P. H. Clausen erindrer i sin bog: "Fanøbogen": 

"Af bådebyggere har der været mange i den tid, jeg kan huske, f.eks. Ricard Petersen der rejste til Amerika tilsammen med snedker Jens Vind, det var den da bekendte rejseprædikant Sommer, der fik dem med. Rasmus Christensen, Jes og Christensen, Bernt Brodersen, Chr. Christensen o.m.a. 

Særlig var snedkermester Jens Ussing, født i Ribe 2 dec. 1810, en dygtig bådebygger, ligesom han også var dygtig i alle andre fag, han kunne så at sige lave alt, begyndte tilsammen med en broder, maler Ludvig Ussing, at fotografere på glas, vistnok de første forsøg af den slags i Jylland dengang, ligeledes lavede han en cykel og en elektricermaskine samt et glaspusteri i det mindre. Som snedker var han især dygtig, lavede også solidt drejerarbejde, bl.a. rat til skibe. 

Han kom hertil i 1838, købte den plads, som jeg nu bor i, (min nuværende hustru er hans datter), for 6 stole og 1 sofa af enkefru Nørup, det var da kun sandklit og øde, byggede så huset og anlagde haver omkring det, så det blev af de smukkeste steder i byen. Huset, hvor jeg nu bor, har jeg bygget op af nyt siden. 

Jens Ussings hustru var datter af toldforvalter Katt i Hjerting, de døde begge i 1888. De havde 9 børn, men de døde i en tidlig alder. En søn Peder Wilhelm Ussing blev såret i slaget ved Sankelmark 16. februar 1864, døde på hospitalet og ligger begravet i Slesvig. Den ældste datter, Henriette, er gift med prokurator Schmith, bor i Chicago, de yngste, Laura, er min hustru. 

Samtidig med Ussing må nævnes snedker Jens Hansen. Han lærte samtidigt med Ussing håndværket i Ribe ved gamle Peder Ussing. Da skibsbyggeriet kom ret i gang her, gav han sig til at være blokmager, og man kan lede længe efter at finde en mand så dygtig, som han var i det fag; hans sønner Jes, Hans og Emil optog arbejdet efter ham." 

Esbjergbladet 1948: 

"Hvor man stadig arbejder efter fornemmelse"

I bådeværftet ved "Svenskeren" i Nordby

Mens alt, hvad der i Dag skabes haandværksmæssigt og industrielt, er Resultater af matematiske Formler og Arbejdstegninger, er det ejendommeligt, at finde en virksomhed, der arbejder, som man rimeligvis gjorde det for 1000 Aar siden: ved "Svenskeren" i Nordby, Baadebygger Huus' lille Værft, hvorfra mange stærke Fiskerbaade af den mindre Type stammer. Langs Jyllands Vestkyst er "Kræ Huus"' kraftige og smukke Baade kendt og skattet.

Men disse Baade er ikke bygget efter en Skibseingeniørs indviklede Beregninger, men er fra Stævn til Stævn lavet uden Tegninger af nogen Art. De er bygget udelukkende paa en Ide - eller, som man mere populært kaldet det - "ud af Hovedet". 

Under en Samtale med den nuværende Ejer af Virksomheden, en Søn af den afdøde Kr. Huus, spørger vi, om der slet ikke benyttes Tegninger ved Konstuktionen af en ny Baad. 

Nej, siger Skibsbyggeren, skal jeg til at bygge en Baad, gaar jeg i nogle Dage og spekulerer over det. Det kan godt være at jeg i den Tid ikke er særlig behagelig at omgaas for mine nærmeste, men saa'en efter en tre - fire Dages Forløb er jeg klar over, hvordan Baaden skal være, og saa lægges Kølen.

Og hvad saa?

- Ja, saa gaar jeg jo og kigger paa det fra alle Sider og begynder saa at tildanne Stævnene og Plankerne.

Den unge Huss fortæller, at med at arbejde paa denne maade er en slags Familietradition, idet hans Far og farfar arbejdede paa sammen enkle Maade med Skibsbygning. Familien stammer fra Ringkøbing egnen og har gennem utallige Generationers Afhængighed af Havet erhvervet sig denne mærkelige Sans eller Følelse for, hvordan en Baad skal være for at kunne bruges til det haarde Job, som Kystfiskeri er den dag i Dag.

Den maade Huus'erne bygger Baade paa, kan kun sammenlignes med Billedhuggerens - Kunstnerens - der kan se den "færdige" Figur i Lerklumpen, han arbejder med.

Det er en forfriskende Tanke i Kræ Huus' Fiskerbaade at se en sidste rest af den Skibsbygningskunst, der i en fjern Fortid kunde bygge de højstævnede Vikingeskibe, hvis elegante Linier og Sødygtighed aldrig er overgaaet.