de gyldne tider hvor Fanøs skibsfart stod på et højt punkt og indbragte store fortjenester til øen - blev han lejet til at bygge et skib for Søren Hansen Farup, hvilket som det vil ses af nedenstående, ikke blev til noget.

Farups forrige skib bygget i 1872 på 14 læster var forlist året forud, og når han nu ønsker kontrakten ophævet om det skib han agter at bygge, er det ikke fordi kan har mistillid til skibsbygmesterens faglige dygtighed, heller ikke fordi han får bygget sit andetsteds.

 

 

 

 

Den hele stridighed, der er opstået fortæller os lidt om datidens lønninger og andre forhold, hvorfor den her fremkommer som et lille stykke kulturhistorie fra en svunden tid. 

"Ærbødigst Pro Memoria til Hr. velædle Birkedommer Nørup

Skipper Søren Hansen Farup her i Sognet har 9. februar sidstleden lejet mig at bygge ham et nyt Fartøj som Tømmermester, og at jeg skulde forskaffe 3 Tømmermænd tilligemed mig selv paa den Akkord, at jeg selv skulde have til Dagløn 2 Mark Kurant og 12 Sk. Og enhver af Tømmermændene daglig " Mark og 4 Sk. Og samme Arvejde at tiltræde, saasnart han fik Tømmeret hjem fra Ribe, som ville blive enten sidst i Marts eller først i April, hvilket arbejde jeg tilligemed Tømmermændene skulde vedblive indtil Fartøjet blev færdig, og paa den Akkord betalte bemeldte Søren Hansen Farup mig 2 Mark til Haandpenge, hvorpaa jeg straks lejede Tømmermænd, som bemeldte Søren H. Farup ikke havde noget imod, men den 11. dennes kom han til mig og sagde, at der intet blev af den Akkord, som vi havde gjort, at jeg skulde bygge ham et Fartøj, og at jeg kunde beholde de 2 Mark han betalte mig til Haandpenge, hvorpå jeg svarede, at hermed har jeg ikke tjent. Derefter sendte jeg 2 Mand til ham den 12. ds., nemlig Hans Nielsen Regits og Peder Andersen ved Møllen for at tilspørge ham, om han ikke havde lejet mig til at bygge hans nye Fartøj som Tømmermester, hvortil han svarede Ja, og om han ikke havde betalt mig Haandpenge 2 Mark, og hans svarede Ja, og videre spurgte de ham, om det ikke var hans Alvor at ville bygge et Fartøj, da han henvendte sig til mig, hvopaa han ogsaa svarede Ja.

Da jeg er en fattig Mand og de 3 Tømmermænd er ligesaa og skal ernære os og vore Familier af vores Tømmerarbejde, kan vi ikke, taale det Tab, som vi derover lider; thi dersom vi ikke havde været lejet til Søren H. Farup, saa kunde jeg paa den Tid taget andet Arbejde, som nu er forbi. Som det er min ærbødigste Begæring, om Deres Velædelhed maatte behage at Skipper Søren H. Farup for Politiretten maatte blive indkaldt til bedste Afgørelse.

Fanø den 13. Februar 1802. Jens Jensen Brick." 

 

 

 

 

Ved den derpaa stedfundne Forligsprøve vedtoges følgende:

"For misligholdelse af Deres Lejeforretning betalte Søren Hansen Farup til Jens Jensen Brick 5 Rdl. Kurant og dermed er denne Sag endelig endt samt begge Parter aldeles løst fra deres gensidige Forpligtelser. Følgelig kan klageren gå i arbejde, hvor han kan og vil og paatageren til Bygmester hvem han lyster.

Fæstepengene hjemfalder til klageren.

Dette forlig blev af begge underskrevet.

Torsdag den 4. marts 1802.  Nørup"   

          

 

 

                              

År

Type

Navn

K.L.

Bygget til

1795

Evert

Cathrine Margrethe

5

Claus Jessen

1796

Evert

Emanuel

6

J. H. Toft

1797

Evert

De jonge jan

8

J. J. Clausen

1798

Evert

Dorthea Marie

3

S. M. Thing

 

Evert

Cecilie

9

P. Madsen

1799

Evert

Anne Harck

6 ½

C. N. Ellens

1800

Jagt

Cathrine Margrethe

11

H. N. Hansen

1801

Galeas

Ebenetzer

10

W. H. Winthersen

1802

Slup

Venskab

15

H. J. Rødgaard

 

Evert

Anne Cecilie

6

H. N. Jessen

1803

Evert

De tvende Søstre

9

P. J. Callesen

 

Jagt

De jonge Jacob

16

Mads Lauridsen

1804

Evert

Ane Dorthea

6 ½

H. N. Fanø

 

Jagt

Haabet

9

J. A. Pedersen

1805

Evert

Die Hoffnung

6

Joh. N. Larsen, Sønderho

 

Galeas

Enigheden

32

P. N. Jessen

 

Evert

Ane Cathrine

15

N. J. Callesen

1806

Evert

Haabet

9

N. A. Fanninger

 

Galeas

Anne Helene

14

Anker Larsen

1807

Brig

Haabet

66

M. H. Toft

1809

Galeas

Enigheden

14

Math. N. Pedersen

1810

Galeas

St. Peter

20

Anders Bertelsen

1811

Galeas

N. & Peter Buch

23

Peter Buch

1812

Jagt

Ane Cathrine

5 ½

A. Jensen

1814

Evert

Cathrine

12

H. H. Lauridsen

1815

Galeas

Charlotte Louise

20

P. J. Callesen

1816

Jagt

Enigheden

10

S. Jensen

1817

Galeas

Cathrine

13

N. A. Fanninger

1819

Evert

Haabet

5

H. J. Borck

1820

Evert

De jonge Jan

10

P. M. Nørby

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Gå til top