Mitfanoe
Skibsbyggeri på Fanø - skibsbygmestre i Nordby - del 3

 

Johan Jacob Christian Schrøder 

 

b311christianschroeder

 

Johan Jacob Christian Schrøder, født i Klejs 12. juli 1839, var nevø til skibsbygmester Joh. Fr. Schrøder, han lærte skibsbyggeriet på Kalø ved Åbenrå og var der med til at bygge tre kinafarere, lærte derefter skibskonstruktion hos overkonstruktør Kildentoft i marinen. Kom til Nordby i 1859 som mestersvend og konstruktør hos Jes Th. Hansen. I 1864 løste han næringsbevis som skibsbygmester og byggede bark "Christian", 98 K.L, til Chr. Nielsen.

 

Da dette skib var færdigbygget flyttede Schrøder til Horsens, hvor han i 1866 byggede skonnertbriggen "Grev Rantzau" til N. N. Svarrer i Nordby, derefter skonnerten "Anne Sørine" til Jes N. Nissen i Sønderho.

 

 

b312henrikbolvig

Henrik Bolvig kom i 1860 til Nordby og arbejdede som snedkersvend hos Jes Th. Hansen, hvor han lærte skibsbyggeriet, rejste senere til København og lærte tegning og skibskonstruktion på Holmens Værft. Rejste så tilbage til Nordby og nedsatte sig som skibsbygmester. Han rejste til Husum og derefter til Amerika, hvor han døde i 1920.

 

 

Han byggede:

 

År

Type

Navn

K.L.

Bygget til

1875

Skonnertbrig

Cathrine

131 reg. tons

S. A. Fischer, Sønderho

1875

 

Et skib

 

Tømmerhandler Hans Hansen, Ribe

1876

Skonnertbrig

Maja

165 reg, tons

J. H. Svarrer

1877

Fiskekutter

 

 

 

 

Søren Abrahamsen

 

b313madssabrahamsen b314sabrahamsen
Mads S. Abrahamsen Søren Abrahamsen
b313jesnchristensen b313hansnchristensen
Jes N. Christensen Hans N. Christensen

 

 

Abrahamsen & Co. Under dette navn stiftedes i 1868 et selskab bestående af de to brødre Jes N. og Hans N. Christensen samt smedemester Mads Søren Abrahamsen. Dette skulle ledes af den unge, ca. 20 årige, Søren Abrahamsen, søn til Mads Abrahamsen, hvis meste arbejde lå i at levere arbejde til skibsbyggeriet.

Søren Abrahamsen kom til at begynde med i lære hos sin far, men opgav dette og gik i skibsbyggerlære hos Emil Petersen i Sønderho, hos hvem han grundigt lærte tegning og konstruktion af skibe.

De første tre skibe, "Kompagniet" - sådan kaldtes selskabet i daglig tale - byggede, var efter tegning af Emil Petersen; det fjerde, skonnertbriggen "Maren" og efterfølgende leverede S. Abrahamsen tegninger til:

Kompagniet byggede:

 

År

Type

Navn

Reg. Tons

Bygget til

1869

Skonnert

Anne Kjerstine

174

N. N. Gregersen

1869

Skonnert

Karen

128

J. S. Terkelsen

1869

Skonnert

Haabet

120

H. C. Christensen

1870

Skonnertbrig

Maren

150

M. N. Madsen

 

Skonnertbrig

Anne

156

N. S. Svendsen

 

Brig

Dorthea

171

Jacob Warrer

1871

Brig

Dorthea

142

M. J. Brinck

 

Brig

Cathrine

156

M. N. Poulsen

 

 

Nordby-Skibsvaerft-1870-1880

 

 

skibsbyggeri-paa-Fanoe---Carl-F-Soerensen-u-aa

 

 

abrahamsen

 

 

I begyndelsen af året 1873 overtager S. Abrahamsen hele skibsbyggeriet under Kompagniet og fik efterhånden bygget en anselig flåde af store og smukke skibe, der kom til at vise flaget jorden rundt. Skibsværftet var da udvidet meget, et savværk anlagt og nogle agre der gik under navnet Laust Spilmands toft, blev indlemmet af byggepladsen. Her byggedes et større materialehus, ligesom S. Abrahamsen senere opførte et beboelseshus. Da træskibsbyggeriet gik i stå, flyttede Abrahamsen sin forretning til Esbjerg og gav sig til at bygge fiskekuttere. Abrahamsen døde 26. december 1916. Han var Ridder af Dannebrog og æresmedlem af F. H. & I. og sognerådsformand i 9 år. 

Skibstømrer Laurids J. Jensen f. 3. juli 1880 Nordby, søn af skibstømrer Søren Chr. Jensen skiver bl.a. i sin levnedsbeskrivelse "at han i 1895 kom i Skibstømmerlære hos Abrahamsen. 6.50 kr. på egen kost. Vi var 6 Lærlinge og 30 Svende. Vi byggede Barkskibe dengang paa 350 Tons, der var ingen maskiner, det hele gik med Haandkraft. Det første vi begyndte med, var at sidehugge Træet til Spander, Tømret blev hugget op paa 14" - 16" tyk., saa kom det op paa 2 høje Bukke og blev skaaren igennem med Langsav. Det var gerne ældre Svende, der fik det job. 

Min far kom hjem til bestemte Spisetider, men Maden var altid færdig til Tiden. Om morgenen Kl. 6 fik han Kaffe med Franskbrød eller Rugbrød. Frokost Kl. 8 ½ -9. middag Kl. 12 - 13 og Eftermiddagskaffe Kl. 15 ½ til 16. Klokken 7 var det fyraften. Det var midt i halvfemserne. Der var ingen Timebetaling, alt gik paa Dagløn, og Dagen blev regnet ud i Kvarter. ¼  - ½ - ¾ , eftersom Vejret tillod at Arbejde. Naar en Mand kom forsent, blev han trukket for ¼ Dag, der var Klasseløn fra 2 Kr. til 3 Kr. pr. Dag.

 

114 b

 

S. Abrahamsens skibsværft. Fra Morten Hahn-Pedersen: Fra viking til borebisse

 

År

Type

Navn

Reg. tons

Bygget til

1872

Skonnertbrig

Johanne

167

J. M. Sørensen

 

Brig

Anne Marie

176

P. N. Harreby

1873

Brig

Acme

130

Winther Rødgaard

1873

Skonnertbrig

Nielsine

160

N. H. Brinch

1874

3 m skonnert

Mette

148

S. A. Winther

 

Skonnert

Anne Marie

135

H. N. Mandø

1875

Brig

Cecilie

224

M. M. Nørby

 

Skonnertbrig

Moledes

220

J. H. Schmidt

1876

Brig

Henrik & Marie

226

G. Lautrup

1877

Brig

Crimhilde

326

L. A. Mathiasen

1878

Brig

Fanø

227

Hans Nielsen

1879

Galeas

Nordby

27

P. Hjorth Hansen

 

Brig

Anne cathrine

193

N. Ankersen

1880

Brig

Cito

290

P. Math. Jensen

1882

3 m skonnert

Ameta

292

S. A. Winther

1883

Brig

Dorane

299

A. H. Rødgaard

1884

3 m skonnert

Vernande

299

D. H. Duysen

1885

Bark

Embla

385

P. L. Winther

1886

3 m skonnert

Agur

300

H. A. Mathiasen

1887

Bark

Nanna

365

M. J. Nielsen

 

Evert

Anne Cathrine

14

H. J. Rødgaard

 

Jagt

Emanuel

12

P. N. Hansen

1888

Galeas

Nordby

31

M. J. Mortensen

1889

Bark

Laura

368

P. H. Clausen

 

Skonnertbrig

Nancy

224

M. N. Mathiasen

1890

Skonnertbrig

Anne & Mathias

247

M. N Mathiasen

1891

Bark

Sørine

381

A. Cl. Andersen

1892

Bark

Poul

362

N. Hensen

1893

Bark

Emilie

376

Jacob Thomsen

1894

Bark

Hans

360

J. P. F. Jensen

 

Brig

Sophie

255

N. M. Svarrer

1895

Bark

Mathilde

385

O. H. Steffensen

1896

Bark

Thora

384

Th. A. Thomsen

 

 

thora 3M-bark NHSW FOS-4712-1 1896-i-Nordby

 

 

thora 3M-bark NHSW FOS-4712-2 1896-i-Nordby

 

Med bygningen af "Thora" standsede en næsten 150-årig æra i Fanøs historie. Sejlskibsfarten havde allerede da fået sit banesår, og ingen turde mere bygge træsejlskibe, der nu var ved at fortrænges af jern- og stålskibe, for ikke at tale om konkurrencen fra dampskibenes side. Det måtte også den ellers så initiativrige og overordentlige dygtige skibsbygger S. Abrahamsen med største vemod bøje sig for; derfor flyttede han resolut til Esbjerg og startede der op med bygningen af fiskekuttere.

 

115 b

 

 

Barken "Embla" var det første af en serie på 9 træbyggede barkskibe til fart på Stillehavet og Ostindien, skibsportræt af R. Chappell, Goole, 1900. 

Herefter kom der stilstand, og selskabet lukkedes efter yderligere et par år.

 

Om skibsbygmestre:

 

Handel og håndværk omkring 1880 del 9

 

readmore

 

J. Nielsen 

 

Værftet og beddingen i Nordby lå nu brak i en del år, indtil 1916, da tømmerhandler S. Brinch Hansen, direktør Olaf Lassen og skibsbygger J. Nielsen overtog beddingsanlægget og omdannede hele værftet til et fuldt moderne værksted, særlig til bygning og reparation af fiskekuttere.

Der blev dannet et aktieselskab med en kapital på 80.000 kr. og i de efterfølgende år, byggedes en del kuttere og gav beskæftigelse til 25 mand. I 1920 fuldførte selskabet bygningen af en 4 mastet motorskonnert "Helga", 360 reg. tons og med en 160 HK motor til et rederi i Marstal. Arbejdet var smukt og solidt udført, og prisen var ca. 1. million kr.

 

 

Skibstømrer Laurids J. Jensen f. 3. juli 1880 fortæller om sin tid på værftet:  

"1916 flyttede jeg til Fanø igen, der havde de begyndt med Skibsværft igen. Til at begynde med byggede vi smaa Kuttere op til 20 Tons, men i 1918 begyndte vi at bygge et Motorskib paa 350 Tons, saa der blev noget at tage fat paa. Jeg blev samtidig Formand, det var Meningen, at det skulde være færdig paa et Aars Tid, men det blev ikke færdig før 1920, det var et stort Problem at faa alt Træet sejlet over til Fanø. En Del blev sejlet over i Lægtere og noget blev flaadet over. der var mange Gange, hvor hele Esbjerg Havn var opfyldt med Jernbanevogne med Træ til Fanø Skibsværft, saa maatte de betale Mulkt. Jeg hørte, at de havde betalt 12.000 kr. fordi de ikke kunne faa Jernbanevognene aflæsset. Det var ikke til at få Skibstømrere, saa vi havde alt muligt af Haandværkere, Snedkere, Hustømrere, Karetmagere og alt, hvad vi kunne faa fat paa og en halv snes Arbejdsmænd, der var altid noget man kunde bruge dem til.  Skibstømrerne i Esbjerg strejkede nogle Maaneder, saa de kom os til stor Hjælp, der var ca. 12 Mand, saa det satte lidt Gang i Bygningen. Det var ellers blevet et godt Værft med alle mulige Maskiner, Bloksav, Bundsav og Opretter og Tykkelseshøvl. Motoren var en gammel Gasmotor fra Orlogsværftet. Naar den var i gang, kunde de, der boede i Nærheden af Værftet ikke faa Gas, vi brugte op til 700 - 800 Kr. i Maaneden. 1920 blev det søsat. Det er første Gang i Fanøs Stortid, at et Skib selv løb af Stabelen. Der var ogsaa gjort et stort Arbejde med at faa et Bassin gravet ud, der maatte en Gravemaskine fra Esbjerg til at faa alt Mudderet væk. Fartøjet løb fint ud. Da Fanøfærgen skulde slæbe Skibet til Kaj, skete der et Uheld. Skipperen der skulde lede Arbejdet, kom paa den forkerte Side af Slæbetrossen og maatte springe udenbords, for ikke at blive klemt, saa der blev en lang Tid inden han blev fisket op. I mellemtiden var Fartøjet drevet over paa Søjorden paa Grund, der blev det siddende ovre i 2 Maaneder, saa kom der Højvande, saa det kom af Grunden."

 

B5065 Skonnert-Helga 68 8 1       B5066 Skonnert-Helga 68 9 1

 

B5067 Skonnert-Helga 68 10                     B5068 Skonnert-Helga 68 7 1

 

"Helga"

 

 b288jchristoffersen

Den 1. april 1921 overtog J. Christoffersen skibsværftet for 22.500 kr. og førte traditionen med at bygge fiskekuttere videre.

 

p23

 

 

       Billedet som er fra omkr. 1950 - er malet omtrent ved Almosetofts lille frysehus - viser Nordbys skibsværft mens det endnu fungerede. Oppe på beddingen står en nybygning (kutter) i spant - mens et mindre fiskefartøj er halet halvt op på beddingeslidsken. Baggrunden er det nu forsvundne "Svenskerbugt" med "Kesses Hus'" værksted - Radio-Jens' mølle, Pynten og Weies gule gavl. N.J. Steenholdt

 

 

År

Type

Navn

Reg. tons

Bygget til

1897

Kutter

Immanuel

 

E65

1897

Kutter

Klitten

 

E66

1898

Kutter

Poul Breinholdt

 

E72

1898

Kutter

Augusta

 

E35

1898

Kutter

Harriet

 

E54

1900

Kutter

Margrethe

 

E77

1917

Kutter

Clara

 

E399

1917

Kutter

Karmel

 

E423

1919

Kutter

Livingstone

 

E498

1921

Kutter

Rebekka

 

E365

1925

Kutter

Klitboen

 

E298

1927

Kutter

Nautic

 

E372

1928

Kutter

Agda

 

E482

1929

Kutter

Laurette

 

E390

1930

Kutter

Thora

 

E401

1931

Kutter

Rita

 

E413

1932

Kutter

Neptun

 

E405

1932

Kutter

Niels Rud

 

E454

1934

Kutter

Østkysten

 

E378

1935

Kutter

Langli

 

E419

1936

Kutter

Nordkysten

 

E30

1936

Kutter

Stjernen

 

E246

1937

Kutter

Elly

 

E350

1938

Kutter

Lady

 

E65

1938

Kutter

Linda

 

E492

1939

Kutter

Fanø

 

E472

1939

Kutter

Helene

 

E364

1939

Lutter

Kathe

 

E470

1941

Kutter

Lætora

 

E490

1942

Kutter

Loreley

 

E486

1942

Kutter

Solo

 

E90

1942

Kutter

Marianne Mortensen

 

E338

1943

Kutter

Poula Mortensen

 

E293

1944

Kutter

Ellen Damsgård

 

FN316

1944

Kutter

N. J. Fibiger

 

HG117

1945

Kutter

Minna Jacobsen

 

E700

1947

Kutter

Vita Madsen

 

E286

1948

Kutter

Eline Marie

 

E711

1948

Kutter

Jetty Jacobsen

 

E715

 

FU lørdag den 19. maj 1928 

Fra skibsværftet, skibsbygger Christoffersen har i denne uge lagt sidste hånd på den store kutter, som har været under bygning de sidste måneder. Kutteren er den niende nybygning i den tid Christoffersen har haft værftet. Den er på 42 tons og er den største kutter både her og i Esbjerg, der er bygget i de seneste år. Den smukke båd, der er forsynet med en Tungham motor er solgt til fisker Simon Enevoldsen , og har navnet "Agda". Med redskaber og alt tilbehør vil den stå køberen i 45.000,- kr.

I går eftermiddag løb den af stabelen. En mængde mennesker overværede den ret sjældne begivenhed. Stabelafløbningen foregik uden uheld, og kort efter lå den fortøjet ved Søndre bro med stander og flag i top. Før den endelig afleveres skal den en tur uden for Grådyb for at det kan ses, om grejerne virker, som de skal.

 

Nordby-Skibsvaerft

Nordby skibsværft

 

B5064 luftfoto-af-vaerftet 5

Luftfoto af værftet ca. 1940

 

FU 8. april 1939

Fanø Skibsværft satte i lørdags nybygning nr. 34 i vandet. Det var en kutter solgt til fiskeskipper Axel Jensen fra Esbjerg. Den fik navnet "Kathe", E470.

Stabelafløbningen forløb uden uheld, og den ny båd gik straks til søndre Bro for at indtage ballast. Onsdag formiddag gik den så herfra til Esbjerg. Lidt nord for Færgebroen gik den på grund, idet den tog kanten i sejlrendens ene side. Den kom dog fri af egen hjælp.

Skibsværftet er allerede langt fremme med en ny båd, der skal være færdig til 1. juni. 

Flydende kran

Kranen fra Esbjerg havn blev i onsdags slæbt her til Nordby, hvor skibsværftet agter at anvende den til nedramning af pæle i vandet ud for beddingen, hvor bådene løber ned. Isen sidste vinter har taget de gamle pæle med sig.

 

 

p71

 

 

       Billedet er malet i 1949 og viser værftets skur med "Svedeovnen" (Ovnen brugtes til at "koge" skibsplankerne, så de kunne bøjes i facon efter skroget). I skuret stod den store blokstav til udskæring af skibstømmeret. I billedets baggrund ses "Pynten" - "Svenskerbugten" og Vigen. N.J. Steenholdt

 

FU 9. januar 1943. 

Fanø Skibsværft søsatte i tirsdags en ny kutter. Den nye båd, der er på 38 tons, er af samme type, som de, værftet sædvanlig plejer at bygge. Det er en smuk skude at se, og mange mennesker går i disse dage en tur, nedenom ved Havnen for at tage den i øjesyn. Båden er bygget til kapt. H. Mortensen, tidligere fører af Merkur. Den har fået navnet "Marianne Mortensen" og er nr. 38 i Esbjerg flåden.

Skibsværftet er allerede i gang med den næste nybygning, der ligeledes er bestilt af kapt. Mortensen

 

B1105 nordby-Vaerft 1943 man

 

 

       Bagerste række fra venstre: Robert Christensen, Fuglsang, Erling Sørensen, savskærer, Viggo. Forreste række fra venstre: Iver Christiansen, Willy Sonnichsen 

 

Fanø Skibsværft

Indehaveren af ovennævnte skibsværft, J. Christoffersen overtog dette i året 1921 og det er lykkedes ham i de relativt få år, der er forløbet siden overtagelsen, at drive værftet frem til at være et af de førende her i landet indenfor bygning af kuttere.

Værftet, der har til huse i egne store ejendomme, og alle nødvendige hjælpemidler til rådighed, bygger specielle Nordsøkuttere.

Skibsbygger Christoffersen, der i sin virksomhed beskæftiger 7 - 8 personer, er født 26. maj 1885 i Stege, og har fået sin uddannelse hos Brdr. Weniche i sin fødeby, endvidere har han arbejdet i Hamborg, samt i en årrække, indtil overtagelsen af sin nuværende virksomhed, sejlet som tømmermand.

J. Christoffersen er formand for F. H. & I. samt brandinspektør i Nordby.

I november 1948 søsatte værftet igen en nybygning. Kutteren, der var af den sædvanlige størrelse, 40 tons, var forsynet med en 100 HK Tuxham motor, og i øvrigt forsynet med alle tekniske finesser, herunder radio, afsender og modtager osv.

Det var den 54 i rækken af nybygninger i den tid Christoffersen havde ejet værftet, og han udtalte, at det også var den sidste i hans tid. Kutteren her, den hedder forøvrigt "Elene Marie", og det var hans kones fornavn, var bygget for egen regning, men Christoffersen mente ikke, at det længere kunne nytte at fortsætte med nybygninger, hvis man ikke havde en køber til kutteren på forhånd, og på det tidspunkt var der ikke stor efterspørgsel på kuttere. Det var efterhånden blevet en bekostelig affære at bygge en kutter, "Elene Marie" havde kostet 150.000 kr., og det ville koste 10.000 kr. oveni, at forsyne kutteren med de grejer, tov, vod osv., der skal bruges til selve fiskeriet. For bare 15 år siden kunne man bygge en kutter for 22.000 kr., ganske vist uden motor, men beløbet var omtrent hvad arbejdslønnen for at bygge en kutter i 1948 var. Men selvfølgelig skal folk have deres løn, men der var også andre ting der var steget enormt, fx træet. for at give et eksempel kunne man "i gamle dage" have bygget hele skuden af mahogni for de penge, det i 1948 kostede at gøre det i eg.

Men der var en anden ting, som Christoffersen var træt af, at kæmpe med, og det var tilmudringen af havnen som efterhånden havde taget et fantastisk omfang. Før i tiden var vanddybden udenfor værftet, omtrent var det dobbelte af, hvad der var nødvendigt. I dag var det sådan, at man i flere dage måtte arbejde med at få mudderet fjernet, så kutteren kunne løbe af stabelen. Christoffersen mente, at det var en skam, man ikke kunne gøre noget ved tilmudringen, idet skibsværftet dog var et aktiv for Nordby.

Værftet blev i december 1948 overtaget af skibsbyggerne P. Fuglsang og W. Christoffersen.

 

p59

 

       "Smedjen", endnu i 1951 stod det ældste værksted for smeden på Nordby skibsværft. Den sidste "Skibssmed" var Valdemar Jensen, som opgav smedjen, da værftet ophørte som sådan. Smeden blev da købmand i en ældre butik på Hovedgaden. N. J. Steenholdt


Gå til top

End Of Slide Box